/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Sildelage til friske sild.
Fra : Benzo


Dato : 13-09-07 17:22

Hejsa

Min mand har fanget en masse sild og de er filiteret, nu skal de i en
"marineret" lage og hvor lang tid skal de stå ?

Anna





 
 
Peter Westh (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 13-09-07 18:19

"Benzo" <Anna.vopalecky@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:HsdGi.351$GA5.190@fe80.usenetserver.com...
> Hejsa
>
> Min mand har fanget en masse sild og de er filiteret, nu skal de i en
> "marineret" lage og hvor lang tid skal de stå ?

Man kan da ikke bare putte dem i marinade, kan man? Skal de ikke speges
først?

MVH

Peter



Erling Hansen (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 13-09-07 18:30

Peter Westh <pwesth@fjern.hum.ku.dk> wrote:

> "Benzo" <Anna.vopalecky@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:HsdGi.351$GA5.190@fe80.usenetserver.com...
> > Hejsa
> >
> > Min mand har fanget en masse sild og de er filiteret, nu skal de i en
> > "marineret" lage og hvor lang tid skal de stå ?
>
> Man kan da ikke bare putte dem i marinade, kan man? Skal de ikke speges
> først?
>
> MVH
>
> Peter
Jo - de skal lægges i lag med salt imellem. Ikke bare almindeligt
køkkensalt - prøv at søge på google.
erling

Max (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-09-07 18:49

Hej Peter

> Man kan da ikke bare putte dem i marinade, kan man? Skal de ikke
> speges først?

Jo, det kan man fint gøre, det funger het fint.

--
Mvh Max



Kevin Borbye Edelvan~ (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 13-09-07 19:07

Peter Westh wrote:

> Man kan da ikke bare putte dem i marinade, kan man? Skal de ikke speges
> først?

Jo, rigtige hvide og røde sild er spegede og modnet i månedsvis.

En god idé til ferske sild er stegte sild i eddike. Det smager jo enormt
lækkert. Saltstegt sild er en anden mulighed. Kom, jul!

Mvh
Kevin Borbye Edelvang, sildeentusiast

Max (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-09-07 18:46

Hej Anna

> Min mand har fanget en masse sild og de er filiteret, nu skal de i en
> "marineret" lage og hvor lang tid skal de stå ?

Du kan klare dig med 24 timer, 48 er bedre.

Ps: har du trukket skindet af filerne ?

--
Mvh Max



Jens Bruun (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 13-09-07 19:46

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46e9768d$0$15896$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Du kan klare dig med 24 timer, 48 er bedre.

Man kan ikke marinere friske sild på den måde. Kødet skal mørnes først. Det
klares ved nedsaltning i lang tid (spegesild), eller ved brug af saltsyre
eller lign., som industrien gør.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Max (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-09-07 20:05

Hej Jens

>> Du kan klare dig med 24 timer, 48 er bedre.
>
> Man kan ikke marinere friske sild på den måde. Kødet skal mørnes

Som jeg skriver kan man sagtens det. Du kan da også få en
opskrift http://www.7days.dk/cooking/opskrifter/marineredesild.htm

Put nogle porre, løg og gullerøder i lagen også.

Og træk skindet af filerne.

De smager udmærket, prøv det.

--
Mvh Max



Jens Bruun (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 13-09-07 20:04

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46e98908$0$15886$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Som jeg skriver kan man sagtens det. Du kan da også få en
> opskrift http://www.7days.dk/cooking/opskrifter/marineredesild.htm

Jeg tror, jeg springer over.

> De smager udmærket, prøv det.

Helst ikke. Jeg har rigeligt problemer med saltsyre-modnede sild. At spise
ikke-modnede, marinerede sild er liiiige grænseoverskridende nok - og jeg
plejer ellers ikke at være sart.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Max (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-09-07 20:12

Hej Jens

> Helst ikke. Jeg har rigeligt problemer med saltsyre-modnede sild. At
> spise ikke-modnede, marinerede sild er liiiige grænseoverskridende
> nok - og jeg plejer ellers ikke at være sart.

Men at spise islandske spegesild der er hentet herned i trætønder
med lage der lugter som et fransk pissoir en varm sommerdag,
det kan du spise ikke ? :)

--
Mvh Max



Jens Bruun (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 13-09-07 20:09

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46e98ab4$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Men at spise islandske spegesild der er hentet herned i trætønder
> med lage der lugter som et fransk pissoir en varm sommerdag,
> det kan du spise ikke ? :)

Jepper. Og jeg eeeelsker dem

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Max (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-09-07 20:49

Hej Jens

> Jepper. Og jeg eeeelsker dem

På min moders side har de fisket på nordsøen så længe
det kan spores tilbage i historien, min far og bedstefar
var bundgarnsfiskere her på fjorden, så jeg voksede op
i fiskeforretning og fiskerøgeri. I mit barndomshjem var
parolen "spis nu noget fisk min dreng, kartoflerne koster
jo penge". Så jeg spiser også den slags sild og alt andet
fisk for den sags skyld, men jeg levner også plads til lidt
nytænkning. Og lidt af min filosofi er at man skal være så
skånsom ved råvaren som muligt, og det mener jeg man
er når man laver den omtalte slags sild.

Ps: men jeg fatter stadigvæk ikke nogen gider æde
kogt torsk nytårsaften :)

--
Mvh Max



Jens Bruun (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 13-09-07 21:20

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46e99377$0$15881$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Og lidt af min filosofi er at man skal være så
> skånsom ved råvaren som muligt, og det mener jeg man
> er når man laver den omtalte slags sild.

Jeg synes, du er ude på et skråplan. Marinerede sild er... marinerede sild.
Visse ting bør laves uden at springe over, hvor gærdet er lavest. Har man
lyst til frisk fisk, skal man ikke kaste sig ud i at lave skånsomt
marinerede sild. Din version af "marinerede sild" er tydeligvis inspireret
af industrien, hvor man forsøger at opnå virkningen af "slow food" ved at
bruge alle mulige og umulige kneb, så man slippe for at bruge dén tid, det
egentligt tager.

Marinerede sild har en stolt tradition i vor del af verden, hvor oprindelsen
er tidligere tiders fattigmad; saltede/spegede sild. Saltningen/spegningen
er HELT essentiel i denne sammenhæng. Dit forslag er ikke nytænkning andet
end derhen, at man forsøger at skabe en (dårlig) udgave af noget oprindeligt
ved at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Den slags "nytænkning" har vi set
rigeligt af, og den bør ikke høre hjemme blandt mennesker, der sætter pris
på ordentligt produceret mad og ordentlige råvarer. Marinerede sild kan
alene laves af råvaren saltede/spegede sild. Har man lyst til
ikke-behandlede sild, bør man vælge at lave noget andet.

> Ps: men jeg fatter stadigvæk ikke nogen gider æde
> kogt torsk nytårsaften :)

Heller ikke jeg, omend jeg bedre forstår det nu sammenlignet med, da jeg var
yngre. Når jeg selv har fanget torsken, og bikser den sammen senest samme
aften, er det en himmerigsmundfuld. Sådan havde jeg det ikke i mine yngre
dage, hvor jeg gerne fangede fisk, men helst ikke ville spise den.


--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Max (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-09-07 21:46

Hej Jens

> ordentligt produceret mad og ordentlige råvarer. Marinerede sild kan
> alene laves af råvaren saltede/spegede sild. Har man lyst til
> ikke-behandlede sild, bør man vælge at lave noget andet.

Vi bliver såmændt ikke enige, og det behøver vi jo heller ikke.
Jeg mener du hænger fast i nogle ting som blev skabt af mangel
på andre konserveringsmetoder. Spegesild smager jo ikke
af sild, de smager af spegesild.

--
Mvh Max



Jens Bruun (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 13-09-07 21:50

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46e9a0ce$0$15898$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Vi bliver såmændt ikke enige, og det behøver vi jo heller ikke.

Næ, men derfor kan vi jo godt vende det lidt i gruppen. Jeg elsker at blive
udfordret lidt på mine holdninger og vaner. Jeg håber, du har det på samme
måde?

> Jeg mener du hænger fast i nogle ting som blev skabt af mangel
> på andre konserveringsmetoder.

Ja, nu har vi jo saltsyre

Mener du heller ikke, at f.eks. oksekød og vildt har bedst af at modne,
inden det tilberedes?

> Spegesild smager jo ikke
> af sild, de smager af spegesild.

Netop. Så ER vi jo enige.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Max (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 13-09-07 22:01

Hej Jens

> Mener du heller ikke, at f.eks. oksekød og vildt har bedst af at
> modne, inden det tilberedes?

Jo, men fisk vinder intet ved at blive gemt, de mister utroligt
meget i løbet af få timer. De fordærver jo også hurtigt, og
derfor har fiskeindustrien i århundrede proppe dem direkte
fra havet ned i saltet.

Skrupper hevet op af havet og direkte på stegepanden så
de skal holdes der med en grydeske, og så helt nye frisk
opgravede kartofler, lidt smørsovs og persille, det er gudemad.

--
Mvh Max



Kevin Borbye Edelvan~ (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 14-09-07 06:23

Max wrote:

> Jo, men fisk vinder intet ved at blive gemt, de mister utroligt
> meget i løbet af få timer.

For mig handler det ikke kun om smag, men i høj grad om konsistens.
Gode, modnede sild kan man bare ikke snyde sig til. Det er derfor,
Glyngøres standard-sild er lige til køkkenmøddingen. En hvid eller rød
sild skal være let afvisende i biddet, blød og dog fast, mat i kødet med
fuldstændig sølvblank på skindsiden.

De eneste købesild, der *rigtig* batter er Ruths fra Christiansø og i
næste række de såkaldte "Christiansøpigens", som er tilberedt i
Svanneke, men dog på forsvarlig måde.

Hvor er det dejligt at have giftet sig ind i en halvt bornholmsk familie :)

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Jens Bruun (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 14-09-07 13:02

"Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:46ea1a9d$0$93442$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> De eneste købesild, der *rigtig* batter er Ruths fra Christiansø og i
> næste række de såkaldte "Christiansøpigens", som er tilberedt i
> Svanneke, men dog på forsvarlig måde.

Jeg hader at skulle fortælle dig det, men der er mig bekendt tale om
industrimodnede sild i begge tilfælde. Det gamle ISO havde fast en
gammeldags modnet (Lykkeberg Havfrue-sild), der nu og da dukker op i den
nedgraderede SuperBest. Den er næsten lige så god som den, jeg selv laver ½
år efter, når jeg nu og da har været på sildetur på sundet

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Kevin Borbye Edelvan~ (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 14-09-07 13:13

Jens Bruun wrote:

> Jeg hader at skulle fortælle dig det, men der er mig bekendt tale om
> industrimodnede sild i begge tilfælde.

I så fald er de meget dygtige til både at lyve, snyde min kritiske gane
*og* opstille falsk produktionsapparat on site :)

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Jens Bruun (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 14-09-07 13:42

"Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:46ea7acd$0$92956$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> I så fald er de meget dygtige til både at lyve, snyde min kritiske
> gane *og* opstille falsk produktionsapparat on site :)

Jeg har selv researchet begge slags, og har åbenbart set/hørt noget andet
end dig. Alternativt har de oppet sig, siden jeg drog skuffet hjem fra
klippeøen for fire-fem år siden.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Jens Bruun (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 14-09-07 13:19

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46e9a420$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

> Jo, men fisk vinder intet ved at blive gemt, de mister utroligt
> meget i løbet af få timer.

Jeg er laaaangt fra enig. Sild er i frisk udgave en ualmindelig kedelig
fisk. Når den først er speget eller røget, er der gods i dyret. Som
tidligere skrevet er indvoldenes tilstedeværelse under nedsaltningen med til
at give en helt særlig råvare, der *intet* har med frisk sild at gøre.
Derudover vil jeg meget nødig undvære den koldrøgede eller gravade laks, den
røgede ål, Sol over Gudhjem, de gammeldags modnede marinerede sild,
ansjoserne, kippers'erne osv .

Visse fisketyper skal bare spises så friskfangede som muligt. Andre skal
forarbejdes først, før de rigtig viser deres potentiale.

> De fordærver jo også hurtigt, og
> derfor har fiskeindustrien i århundrede proppe dem direkte
> fra havet ned i saltet.

Det er ikke industriens opfindelse. Det er den gammeldags måde, som er
blevet brugt af fattig og rig langt op i historien. Industrien har opfundet
lynmodningen, hvor man efterligner tidligere tiders konservering ved at
bruge kemikalier, der ikke bør høre hjemme i fødevareindustrien.

Hvis du kigger nærmere på de fleste landes ypperste specialiteter og
delikatesser, vil du opdage, at de som oftest har rod i tidligere tiders
begrænsede metoder til konservering, f.eks. nedsaltning, tørring, røgning,
syltning osv.

> Skrupper hevet op af havet og direkte på stegepanden så
> de skal holdes der med en grydeske, og så helt nye frisk
> opgravede kartofler, lidt smørsovs og persille, det er gudemad.

Ja, det er gudemad. Ganske som et stykke groft rugbrød med fedt under en
stor, fuldfed, gammeldags modnet og marineret sildefilet med løgringe og en
Rød Aalborg til er.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Peter Loumann (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 14-09-07 13:51

On Fri, 14 Sep 2007 14:18:34 +0200, Jens Bruun wrote:

> Sild er i frisk udgave en ualmindelig kedelig fisk.

Ja. Nordtyskerne og hollænderne elsker "Matjes" en næsten frisk, letsaltet
forårssild. Ikke af vejen med nye kartofler og løg.

>> derfor har fiskeindustrien i århundrede proppe dem direkte
>> fra havet ned i saltet.

> Det er ikke industriens opfindelse. Det er den gammeldags måde, som er
> blevet brugt af fattig og rig langt op i historien.

Sandt! Damark og danskerne, fra Valdemar den Store til Pelle Erobreren, kan
takke saltet sild for ders eksistens.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Max (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 14-09-07 14:30

Hej Jens

> Ja, det er gudemad. Ganske som et stykke groft rugbrød med fedt under
> en stor, fuldfed, gammeldags modnet og marineret sildefilet med
> løgringe og en Rød Aalborg til er.

Uha, jeg kan sagtens spise begge dele, også de udvandede islanske
spegesild og så vidre. Men jeg spiser også de lynmarinerede med
velbehag.

--
Mvh Max



Kevin Borbye Edelvan~ (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 14-09-07 18:41

Jens Bruun wrote:

> Ja, det er gudemad. Ganske som et stykke groft rugbrød med fedt under en
> stor, fuldfed, gammeldags modnet og marineret sildefilet med løgringe og en
> Rød Aalborg til er.

Jeg kan se, din ellers så gode smag forråder dig på snapseområdet ;)

Mvh
Kevin Borbye Edelvang


Jens Bruun (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 14-09-07 19:31

"Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:46eac7b7$0$93470$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Jeg kan se, din ellers så gode smag forråder dig på snapseområdet ;)

Hehe. Det er sgu' da procenten, det drejer sig om. I mine yngre dage drak
jeg polsk vodka til silden, når jeg kunne slippe afsted med det. Nu er muren
faldet, og så er det jo ikke så sjovt længere.

(nogen snapse-anbefalinger til silden, forresten?)

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Emil (15-09-2007)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 15-09-07 00:50

"Jens Bruun" wrote:

>"Kevin Borbye Edelvang" skrev i en meddelelse
>> Jeg kan se, din ellers så gode smag forråder dig på snapseområdet ;)

>Hehe. Det er sgu' da procenten, det drejer sig om.
>(nogen snapse-anbefalinger til silden, forresten?)

Personligt kan jeg godt lide en Porsesnaps til kryddersilden.

Nu, da du nævner procenten: Jeg fik engang servereret Porsesnaps, som
havde ligget længe i en fryser. Det var tæt på ren sprit, og smagte
ikke ret godt.
Og så kunne man ikke engang ryste noget af grød-isen i flasken ud, så
snapsen kunne fortyndes til drikkelig tilstand.


m.v.h. Emil

Kevin Borbye Edelvan~ (15-09-2007)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 15-09-07 08:10

Emil wrote:

> Personligt kan jeg godt lide en Porsesnaps til kryddersilden.

Jeg har det lidt på samme måde, porse står godt til røde sild, men kan
også gå til de hvide. Under alle omstændigheder bryder jeg mig ikke om
de sprittede kommenbomber, som jeg synes, Rød Aalborg tilhører. Hvis der
bare skal procenter på, er der jo julesnapsen, som altid bliver smidt i
nakken på folk i februar. Dildsnaps er også godt til sild.

Jeg er i øvrigt så småt selv begyndt at sætte snapse. Indtil videre er
det kun valnøddetræet i forhaven, der har ligget for. Det bliver ikke
lige til sildene - men jeg skal i gang med at have indsamlet mig flere
urter.

Mvh
Kevin Borbye Edelvang

Jens Bruun (15-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 15-09-07 10:05

"Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:46eb854e$0$93979$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Jeg har det lidt på samme måde, porse står godt til røde sild, men kan
> også gå til de hvide. Under alle omstændigheder bryder jeg mig ikke om
> de sprittede kommenbomber, som jeg synes, Rød Aalborg tilhører.

Det er netop styrken og kommensmagen ved Rød Aalborg, jeg kan li'. Jeg
bryder mig ikke så meget om deres andre produkter bortset fra deres porse.
Og andre er jo helt vilde med f.eks. den norske linieakvavit, men den siger
mig altså heller ikke noget.

> Dildsnaps er også godt til sild.

Enig, men den drukner hurtigt, hvis der står kryddersild eller karrysild på
bordet.

Jeg forsøgte mig forøvrigt med de nye snapse med kun 25% sprit, da jeg nogen
gange gerne vil have en snaps uden nødvendigvis at blive småsvimmel af den.
Føj for den da. Det var første, eneste og sidste gang, jeg eksperimenterede
med snaps med lavt alhoholprocent. Det holder bare ikke.

> Jeg er i øvrigt så småt selv begyndt at sætte snapse. Indtil videre er
> det kun valnøddetræet i forhaven, der har ligget for. Det bliver ikke
> lige til sildene - men jeg skal i gang med at have indsamlet mig flere
> urter.

Jeg prøvede med valnød sidste år. Det var ingen succes. Ingen, udover mig
selv, gad drikke den.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Kevin Borbye Edelvan~ (15-09-2007)
Kommentar
Fra : Kevin Borbye Edelvan~


Dato : 15-09-07 15:04

Jens Bruun wrote:

> Jeg prøvede med valnød sidste år. Det var ingen succes. Ingen, udover mig
> selv, gad drikke den.

Hvad er din fremgangsmåde? Jeg har før smagt det, og det har været
eminent - så jeg håber da, det bliver godt... Hvad var der galt med din?

Mvh
Kevin Borbye Edelvang


Jens Bruun (15-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 15-09-07 16:41

"Kevin Borbye Edelvang" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse
news:46ebe63a$0$48426$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Hvad er din fremgangsmåde?

Jeg delte et par grønne valnødder og lagde dem i vodka. Det fik lov til at
trække nogle måneder.

> Jeg har før smagt det, og det har været
> eminent - så jeg håber da, det bliver godt... Hvad var der galt med
> din?

Aner det ikke. Jeg synes, den smagte fint af valnød, men andre brød sig
åbenbart ikke om den.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Jens Bruun (15-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 15-09-07 09:59

"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i en meddelelse
news:qc6me3ljtqqq9jl3hh9hibcpssdnge9ih4@4ax.com

> Personligt kan jeg godt lide en Porsesnaps til kryddersilden.

Jeg elsker porsesnaps, men synes ikke, den går specielt godt til silden. Så
hellere en dildsnaps, som Kevin foreslår.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Jan Boegh (17-09-2007)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 17-09-07 15:55

Kevin Borbye Edelvang skrev i
46eac7b7$0$93470$edfadb0f@dread16.news.tele.dk dette:

> Jeg kan se, din ellers så gode smag forråder dig på snapseområdet ;)

Først skrubber som menneskeføde. Og nu Gud hjælpe mig et angreb på den
eneste mandfolkesnaps, der er værd at indtage til silden! Det er grumt.

vh
jan

--
Jan Bøgh (j a n snabela b o e g h punktum net / http://jan.boegh.net )
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."


Jan Boegh (17-09-2007)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 17-09-07 15:50

Max skrev i 46e9a420$0$15890$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk dette:

> Skrupper hevet op af havet og direkte på stegepanden så

Føj for den lede. Skrubber ville ikke engang mine labradorer æde, og da jeg
prøvede at fodre akvariefisk med skrubbefilletter, sagde de også nej tak.
Hvorimod min famillie fra trekantområdet og KBH skovler skidtfisken i sig
med glæde!

> de skal holdes der med en grydeske, og så helt nye frisk
> opgravede kartofler, lidt smørsovs og persille, det er gudemad.

Må jeg bede om en rødspætte, tak!

vh
jan

--
Jan Bøgh (j a n snabela b o e g h punktum net / http://jan.boegh.net )
FZ: "God made three big mistakes. The first mistake was called MAN,
the second mistake was called WO-MAN,
and the third mistake was the invention of THE POODLE."


Max (17-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 17-09-07 16:06

Hej Jan

> Må jeg bede om en rødspætte, tak!

Sådan en tør alt for finkornet tingest, hvem gider
dog æde det ?

--
Mvh Max



Jan Boegh (17-09-2007)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 17-09-07 16:36

Max skrev i 46ee96ea$0$15891$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk dette:
> Hej Jan
>
>> Må jeg bede om en rødspætte, tak!
>
> Sådan en tør alt for finkornet tingest, hvem gider
> dog æde det ?

Jamen, jeg vil da også meget hellere have en pighvarre, når det skal være
fladt. Men små spætter (helst lige under målet) stegt fint sprøde passer
fremragende til kartofler og persillesovs.
Konsistensen af skrubbe er sikkert fin, men hvordan lærer man at elske
smagen af mudder?

vh
jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm
Billeder fra en dansk 'ørken' http://jan.boegh.net/Album/Milen/index.html


Max (17-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 17-09-07 17:35

Hej Jan

> Konsistensen af skrubbe er sikkert fin, men hvordan lærer man at elske
> smagen af mudder?

Aha, du ved ikke hvor de lever kan jeg høre :)

--
Mvh Max



Jan Boegh (20-09-2007)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 20-09-07 18:39

Max skrev i 46eeabd9$0$15889$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk dette:
> Hej Jan
>
>> Konsistensen af skrubbe er sikkert fin, men hvordan lærer man at
>> elske smagen af mudder?
>
> Aha, du ved ikke hvor de lever kan jeg høre :)

En helt og aldeles sandfærdig historie fra dengang et renseanlæg var en
opsamling af cykler, barnevogne og tabte lemmer:
Som stor knægt fiskede jeg med en halv snes garn fra min jolle. Og det var
lige så sikkert som ammen i kirken at der var bunker af skrubber i den bugt,
man dengang lod herlighederne fra renseanlægget flyde ud i. Syd for havnen i
mudderet fandt man skrubber. Og ude på den hårde sandbund stod den på
spætter og issinger. Forsøget kan desværre ikke eftergøres. Iflg. de lokale
jollefiskere er der stort set ingen fisk i disse farvande i dag Dengang
var det ikke ualmindeligt med flere snese fisk i hvert halvgarn)


vh
jan

--
Fotoamatør af Guds (u)nåde. | A: Der er altså også et liv uden for nettet!
PS: Knipserier kan findes på | B: Såååeh - har du et link?
http://jan.boegh.net/foto.htm
Billeder fra en dansk 'ørken' http://jan.boegh.net/Album/Milen/index.html


Max (20-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 20-09-07 19:02

Hej Jan

> den hårde sandbund stod den på spætter og issinger. Forsøget kan
> desværre ikke eftergøres. Iflg. de lokale jollefiskere er der stort
> set ingen fisk i disse farvande i dag Dengang var det ikke

Og det siges at der ikke er Rødspætter syd for Læsø mere :)

Jeg voksede også op på fjorden, og defor ved jeg at ordentlige
fisk skal fanges ude på det åbne vand, ikke på fjorden :)

Men sjovt nok er der kommet ålegræs på fjorden igen, det var
der ikke i min bardom, så noget positivt sker der heldigvis,
bare de så ville forbyde de der forbannede muslingefiskere
der skal rage det lort muslingerne har gemt væk frem igen.

--
Mvh Max



Peter Westh (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 14-09-07 02:48

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:46e98908$0$15886$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> De smager udmærket, prøv det.

Men hvad med holdbarheden? Den er vel begrænset til ganske få dage?

/P



Max (14-09-2007)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 14-09-07 07:57

Hej Peter

> Men hvad med holdbarheden? Den er vel begrænset til ganske få dage?

Jeg ved ikke hvad man egentlig kan regne med, de plejer at forsvinde
hurtigt, men jeg har da haft dem stående i mindst 14 dage uden problemer.

--
Mvh Max



Jens Bruun (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 13-09-07 19:12

"Benzo" <Anna.vopalecky@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:HsdGi.351$GA5.190@fe80.usenetserver.com

> Min mand har fanget en masse sild og de er filiteret, nu skal de i en
> "marineret" lage og hvor lang tid skal de stå ?

Din rækkefølge er ganske forkert. Først skal silden nedsaltes - hele, med
indvolde og hele molevitten (indvoldene skal med, da de indeholder vigtige
enzymer, der mørner og giver en god spegesild). De bør nedsaltes i mindst
tre måneder og gerne længere ved ca. fem grader. Herefter kan silden
fileteres, udvandes og marineres i en eddike/sukker-marinade med krydderier
efter behag (f.eks. sort peber, stjerneanis, chili, allehånde osv. osv).
Silden er klar efter få dage i marinade.

Da du nu har ødelagt muligheden for at lave gode spegesild og efterfølgende
gode marinerede sild, vil jeg anbefale dig at lave den bornholmske
lækkerbidsken - saltstegte sild -af fileterne i stedet for: Salt dem ned i
et par døgn i køleskab. Udvand dem herefter et par timer. Vend fileterne i
rugmel og steg dem gyldne i en olivenolie/smør-blanding. Serveres med groft
rugbrød, bløde løg, god sennep og rødbeder.

Bemærk, at saltstegte sild også bør laves af ægte spegesild, så det bliver
under alle omstændigheder et kompromis, da du har spoleret din råvare ved
ikke først at spege den.

Sidste mulighed er at bruge et af de mange tricks, industrien bruger til at
lave deres såkaldt "marinerede sild". Det indbefatter typisk brug af
saltsyre og lignede rare sager, og jeg har ingen opskrift på skidtet, men
det skulle kunne garantere "marinerede sild" på nogle få uger. Velbekomme.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Peter Loumann (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 13-09-07 19:24

On Thu, 13 Sep 2007 20:11:43 +0200, Jens Bruun wrote:

> Sidste mulighed er at bruge et af de mange tricks, industrien bruger til at
> lave deres såkaldt "marinerede sild". Det indbefatter typisk brug af
> saltsyre og lignede rare sager

Nej! Det er ikke en mulighed. I hvert fald ikke en seriøs.

I de første år jeg boede i denne provinsby - det er 30 år siden - købte de
lokale gamle "bid(e)sild" på torvet. De blev fisket op af en tønde. Hvad er
det?

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

Jens Bruun (13-09-2007)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 13-09-07 19:28

"Peter Loumann" <loumann@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:1nc12s00jk9ki$.t9p379nwq000.dlg@40tude.net

> I de første år jeg boede i denne provinsby - det er 30 år siden -
> købte de lokale gamle "bid(e)sild" på torvet. De blev fisket op af en
> tønde. Hvad er det?

Ganske almindelige nedsaltede sild - også kalde spegesild. kan nogen gange
købes i f.eks. SuperBest.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Erling Hansen (15-09-2007)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 15-09-07 10:34

Peter Loumann <loumann@nospam.invalid> wrote:

> On Thu, 13 Sep 2007 20:11:43 +0200, Jens Bruun wrote:
>
> > Sidste mulighed er at bruge et af de mange tricks, industrien bruger til at
> > lave deres såkaldt "marinerede sild". Det indbefatter typisk brug af
> > saltsyre og lignede rare sager
>
> Nej! Det er ikke en mulighed. I hvert fald ikke en seriøs.
>
> I de første år jeg boede i denne provinsby - det er 30 år siden - købte de
> lokale gamle "bid(e)sild" på torvet. De blev fisket op af en tønde. Hvad er
> det?

Bidesild spises skam stadigvæk. Her i Korsør får vi den tit på en lidt
speciel måde: De islandske sild hives op af tønden og renses for
indmad, og alt efter hvor meget hår man har på brystet, trækkes de 2-4-5
gange under den rindende koldtvandshane. Tøsedrengene udvander den en
times tid i en skål vand. Så draperes sildene smukt over en stor blok
is (kan ofte fås i fiskerihavnen), og når de næsten er stivfrosne spises
de med groft brød, fedt og Rød Aalborg. Det er herremad.
Erling

3140 Abildgaard (19-09-2007)
Kommentar
Fra : 3140 Abildgaard


Dato : 19-09-07 12:02

Jens Bruun wrote:
> "Benzo" <Anna.vopalecky@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:HsdGi.351$GA5.190@fe80.usenetserver.com
>
>> Min mand har fanget en masse sild og de er filiteret, nu skal de i en
>> "marineret" lage og hvor lang tid skal de stå ?
>
> Din rækkefølge er ganske forkert. Først skal silden nedsaltes - hele,
> med indvolde og hele molevitten (indvoldene skal med, da de
> indeholder vigtige enzymer, der mørner og giver en god spegesild). De
> bør nedsaltes i mindst tre måneder og gerne længere ved ca. fem
> grader. Herefter kan silden fileteres, udvandes og marineres i en
> eddike/sukker-marinade med krydderier efter behag (f.eks. sort peber,
> stjerneanis, chili, allehånde osv. osv). Silden er klar efter få dage
> i marinade.
> Bemærk, at saltstegte sild også bør laves af ægte spegesild, så det
> bliver under alle omstændigheder et kompromis, da du har spoleret din
> råvare ved ikke først at spege den.
>

Nemlig. Sådan skal det gøres. Og GUD hvor jeg glæder mig. Stegte saltsild
med det hele

--
|¨ ¨ ¨ ¨ ¨¨ Torben
|
[OO]
<>'



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste