Christian R. Larsen skrev den 31-08-2007 08:54:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
> news:46d6c7d8$0$90272$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jens Bruun skrev den 30-08-2007 10:16:
>>> Danske Bank har kigget lidt på tallene fra Danmarks Statistik, og her
>>> dukker noget lidt sjovt op:
>>>
>>> Offentligt ansatte har oplevet større lønstigning end ansatte i den
>>> private sektor i perioden fra 2000 og frem.
>>>
>> At stigningen i procent er højere viser intet om, hvor meget bagud lønnen
>> er.
>
> Hvornår vil du mene, at lønnen er bagud?
>
Fx en offentlig ansat for 120 kroner i timen; et tilsvarende job i det
private giver 170 kroner i timen.
Når nu begge får 10 kroner mere i timen, så kræver det ikke særlig meget
kendskab til procentregning, at den procentuelle lønstigning er højere
for den offentligt ansatte end for den privat ansatte.
Og vi taler naturligvis GRUNDLØN. Alle de spændende tillæg (husk, der
følger også ulemper med ved at få disse tillæg); pensionsordninger og
andre "personalegoder". De må der gerne regnes med, men så skal de
oplyses på en særskilt post.
At arbejdsgiverne regner alle udgifter med som man har i forbindelse med
en medarbejder svarer til, at medarbejderen kun regner de udbetalte
beløb som lønnen (og så endda yderlige udgifter til transport til/fra
arbejde....og hvad med tøj, når nu arbejdsgiveren ikke giver tøjet).
Man har jo også udgifter i forbindelse med at komme på arbejde.
Du kan nok se, at det er totalt fjollet at regne alle omkostninger med i
forbindelse med at have en medarbejder.
Samlign lige med lige.
> I lønnen indgår mange andre faktorer end kronebeløbet, f.eks. risiko,
> personalegoder, flextid etc.
>
Risiko? Ville du risikere dit liv for en månedlig hyre på 33.000
kroner? Det gør en politibetjent!
Personalegoder? Hvad kalder du personalegoder? I så fald, så skal de
private også indregne alt det personalegoder som de giver deres
medarbejdere....og så taler vi om alt lige fra tilskud til
kantineordning; motionsrum; rabat på personalekøb osv osv osv osv.
Jeg ville edderhugme gerne have 50% personalerabat i det firma jeg
arbejder for nu. Det fik jeg i det gamle firma jeg arbejdede i. Jeg
kan sagtens også nøjes med 25% (personalerabatten skal der sikkert så
også betales skat af, så i runde tal 25%).
Det ville være et personalegode som er til at forstå! Og en
fastholdelses-faktor som er til at føle på.
Og flextid. Det betyder vel bare, at arbejdet er tilrettelagt på en
sådan måde, at der fra begge parter er en vis elastik i mødetiderne.
Derudover er de flextidsordninger jeg kender lavet på en sådan måde, at
den elastik ikke er så elastisk alligvel, når man ser det fra
lønmodtagers side.
Fx i forbindelse med mit rådighedsbeløb en skæg udregning af
"overskudstid" hhv. "underskudstid". Når jeg fx vil oparbejde en betalt
fridag (7,4 timer) og optjeningen sker over fx to uger, så skal jeg
reelt arbejde 14,8 timer ekstra de to uger, da flexsystemet tager
halvdelen af overskydende timer til rådighedssaldoen hver uge. sagt på
en anden måde: vil jeg have en fridag, så skal den optjenes og bruges
indenfor samme uge.
Kommer jeg bagud med flex'en, så er systemet så snedig, at såfremt jeg
ikke indhenter timerne inden ugen er omme, så skal jeg efterfølgende
arbejde dobbelt så mange timer for at indhente det jeg er bagud.
så hurra for flextid.
--
med venlig hilsen
www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.