Århundred-forhistorie af Holocaust forværredes af anti-antisemitter
Nietzsche var extrem anti-antisemit idet hans kæreste og flere af hans
mange nære akademikervenner var jøder, men han havde genial historisk
intuition, da han i 1885 fastslog at Bismarck hhv Østrigskejseren havde
skabt et mega-problem ved naivt at lade vildt mange pogromjøder fra Øst
blive tyskere hhv østrigere.
Også Nord, Syd og Kyst Europa har taget imod mange jøder siden
middelalderen, men antallet som oplysningstids-forvirrende, naive topfolk
godtog i 1800-tallet var alt,alt for stort til hvad de tysktalende
befolkninger kunne fordøje - og netop de af polakker og russere fordrevne
jøder var meget ortodokse, sære og dermed uintegrable -"ufordøjelige".
Jøder har altid vidst at chikanen mod dem er værst mod øst og mildest nær
England og Frankrig (trods Dreifus-sag), og dette langtidsperspektiv
behandles fremragende og tiltrængt i en ny bog af den respekterede
WW2-historiker Hans Kirchhoff om danskernes tackling af jødiske flygtninge
fra Polen og Tyskland i mellemkrigstiden.
Han fastslår, at der var ikke kendskab til industrielle massemord i
kz-lejrene i 1942 - diskussionen herom er en efterkrigstids-sag.
Og han fastslår at tysk iver efter at få fat i jøder var ikke stor - både
polske, danske og tyske myndigheder havde især i tankerne at slippe af med
de fattige og evt kommunistiske flygtningejøder.
Danskerne overvejede selv at oprette lejre her til de mange jøder, vi havde
modtaget sydfra, samt vore egne jøder i midten af WW2. Men vi var ikke
tvunget af tyskerne, for vi havde klogere samarbejdspolitik end nordmændene
Meget tyder på at tyskerne har hovedære for at vore jøder og vore
tyskflygtning-jøder kom til Sverige i okt 1943 og fik gode kår i
Theresienstadt.
Og lidet tyder på at gasning er en realitet - selvom krigsvinder ,
verdensejer USA får historikere til stadig ikke at turde stille spørgsmål
ved dette dogme.
|