/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Roligheds Vennetjeneste
Fra : Tveskaeg


Dato : 20-08-07 07:59

http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article328957.ece


Roligheds vennetjeneste
   
   

20. aug. 2007
   
HVOR NAIV har man lov at være som direktør for Kræftens Bekæmpelse og
tidligere socialdemokratisk sundhedsminister?

DET SPØRGSMÅL kan stilles til Arne Rolighed, der i går med rekordhast
trak sig fra bestyrelsen i den private forskervirksomhed Aros Applied
Biotechnology, der får millionstøtte - fra Kræftens Bekæmpelse.

’DER ER IKKE fugls føde i sagen’, siger Rolighed, efter
Jyllands-Posten har afsløret, at en af stifterne af virksomheden er
professor, overlæge Torben Ørntoft fra Skejby, og at Rolighed er
Ørntofts personligt udpegede medlem af bestyrelsen for selskabet, hvor
samme Ørntoft forsøger af skabe private indtægter til sin
kræftforskning, som han får millioner i støtte til.

SAGEN STINKER. Rolighed påstår, han hverken har aktier i firmaet eller
får honorar, men har gjort det hele som en ’vennetjeneste’. Det er
imidlertid mere end påfaldende, han ikke har fortalt alle medlemmerne
af Kræftens Bekæmpelses bestyrelse om sin private sidebeskæftigelse -
selv om den har bragt ham åbenlyse habilitetsproblemer. Lige bortset
fra et par, som tilhører hans eget århusianske netværk.

DE FLESTE opfatter Rolighed som en pæn mand, Poul Nyrup - da han var
allermest på spanden - halede ind i regeringen for at stive det
vaklende projekt af. Det lykkedes som bekendt ikke. Rolighed røg
hurtigt ud af politik og tilbage til sit lukrative job i Kræftens
Bekæmpelse.

DENNE organisation er blandt de mest indflydelsesrige
sundhedspolitiske instanser i Danmark. Et multimillionforetagende, som
kører i tæt samspil med statskassen og sundhedssektoren. Når den
ledende direktør udviser så ringe dømmekraft omkring sine egne
bestyrelsesvalg, er det ikke kun ham, men Kræftens Bekæmpelse, der har
et troværdighedsproblem. Det er ikke nok, at Rolighed har pakket
sydfrugterne og forladt den private bestyrelse. For hvad gemmer
rejsekufferten? Der må foretages en grundig, uvildig undersøgelse af
hans engagement. Hvad har konsekvenserne været, herunder de
økonomiske? Kan vi være sikre på, der har været den tilstrækkelige
saglighed omkring uddelingen af millionstøtte til Roligheds ’ven’?
Hvorfor har han ikke fortalt hele sin bestyrelse om posten - og hvad
siger bestyrelsen til det?

EN OPLAGT SAG - både for Kræftens Bekæmpelse og Rigsrevisionen. Arne
Rolighed er ikke af krogen, før det er afklaret, om han enten er en
bundløst naiv mand, eller hans bestyrelsespost havde dunkle
mellemregninger. Uanset om svaret er det ene eller andet, har Arne
Rolighed fede ridser i lakken.

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408887
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste