"Steen Eugen Poulsen" <sep@lix-world.net> wrote in message
news:8fckp4-1gv.ln1@dawn.lix-world.net...
> Min bolig forening har nu i længere tid kørt en katte skramme kampagne
> og det bekymre mig. En kat er jo ikke en hund og selvom hunde posen
> måske nok var et skrå plan, så var det i det mindste lidt mere realistisk.
>
> I følge min bolig kontrakt må jeg havde en kat, allerede her har vi et
> dyrevældfærds problem da det vist er en etableret fact at to katte er
> bedst for dyrenes ve og væld.
>
> Når okay, vi nøjes med en kat og giver den fri ude adgang, nu er
> problemet så at Bolig forningen har den omtalte skramme kampagne og de
> truer med ophævelse af leje kontrakten, så er det jo reelt at tvinge
> ejeren til at aflive katten.
>
> Jeg finder truslen uacceptabel, det de forlanger kan ikke overholdes og
> samtidig give katten et nogenlunde liv. Jeg ville heler se et totalt
> katte stop, med muglighed for dispensation i enkelte tilfælde for visse
> grupper hvor katten reelt er en form for livsnødvendighed.
>
>
> Jeg bor i en landsby med marker hele vejen rundt om det centrale by
> område, man skal ikke være sart for der er gødning i luften meget af
> sommeren. Huset er meget små en etagers række huse. Jeg er nød til at
> lukke katten ud når jeg støvsuger da huset er for lille til at han kan
> komme lang nok væk fra den (han er meget bange for støvsuger lyden.).
> Haven er et stort frimærke og jeg tvivler ærligt talt på, hvis jeg kunne
> betale for det, at jeg kunne få tilladelse til at sætte en kæmpe bur op.
>
>
> Jeg skulle vist aldrig havde samlet tankerne og skrevet om det, det har
> bare gjort situation være at få detaljerne organiseret. Der er intet at
> gøre, jeg kan bare vente på at dagen måske kommer hvor jeg skal vælge
> mellem at havde et sted og bo eller at slå min kat ihjel. Chancen for at
> jeg får 3 advarsler er måske nok mindre end mine chancer for at vinde I
> lotte (Har aldrig i mit liv købt en lotto kupon), problemet er bare at
> vis det sker så er resultatet ekstremt.
>
>
> Med hensyn til overskriften, så er der åbenbart en gruppe af menesker I
> denne verden, der mener de kan forlange at dyr ikke kommer ind I deres
> have selvom de ikke gør noget for at forhindre naturens adgang til deres
> område og denne gruppe er stor/magtfuld nok til at kunne indføre deres
> anti dyre ideer, da det jo er begrænset hvor meget vild natur der er
> tilbage i Danmark, har de valgt at ramme de dyr de kan komme til og det
> er selvom de godt ved at hvad de forlanger reelt svare til at bede nogen
> om at slå deres børn ihjel, men aligevæld sker det.
>
>
> Dyre stop, de dyr der er for lov til at leve intil de dør naturligt, men
> der bliver ikke givet tilladelse til nye, det kunne jeg acceptere.
>
> Det andet her, der er for ondt og gement.
Kender du Bekendtgørelse af Lov om Mark- og Vejfred?
http://147.29.40.90/_GETDOCI_/ACCN/A19870081829-REGL
Vi tager den lige fra en ende af:
Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred (Mark- og vejfredsloven)
Herved bekendtgøres lov nr 107 af 31. marts 1953 om mark- og vejfred med de
ændringer, der følger af lov nr 84 af 25. marts 1961, lov nr 242 af 7. juni
1963 og lov nr 175 af 30. april 1969.
Kapitel I: Almindelige bestemmelser:
§ 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit
eget.
Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som er opdrættet i fangenskab, og
tamkaniner. Såfremt et i fangenskab opdrættet pelsdyr undslipper og ikke
indfanges inden 2 måneder, anses det som vildt. Afkom, der følger
moderdyret, er underkastet de for dette gældende bestemmelser.
§ 2. Det ansvar, som efter denne lov er forbundet med, at husdyr kommer ind
på anden mands grund, indtræder også, når husdyr kommer ind på en dets ejer
tilhørende ejendom, hvorover en anden har udelukkende brugsret.
Stk. 2. Som besidder benævnes i denne lov enhver, der holder husdyr, uanset
om ejendomsretten over disse tilkommer en anden.
Stk. 3. De i nærværende lov for veje givne bestemmelser omfatter tillige
gader, pladser og stier.
Kapitel II: Erstatning for skade forvoldt af husdyr:
§ 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden mands grund, skal dyrets
besidder erstatte den skade, dyret forvolder ved at nedtræde, afbide eller
fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller
vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skade,
dyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde
tilføje det legemsbeskadigelse.
Stk. 2. Erstatning kan dog ikke kræves, hvis skaden er fremkaldt med forsæt
eller uagtsomhed af skadelidte selv eller af en person, han har ansvar for.
Er der skyld på begge sider, afgøres det efter fejlenes beskaffenhed, om
erstatningen skal nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 3. Om erstatningskravets gennemførelse gives der regler i kap. VII.
§ 4. Denne lovs regler finder ikke anvendelse på erstatningsansvar for skade
voldt af hunde.
Stk. 2. Det ansvar for skade voldt af husdyr, som kan påhvile andre end
besidderen, berøres ikke af nærværende lov. Det samme gælder besidderens
ansvar for skade, som ikke omfattes af erstatningsreglen i § 3, stk. 1.
Kapitel III: Optagelse af husdyr:
§ 5. Enhver er berettiget til selv at optage eller lade optage fremmede
husdyr, som uden hjemmel færdes løse på hans grund.
Stk. 2. På veje kan optagelsesretten udøves af den, hvem vedligeholdelsen
påhviler. - Såfremt vejen er åben for almindelig færdsel, kan
optagelsesretten tillige udøves af politiet.
Stk. 3. På jernbanearealer kan optagelsesretten udøves af de i banens
tjeneste stående personer og af politiet.
Stk. 4. På fredede sandflugtsstrækninger kan optagelsesretten udøves såvel
af grundens ejer eller bruger som af vedkommende sandflugtsbetjent.
§ 6. Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han snarest muligt og senest
inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, tilstille denne - eller
en til hans husstand hørende voksen person - underretning herom.
Stk. 2. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal anmeldelse om
optagelsen inden samme frist ske til sognefogeden, hvis en sådan findes, og
ellers til politiet - der snarest muligt foranlediger optagelsen
bekendtgjort, jfr. dog § 9, stk. 3. Udgifterne herved vil være at refundere
af den, hvem dyret tilhører, og kan om fornødent inddrives ved udpantning.
Stk. 3. Undlader optageren at foretage anmeldelse i overensstemmelse med
reglerne i stk. 1 og 2, fortabes retten til godtgørelse for foder og
pasning, og optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af dyret
forvoldte tab.
§ 7. For optagelse af husdyr tilkommer der optageren optagelsespenge.
Stk. 2. Optagelsespengene udgør det samme beløb, som til enhver tid er
fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det pågældende dyr i et
døgn, jfr. § 8, stk. 2, 4 og 5. Hvis en flok husdyr optages, kan der dog
højst kræves optagelsespenge for 5 dyr.
Stk. 3. Optageren er bortset fra det i § 6, stk. 3, og § 18, stk. 3, pkt. 1,
omhandlede tilfælde berettiget til at gøre optagne dyrs udlevering afhængig
af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning
samt erstatning for forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor.
Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der fastsætter
dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås mellem
parterne.
Stk. 4. Den, som lægger hindringer i vejen for udøvelsen af den i stk. 3
omhandlede ret til at tilbageholde et optaget dyr, straffes efter
straffelovens § 293, stk. 2.
§ 8. Optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr forsvarligt.
Stk. 2. For hvert døgn, som forløber mellem optagelsen og tilbageleveringen
eller afleveringen til salg ifølge § 9 tilkommer der som godtgørelse for
foder og pasning optageren:
For et stk. hornkvæg over 1 år
eller en hest over 1 år................... 5,00 kr.
for en kalv, et svin, et føl,
et får, en ged eller en hund.............. 2,00 kr.
for et stk. fjerkræ, en tamkanin
eller et pelsdyr.......................... 0,50 kr.
Stk. 3. Finder tilbagelevering sted inden udløbet af 1 døgn, vil
godtgørelsen være at beregne således, at over 1/2 døgn regnes for 1 døgn og
1/2 døgn eller derunder regnes for 1/2 døgn. På tilsvarende måde beregnes
godtgørelsen for overskydende dele af et døgn.
Stk. 4. Optages andre husdyr end de i stk. 2 nævnte, vil der være at erlægge
godtgørelse for foder og pasning som fastsat for det af de nævnte husdyr,
med hvilket det optagne dyr nærmest må ligestilles. Tvivlsspørgsmål herom
afgøres af sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers af politiet.
Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhver tid ændres af
landbrugsministeren.
§ 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden 24 timer, efter at dets
besidder eller en til dennes husstand hørende voksen person af optageren har
modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3 dage efter at optagelsen
er bekendtgjort, skal dyret bortsælges mod kontant betaling ved offentlig
auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3 dages varsel. Dog skal
dyr, der må formodes at indbringe mere ved slagtning end ved salg ved
auktion, afhændes til et nærliggende slagteri eller slagtehus. Såfremt der
ved auktionen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal auktionen standses og
dyret afhændes efter regler, som fastsættes af landbrugsministeren, jfr. §
12.
Stk. 2. Auktionen afholdes af sognefogeden, hvis en sådan findes og ellers
af politiet. Auktionerne er gebyr- og afgiftsfri.
Stk. 3. Skønner sognefogeden eller politiet - at det optagne dyr er af så
ringe værdi, at udgifterne til bekendtgørelse om dyrets optagelse og
afhændelse overstiger salgsværdien, bliver dyret uden forudgående
bekendtgørelse og auktion optagerens ejendom.
§ 10. Af det ved afhændelse i henhold til § 9, stk. 1, indkomne beløb
afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget forbundne udgifter.
Derefter fyldestgøres optagerens krav i henhold til §§ 7 og 8 samt hans
erstatningskrav, for så vidt dets størrelse er fastslået.
Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder statskassen, medmindre den dertil
berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver beløbet udbetalt. Fører
optageren sag om erstatning for skade, som dyret har forvoldt under ophold
på optagerens grund, bevarer han dog retten til at få dækning af beløbet
indtil 1 måned efter, at der er afsagt endelig dom.
Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke dækker optagerens ovennævnte
fordringer, kan optageren kræve det udækkede beløb betalt af dyrets
tidligere besidder.
§ 11. De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis optageren ikke har rimelig
mulighed for at have dem i pleje, afleveres til vedkommende sognefoged, hvis
en sådan findes og ellers til politiet, der i så fald er pligtig at varetage
de optageren ifølge nærværende kapitel påhvilende pligter og overtager de
ham tillagte rettigheder, dog således at de i § 7 omhandlede optagelsespenge
tilfalder optageren, for så vidt de kan erholdes fra dyrets besidder eller
dækkes ved afhændelse.
Stk. 2. Iøvrigt vil med hensyn til de heromhandlede dyr de i §§ 9 og 10
fastsatte regler være at iagttage, dog således at den sognefogeden eller
politiet i henhold til § 8 tilkommende godtgørelse for foder og pasning
forlods vil være at dække af det ved afhændelsen indkomne beløb.
§ 12. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om optagne dyrs
afhændelse, herunder fastsætte særlige salgsmåder for dyr, som ikke kan
ventes at indbringe deres fulde værdi ved de i § 9 nævnte salgsmåder.
Kapitel IV: Ufredsbøder, uvane husdyr m.v.:
§ 13. Når husdyr, som uden hjemmel færdes løse på fremmed grund, forgæves er
søgt optaget, kan besidderen straffes med bøde for ufred.
§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende
hunde og katte har den optagelsesberettigede ret til på hensigtsmæssig måde
at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret
derved kommer til skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret, kan
fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af erstatning
for voldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales
optagelsespenge eller ufredsbøder.
Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende
fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder i forvejen indenfor
det sidste år er advaret. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en
kort beskrivelse af det pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt
dagblad. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller
frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.
Stk. 3. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil iøvrigt de i §§ 6,
8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende optagne dyr være at iagttage i
den udstrækning, de er anvendelige.
Kapitel V: Tøjring og græsning m.v.:
§ 15. Husdyr må ikke græsse eller tøjres på de til offentlige veje hørende
arealer eller tøjres så nær herved, at de kan nå ind derpå. - Dog kan
vedkommende sogneråd med politimesterens samtykke tillade græsning med køer
eller geder på arealer henhørende til lidet befærdede kommunale biveje.
Stk. 2. På marker, der grænser til offentlige veje, må tyre over 1 1/2 år og
uvane kreaturer kun græsse, såfremt de er forsvarligt tøjret eller marken
frahegnet vejen på betryggende måde.
Stk. 3. Tilsvarende bestemmelser kan i politivedtægten fastsættes for
private veje, der er åbne for almindelig færdsel.
Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser straffes med
bøde.
§ 16. Den, som uden hjemmel tøjrer eller driver husdyr ind på fremmed grund
eller skaffer dem adgang hertil ved at åbne led eller andet lukke, eller som
tøjrer dem så nær ved naboens grund, at de kan nå ind på denne, straffes med
bøde.
Stk. 2. Den, som uden hjemmel driver fremmede husdyr ind på sin grund,
straffes med bøde.
Stk. 3. Med bøde eller hæfte straffes den, som uberettiget med forsæt løser
anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold eller lukket mark, således
at dyrene kan komme ud heraf.
Kapitel VI: Færdsel på fremmed grund:
§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden
mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle
eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den
pågældende art er forbudt, straffes med bøde.
Kapitel VII: Vurderingsforretningerne:
§ 18. Ønsker nogen at fremsætte erstatningskrav i henhold til § 3, stk. 1,
skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet ham bekendt, begære den
vurderet af de i § 21 nævnte vurderingsmænd.
Stk. 2. Begæringen rettes til formanden for vurderingsmændene, der samtidig
såvidt muligt skal underrettes om navn og bopæl på besidderen af de dyr, der
har forårsaget skaden.
Stk. 3. Undlader skadelidte at lade skaden vurdere som fastsat i stk. 1 og 2
uden med dyrets besidder at have truffet overenskomst om erstatningens
størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, bortfalder ethvert krav
mod dyrets besidder på erstatning for de i § 3, stk. 1, omhandlede skader.
Dette gælder dog ikke, såfremt det ved dom fastslås, at skaden er voldt i
ond hensigt eller ved grov hensynsløshed.
§ 19. Når skaden er vurderet og det findes godtgjort, hvem der var det
skadevoldende dyrs besidder, afgør vurderingsmændene ansvarsspørgsmålet ved
en kendelse, der tillige fastsætter, hvorledes der vil være at forholde med
hensyn til omkostningerne ved vurderingsforretningen. Såvel erstatningen som
omkostningsbeløbet kan inddrives efter de for fuldbyrdelse af domme gældende
regler, når der er forløbet 15 dage efter kendelsens afsigelse eller
forkyndelse, uden at kendelsen er indanket for civildommeren i
overensstemmelse med reglerne i § 20.
Stk. 2. Findes det ikke godtgjort, hvem der var det skadevoldende dyrs
besidder, vurderes skaden, og skadelidte kan, såfremt dyret afhændes i
henhold til § 9, kræve sit erstatningskrav fyldestgjort i overensstemmelse
med reglerne i § 10, stk. 1.
§ 20. Den af vurderingsmændene afsagte kendelse kan af hver af parterne
indankes for civildommeren i den pågældende retskreds, hvis afgørelse er
endelig.
Stk. 2. Begæringen om anke skal være civildommeren i hænde inden 15 dage
efter kendelsens afsigelse. Har det skadevoldende dyrs besidder ikke
overværet vurderingsforretningen, regnes fristen for hans vedkommende fra
det tidspunkt, da kendelsen er forkyndt for ham.
Stk. 3. Begæring om anke skal indeholde en angivelse af ankens genstand og
hensigt. Udskrift af den påankede kendelse må være bilagt ankebegæringen
eller fremsendes inden 8 dage efter denne.
Stk. 4. Landbrugsministeren kan dog, når særlige omstændigheder taler
derfor, meddele tilladelse til anke, uanset at den i stk. 2 fastsatte frist
er overskredet. Begæringen herom skal være Landbrugsministeriet i hænde
inden 4 uger efter ankefristens udløb.
§ 21. For hver primærkommune beskikkes 3 vurderingsmænd til at vurdere de i
henhold til § 18 anmeldte skader. Kommunalbestyrelsen kan dog i større
kommuner bestemme, at kommunen deles i flere vurderingsdistrikter.
Stk. 2. Vurderingsmændene beskikkes af kommunalbestyrelsen, der tillige
bestemmer, hvem der skal fungere som formand.
Stk. 3. Vurderingsmændene er forpligtet til også at udføre vurderinger i
nærliggende kommuner eller distrikter, når de der beskikkede vurderingsmænd
har lovligt forfald, og det kræves af vedkommende vurderingsformand.
Stk. 4. I stedet for at beskikke de i stk. 1 nævnte vurderingsmænd kan
kommunalbestyrelsen bestemme, at de vurderingsmændene tillagte forretninger
skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27. maj 1950
om hegn (* 1) nedsatte hegnsyn.
§ 22. Vurderingsmændene beskikkes for perioder, der falder sammen med
valgperioderne for kommunalbestyrelserne.
Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes til
vurderingsmand. Ingen, der har opnået en alder af 60 år, er forpligtet til
at modtage beskikkelse som vurderingsmand. Den, der har fungeret som
vurderingsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage beskikkelse
før efter udløbet af en ny periode. Om i øvrigt nogen har gyldig grund til
at begære sig fritaget for hvervet, afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis
afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet.
§ 23. Den en vurderingsmand meddelte beskikkelse kan tilbagekaldes af
kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet.
§ 24. Ingen må deltage som vurderingsmand i en vurderingsforretning, når han
1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald,
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller
nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller er en af
parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller -moder, adoptiv-
eller plejebarn,
3) i henhold til § 23 har indbragt spørgsmålet om tilbagekaldelse af den ham
givne beskikkelse for Landbrugsministeriet og dettes afgørelse endnu ikke
foreligger.
§ 25. Såfremt en indsigelse mod en vurderingsmands habilitet ikke medfører,
at han viger sit sæde, kan spørgsmålet herom indbringes for civildommeren i
den pågældende retskreds, hvis afgørelse er endelig.
Stk. 2. Når det straks forlanges, kan i den anledning en kort udsættelse af
sagen tilstås.
§ 26. Vurderingsforretningen, der vil være at afholde snarest muligt, efter
at begæring herom er fremsat, foretages af formanden og en af denne tilkaldt
vurderingsmand. Dog kan formanden, når han under hensyn til skadens omfang
eller art finder det påkrævet, bestemme, at alle tre vurderingsmænd skal
deltage i forretningen. I ganske særlige tilfælde kan vurderingsformanden
tilkalde sagkyndig bistand. Vurderingsmændene fastsætter det den sagkyndige
tilkommende vederlag, der henregnes til sagens omkostninger.
Stk. 2. Til vurderingsforretningen indkaldes skadelidte samt såvidt muligt
besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.
Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed mellem vurderingsmændene er formandens
stemme afgørende.
Stk. 4. Viser det sig under vurderingsforretningen, at dyrene har forvoldt
nogen af de indkaldte skade, som ikke omfattes af bestemmelsen i § 3, stk.
1, søger vurderingsmændene også at opnå forlig om erstatningen herfor. Kan
forlig ikke opnås, affatter vurderingsmændene en beskrivelse af skadens art
og omfang, men henviser iøvrigt skadelidte til at gøre sit erstatningskrav
gældende ved domstolene.
Stk. 5. Udsættelse af vurderingsforretningen kan indrømmes, når en af
parterne ønsker det og vurderingsmændene finder, at vurderingen med større
sikkerhed kan foretages på et senere tidspunkt. Er der voldt skade på
husdyr, vil disses værdi før skaden dog være at fastsætte allerede på det
første møde.
§ 27. Vurderingsforretningerne indføres i en for kommunens regning anskaffet
og af kommunalbestyrelsen autoriseret protokol, der opbevares af
vurderingsformanden.
Stk. 2. Protokollen underskrives efter hver forretnings afslutning af
vurderingsmændene og, hvis forlig opnås, tillige af parterne.
§ 28. For afholdelse af vurderingsforretning tilkommer der hver af de i
forretningen deltagende vurderingsmænd et vederlag af 10 kr., formanden dog
15 kr. Skadelidte er pligtig forskudsvis at udrede disse vederlag.
Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af formanden mod et
vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folioark. Udskrifterne skal være afsendt
senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves betalt forud.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan til enhver tid ændres af
landbrugsministeren.
§ 29. De beføjelser, der i nærværende lov er tillagt kommunalbestyrelserne,
tilkommer i København magistraten.
Stk. 2. De af magistraten trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere
myndighed.
§ 30. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre udfærdigelser angående
vurderingsmændenes forretninger er stempelfri.
Kapitel VIII: Lovens ikrafttræden m.m.:
§ 31. Den i § 7, stk. 4, omhandlede forseelse er undergivet privat påtale.
Stk. 2. Overtrædelse af de i §§ 13, 16 og 17 fastsatte bestemmelser påtales
kun efter den forurettedes begæring. Dog kan offentlig påtale finde sted
også uden sådan begæring i de i § 13 og § 16, stk. 3, omhandlede tilfælde,
når almene hensyn kræver det.
Stk. 3. De i § 15 omhandlede forseelser er undergivet offentlig påtale.
§ 32. Landbrugsministeren træffer de nærmere bestemmelser vedrørende lovens
gennemførelse.
§ 33. Denne lov gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1953. Fra samme tidspunkt ophæves §
18, stk. 1, 1. pkt., i lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens dæmpning
m.v. og lov nr. 53 af 25. marts 1872 om mark- og vejfred.
Stk. 3 (Overgangsbestemmelser, udeladt).
Landbrugsministeriet, den 11. december 1987
LAURITS TØRNÆS
/Henrik Wanscher
**********************
Jeg vil hermed tillade mig at fremhæve følgende paragraffer:
§1 - §2 - §3 - §5 - §9 - §13 - §14, samt §14, stk. 2.
Venlig hilsen
Aragorn_DK
--
==================
www.bmwmc.dk
www.politimotorcykler.dk - er undevejs.
==================