|
| Skattelettelser - en læselet Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 13-08-07 14:26 |
|
Efter mange indlæg om skattelettelser gennem den seneste tid besluttede jeg
mig for at skrive denne læselet-oversigt, hvor jeg gennemgår konsekvenser,
fordele og ulemper ved at ændre på de forskellige parametre i
skattesystemet.
Nu er skattesystemet utrolig komplekst, så jeg vil naturligvis koncentrere
mig om nogle af de mest gængse. Det vil sige følgende:
* Bundskat
* Mellemskat
* Topskat
* Kommuneskat/Sundhedsbidrag/Kirkeskat
* AM-bidrag
* Beskæftigelsesfradrag
Endvidere kigger jeg kun på justeringer af skattesatserne, og ikke på
ændringer af grænserne for hhv. mellemskat og topskat.
Nogle forudsætninger og generelle forhold:
Ud af Danmarks befolkning på godt 5,4 millioner personer er de godt 4,6
millioner skattepligtige. Af dem betaler 96% en eller anden form for skat.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i dag offentliggjort beregninger, der
viser, at råderummet for skattelettelser er på ca. 12 mia. Heraf er en del
dog allerede i brug til skattestoppet, så der er umiddelbart råd til
skattelettelser for 7 mia. kr. Forudsætningen for denne beregning er, at den
nuværende lave ledighed fortsætter.
Bundskat
===================================
Betales til staten - 5,48% af den personlige indkomst.
Fradrag: Personfradraget på 39.500.
Provenu i 2007: 46,5 mia.
90% af alle skattepligtige danskere betaler bundskat. Det svarer til
4.165.000 personer.
Bundskatten betales af så godt som alle danskere over 16 år. Det betyder, at
også personer uden for arbejdsmarkedet betaler bundskat. Hvis man sænkede
bundskatten svarende til et provenutab på 7 mia. kr., ville det svare til,
at man sænkede bundskatten til 4,65%. I gennemsnit ville det betyde, at hver
bundskatteyder fik 1.680 kr. mere udbetalt pr. år.
*** Vurdering:
Det kommer alle skatteydere til gavn. Ulempen er, at det ikke påvirker
marginalskatten nævneværdigt, og at det således ikke har nogen effekt i
forhold til at skabe øget beskæftigelse. Hvis vi tager mig som eksempel, så
vil en sænkelse af bundskatten til 4,65% betyde, at min topskat falder fra
62,5% til 61,7%.
Selvfinansieringsgraden vil være yderst beskeden, da en stor del af de
berørte ikke vil kunne bidrage yderligere til skattekassen, fordi de ikke
arbejder. Endvidere vil så lille en skattesænkning næppe få arbejdstagerne i
højindkomstgrupperne til at arbejde ekstra eller bllive længere på
arbejdsmarkedet.
Mellemskat
===================================
Betales til staten - 6% af den personlige indkomst.
Fradrag: Bundfradraget på 272.600.
Provenu i 2007: 9,1 mia.
26% af alle skattepligtige danskere betaler mellemskat. Det svarer til
1.195.000 personer.
8% betaler mellemskat men ikke topskat.
Mellemskatten betales af lidt over halvdelen af lønmodtagerne, og det er
især danskere på arbejdsmarkedet, der betaler mellemskat. Hvis man sænkede
mellemskatten svarende til 7 mia., ville det betyde, at man sænkede
skattesatsen til 1,34%. Pr. mellemskatteyder ville det betyde kr. 6.087 mere
udbetalt pr. år.
*** Vurdering:
Det kommer især lønmodtagere til gavn frem for modtagere af
overførselsindkomster. En sænkelse af mellemskatten vil betyde, at
marginalskatten sænkes en smule for de 1,15 mio. mennesker, der betaler
mellemskat. For mig selv ville en nedsættelse af mellemskatten til 1,34%
betyde, at min marginalskat faldt fra 62,5% til 58,2%.
Selvfinansieringsgraden vil være høj. En del af de lønmodtagere, som vil
være berørt, har i forvejen en moderat marginalskat, og har derfor i
forvejen et pænt incitament til at påtage sig ekstra arbejde. For at betale
mellemskat, skal ens løn ligge på ca. 25.000 kr. om måneden. Det svarer til
startlønnen efter AC-indkomsten i staten.
Topskat
===================================
Betales til staten - 15% af den personlige indkomst tillagt indskud på
arbbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner.
Fradrag: Topskattefradrag på 327.200 samt indbetalinger på ratepension.
Provenu i 2007: 17,8 mia.
21% af alle skattepligtige danskere betaler mellemskat. Det svarer til
960.000 personer.
3% betaler topskat men ikke mellemskat.
Topskatten betales af næsten halvdelen af alle fuldtidsbeskæftigede
lønmodtagere, og er ikke - som navnet antyder - en skat, der kun betales af
de rigeste. Derimod betales skatten efterhånden primært af
mellemindkomstgruppen. Hvis man sænkede topskatten med 7 mia., ville det
betyde en sænkning af skattesatsen til 8,97% svarende til kr. 7.292 pr.
person. I realiteten
*** Vurdering:
Det kommer især lønmodtagere til gavn frem for modtagere af
overførselsindkomster. En sænkelse af topskatten vil betyde, at min
trækprocent falder fra 62,5% til 56,9%.
Selvfinansieringsgraden ved at sænke topskatten er høj, fordi man især
rammer folk med en marginalskat på langt >50% og et følgeligt lavt
incitament til at arbejde ekstra eller at blive længere tid på
arbejdsmarkedet.
Kommuneskat/Sundhedsbidrag/Kirkeskat
===================================
Betales dels til kommunen og dels til staten. Der betales 8% i
sundhedsbidrag. Kommuneskatten fastsættes i lighed med kirkeskatten lokalt.
Skatten betales af den skattepligtige indkomst (løn + renteindtægter).
Fradrag: Renteudgifter, ligningsmæssige fradrag (udgifter til befordring,
faglige kontingenter og beskæftigelsesfradraget). Endvidere fradrages en
andel af personfradraget svarende til 39.500 * summen af de tre
skattesatser.
Provenu i 2007: 175,0 + 57,0 + 5,3 mia.
91% af alle skattepligtige danskere betaler kommuneskat. Det svarer til
4.215.000 personer.
Der er især politiske årsager til at ændre på bundskatten i stedet. Effekten
er nogenlunde den samme.
AM-bidrag
===================================
Betales til staten - 8% af bruttoindkomsten. Betales kun af lønmodtagere.
Provenu i 2007: 75,0 mia.
70% af skatteyderne eller 3.250.000 personer betaller AM-bidrag.
5% betaler AM-bidrag men ikke indkomstskat.
En ændring af AM-bidraget vil betyde en noget lavere ændring i
marginalskatten end en ændring af mellemskatten, fordi den rammer bredere.
Derfor vil selvfinansieringsgraden være lav. Fordelen er omvendt, at det kun
er lønmodtagere, som får gavn af ændringen.
Beskæftigelsesfradrag
===================================
Beregnes som 2,5% af lønindkomsten, dog max. 7.500 kr. Gælder kun for
personer i beskæftigelse.
En forøgelse af beskæftigelsesfradraget kan gennemføres på flere måder. I
dag får kun lønmodtagere, der tjener <300.000 det fulde fradrag på 2,5%.
Et større jobfradrag vil kun i begrænset omfang være selvfinansierende,
fordi det i forvejen især kommer lavindkomstgrupperne til gode, og fordi det
kun påvirker marginalskatten i begrænset omfang for højindkomstgrupperne.
Kilder:
http://www.skm.dk/tal_statistik/indkomstfordeling/687.html (Antal
skatteydere)
http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/545.html (Provenu)
http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/658.html (Stilleskruer)
http://www.business.dk/article/20070712/dinepenge/107130869/
(Selvfinansieringsgrader)
| |
Michael Meidahl Jens~ (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Michael Meidahl Jens~ |
Dato : 13-08-07 16:06 |
|
"Christian R. Larsen" skrev i en meddelelse
> Efter mange indlæg om skattelettelser gennem den >seneste tid besluttede
> jeg mig for at skrive denne læselet-oversigt, hvor jeg >gennemgår
> konsekvenser, fordele og ulemper ved at ændre på de forskellige >parametre
> i skattesystemet.
Et rigtig godt indlæg , og overskueligt .
Men kan man ikke sige , når nu jeg har betalt alle mine skatter o.s.v .
Ja så skal jeg han til købmanden og købe vare, eller hvad jeg nu vil bruge
mine penge på.
Ja så betaler jeg jo igen skat !?, 1/4 af mine penge jeg giver ud er jo til
moms .
Er jeg helt forkert på den eller burde moms ikke regnes
med når "skat" skal gøres op, altså hvor meget jeg faktisk betaler "ind" til
staten .
--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
| |
Jan Bang Jensby (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Jan Bang Jensby |
Dato : 13-08-07 17:54 |
|
"Michael Meidahl Jensen" skrev i en meddelelse
> Ja så betaler jeg jo igen skat !?, 1/4 af mine penge jeg giver ud er jo
> til moms .
1/5
- Jensby
| |
Michael Meidahl Jens~ (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Michael Meidahl Jens~ |
Dato : 13-08-07 18:21 |
|
"Jan Bang Jensby" skrev i en meddelelse
>
> 1/5
Der må være noget jeg har misforstået ,
Er det ikke 25 kr ud af hver 100 kr jeg giver ud som er moms. ?
Jeg tænker ikke på forskellen mellem købsmoms og salgsmoms, men set ud fra
min pengepung .
Citat fra siden :
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=213273
"Når du køber varer eller ydelser, betaler du 25 pct. moms"
--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
| |
Neuman (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Neuman |
Dato : 13-08-07 18:51 |
|
"Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> skrev i en
meddelelse news:46c09311$0$15888$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Er det ikke 25 kr ud af hver 100 kr jeg giver ud som er moms. ?
>
Nej, hvis en vare koster 80,- ex moms lægges der 25% på = 100,- som du skal
bløde fra din lomme.
Derfor er det "kun" 20% af udsalgsprisen som er momsen (1/5) som skrevet
tidligere.
| |
Michael Meidahl Jens~ (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Michael Meidahl Jens~ |
Dato : 13-08-07 19:37 |
|
"Neuman" skrev i en meddelelse
> Nej, hvis en vare koster 80,- ex moms lægges der 25% >på = 100,- som du
> skal bløde fra din lomme.
> Derfor er det "kun" 20% af udsalgsprisen som er >momsen (1/5) som skrevet
> tidligere.
Åh ja på den måde ,,, godt konen holder mine penge for mig
--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
| |
@ (13-08-2007)
| Kommentar Fra : @ |
Dato : 13-08-07 19:18 |
|
On Mon, 13 Aug 2007 19:21:18 +0200, "Michael Meidahl Jensen"
<mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> wrote:
>
>"Jan Bang Jensby" skrev i en meddelelse
>
>>
>> 1/5
>
>
>Der må være noget jeg har misforstået ,
>Er det ikke 25 kr ud af hver 100 kr jeg giver ud som er moms. ?
80 kr. + 25% moms = 100 kr.
der er ikke moms på huskøb aktiekøb eller obligationskøb
>
>Jeg tænker ikke på forskellen mellem købsmoms og salgsmoms, men set ud fra
>min pengepung .
>
>Citat fra siden :
> http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=213273
>"Når du køber varer eller ydelser, betaler du 25 pct. moms"
ja
hvis en vare koster 100 kr. hos købmanden så må du betale 125 kr. for
den, da dagligvareforretninger er pligtige til at oplyse varens pris
lagt sammen med momsen
(gad vide om der er for at få forbrugerne til at glemme denne afgift?)
--
Religion of peace:
"Fight and slay the Unbelievers wherever ye find them
.. Seize them, beleaguer them, and lie in wait for them
in every stratagem of war." Qur'an, Sura 9:5
| |
Christian R. Larsen (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 13-08-07 20:24 |
|
"Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> wrote in message
news:46c07359$0$15899$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Christian R. Larsen" skrev i en meddelelse
>
>> Efter mange indlæg om skattelettelser gennem den >seneste tid besluttede
>> jeg mig for at skrive denne læselet-oversigt, hvor jeg >gennemgår
>> konsekvenser, fordele og ulemper ved at ændre på de forskellige
>> >parametre i skattesystemet.
>
>
> Et rigtig godt indlæg , og overskueligt .
>
> Men kan man ikke sige , når nu jeg har betalt alle mine skatter o.s.v .
> Ja så skal jeg han til købmanden og købe vare, eller hvad jeg nu vil bruge
> mine penge på.
> Ja så betaler jeg jo igen skat !?, 1/4 af mine penge jeg giver ud er jo
> til moms .
>
> Er jeg helt forkert på den eller burde moms ikke regnes
> med når "skat" skal gøres op, altså hvor meget jeg faktisk betaler "ind"
> til staten .
Tillad mig et langt svar.
Mit indlæg handler ikke om skattetrykket, men derimod om, hvad man vil kunne
opnå ved at gennemføre en skattelettelse på forskellige dele af
indkomstskatten. Hvis du vil vide noget om skattetrykket, er dette ikke
stedet, du skal lede. Så du kan ikke lægge punktafgifterne oveni nogen af
mine tal og få noget meningsfyldt ud af det. F.eks. betaler jeg ca. 40% af
min bruttoindkomst i skat - et tal. som ikke fremgår af mit indlæg, fordi
det er sagen uvedkommende.
I øvrigt synes jeg, at diskussionen om skattetrykkets størrelse er en anelse
absurd, fordi resultatet i bund og grund viser mere om opgørelsesmetoden end
om det opgjorte.
Ud fra liberale doktriner, som jeg selv er stor tilhænger af, er
skattetrykket interessant, fordi der i teorien eksisterer en tæt relation
mellem skattetrykket og den personlige frihed. Nogle liberale vil ligefrem
mene, at den personlige frihed kan opgøres på formlen (100% -
skattetrykket).
Men spørgsmålet er så, om det er rigtigt, at der eksisterer en sådan
forbindelse mellem skattetrykket og den personlige frihed. Jeg hører til de
liberale, der mener, at frihed ikke bare handler om at være fri for
statslige indgreb, men derimod om at have reelle valgmuligheder. Jeg stiller
spørgsmålstegn ved skattetrykket som et mål for den personlige frihed i et
samfund.
Danmark har som bekendt et af verdens højeste skattetryk næsten uanset
hvilken opgørelsesmetode, der er anvendt.
Når man nævner dette faktum, vil socialdemokraterne typisk indvende, at
Danmarks høje skattetryk skyldes, at en række vigtige ydelser er
skattefinansierede i Danmark og privatfinansierede i udlandet. Det kan
f.eks. være sundhedsforsikringer eller arbejdsløshedsforsikringer, der
træder i stedet for tilsvarende offentlige ydelser.
Til det vil den typiske liberalist naturligvis indvende, at skatteyderne i
udlandet da i det mindste har valget: De vælger selv, om de vil indbetale
penge til en arbejdsløshedsforsikring eller om de vil lade være.
Jeg synes personligt, at liberalisternes argument rammer ved siden af
essensen i socialdemokraternes argument: Nemlig at det ikke hjælper en
hujende fis, at man på papiret har frit valg, hvis valget står mellem en
pose guldkarameller og at blive flået levende.
Uden at det behøver at være så ekstremt i enhver situation, så er dette en
relevant betragtning i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt skattetrykket er
omvendt proportionalt med den personlige frihed. For det viser jo, at der er
lande, hvor man har et lavt skattetryk - og en masse ikke særligt reelle
valgmuligheder. Således har langt de fleste amerikanere, der har råd til
det, en privat sundhedsforsikring. For det vil enhver fornuftig person, der
har valget, nemlig vælge.
Nu nævnte du momsen, og den indgår jo sammen med bilafgifter og meget andet
skønt i de opgørelser over skattetrykket, som laves rundt omkring.
Hvis man nu vender liberalisternes argument imod dem selv, kan man jo
spørge, om momsen i virkeligheden ikke er en frivillig skat. For det er jo
sådan, at når man køber en momsbelagt vare, så vælger man det jo faktisk
selv..! Når du køber en liter mælk til 10 kr., så er det dit helt eget valg,
at du dermed betaler 8 kr. til Arla og 2 kr. til staten. Ikke?
Valget om at købe en liter mælk og betale 2 kr. i moms er præcis lige så
frit som valget om at tegne en sundhedsforsikring. Og vores
liberaliststråmand fra før fortalte os lige, at frivillige udgifter ikke kan
indgå i en opgørelse over skattetrykket.
Mit spørgsmål til vores liberalistven er så: Hvorfor indgår momsen på mælk
da i beregningen af skattetrykket, mens præmien på sundhedsforsikringen ikke
indgår?
Svaret vil naturligvis være, at momsen betales til staten, mens præmien
betales til et forsikringsselskab.
Eller rettere sagt: Fordi vi har valgt, at de ikke særligt frivillige
kroner, vi betaler i moms og andre afgifter, skal indgå, mens de lige så
uvfrivillige kroner, amerikaneren indbetaler til deres sundhedsforsikringer,
ikke skal indgå.
Således fortæller opgørelsen mere om opgørelsesmetoden end om det opgjorte.
| |
Konrad (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 13-08-07 20:38 |
|
Christian R. Larsen wrote:
> Ud fra liberale doktriner, som jeg selv er stor tilhænger af, er
> skattetrykket interessant, fordi der i teorien eksisterer en tæt
> relation mellem skattetrykket og den personlige frihed. Nogle
> liberale vil ligefrem mene, at den personlige frihed kan opgøres på
> formlen (100% - skattetrykket).
Det er her du og andre liberale er uenige med rigtig mange mennesker. I et
velfærdssamfund er det falskt at sammenkæde økonomisk frihed med frihed
generelt. Den frihed man afgiver i form af skat, er jo frihed der vindes ind
i form af socialt sikkerhedsnet eller sygehusbehandling, f.eks. En frihed
der ikke kan gøres op i penge, ganske enkelt fordi "friheden" overstiger den
selvforsikrende garanti, almindelige mennesker ellers ville kunne betale.
Spørgsmålet er, om skattetrykket genererer mere eller mindre frihed og
tryghed, end et lavere skattetryk ville gøre - set totalt. Politikerne
kappes i disse dage om at love mere frihed for færre penge - men er det mon
holdbart på sigt? Jeg tvivler. Jeg tror der er råd til skattelettelser, men
vi skal ikke gå amok og smide 40 års omhyggeligt opbygget
samfundskonstruktion ud med badevandet.
Jeg er personligt en stor tilhænger af en velfærdsstat.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 08:08 |
|
"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
news:46c0b303$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> Christian R. Larsen wrote:
>
>> Ud fra liberale doktriner, som jeg selv er stor tilhænger af, er
>> skattetrykket interessant, fordi der i teorien eksisterer en tæt
>> relation mellem skattetrykket og den personlige frihed. Nogle
>> liberale vil ligefrem mene, at den personlige frihed kan opgøres på
>> formlen (100% - skattetrykket).
>
> Det er her du og andre liberale er uenige med rigtig mange mennesker. I et
> velfærdssamfund er det falskt at sammenkæde økonomisk frihed med frihed
> generelt. Den frihed man afgiver i form af skat, er jo frihed der vindes
> ind
> i form af socialt sikkerhedsnet eller sygehusbehandling, f.eks. En frihed
> der ikke kan gøres op i penge, ganske enkelt fordi "friheden" overstiger
> den
> selvforsikrende garanti, almindelige mennesker ellers ville kunne betale.
Det er jeg da helt enig i.
| |
Michael Meidahl Jens~ (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Michael Meidahl Jens~ |
Dato : 13-08-07 21:05 |
|
"Christian R. Larsen" skrev i en meddelelse
> Mit indlæg handler ikke om skattetrykket, men derimod >om, hvad man vil
> kunne opnå ved at gennemføre en skattelettelse på forskellige >dele af
> indkomstskatten.
en skattelettelse på indkomstskatten vil vel betyde flere penge til
skatteyderen til forbrug, og dermed flere indtægter for staten via
punktafgifter ?
Hvis men ved en skattelettelse
siger som et argument for skattelettelsen , at så vil nogen arbejde mere,
som så betyder
mere indtægt for staten.
Burde man så ikke også regene mer indtægten for staten via punktafgifter
med.
--
Venlig Hilsen
Michael Meidahl Jensen
| |
Carsten Riis (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 13-08-07 23:03 |
|
Michael Meidahl Jensen skrev den 13-08-2007 22:05:
> "Christian R. Larsen" skrev i en meddelelse
>
>> Mit indlæg handler ikke om skattetrykket, men derimod >om, hvad man vil
>> kunne opnå ved at gennemføre en skattelettelse på forskellige >dele af
>> indkomstskatten.
>
>
> en skattelettelse på indkomstskatten vil vel betyde flere penge til
> skatteyderen til forbrug, og dermed flere indtægter for staten via
> punktafgifter ?
>
Der er ingen der siger, at skattelettelserne vil blive omsat til ekstra
forbrug.
Og selv hvis det betyder ekstra forbrug har du et problem i forhold til
dit "flere penge". Flere penge i forhold til hvad?
Og hvem siger, at ikke priserne - før skatter og afgifter - får et nyk
opad, når nu der bliver lettet på afgifterne.
Det er set før, at afgiftsnedsættelser/fjernelser i løbet af kort tid
bliver ædt op af prisstigningerne.
Fx den berømte pantnedsættelse* på pantflasker i 2004. Jeg husker, at
Netto og Fakta i flere år havde et permanent-tilbud på 1 1½l flaske for
13,95. Ta' to for 25 kroner. plus pant.
Så blev pantet sænket til 3 kroner. Og vupti så forsvandt tilbuddet og
priserne på sodavand (i hvert fald mærke-sodavand) har fået sig noget af
nyk opad.
Senere klappede sodavandsproducenterne i deres små hænder om, at nu kom
der 2liters engangsflasker og alt blev bare billigere fordi man kunne
spare noget transport.
Mig bekendt koster 2Liters cocacola ca 22 kroner i Fakta/Netto. Både
før og efter nytåret 2007. Og bemærk lige, at der er i 2007 er sket en
afgiftsnedsættelse på sodavand med DF's hjælp.
Det samme argument blev brugt fra læskedriksproducenter omkring
dåser.....uuuhhhh, det blev bare så billigt billigt fordi man kunne
spare noget transport....... prøv lige at regne literprisen ud på 33cl
dåse sodavand ud. Selv når dåserne er på "tilbud" er det stadig
stinkende dyrt.
*: jajaja, jeg ved godt, at pant ikke er en rigtig afgift, men det er
trods alt en pris forbrugeren skal betale for at få varen med ud af
forretningen.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 08:12 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46c0d4f5$0$90276$14726298@news.sunsite.dk...
> Der er ingen der siger, at skattelettelserne vil blive omsat til ekstra
> forbrug.
Det er der statsgaranti for, at de for en pæn dels vedkommende vil blive.
Spørgsmålet er, hvor stor en del, der vil blive brugt på opsparing, huskøb
og forbrug.
> Og selv hvis det betyder ekstra forbrug har du et problem i forhold til
> dit "flere penge". Flere penge i forhold til hvad?
I forhold til den manko på 7 mia., vi budgetterede med.
> Og hvem siger, at ikke priserne - før skatter og afgifter - får et nyk
> opad, når nu der bliver lettet på afgifterne.
Nu er en skattelettelse på 7 mia. jo ikke det helt vilde. Jeg tror, der skal
en del mere til, hvis det skal kunne aflæses i inflationstallene.
> Det er set før, at afgiftsnedsættelser/fjernelser i løbet af kort tid
> bliver ædt op af prisstigningerne.
>
> Fx den berømte pantnedsættelse* på pantflasker i 2004. Jeg husker, at
> Netto og Fakta i flere år havde et permanent-tilbud på 1 1½l flaske for
> 13,95. Ta' to for 25 kroner. plus pant.
Det er svært at sammenligne punktafgifter og indkomstskatter hvad det angår.
Punktafgifterne er jo knyttet til en specifik vare - det er indkomstskatten
ikke.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 08:09 |
|
"Michael Meidahl Jensen" <mmj@FJERNDETTEtidsfaktoren.dk> wrote in message
news:46c0b971$0$15885$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Christian R. Larsen" skrev i en meddelelse
>
>> Mit indlæg handler ikke om skattetrykket, men derimod >om, hvad man vil
>> kunne opnå ved at gennemføre en skattelettelse på forskellige >dele af
>> indkomstskatten.
>
> en skattelettelse på indkomstskatten vil vel betyde flere penge til
> skatteyderen til forbrug, og dermed flere indtægter for staten via
> punktafgifter ?
Sikkert - med mindre vi køber hus for alle pengene.
> Hvis men ved en skattelettelse
> siger som et argument for skattelettelsen , at så vil nogen arbejde mere,
> som så betyder
> mere indtægt for staten.
> Burde man så ikke også regene mer indtægten for staten via punktafgifter
> med.
Det gør man også.
| |
Konrad (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 13-08-07 19:48 |
|
Christian R. Larsen wrote:
> Efter mange indlæg om skattelettelser gennem den seneste tid
> besluttede jeg mig for at skrive denne læselet-oversigt, hvor jeg
> gennemgår konsekvenser, fordele og ulemper ved at ændre på de
> forskellige parametre i skattesystemet.
>
> Nu er skattesystemet utrolig komplekst, så jeg vil naturligvis
> koncentrere mig om nogle af de mest gængse. Det vil sige følgende:
Et meget interessant og oplysende indlæg garneret med din egen vurdering.
Dette indlæg vil man kunne referere til, hvis man en dag skulle ende i en
diskussion om skat.
Det er sjovt som AM-bidraget fylder x mere end f.eks den forhadte topskat.
Jeg vidste det naturligvis godt, men dit indlæg får sat det i relief. Ville
en sænkelse af AM-bidraget ifølge dig være den mest smarte skattesænkning
(hvis man absolut skal tænke i de baner) ift mantraet om "flere hænder på
arbejdsmarkedet" ???
| |
Christian R. Larsen (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 13-08-07 19:59 |
|
"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
news:46c0a74f$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er sjovt som AM-bidraget fylder x mere end f.eks den forhadte topskat.
> Jeg vidste det naturligvis godt, men dit indlæg får sat det i relief.
> Ville
> en sænkelse af AM-bidraget ifølge dig være den mest smarte skattesænkning
> (hvis man absolut skal tænke i de baner) ift mantraet om "flere hænder på
> arbejdsmarkedet" ???
Nej tværtimod.
Det er en dårlig idé at sænke AM-bidraget i stedet for topskatten, fordi det
ikke påvirker marginalskatten.
Jeg betaler ca. 40% af min indkomst i skat inklusiv AM, men min marginalskat
er 62,5%. Hvis man sænker AM-bidraget, slipper jeg måske med 39% i skat, men
min marginalskat vil sikkert stadig være ca. 61%.
Mit incitament til at arbejde mere er såldes næste uændret. Hvis man derimod
sænker topskatten, falder min marginalskat til 56,9% - altså virkelig et
fald, der vil noget.
Den samlede skatteprocent er ikke særlig interessant i mit univers.
Marginalskatten betyder derimod noget.
| |
Konrad (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 13-08-07 20:07 |
|
Christian R. Larsen wrote:
> "Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
> news:46c0a74f$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>> Det er sjovt som AM-bidraget fylder x mere end f.eks den forhadte
>> topskat. Jeg vidste det naturligvis godt, men dit indlæg får sat det
>> i relief. Ville
>> en sænkelse af AM-bidraget ifølge dig være den mest smarte
>> skattesænkning (hvis man absolut skal tænke i de baner) ift mantraet
>> om "flere hænder på arbejdsmarkedet" ???
>
> Nej tværtimod.
>
> Det er en dårlig idé at sænke AM-bidraget i stedet for topskatten,
> fordi det ikke påvirker marginalskatten.
>
> Jeg betaler ca. 40% af min indkomst i skat inklusiv AM, men min
> marginalskat er 62,5%. Hvis man sænker AM-bidraget, slipper jeg måske
> med 39% i skat, men min marginalskat vil sikkert stadig være ca. 61%.
>
> Mit incitament til at arbejde mere er såldes næste uændret. Hvis man
> derimod sænker topskatten, falder min marginalskat til 56,9% - altså
> virkelig et fald, der vil noget.
>
> Den samlede skatteprocent er ikke særlig interessant i mit univers.
> Marginalskatten betyder derimod noget.
OK. Jeg tror jeg forstår dit argument.
Man kan, som jeg opfatter det, anskue det politiske incitament til
skattelettelser på to måder:
* sænke skatten for de lavestlønnede, så den sidste rest arbejdsreserve på
overførselsindkomst mobiliseres
* sænke skatten for de højestlønnede, så skatteyderne generelt får flere
penge mellem hænderne.
Hvilke af de to "modeller" ville du mene ud fra et samfundsøkonomisk
perspektiv er mest attraktiv?
| |
Christian R. Larsen (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 13-08-07 20:33 |
|
"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
news:46c0abe4$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>> Den samlede skatteprocent er ikke særlig interessant i mit univers.
>> Marginalskatten betyder derimod noget.
>
> OK. Jeg tror jeg forstår dit argument.
>
> Man kan, som jeg opfatter det, anskue det politiske incitament til
> skattelettelser på to måder:
>
> * sænke skatten for de lavestlønnede, så den sidste rest arbejdsreserve på
> overførselsindkomst mobiliseres
Nej, det mener jeg ikke.
De lavtlønnede har i forvejen en lav marginalskat, så der er ikke behov for
at gøre det mere attraktivt for dem at arbejde. Endvidere er hele
forudsætningen for denne diskussion en erkendelse af, at der ikke er en
reserve af frivilligt arbejdsløse, som man kan overtale til at gå i arbejde,
ved at gøre det mere attraktivt.
> * sænke skatten for de højestlønnede, så skatteyderne generelt får flere
> penge mellem hænderne.
Igen mener jeg, du har misforstået argumentet. Pointen er ikke, at folk får
flere penge mellem hænderne, men at de får udbetalt en større andel af sidst
tjente krone. Faktisk har ingen sagt, at folk skal have flere penge mellem
hænderne.
Man kan snildt forestille sig en provenuneutral model, hvor den samlede
skattebyrde bevares uændret, mens marginalskatten sænkes.
Jeg har en skattebyrde på 40% - jeg betaler 40% af min bruttoindkomst i
skat. Men jeg betaler 62% af sidst tjente krone.
Det er ikke de 40, jeg vil ændre på - det er de 62!
| |
Konrad (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 13-08-07 20:42 |
|
Christian R. Larsen wrote:
> "Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
> news:46c0abe4$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Den samlede skatteprocent er ikke særlig interessant i mit univers.
>>> Marginalskatten betyder derimod noget.
>>
>> OK. Jeg tror jeg forstår dit argument.
>>
>> Man kan, som jeg opfatter det, anskue det politiske incitament til
>> skattelettelser på to måder:
>>
>> * sænke skatten for de lavestlønnede, så den sidste rest
>> arbejdsreserve på overførselsindkomst mobiliseres
>
> Nej, det mener jeg ikke.
>
> De lavtlønnede har i forvejen en lav marginalskat, så der er ikke
> behov for at gøre det mere attraktivt for dem at arbejde.
Det er jo rigtigt. Men når vi nu mangler disse berømte "hænder"..
>Endvidere
> er hele forudsætningen for denne diskussion en erkendelse af, at der
> ikke er en reserve af frivilligt arbejdsløse, som man kan overtale
> til at gå i arbejde, ved at gøre det mere attraktivt.
OK.
>> * sænke skatten for de højestlønnede, så skatteyderne generelt får
>> flere penge mellem hænderne.
>
> Igen mener jeg, du har misforstået argumentet. Pointen er ikke, at
> folk får flere penge mellem hænderne, men at de får udbetalt en
> større andel af sidst tjente krone. Faktisk har ingen sagt, at folk
> skal have flere penge mellem hænderne.
Well. CRL, uden at overdrive tror jeg faktisk det er det, som de fleste
forbinder med begrebet skattelettelser.
> Man kan snildt forestille sig en provenuneutral model, hvor den
> samlede skattebyrde bevares uændret, mens marginalskatten sænkes.
Ja.
> Jeg har en skattebyrde på 40% - jeg betaler 40% af min bruttoindkomst
> i skat. Men jeg betaler 62% af sidst tjente krone.
>
> Det er ikke de 40, jeg vil ændre på - det er de 62!
Ok.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 08:14 |
|
"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
news:46c0b3ea$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>> Igen mener jeg, du har misforstået argumentet. Pointen er ikke, at
>> folk får flere penge mellem hænderne, men at de får udbetalt en
>> større andel af sidst tjente krone. Faktisk har ingen sagt, at folk
>> skal have flere penge mellem hænderne.
>
> Well. CRL, uden at overdrive tror jeg faktisk det er det, som de fleste
> forbinder med begrebet skattelettelser.
Sikkert. Men det er så en af de ting, man skal diskutere.
| |
Konrad (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 14-08-07 10:17 |
|
Christian R. Larsen wrote:
> "Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
> news:46c0b3ea$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Igen mener jeg, du har misforstået argumentet. Pointen er ikke, at
>>> folk får flere penge mellem hænderne, men at de får udbetalt en
>>> større andel af sidst tjente krone. Faktisk har ingen sagt, at folk
>>> skal have flere penge mellem hænderne.
>>
>> Well. CRL, uden at overdrive tror jeg faktisk det er det, som de
>> fleste forbinder med begrebet skattelettelser.
>
> Sikkert. Men det er så en af de ting, man skal diskutere.
Den replik forstod jeg bare minus af, men det var vel sikkert også meningen
Hvis ikke skattelettelser skulle betyde større økonomisk råderum for den
enkelte forbruger/arbejdstager, er den umiddelbare politiske gevinst ved at
love (eller indføre) skattelettelser jo næsten nul.
Hverken Bendt Bendtsen eller Fogh kan love skattelettelser uden at det
implicit betyder flere penge mellem hænderne på deres vælgere.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 10:31 |
|
"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
news:46c1731b$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> Christian R. Larsen wrote:
>> "Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
>> news:46c0b3ea$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>>>> Igen mener jeg, du har misforstået argumentet. Pointen er ikke, at
>>>> folk får flere penge mellem hænderne, men at de får udbetalt en
>>>> større andel af sidst tjente krone. Faktisk har ingen sagt, at folk
>>>> skal have flere penge mellem hænderne.
>>>
>>> Well. CRL, uden at overdrive tror jeg faktisk det er det, som de
>>> fleste forbinder med begrebet skattelettelser.
>>
>> Sikkert. Men det er så en af de ting, man skal diskutere.
>
> Den replik forstod jeg bare minus af, men det var vel sikkert også
> meningen
>
Jeg siger bare, at vi skal diskutere, om der skal være tale om en
skatteomlægning eller en skattelettelse.
>
> Hvis ikke skattelettelser skulle betyde større økonomisk råderum for den
> enkelte forbruger/arbejdstager, er den umiddelbare politiske gevinst ved
> at
> love (eller indføre) skattelettelser jo næsten nul.
Det er muligt, men det ændrer jo ikke på, at det kan være det eneste
ansvarlige at gøre.
| |
Konrad (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 14-08-07 10:41 |
|
Christian R. Larsen wrote:
>> Den replik forstod jeg bare minus af, men det var vel sikkert også
>> meningen
>>
>
> Jeg siger bare, at vi skal diskutere, om der skal være tale om en
> skatteomlægning eller en skattelettelse.
Arh! - ok I virkeligheden er en skatteomlægning vel mest attraktiv
samfundsøkonomisk set?
| |
Bruno Christensen (15-08-2007)
| Kommentar Fra : Bruno Christensen |
Dato : 15-08-07 19:48 |
|
On Tue, 14 Aug 2007 11:31:17 +0200, Christian R. Larsen wrote:
> Jeg siger bare, at vi skal diskutere, om der skal være tale om en
> skatteomlægning eller en skattelettelse.
Ok, så kalder vi det en skatteomlæggelse.
Hvem skal betale de penge du sparer i skat?
--
Med Venlig Hilsen
Bruno Christensen
| |
Christian R. Larsen (16-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 16-08-07 18:13 |
|
"Bruno Christensen" <news@lpdommer.dk> wrote in message
news:n77gj66qgpt3$.1mcmkefgm8kf8.dlg@40tude.net...
> On Tue, 14 Aug 2007 11:31:17 +0200, Christian R. Larsen wrote:
>
>> Jeg siger bare, at vi skal diskutere, om der skal være tale om en
>> skatteomlægning eller en skattelettelse.
>
> Ok, så kalder vi det en skatteomlæggelse.
>
> Hvem skal betale de penge du sparer i skat?
Andetsteds i tråden diskuteres forskellige finansieringsforslag. Jeg har
bl.a. regnet på, hvad det vil betyde for forskellige indkomstgrupper, hvis
bundskatten hæves.
MVH Chr
| |
Martin Larsen (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 13-08-07 21:21 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i meddelelsen
news:46c0b1eb$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> Man kan snildt forestille sig en provenuneutral model, hvor den samlede
> skattebyrde bevares uændret, mens marginalskatten sænkes.
>
> Jeg har en skattebyrde på 40% - jeg betaler 40% af min bruttoindkomst i
> skat. Men jeg betaler 62% af sidst tjente krone.
Det er jo det samme Peder Pels taler om.
Økonomisk er det klogt. Psykologisk er det dårligt. Man må vise hensyn til
alle de evnesvages af de røde indpodede tvangstanker.
Mvh
Martin
| |
Henning Sørensen (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 13-08-07 21:34 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46c0b1eb$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er ikke de 40, jeg vil ændre på - det er de 62!
>
Men hvis det var alt der skete ville det måske betyde, at dit skattefald
skulle finansieres andetsteds fra?
Nu påstår du selvfølgelig at netto provenuet vil være et stort rundt nul,
baseret på at folk ville være interesseret i at arbejde mere og længere.
Men det må vel alt andet lige betyde at du selv får de penge til rådighed ?
I dit tilfælde altså en skattefri lønstigning på ca. 6% (ca 16% "før skat")
af de sidste kroner.
Det største argument for at sænke topskatten er, i mine øjne, at de mange
milliarder, der i dag tjenes sort så vil blive skattebelagt.
(Jeg køber ikke den med "dynamikken" og ingeniørerne..)
Samt at bygge og anlægs sektoren vil være i stand til at levere til
tiden...!
I dag er det sådan, at der findes håndværkere, der faktisk ikke gider gå på
arbejde - det kan ligesom ikke rigtigt svare sig, så de tager deres
akkordtimer mandag - torsdag, hvorefter de har fredag - søndag til deres
primære indtægtskilde - sort arbejde.
Ret beset - når de kan vælge mellem 300 skattebelagte kroner i timen og 250
sorte...
Da bølgerne gik højest var akkorderne så gode, at de kunne nøjes med at tage
på arbejde mandag-onsdag (de skreg af grin og byggerierne blev forsinkede)
I fald jeg har ret i min påstand, vil alene de hvid-konverterede køkkener,
tage og udestuer være rigeligt til at give også de lavest lønnede en
skattefordel. Eksempelvis ved at hæve bund- og/eller
beskæftigelsesfradraget, sådan at også studerende kan se fornuften i at tage
et feriejob.
Og oveni kunne der måske blive råd til de - endnu - ufinansierede
omkostninger til overliberalisten Fjoghs nye tanker om akut behandling af
kræft patienter. (Et emne der har lagt de "røde svin" på sinde længe).
Men når byggeriet (snarligt) dør hen ser sagen naturligvis anderledes ud.
/Henning.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 08:17 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
news:46c0c052$0$5113$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
> news:46c0b1eb$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Det er ikke de 40, jeg vil ændre på - det er de 62!
>>
> Men hvis det var alt der skete ville det måske betyde, at dit skattefald
> skulle finansieres andetsteds fra?
Det skal det ikke nødvendigvis. Der er ingen, der siger, at min skattebyrde
skal ændres - blot marginalskatten bliver ændret.
> Nu påstår du selvfølgelig at netto provenuet vil være et stort rundt nul,
> baseret på at folk ville være interesseret i at arbejde mere og længere.
Nej, det påstår jeg ikke. Læs det indlæg, der starter tråden. Her kan du se,
hvad jeg mener om det forhold.
| |
Henning Sørensen (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 13-08-07 21:48 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46c0b1eb$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
> Man kan snildt forestille sig en provenuneutral model, hvor den samlede
> skattebyrde bevares uændret, mens marginalskatten sænkes.
>
> Jeg har en skattebyrde på 40% - jeg betaler 40% af min bruttoindkomst i
> skat. Men jeg betaler 62% af sidst tjente krone.
>
> Det er ikke de 40, jeg vil ændre på - det er de 62!
>
Fik lige nærlæst dit indlæg....
Hvis din marginal skat skal sænkes og din samlede skat skal bestå, hvor skal
skatten så flyttes hen?
Flyttes den til bundskatten vil det betyde lavere rådighedsbeløb for unge
under uddannelse, folk på pension, syge på sygedagpenge, de "ubruelige", de
uduelige samt alle der ikke betaler topskat - altså de lavest lønnede
(deltid, rengøring osv)
Flyttes den til mellemskatten vil mange lønmodtagere komme til at betale
mere.
Så jeg kan ikke se fornuften i dit regnestykke?
/Henning.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 08:54 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
news:46c0c37e$0$3457$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
> news:46c0b1eb$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>> Man kan snildt forestille sig en provenuneutral model, hvor den samlede
>> skattebyrde bevares uændret, mens marginalskatten sænkes.
>>
>> Jeg har en skattebyrde på 40% - jeg betaler 40% af min bruttoindkomst i
>> skat. Men jeg betaler 62% af sidst tjente krone.
>>
>> Det er ikke de 40, jeg vil ændre på - det er de 62!
>>
>
> Fik lige nærlæst dit indlæg....
>
> Hvis din marginal skat skal sænkes og din samlede skat skal bestå, hvor
> skal skatten så flyttes hen?
Der er flere muligheder:
(1) Som jeg skrev tidligere, er der et råderum på 7 mia. i økonomien - altså
et aktuelt overskud på statsbudgettet. Dette er en af
finansieringsmulighederne.
(2) En anden finansieringsmulighed er de dynamiske effekter - altså de
merindtægter, som staten vil opnå ved, at vi begynder at arbejde mere,
forbruger mere osv.
(3) En tredje mulighed er - som RV har foreslået i dag - at omlægge til
grønne afgifter og ejendomsskatter.
(4) En fjerde mulighed er at hæve bundskatten, som du selv nævner.
Jeg ser gerne, at man fordeler finansieringen lidt mellem de fire
muligheder.
Nu nævner du selv bundskatten, og selvom det naturligvis rent politisk er
fyfy at røre ved den, så er det rent økonomisk en oplagt idé.
Hvis vi f.eks. finansierer 2 mia. af skattelettelsen ved at hæve
bundskatten, vil det kræve, at bundskatten stiger fra 5,48 til 5,7%.
For en lønmodtager, der tjener 257.000 om året (det svarer til lønnen for en
nyuddannet pædagog), vil det medføre en nedgang i rådighedsbeløbet på 26
kr./md.
For en SU-modtager vil det betyde en nedgang i rådighedsbeløbet på 2 kr. /
md.
For en topskatteyder (mig selv som eksempel) vil det koste mig ca. 70 kr/md.
Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al væsentligt de
højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden klarer vi jo nok.
Frem for alt skal man dog veje det op i mod fordelene, for det er jo ikke
for at give folk flere penge mellem hænderne, at vi er nogen, der gerne ser
en sådan reform af skattesystemet. Derimod handler det om at undgå
overophedning af økonomien ved at få flere i arbejde. Overophedning er først
og fremmest til skade for de lavtlønnede.
| |
Henning Sørensen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 14-08-07 09:46 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46c15f7d$0$90263$14726298@news.sunsite.dk...
> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
> news:46c0c37e$0$3457$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
>> news:46c0b1eb$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Man kan snildt forestille sig en provenuneutral model, hvor den samlede
>>> skattebyrde bevares uændret, mens marginalskatten sænkes.
>>>
>>> Jeg har en skattebyrde på 40% - jeg betaler 40% af min bruttoindkomst i
>>> skat. Men jeg betaler 62% af sidst tjente krone.
>>>
>>> Det er ikke de 40, jeg vil ændre på - det er de 62!
>>>
>>
>> Fik lige nærlæst dit indlæg....
>>
>> Hvis din marginal skat skal sænkes og din samlede skat skal bestå, hvor
>> skal skatten så flyttes hen?
>
> Der er flere muligheder:
>
> (1) Som jeg skrev tidligere, er der et råderum på 7 mia. i økonomien -
> altså et aktuelt overskud på statsbudgettet. Dette er en af
> finansieringsmulighederne.
Dette er i al fald i tråd med de liberalistiske partiers tankegang; at
pengene har det bedre i borgerens lomme end i statens.
Personligt mener jeg pengene er bedre givet ud til de skoler AT nu har
lukket pga dårlig vedligehold samt statsministerens "nye ide" om at syge
rent faktisk skal behandles...
>
> (2) En anden finansieringsmulighed er de dynamiske effekter - altså de
> merindtægter, som staten vil opnå ved, at vi begynder at arbejde mere,
> forbruger mere osv.
Fyfy - der er ikke råd til øget forbrug.
Vor inflation ligger og har længe ligget på 2% og derunder.
De danske varer stiger dog langt mere, forskellen bidrager negativt til
handelsbalancen (og betalingsbalancen), og skyldes at vi i høj grad
forbruger udenlandske varer. Større forbrug vil bidrage negativt og bør ikke
komme på tale.
>
> (3) En tredje mulighed er - som RV har foreslået i dag - at omlægge til
> grønne afgifter og ejendomsskatter.
Enig - indførelsen af grønne afgifter har bestemt sat tingene i relief, og
det er muligt at se hvad man betaler for - mere af den slags!
>
> (4) En fjerde mulighed er at hæve bundskatten, som du selv nævner.
>
> Jeg ser gerne, at man fordeler finansieringen lidt mellem de fire
> muligheder.
>
> Nu nævner du selv bundskatten, og selvom det naturligvis rent politisk er
> fyfy at røre ved den, så er det rent økonomisk en oplagt idé.
>
> Hvis vi f.eks. finansierer 2 mia. af skattelettelsen ved at hæve
> bundskatten, vil det kræve, at bundskatten stiger fra 5,48 til 5,7%.
>
> For en lønmodtager, der tjener 257.000 om året (det svarer til lønnen for
> en nyuddannet pædagog), vil det medføre en nedgang i rådighedsbeløbet på
> 26 kr./md.
>
> For en SU-modtager vil det betyde en nedgang i rådighedsbeløbet på 2 kr. /
> md.
>
> For en topskatteyder (mig selv som eksempel) vil det koste mig ca. 70
> kr/md.
Hov hov - netto vil det da stadig give dig overskud?
Altså penge flyttes fra de lavest lønnede (om det så er 2 kroner månedligt)
til de højest lønnede.
>
> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al væsentligt
> de højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden klarer vi jo
> nok.
>
> Frem for alt skal man dog veje det op i mod fordelene, for det er jo ikke
> for at give folk flere penge mellem hænderne, at vi er nogen, der gerne
> ser en sådan reform af skattesystemet. Derimod handler det om at undgå
> overophedning af økonomien ved at få flere i arbejde. Overophedning er
> først og fremmest til skade for de lavtlønnede.
Mener du det du skriver, eller mener du "..handler det om at få flere i
arbejde, for at undgå overophedning af økonomien" ?
For flere i arbejde vil netop mindske overophedningen, forstået således, at
de skaber flere værdier end de forbruger
Og jeg er enig i, at overophedning vil være til katastrofal skade for de
lavest lønnede!
Min samlede skatteprocent er 2006 til 2007 steget fra 50,03% til 52,45% - en
stigning på 4,8% (og i kroner mere end min lønstigning)
Men så længe folkeskolerne er i forfald (både mht bygninger, lærerkraft og
materialer) og folk dør på ventelister, ser jeg ingen grund til at den skal
falde. Omend jeg kunne ønske mig en noget mere økonomisk ansvarlig regering,
der anvender overskud til gavn for samfundet.
/Henning.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 09:53 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
news:46c16bc4$0$8689$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Dette er i al fald i tråd med de liberalistiske partiers tankegang; at
> pengene har det bedre i borgerens lomme end i statens.
> Personligt mener jeg pengene er bedre givet ud til de skoler AT nu har
> lukket pga dårlig vedligehold samt statsministerens "nye ide" om at syge
> rent faktisk skal behandles...
Det er en helt anden diskussion. F.eks. har AE jo lavet beregninger, der
viser, at investeringer i at fjerne daginstitutionernes lukkedage samt at
forbedre uddannelserne er bedre givet ud. Om det i praksis er muligt, er dog
nok en anden sag.
>> (2) En anden finansieringsmulighed er de dynamiske effekter - altså de
>> merindtægter, som staten vil opnå ved, at vi begynder at arbejde mere,
>> forbruger mere osv.
>
> Fyfy - der er ikke råd til øget forbrug.
> Vor inflation ligger og har længe ligget på 2% og derunder.
> De danske varer stiger dog langt mere, forskellen bidrager negativt til
> handelsbalancen (og betalingsbalancen), og skyldes at vi i høj grad
> forbruger udenlandske varer. Større forbrug vil bidrage negativt og bør
> ikke komme på tale.
Uenig. Der er kun tale om en samlet skattelettele på 7 mia.
>> (3) En tredje mulighed er - som RV har foreslået i dag - at omlægge til
>> grønne afgifter og ejendomsskatter.
>
> Enig - indførelsen af grønne afgifter har bestemt sat tingene i relief, og
> det er muligt at se hvad man betaler for - mere af den slags!
>
>>
>> (4) En fjerde mulighed er at hæve bundskatten, som du selv nævner.
>>
>> Jeg ser gerne, at man fordeler finansieringen lidt mellem de fire
>> muligheder.
>>
>> Nu nævner du selv bundskatten, og selvom det naturligvis rent politisk er
>> fyfy at røre ved den, så er det rent økonomisk en oplagt idé.
>>
>> Hvis vi f.eks. finansierer 2 mia. af skattelettelsen ved at hæve
>> bundskatten, vil det kræve, at bundskatten stiger fra 5,48 til 5,7%.
>>
>> For en lønmodtager, der tjener 257.000 om året (det svarer til lønnen for
>> en nyuddannet pædagog), vil det medføre en nedgang i rådighedsbeløbet på
>> 26 kr./md.
>>
>> For en SU-modtager vil det betyde en nedgang i rådighedsbeløbet på 2 kr.
>> / md.
>>
>> For en topskatteyder (mig selv som eksempel) vil det koste mig ca. 70
>> kr/md.
>
> Hov hov - netto vil det da stadig give dig overskud?
Ja, de 70 kr. var blot for at vise, hvordan ændringen af bundskatten
påvirker min økonomi. Jeg skrev det for at synliggøre, at topskatteyderne
betaler det meste, hvis man hæver bundskatten.
> Altså penge flyttes fra de lavest lønnede (om det så er 2 kroner
> månedligt) til de højest lønnede.
Enig - de flyttes tilbage til der, hvor de kommer fra.
>> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al væsentligt
>> de højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden klarer vi jo
>> nok.
>>
>> Frem for alt skal man dog veje det op i mod fordelene, for det er jo ikke
>> for at give folk flere penge mellem hænderne, at vi er nogen, der gerne
>> ser en sådan reform af skattesystemet. Derimod handler det om at undgå
>> overophedning af økonomien ved at få flere i arbejde. Overophedning er
>> først og fremmest til skade for de lavtlønnede.
>
> Mener du det du skriver, eller mener du "..handler det om at få flere i
> arbejde, for at undgå overophedning af økonomien" ?
Ja, det handler om at få flere i arbejde, sådan at vi undgår en
overophedning. Ikke jordens bedste formulering ovenfor.
> Og jeg er enig i, at overophedning vil være til katastrofal skade for de
> lavest lønnede!
>
> Min samlede skatteprocent er 2006 til 2007 steget fra 50,03% til 52,45% -
> en stigning på 4,8% (og i kroner mere end min lønstigning)
> Men så længe folkeskolerne er i forfald (både mht bygninger, lærerkraft og
> materialer) og folk dør på ventelister, ser jeg ingen grund til at den
> skal falde.
Som du sikkert har opdaget, er problemet med ventelisterne ikke pengemangel
men personalemangel. Netop sunhedspersonalet er hårdt ramt, fordi en stor
del af deres løn er vagtbærende tillæg. Som sygeplejerske står man altså
permanent i valget mellem at tage en aftenvagt og at holde fri. Hvad min man
vælger, hvis man har en marginalskat på 58%?
| |
Henning Sørensen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 14-08-07 10:08 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46c16d7a$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
> news:46c16bc4$0$8689$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Dette er i al fald i tråd med de liberalistiske partiers tankegang; at
>> pengene har det bedre i borgerens lomme end i statens.
>> Personligt mener jeg pengene er bedre givet ud til de skoler AT nu har
>> lukket pga dårlig vedligehold samt statsministerens "nye ide" om at syge
>> rent faktisk skal behandles...
>
> Det er en helt anden diskussion. F.eks. har AE jo lavet beregninger, der
> viser, at investeringer i at fjerne daginstitutionernes lukkedage samt at
> forbedre uddannelserne er bedre givet ud. Om det i praksis er muligt, er
> dog nok en anden sag.
Hvis fjernelse af institutioners lukkedage er omkostningsneutralt, så for
min skyld gerne.
Men husk at børn har behov for at se sine forældre bare en gang imellem...
At forbedre uddannelses mulighederne er absolut påkrævet - det kan kun gå
for langsomt!
>
>>> (2) En anden finansieringsmulighed er de dynamiske effekter - altså de
>>> merindtægter, som staten vil opnå ved, at vi begynder at arbejde mere,
>>> forbruger mere osv.
>>
>> Fyfy - der er ikke råd til øget forbrug.
>> Vor inflation ligger og har længe ligget på 2% og derunder.
>> De danske varer stiger dog langt mere, forskellen bidrager negativt til
>> handelsbalancen (og betalingsbalancen), og skyldes at vi i høj grad
>> forbruger udenlandske varer. Større forbrug vil bidrage negativt og bør
>> ikke komme på tale.
>
> Uenig. Der er kun tale om en samlet skattelettele på 7 mia.
>
>>> (3) En tredje mulighed er - som RV har foreslået i dag - at omlægge til
>>> grønne afgifter og ejendomsskatter.
>>
>> Enig - indførelsen af grønne afgifter har bestemt sat tingene i relief,
>> og det er muligt at se hvad man betaler for - mere af den slags!
>>
>>>
>>> (4) En fjerde mulighed er at hæve bundskatten, som du selv nævner.
>>>
>>> Jeg ser gerne, at man fordeler finansieringen lidt mellem de fire
>>> muligheder.
>>>
>>> Nu nævner du selv bundskatten, og selvom det naturligvis rent politisk
>>> er fyfy at røre ved den, så er det rent økonomisk en oplagt idé.
>>>
>>> Hvis vi f.eks. finansierer 2 mia. af skattelettelsen ved at hæve
>>> bundskatten, vil det kræve, at bundskatten stiger fra 5,48 til 5,7%.
>>>
>>> For en lønmodtager, der tjener 257.000 om året (det svarer til lønnen
>>> for en nyuddannet pædagog), vil det medføre en nedgang i
>>> rådighedsbeløbet på 26 kr./md.
>>>
>>> For en SU-modtager vil det betyde en nedgang i rådighedsbeløbet på 2 kr.
>>> / md.
>>>
>>> For en topskatteyder (mig selv som eksempel) vil det koste mig ca. 70
>>> kr/md.
>>
>> Hov hov - netto vil det da stadig give dig overskud?
>
> Ja, de 70 kr. var blot for at vise, hvordan ændringen af bundskatten
> påvirker min økonomi. Jeg skrev det for at synliggøre, at topskatteyderne
> betaler det meste, hvis man hæver bundskatten.
>
>> Altså penge flyttes fra de lavest lønnede (om det så er 2 kroner
>> månedligt) til de højest lønnede.
>
> Enig - de flyttes tilbage til der, hvor de kommer fra.
>
>>> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al væsentligt
>>> de højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden klarer vi jo
>>> nok.
Jo bestemt, men resultatet bliver jo heller ikke en øget udgift på 70
kroner, men et overskud?
>>>
>>> Frem for alt skal man dog veje det op i mod fordelene, for det er jo
>>> ikke for at give folk flere penge mellem hænderne, at vi er nogen, der
>>> gerne ser en sådan reform af skattesystemet. Derimod handler det om at
>>> undgå overophedning af økonomien ved at få flere i arbejde.
>>> Overophedning er først og fremmest til skade for de lavtlønnede.
>>
>> Mener du det du skriver, eller mener du "..handler det om at få flere i
>> arbejde, for at undgå overophedning af økonomien" ?
>
> Ja, det handler om at få flere i arbejde, sådan at vi undgår en
> overophedning. Ikke jordens bedste formulering ovenfor.
>
>> Og jeg er enig i, at overophedning vil være til katastrofal skade for de
>> lavest lønnede!
>>
>> Min samlede skatteprocent er 2006 til 2007 steget fra 50,03% til 52,45% -
>> en stigning på 4,8% (og i kroner mere end min lønstigning)
>> Men så længe folkeskolerne er i forfald (både mht bygninger, lærerkraft
>> og materialer) og folk dør på ventelister, ser jeg ingen grund til at den
>> skal falde.
>
> Som du sikkert har opdaget, er problemet med ventelisterne ikke
> pengemangel men personalemangel. Netop sunhedspersonalet er hårdt ramt,
> fordi en stor del af deres løn er vagtbærende tillæg. Som sygeplejerske
> står man altså permanent i valget mellem at tage en aftenvagt og at holde
> fri. Hvad min man vælger, hvis man har en marginalskat på 58%?
Ja - vi har svinet uddannelses sektoren til med alverdens reformer, der
primært har haft det resultat, at vi mangler folk.
Hvis vi har et økonomisk råderum på 7 milliarder er jeg af den mening, at
det bedste vi kan er, at investere dem i fremtiden; uddannelse og at sikre,
at de unge har noget fornuftigt at tage sig til (job såvel som uddannelse).
Sygeplejersker arbejder på skiftende tider og i forvejen rigeligt. Som nævnt
tidligere har børn behov for at være sammen med sine forældre ind imellem,
at vi skal arbejde flere timer vil skabe flere utilpassede børn!
/Henning.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 10:33 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
news:46c170e1$0$13564$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Det er en helt anden diskussion. F.eks. har AE jo lavet beregninger, der
>> viser, at investeringer i at fjerne daginstitutionernes lukkedage samt at
>> forbedre uddannelserne er bedre givet ud. Om det i praksis er muligt, er
>> dog nok en anden sag.
>
> Hvis fjernelse af institutioners lukkedage er omkostningsneutralt, så for
> min skyld gerne.
Det er det ikke. Og det kan være svært i praksis pga. personalemangel.
>>>> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al
>>>> væsentligt de højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden
>>>> klarer vi jo nok.
>
> Jo bestemt, men resultatet bliver jo heller ikke en øget udgift på 70
> kroner, men et overskud?
Ja, de 70 kr. er de højtlønnedes bruttobidrag til finansierigen.
| |
Konrad (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 14-08-07 10:09 |
|
Henning Sørensen wrote:
> Fyfy - der er ikke råd til øget forbrug.
> Vor inflation ligger og har længe ligget på 2% og derunder.
> De danske varer stiger dog langt mere, forskellen bidrager negativt
> til handelsbalancen (og betalingsbalancen), og skyldes at vi i høj
> grad forbruger udenlandske varer. Større forbrug vil bidrage negativt
> og bør ikke komme på tale.
Det forstår jeg slet ikke.
Jeg mener at andelen af indenlandske varer, ift sammenlignelige lande, er
større i den danske forbrugers indkøbskurv. Vi eksporterer mere end vi
importerer. Årsagen er, at Danmark er selvforsynende på bla fødevarer, og
dette holder "balancerne" i ave. I modsætning til så mange andre lande kan
vi endda selv regulære produktionen og forbruget.
Større forbrug må (fraset den inflation du nævner) derfor påvirke danske
virksomheders omsætning positivt, mere end det skader i negativ retning ift
handelsbalancen.
Men der er jo så utrolig mange faktorer i spil, og det er jo ikke skak, hvor
man kan forudsige resultatet med 100% sikkerhed. Hvis der kommer
skattelettelser i 10 mia klassen kan det medføre både positive og negative
effekter.
| |
Henning Sørensen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 14-08-07 10:22 |
|
"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
news:46c17145$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> Henning Sørensen wrote:
>
>> Fyfy - der er ikke råd til øget forbrug.
>> Vor inflation ligger og har længe ligget på 2% og derunder.
>> De danske varer stiger dog langt mere, forskellen bidrager negativt
>> til handelsbalancen (og betalingsbalancen), og skyldes at vi i høj
>> grad forbruger udenlandske varer. Større forbrug vil bidrage negativt
>> og bør ikke komme på tale.
>
> Det forstår jeg slet ikke.
>
> Jeg mener at andelen af indenlandske varer, ift sammenlignelige lande, er
> større i den danske forbrugers indkøbskurv. Vi eksporterer mere end vi
> importerer. Årsagen er, at Danmark er selvforsynende på bla fødevarer, og
> dette holder "balancerne" i ave. I modsætning til så mange andre lande kan
> vi endda selv regulære produktionen og forbruget.
Korrekt - men tendensen er for nuværende i negativ retning.
Man kan sige at "the honeymoon is over", opsvinget er slut og snart vil
handelsbalancen igen være negativ.
Vi kan forstærke den negative økonomiske effekt ved at give folk flere penge
mellem hænderne ("overophedning") og efterfølgende kommer der så en regning
der skal betales.
Eller vi kan forsøge at holde handelsbalance over nulpunktet så længe som
muligt ved at investere vort overskud (som vi jo har og har haft de senest 6
år) i fremtiden.
Jeg er mest til at vi investerer - det er i mine øjne ansvarlig økonomisk
politik.
Så kan man diskutere hvad der skal investeres i, og jeg mener at hele vort
uddannelses system har lidt betydeligt under denne regering og trænger til
en saltvandsindsprøjtning. Det samme gælder sygehuse, hvor syge mennesker
afvises pga besparelser.
>
> Større forbrug må (fraset den inflation du nævner) derfor påvirke danske
> virksomheders omsætning positivt, mere end det skader i negativ retning
> ift
> handelsbalancen.
Det gælder nok vore dagligdags fornødenheder, men alt andet lige anvender vi
flere penge mellem hænderne til biler, elektronik og udlansrejser - altså
penge ret ud af landet.
>
> Men der er jo så utrolig mange faktorer i spil, og det er jo ikke skak,
> hvor
> man kan forudsige resultatet med 100% sikkerhed. Hvis der kommer
> skattelettelser i 10 mia klassen kan det medføre både positive og negative
> effekter.
>
Korrekt - og derfor er det vigtigt at diskutere emnet, for således kan man
selv blive mere oplyst og få flere nuancer på.
Herunder andres holdninger og detaljer man ikke selv havde tænkt over.
/Henning.
| |
Konrad (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 14-08-07 10:33 |
|
Henning Sørensen wrote:
>> Det forstår jeg slet ikke.
>>
>> Jeg mener at andelen af indenlandske varer, ift sammenlignelige
>> lande, er større i den danske forbrugers indkøbskurv. Vi eksporterer
>> mere end vi importerer. Årsagen er, at Danmark er selvforsynende på
>> bla fødevarer, og dette holder "balancerne" i ave. I modsætning til
>> så mange andre lande kan vi endda selv regulære produktionen og
>> forbruget.
>
> Korrekt - men tendensen er for nuværende i negativ retning.
Så vil en skattelettelse vel logisk nok modvirke den negative tendens? (det
er et spørgsmål, ikke retorik)
> Man kan sige at "the honeymoon is over", opsvinget er slut og snart
> vil handelsbalancen igen være negativ.
Ja - det kan ikke vare ved. Meget kan vi bryste os af her i Danmark, men at
vi skulle være højt hævet over internationale konjunkturer holder nok ikke.
> Vi kan forstærke den negative økonomiske effekt ved at give folk
> flere penge mellem hænderne ("overophedning") og efterfølgende kommer
> der så en regning der skal betales.
Det er også *min* bekymring. Omvendt skal man ikke bekymre sig ihjel. Jeg
synes at skattestoppet har vist, at små skattelettelser kan have gavnlig
effekt. De helt store forkromede næsten religiøse forestillinger om
dynamiske effekter tror jeg dog ikke på.
> Eller vi kan forsøge at holde handelsbalance over nulpunktet så længe
> som muligt ved at investere vort overskud (som vi jo har og har haft
> de senest 6 år) i fremtiden.
> Jeg er mest til at vi investerer - det er i mine øjne ansvarlig
> økonomisk politik.
Enig.
> Så kan man diskutere hvad der skal investeres i, og jeg mener at hele
> vort uddannelses system har lidt betydeligt under denne regering og
> trænger til en saltvandsindsprøjtning. Det samme gælder sygehuse,
> hvor syge mennesker afvises pga besparelser.
Helt enig også. Det "råderum" der er, kunne man sagtens bruge på
infrastrukturelle forbedringer, og på udannelse som du nævner. 1 mia brugt i
år på f.eks sygehuse = -3 mia der SKAL bruges om 10 år. Altså virkelig
investering i fremtiden. Se blot på skinnenettet (DSB, Banestyrelsen)
>> Større forbrug må (fraset den inflation du nævner) derfor påvirke
>> danske virksomheders omsætning positivt, mere end det skader i
>> negativ retning ift
>> handelsbalancen.
>
> Det gælder nok vore dagligdags fornødenheder, men alt andet lige
> anvender vi flere penge mellem hænderne til biler, elektronik og
> udlansrejser - altså penge ret ud af landet.
Jeg tror du mener : Flere penge mellem hænderne vil i højere grad blive
brugt på "luksus", dvs typiske importvarer (eller rejser). Det er rigtigt.
De 7 mia eller hvor meget det nu er vil have en "skæv" fordeling ift det
normale forbrug.
| |
Carsten Riis (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 14-08-07 17:01 |
|
Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 09:53:
.....
> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al væsentligt de
> højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden klarer vi jo nok.
>
hvorfor nu denne "klarer vi jo nok" holdning?
I resten af trådens indlæg fra din side (eller i hele taget
skattedebatterne) er der næsten ingen grænser for hvor hårdt
topskatteyderne har det.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 18:02 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46c1d1cf$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
> Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 09:53:
> ....
>> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al væsentligt
>> de højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden klarer vi jo
>> nok.
>>
>
>
> hvorfor nu denne "klarer vi jo nok" holdning?
>
> I resten af trådens indlæg fra din side (eller i hele taget
> skattedebatterne) er der næsten ingen grænser for hvor hårdt
> topskatteyderne har det.
Carsten, det er en naturlig forudsætning for at deltage i den debat som
denne, at man i det mindste er lidt åben over for at forstå andres
synspunkter.
Dit indlæg ovenfor er i lighed med et par stykker mere ikke særlig seriøst.
Du viser jo bare, at du ikke vil forstå min ellers ret klare pointe, når du
kan spørge så dumt.
>
>
>
> --
> med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
> Carsten Riis Mere skal der ikke til
> for varigt vægttab.
| |
Carsten Riis (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 14-08-07 20:54 |
|
Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 19:01:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
> news:46c1d1cf$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>> Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 09:53:
>> ....
>>> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al væsentligt
>>> de højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden klarer vi jo
>>> nok.
>>>
>>
>> hvorfor nu denne "klarer vi jo nok" holdning?
>>
>> I resten af trådens indlæg fra din side (eller i hele taget
>> skattedebatterne) er der næsten ingen grænser for hvor hårdt
>> topskatteyderne har det.
>
> Carsten, det er en naturlig forudsætning for at deltage i den debat som
> denne, at man i det mindste er lidt åben over for at forstå andres
> synspunkter.
>
Tja, dit synspunkt har gennnem længere tid været, at topskatteyderne har
en ualmindelig tung byrde, der har taget form i topskatten.
Og den eneste løsning du har plederet for var, at denne byrde skulle
fjernes og Danmark ville blive til landet som flyder med mælk og honning
(ok du kalder det så: dynamiske effekter, incitamenter og en masse andre
spændende udtryk du har læst dig til i Cepos' "analyser" og undersøgelser).
Og nu lige pludselig har du faktisk ikke noget imod at betale 35 gange
så meget som de lavestlønnede i ekstra bundskat.
(ups, det var lige noget taltrylleri jeg har lånt fra din ven Thorkild
Poulsen).
> Dit indlæg ovenfor er i lighed med et par stykker mere ikke særlig seriøst.
> Du viser jo bare, at du ikke vil forstå min ellers ret klare pointe, når du
> kan spørge så dumt.
Jamen, jeg beklager da meget, at jeg ikke kan kravle ind i dit hoved for
at se den årsagen til dette holdnings-skifte.
Måske er du igang med at finde ud af, at det alligevel ikke er så slemt
at være topskatteyder, men vil bare ikke helt indrømme det endnu?
Kommer dagen mon snart som jeg glæder mig til?
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Christian R. Larsen (15-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 15-08-07 07:36 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46c2083d$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
> Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 19:01:
>> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
>> news:46c1d1cf$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 09:53:
>>> ....
>>>> Som du kan se, er det peanuts for de lavtlønnede. Det er i al
>>>> væsentligt de højt lønnede, der betaler gildet. Og 70 kr. om måneden
>>>> klarer vi jo nok.
>>>>
>>>
>>> hvorfor nu denne "klarer vi jo nok" holdning?
>>>
>>> I resten af trådens indlæg fra din side (eller i hele taget
>>> skattedebatterne) er der næsten ingen grænser for hvor hårdt
>>> topskatteyderne har det.
>>
>> Carsten, det er en naturlig forudsætning for at deltage i den debat som
>> denne, at man i det mindste er lidt åben over for at forstå andres
>> synspunkter.
>>
>
> Tja, dit synspunkt har gennnem længere tid været, at topskatteyderne har
> en ualmindelig tung byrde, der har taget form i topskatten.
Nej, det har det ikke. Du har ikke forstået, hvad jeg siger, når du kan
udlægge mine ord sådan.
> Og den eneste løsning du har plederet for var, at denne byrde skulle
> fjernes og Danmark ville blive til landet som flyder med mælk og honning
Jeg har ikke sagt noget, der med nogen tilnærmet rimelighed kan udlægges
sådan.
> (ok du kalder det så: dynamiske effekter, incitamenter og en masse andre
> spændende udtryk du har læst dig til i Cepos' "analyser" og
> undersøgelser).
Jeg deler ikke mine holdnigner med CEPOS, og de udtryk, jeg anvender her, er
gængse økonom-fagudtryk. Gæt selv hvilken uddannelse, jeg har.
> Og nu lige pludselig har du faktisk ikke noget imod at betale 35 gange så
> meget som de lavestlønnede i ekstra bundskat.
> (ups, det var lige noget taltrylleri jeg har lånt fra din ven Thorkild
> Poulsen)
Og du er så den eneste af os to, der ikke forstår logikken i det. Igen fordi
du VIL misforstå de ting, jeg skriver.
..
| |
Anders Wegge Jakobse~ (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 13-08-07 20:43 |
|
"Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> writes:
> Man kan, som jeg opfatter det, anskue det politiske incitament til
> skattelettelser på to måder:
>
> * sænke skatten for de lavestlønnede, så den sidste rest arbejdsreserve på
> overførselsindkomst mobiliseres
>
> * sænke skatten for de højestlønnede, så skatteyderne generelt får flere
> penge mellem hænderne.
>
> Hvilke af de to "modeller" ville du mene ud fra et samfundsøkonomisk
> perspektiv er mest attraktiv?
Jeg vil lige hægte mig på debatten:
En af forudsætningerne for at der overhovedet er arbejde til de
lavestlønnede, er at der er behov for deres arbejdskraft. Det behov
bliver typisk skabt af højtuddannede og højtlønnede, som ingeniører og
lignende. For at det skal give mening at gøre det mere attraktivt at
arbejde for de resterende på passiv forsørgelse, er det derfor
nødvendigt at skabe grundlaget for at de kan gøre det.
Med andre ord: min mening er at det er nødvendigt at sænke den
højeste marginalskat, inden det giver mening at diskutere
skattelettelser i den anden ende.
--
// Wegge
< http://geowiki.wegge.dk/wiki/Forside> - Alt om geocaching
Bruger du den gratis spamfighther ser jeg kun dine indlæg *EN* gang.
| |
Konrad (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 13-08-07 20:53 |
|
Anders Wegge Jakobsen wrote:
> "Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> writes:
>
>
>> Man kan, som jeg opfatter det, anskue det politiske incitament til
>> skattelettelser på to måder:
>>
>> * sænke skatten for de lavestlønnede, så den sidste rest
>> arbejdsreserve på overførselsindkomst mobiliseres
>>
>> * sænke skatten for de højestlønnede, så skatteyderne generelt får
>> flere penge mellem hænderne.
>>
>> Hvilke af de to "modeller" ville du mene ud fra et samfundsøkonomisk
>> perspektiv er mest attraktiv?
>
> Jeg vil lige hægte mig på debatten:
>
> En af forudsætningerne for at der overhovedet er arbejde til de
> lavestlønnede, er at der er behov for deres arbejdskraft.
NETOP! Og det er jo blandt de lavestlønnede det konkrete behov for
arbejdskraft er størst! Det er jo ikke raketingeniører vi har mangel på, men
hjemmehjælpere. Derfor mine spørgsmål til CRL.
>Det behov
> bliver typisk skabt af højtuddannede og højtlønnede, som ingeniører og
> lignende. For at det skal give mening at gøre det mere attraktivt at
> arbejde for de resterende på passiv forsørgelse, er det derfor
> nødvendigt at skabe grundlaget for at de kan gøre det.
Du mener, de højtuddannede er betalerne? Men de er jo også brugerne. Kunne
de ikke placere deres mødre og fædre på et plejehjem, var de jo tvunget til
at hoste op selv. Også de bedste skatteydere nyder godt af deres
skattekroner (omend det må virke surt)
> Med andre ord: min mening er at det er nødvendigt at sænke den
> højeste marginalskat, inden det giver mening at diskutere
> skattelettelser i den anden ende.
Det må være konklusionen. CRL mener det og du mener det - og det giver
logisk mening.
| |
Henning Sørensen (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 13-08-07 22:07 |
|
"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@obelix.wegge.dk> wrote in message
news:m3r6m743wg.fsf@obelix.wegge.dk...
> Med andre ord: min mening er at det er nødvendigt at sænke den
> højeste marginalskat, inden det giver mening at diskutere
> skattelettelser i den anden ende.
>
> --
> // Wegge
Jo - men grunden til at skattelettelser ikke er realistiske er, at vi
samfundsborgere ikke kan finde ud af at håndtere de flere penge!
Det er mig ubegribeligt, at der ikke er en eneste politiker, der ikke tør
sige dette direkte til befolkningen. (Helle Thorning er nok den der kommer
tættest på)
Faktum er, at jo rigere vi er blevet, desto mere låner vi til biler,
elektronik og udlandsrejser.
Dvs at handelsbalancen er i fare.
http://www.fm.dk/db/filarkiv/17787/HandelsbalancenJuni2007.pdf
Kurven er faretruende nær nulpunktet og på vej den forkerte vej.
Skattelettelser kan kun komme på tale, hvis det bidrager positivt til
handelsbalancen.
At frigive flere penge til privat forbrug nu vil være at skyde sig i foden.
Man kunne selvfølgelig give skattelettelser hvis man samtidig fjernede
fradrag for renteudgifter, sådan at folk brugte pengene til at betale af på
gæld og dermed bidrog positivt til betalingsbalancen.
Ovenstående vil naturligvis være katastrofalt for de lavest lønnede og
pensionisterne, hvis økonomi balancerer på en knivsæg...
/Henning.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 09:17 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
news:46c0c7dd$0$6144$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Faktum er, at jo rigere vi er blevet, desto mere låner vi til biler,
> elektronik og udlandsrejser.
> Dvs at handelsbalancen er i fare.
Arh klap nu lige hesten. Handelsbalancen er ikke i fare. Og tallene for juni
er et øjebliksbillede.
Hovedårsagen til, at handelsbalancen bevæger sig den vej, er, at euroen står
stærkt over for dollaren i øjeblikket.
> Kurven er faretruende nær nulpunktet og på vej den forkerte vej.
Det overlever vi nok.
| |
Henning Sørensen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 14-08-07 09:54 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46c164e5$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
> news:46c0c7dd$0$6144$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Faktum er, at jo rigere vi er blevet, desto mere låner vi til biler,
>> elektronik og udlandsrejser.
>> Dvs at handelsbalancen er i fare.
>
> Arh klap nu lige hesten. Handelsbalancen er ikke i fare. Og tallene for
> juni er et øjebliksbillede.
>
> Hovedårsagen til, at handelsbalancen bevæger sig den vej, er, at euroen
> står stærkt over for dollaren i øjeblikket.
Det er selvfølgelig en del af forklaringen, Sing$, HK$ (=kinesiske yan),
Korea Wong er alle tæt knyttet sammen med US$.
Hvorfor effekten af større forbrug ved en svag US$ er mindre end 100%.
Men eftersom vi sender flere og flere af vore penge til Asien skader det
handelsbalancen.
Handelsbalancen har været positiv siden 2001, men trenden er klar og en
kurve "knækker" ikke pludseligt i positiv retning.
>
>> Kurven er faretruende nær nulpunktet og på vej den forkerte vej.
>
> Det overlever vi nok.
>
Ja - det gjorde vi 70'erne så det gør vi sikkert igen.
/Henning.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 10:07 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
news:46c16da6$0$57884$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Handelsbalancen har været positiv siden 2001, men trenden er klar og en
> kurve "knækker" ikke pludseligt i positiv retning.
Nej, men det er ikke en katastrofe, at vi kortvarigt har en negativ
handelsbalance.
| |
Henning Sørensen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 14-08-07 10:29 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:46c170b1$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> wrote in message
> news:46c16da6$0$57884$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> Handelsbalancen har været positiv siden 2001, men trenden er klar og en
>> kurve "knækker" ikke pludseligt i positiv retning.
>
> Nej, men det er ikke en katastrofe, at vi kortvarigt har en negativ
> handelsbalance.
>
Nej naturligvis ikke, det vil også komme og vi vil igen optage udlandslån.
Det er der ikke det helt store galt i. "What goes up must come down" og vice
versa.
Sagen er bare - som jeg ser den - at vi bør investere de penge vi har
istedet for at "øde dem bort".
Det vil give 2 fordele:
1) Vi investerer i samfundet, infrastruktur, offentlige services osv. til
gavn for majoriteten af befolkningen.
2) Vi holder handelsbalancen "oven vande" længst muligt uden at optage lån.
/Henning.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 09:05 |
|
"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@obelix.wegge.dk> wrote in message
news:m3r6m743wg.fsf@obelix.wegge.dk...
> En af forudsætningerne for at der overhovedet er arbejde til de
> lavestlønnede, er at der er behov for deres arbejdskraft. Det behov
> bliver typisk skabt af højtuddannede og højtlønnede, som ingeniører og
> lignende.
Sådan kan man ikke argumentere. Behovet skabes jo af mange forskellige
forhold, men vel først og fremmest, at der er nogen, der vil aftage de varer
og tjenesteydelser, de producerer.
> For at det skal give mening at gøre det mere attraktivt at
> arbejde for de resterende på passiv forsørgelse, er det derfor
> nødvendigt at skabe grundlaget for at de kan gøre det.
Ud fra en helt nøgtern betragtning er det ret få personer, der befinder sig
uden for arbejdsmarkedet, og som vil kunne begå sig på det. Vi har en
ledighed på 3,5%. Hovedparten af de 3,5% er mennesker, der snart vil komme i
arbejde alligevel. Der er konstant en vis ledighed som følge af omsætning på
arbejdsmarkedet.
Så er der selvfølgelig nogle efterlønnere og folkepensionister, som vi gerne
vil holde fat i lidt længere.
| |
Carsten Riis (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 13-08-07 23:20 |
|
Christian R. Larsen skrev den 13-08-2007 20:58:
> "Konrad" <davidkonradFJERN@gmail.com> wrote in message
> news:46c0a74f$0$90269$14726298@news.sunsite.dk...
>> Det er sjovt som AM-bidraget fylder x mere end f.eks den forhadte topskat.
>> Jeg vidste det naturligvis godt, men dit indlæg får sat det i relief.
>> Ville
>> en sænkelse af AM-bidraget ifølge dig være den mest smarte skattesænkning
>> (hvis man absolut skal tænke i de baner) ift mantraet om "flere hænder på
>> arbejdsmarkedet" ???
>
> Nej tværtimod.
>
> Det er en dårlig idé at sænke AM-bidraget i stedet for topskatten, fordi det
> ikke påvirker marginalskatten.
>
> Jeg betaler ca. 40% af min indkomst i skat inklusiv AM, men min marginalskat
> er 62,5%. Hvis man sænker AM-bidraget, slipper jeg måske med 39% i skat, men
> min marginalskat vil sikkert stadig være ca. 61%.
>
Og den ekstra procent kan du sætte ind i en pensionsopsparing og dermed
trække nogen flere penge fra i skat måske endda så meget, at du kommer
ned under topskattegrænsen. Og pensionsopsparingen, jamen sæt den da i
aktier....så vokser den da helt af sig selv (altså hvis man skal tro
aktie-ålene fra diverse banker mv.)
Det kan du altså sammen gøre allerede nu med din høje høje marginalskat.
Eller hvad med en god aktieportefølje, så der kommer udbytter ud ét par
gange om året....uden at du skal røre en finger...altså udover, at du
pengene bundet fx investeringsforeninger eller bestemte firmaer.
Når du har bundet tilstrækkelig mange penge i aktier, så kan du faktisk
holde fri resten af dit liv....og så endda kun betale maks. 43% i skat.
Nå nej, du er jo arbejdshest med en god indkomst og siden penge er alt
for dig, så kan du nok ikke lade være.
Det har kassedamen ikke råd til, da når man når den 20. i måneden, så er
der tid til at vende hver en krone for at lille Peter får en madpakke
med skolen.
> Mit incitament til at arbejde mere er såldes næste uændret. Hvis man derimod
> sænker topskatten, falder min marginalskat til 56,9% - altså virkelig et
> fald, der vil noget.
>
Du ved godt, at ikke alle bliver drevet af incitamenter for at arbejde
mere eller mindre.
Nogen mennesker har også et liv udenfor arbejdslivet.
(((du bør nok læse lidt på arbejdssociologi og ikke kun tørre tal)))
Hvis jeg havde en indkomst i topskatteniveau og topskatten faldt bort,
så ville jeg absolut ikke arbejde mere end jeg ville gøre i forvejen.
Hvorfor skulle jeg? Min indkomst er så tilstrækkelig høj, at jeg kan
købe mig alt det jeg vil købe mig. Og derudover har jeg også en
familie at skulle passe.
Hvad hjælper en stor bunke penge, når konen er skredet med ungerne og
jeg ligger på hospitalet med en triplebypass fordi jeg stressede totalt
på arbejde, samtidig med at realkreditinstituttet tager huset om 6
måneder fordi jeg om 4 måneder bliver fyret på 120dages-reglen?
Vi befinder os nok på to forskellige stadier i livet.
> Den samlede skatteprocent er ikke særlig interessant i mit univers.
> Marginalskatten betyder derimod noget.
Bemærk lige: .... er ikke særlig interessant i mit univers.
Jeg glæder mig til den dag, hvor du opdager, at ikke alt kan presses ned
i dit snævre univers.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 09:12 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46c0d910$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>> Jeg betaler ca. 40% af min indkomst i skat inklusiv AM, men min
>> marginalskat er 62,5%. Hvis man sænker AM-bidraget, slipper jeg måske med
>> 39% i skat, men min marginalskat vil sikkert stadig være ca. 61%.
>
> Og den ekstra procent kan du sætte ind i en pensionsopsparing og dermed
> trække nogen flere penge fra i skat måske endda så meget, at du kommer
> ned under topskattegrænsen.
Der er mange muligheder. En del af disse penge vil gå til forbrug og nogle
vil gå til opsparing.
> Og pensionsopsparingen, jamen sæt den da i aktier....så vokser den da helt
> af sig selv (altså hvis man skal tro aktie-ålene fra diverse banker mv.)
De fleste pensionsopsparinger står blandt andet i aktier.
> Det kan du altså sammen gøre allerede nu med din høje høje marginalskat.
> Eller hvad med en god aktieportefølje, så der kommer udbytter ud ét par
> gange om året....uden at du skal røre en finger...altså udover, at du
> pengene bundet fx investeringsforeninger eller bestemte firmaer.
> Når du har bundet tilstrækkelig mange penge i aktier, så kan du faktisk
> holde fri resten af dit liv....og så endda kun betale maks. 43% i skat.
> Nå nej, du er jo arbejdshest med en god indkomst og siden penge er alt for
> dig, så kan du nok ikke lade være.
Hvad ved du om, hvad jeg har råd til? At man betaler topskat, betyder ikke,
at man automatisk har råd til at nedbringe topskatten ved at indbetale mere
på sin pensionsopsparing.
> Det har kassedamen ikke råd til, da når man når den 20. i måneden, så er
> der tid til at vende hver en krone for at lille Peter får en madpakke med
> skolen.
Lad os nu prøve at holde os lidt til fakta.
>> Mit incitament til at arbejde mere er såldes næste uændret. Hvis man
>> derimod sænker topskatten, falder min marginalskat til 56,9% - altså
>> virkelig et fald, der vil noget.
>
> Du ved godt, at ikke alle bliver drevet af incitamenter for at arbejde
> mere eller mindre.
Det er et utrolig svagt argument, Carsten. Selvfølgelig er det ikke alle,
der vil arbejde mere, bare fordi det bedre kan betale sig. Og hvad så? Det
ændrer jo ikke på, at et betydeligt antal af vores 960.000 topskatteydere
VIL vælge at arbejde mere, hvis det bedre kan betale sig.
>> Den samlede skatteprocent er ikke særlig interessant i mit univers.
>> Marginalskatten betyder derimod noget.
>
> Bemærk lige: .... er ikke særlig interessant i mit univers.
> Jeg glæder mig til den dag, hvor du opdager, at ikke alt kan presses ned i
> dit snævre univers.
Det gider jeg ikke kommentere på.
| |
Carsten Riis (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 14-08-07 16:54 |
|
Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 10:12:
> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
> news:46c0d910$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Jeg betaler ca. 40% af min indkomst i skat inklusiv AM, men min
>>> marginalskat er 62,5%. Hvis man sænker AM-bidraget, slipper jeg måske med
>>> 39% i skat, men min marginalskat vil sikkert stadig være ca. 61%.
>> Og den ekstra procent kan du sætte ind i en pensionsopsparing og dermed
>> trække nogen flere penge fra i skat måske endda så meget, at du kommer
>> ned under topskattegrænsen.
>
> Der er mange muligheder. En del af disse penge vil gå til forbrug og nogle
> vil gå til opsparing.
>
>> Og pensionsopsparingen, jamen sæt den da i aktier....så vokser den da helt
>> af sig selv (altså hvis man skal tro aktie-ålene fra diverse banker mv.)
>
> De fleste pensionsopsparinger står blandt andet i aktier.
>
Ikke som udgangspunkt for selve pensionsspareren.
>
> Hvad ved du om, hvad jeg har råd til? At man betaler topskat, betyder ikke,
> at man automatisk har råd til at nedbringe topskatten ved at indbetale mere
> på sin pensionsopsparing.
>
Så har du sat dig for hårdt på udgifts-siden.
Det kan umulig være samfundets problem.
>> Det har kassedamen ikke råd til, da når man når den 20. i måneden, så er
>> der tid til at vende hver en krone for at lille Peter får en madpakke med
>> skolen.
>
> Lad os nu prøve at holde os lidt til fakta.
>
Ja, så gerne.
Du har en løn som gør du betaler topskat. dvs 327200.
Du har fortalt, at du betaler inkl AM-bidrag ca. 40% i skat.
Dvs. du efter skatten er betalt 196320 kroner.
En fuldtids-kassedame i Netto får ca. 96 kroner i timen. pr. mdr ca
15400 pr år 184800. Vel og mærke før skat!
Og du mener seriøst, at du ikke kan klare dig for 196320 kroner EFTER skat
Men kassedamen kan klare sig for 184800 kroner FØR SKAT
>>> Mit incitament til at arbejde mere er såldes næste uændret. Hvis man
>>> derimod sænker topskatten, falder min marginalskat til 56,9% - altså
>>> virkelig et fald, der vil noget.
>> Du ved godt, at ikke alle bliver drevet af incitamenter for at arbejde
>> mere eller mindre.
>
> Det er et utrolig svagt argument, Carsten. Selvfølgelig er det ikke alle,
> der vil arbejde mere, bare fordi det bedre kan betale sig. Og hvad så? Det
> ændrer jo ikke på, at et betydeligt antal af vores 960.000 topskatteydere
> VIL vælge at arbejde mere, hvis det bedre kan betale sig.
>
Det er svært at spå, specielt om fremtiden.
som jeg tidligere har argumenteret for: hvor mange penge får den
enkelte egentlig ud af en fjernelse af topskatten?
Totalt set lægger topsskatten jo egentlig ikke i statskassen.
Og skal alle de indtægter fordeles på topskatte-betalerne, så er der
ikke meget til den enkelte.
>>> Den samlede skatteprocent er ikke særlig interessant i mit univers.
>>> Marginalskatten betyder derimod noget.
>> Bemærk lige: .... er ikke særlig interessant i mit univers.
>> Jeg glæder mig til den dag, hvor du opdager, at ikke alt kan presses ned i
>> dit snævre univers.
>
> Det gider jeg ikke kommentere på.
>
>
men du gør det alligevel. som sagt: jeg glæder mig til den dag.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Konrad (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Konrad |
Dato : 14-08-07 17:07 |
|
Carsten Riis wrote:
>> Lad os nu prøve at holde os lidt til fakta.
>>
>
> Ja, så gerne.
>
> Du har en løn som gør du betaler topskat. dvs 327200.
> Du har fortalt, at du betaler inkl AM-bidrag ca. 40% i skat.
> Dvs. du efter skatten er betalt 196320 kroner.
>
> En fuldtids-kassedame i Netto får ca. 96 kroner i timen. pr. mdr ca
> 15400 pr år 184800. Vel og mærke før skat!
>
>
> Og du mener seriøst, at du ikke kan klare dig for 196320 kroner EFTER
> skat Men kassedamen kan klare sig for 184800 kroner FØR SKAT
Det er jo ikke det, som er spørgsmålet. En diskussion om indførelse af
minimumslønning er da en god ide, men her handler det jo om skat, og hvem en
skattesænkning ift forskellige modeller vil begunstige mest.
| |
Christian R. Larsen (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 14-08-07 18:13 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46c1cff4$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
> Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 10:12:
>> "Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
>> news:46c0d910$0$90271$14726298@news.sunsite.dk...
>>>> Jeg betaler ca. 40% af min indkomst i skat inklusiv AM, men min
>>>> marginalskat er 62,5%. Hvis man sænker AM-bidraget, slipper jeg måske
>>>> med 39% i skat, men min marginalskat vil sikkert stadig være ca. 61%.
>>> Og den ekstra procent kan du sætte ind i en pensionsopsparing og dermed
>>> trække nogen flere penge fra i skat måske endda så meget, at du kommer
>>> ned under topskattegrænsen.
>>
>> Der er mange muligheder. En del af disse penge vil gå til forbrug og
>> nogle vil gå til opsparing.
>>
>>> Og pensionsopsparingen, jamen sæt den da i aktier....så vokser den da
>>> helt af sig selv (altså hvis man skal tro aktie-ålene fra diverse banker
>>> mv.)
>>
>> De fleste pensionsopsparinger står blandt andet i aktier.
>>
> Ikke som udgangspunkt for selve pensionsspareren.
Når man indbetaler på en pensionsopsparing, investeres pengene bl.a. i
aktier, og det foregår præcis ligesom når du selv har aktier - du tager
skraldet, hvis de taber i værdi.
Så jeg kan ikke se forskellen.
>> Hvad ved du om, hvad jeg har råd til? At man betaler topskat, betyder
>> ikke, at man automatisk har råd til at nedbringe topskatten ved at
>> indbetale mere på sin pensionsopsparing.
>
> Så har du sat dig for hårdt på udgifts-siden.
> Det kan umulig være samfundets problem.
Det er mine penge, som jeg har tjent - ikke statens! Så det er da absurd at
begynde at våse om, at det ikke er samfundets problem. Hvis det er din
holdning, hvorfor pokker skulle jeg da være solidatisk, og gide at betale
høje skatter for at holde liv i alverdens mennesker i dette samfund???
>>> Det har kassedamen ikke råd til, da når man når den 20. i måneden, så er
>>> der tid til at vende hver en krone for at lille Peter får en madpakke
>>> med skolen.
>>
>> Lad os nu prøve at holde os lidt til fakta.
>>
>
> Ja, så gerne.
>
> Du har en løn som gør du betaler topskat. dvs 327200.
> Du har fortalt, at du betaler inkl AM-bidrag ca. 40% i skat.
> Dvs. du efter skatten er betalt 196320 kroner.
Øh nej - det har du så ikke lige forstået. Jeg tjener mere end 327.200, og
jeg betaler ikke 196.320 i skat.
> En fuldtids-kassedame i Netto får ca. 96 kroner i timen. pr. mdr ca 15400
> pr år 184800. Vel og mærke før skat!
Ja, værdien af folks arbejde er forskellig.
> Og du mener seriøst, at du ikke kan klare dig for 196320 kroner EFTER skat
> Men kassedamen kan klare sig for 184800 kroner FØR SKAT
Nu kunne det jo godt tænkes, at jeg havde lyst til at have lidt mere at leve
for end en kassedame, nu da min timeløn er cirka det tredobbelte.
>> Det er et utrolig svagt argument, Carsten. Selvfølgelig er det ikke alle,
>> der vil arbejde mere, bare fordi det bedre kan betale sig. Og hvad så?
>> Det ændrer jo ikke på, at et betydeligt antal af vores 960.000
>> topskatteydere VIL vælge at arbejde mere, hvis det bedre kan betale sig.
>
> Det er svært at spå, specielt om fremtiden.
>
> som jeg tidligere har argumenteret for: hvor mange penge får den enkelte
> egentlig ud af en fjernelse af topskatten?
Carsten, du lytter ikke overhovedet, og det er en uskik i en debat. Som jeg
har skrevet MANGE gange, så er min bevæggrund for at ville ændre på
topskatten ikke, at folk skal have mere ud af det, men at de skal have et
større incitament til at arbejde ekstra. Jeg vil personligt spare ca. 25.000
om året, hvis topskatten forsvandt, men det er ikke vigtigt.
| |
Carsten Riis (14-08-2007)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 14-08-07 21:35 |
|
Christian R. Larsen skrev den 14-08-2007 19:12:
> Når man indbetaler på en pensionsopsparing, investeres pengene bl.a. i
> aktier, og det foregår præcis ligesom når du selv har aktier - du tager
> skraldet, hvis de taber i værdi.
>
> Så jeg kan ikke se forskellen.
>
De 3 opsparinger jeg har rundt omkring. De er med noget indbygget
garanti-halløj, medmindre jeg vil vælge nogen deciderede aktier og selv
styrer hvor de skal investeres. Naturligvis er alle mine penge
investeret i aktier eller tilsvarende. Pensionskassen skimmer så en
evt. mergevinst af aktierne, men jeg får min garanti-rente eller hvad
den nu hedder.
Jeg kan dog fravælge garantirenten og selv vælge mine aktier. På den
måde får jeg hele gevinsten, men bærer også risikoen.
På samme måde er de andre pensionsopsparinger jeg har snakket med venner
og bekendte om.
(og ja jeg ved godt, at man skal passe på med at bruge sig selv og ens
omgangskreds som referencegruppe for "det almindelige", men det er der
sgu så mange andre der gør....så det gør jeg så også).
>>> Hvad ved du om, hvad jeg har råd til? At man betaler topskat, betyder
>>> ikke, at man automatisk har råd til at nedbringe topskatten ved at
>>> indbetale mere på sin pensionsopsparing.
>> Så har du sat dig for hårdt på udgifts-siden.
>> Det kan umulig være samfundets problem.
>
> Det er mine penge, som jeg har tjent - ikke statens! Så det er da absurd at
> begynde at våse om, at det ikke er samfundets problem. Hvis det er din
> holdning, hvorfor pokker skulle jeg da være solidatisk, og gide at betale
> høje skatter for at holde liv i alverdens mennesker i dette samfund???
>
Tja giv lige en tanke om hvorfor lønningerne er så høje her til lands i
hele taget.
Og så se lige andre lande, hvad personer med tilsvarende stillinger har
i løn.
De høje lønninger og skattesystemet "går hånd i hånd". Så på jævnt
dansk og sat lidt på spidsen: hvis du vil betale mindre skat, så bør
du naturligvis også acceptere en bruttolønnedgang.
>>>> Det har kassedamen ikke råd til, da når man når den 20. i måneden, så er
>>>> der tid til at vende hver en krone for at lille Peter får en madpakke
>>>> med skolen.
>>> Lad os nu prøve at holde os lidt til fakta.
>>>
>> Ja, så gerne.
>>
>> Du har en løn som gør du betaler topskat. dvs 327200.
>> Du har fortalt, at du betaler inkl AM-bidrag ca. 40% i skat.
>> Dvs. du efter skatten er betalt 196320 kroner.
>
> Øh nej - det har du så ikke lige forstået. Jeg tjener mere end 327.200, og
> jeg betaler ikke 196.320 i skat.
>
ok, trykfejl! beklager.
der skulle stå:
dvs. du har efter skatten er betalt 196320 kroner.
og ja, naturligvis kan du tjene mere end bundfradraget for topskatten.
men du kan ikke betale topskat hvis du har en skattepligtig indkomst
som er lavere end 327200 kroner. For at være detaljeorienteret, så
skal indkomsten faktisk være 327201 krone.
At du tjener endnu mere underbygger bare min konklusion: La' vær med at
klynke! Du har - set i forhold til så mange andre - stadig masser af
penge.
At du vælger at have udgifter, så du er afhængig af den høje
indkomst.....tja, det er et valg du har truffet og dermed ikke noget
andre skal tage hensyn til.
>> En fuldtids-kassedame i Netto får ca. 96 kroner i timen. pr. mdr ca 15400
>> pr år 184800. Vel og mærke før skat!
>
> Ja, værdien af folks arbejde er forskellig.
>
ja, men hun har stadig mindre BRUTTO end det du får udbetalt.
Du bad om, at man skulle kigge på fakta. Og jeg lavede lidt
talgymnastik, så du muligvis kunne forstå, at du har som blommen i æg,
selvom du betaler topskat.
Der findes faktisk mennesker i dette land, som har en lavere
bruttoindtægt end det du får udbetalt.
Man kan sige, at jeg sætter din indtægt i perspektiv.
At du vælger måske, at have samme problem som kassedamen (det med at
vende hver en krone den 20. i måneden). Det er valg du træffer. Du
vælger at have en bil, du vælger at bo så og så godt eller hvad du så en
vælger. I det mindste har du et valg!
Kassedamen har ikke noget valg, når du ser ud fra hendes indtægt.
>> Og du mener seriøst, at du ikke kan klare dig for 196320 kroner EFTER skat
>> Men kassedamen kan klare sig for 184800 kroner FØR SKAT
>
> Nu kunne det jo godt tænkes, at jeg havde lyst til at have lidt mere at leve
> for end en kassedame, nu da min timeløn er cirka det tredobbelte.
>
Det har du allerede! som jeg udregnede for dig, så har du allerede
ligeså meget udbetalt som hun får brutto!
>>> Det er et utrolig svagt argument, Carsten. Selvfølgelig er det ikke alle,
>>> der vil arbejde mere, bare fordi det bedre kan betale sig. Og hvad så?
>>> Det ændrer jo ikke på, at et betydeligt antal af vores 960.000
>>> topskatteydere VIL vælge at arbejde mere, hvis det bedre kan betale sig.
>> Det er svært at spå, specielt om fremtiden.
>>
>> som jeg tidligere har argumenteret for: hvor mange penge får den enkelte
>> egentlig ud af en fjernelse af topskatten?
>
> Carsten, du lytter ikke overhovedet, og det er en uskik i en debat.
Lige over, Christian!
Når du ikke lytter eller bliver ved at omformulere det du allerede har
skrevet, jamen så stiller jeg samme spørgsmål/undren igen!
Jeg beder dig bare om at få lidt perspektiv i alle de tal du slynger
omkring dig!
Du som talmagiker burde for lang tid siden have undret dig over mængden
af topskattebetalere vs. den mængde penge som bliver indbetalt i topskat
faktisk ikke kan gøre så "ondt"* på den enkelte hhv. gavner den enkelte
ved en fjernelse/hævning af bundgrænse.
*: du ved: de 70 kroner klares jo nok
960.000 topskattebetalere.....ja, det lyder af utrolig mange mennesker.
men hold det dog op imod, hvor meget de ville få ud af en
topskattelettelse/fjernelse uden ændret adfærd!
Det er en allerhelvedes stor forskel på om det er 5% af disse 960k
mennesker som lige sniger sig op over topskattegrænsen. eller om det er
80% som ligger i puljen, men hver især kun lægger 5 kroner i topskat.
Det er dig og dine meningsfæller som slynger om jer med tallene.....jeg
vil bare gerne have noget perspektiv i tingene.
Det er så det du har svært ved at forstå, at jeg ikke bare sluger din
talmagi råt. jamen, det viser jo bare hvor ringe en debattør du er.
> Som jeg
> har skrevet MANGE gange, så er min bevæggrund for at ville ændre på
> topskatten ikke, at folk skal have mere ud af det, men at de skal have et
> større incitament til at arbejde ekstra.
det du beskriver ovenfor er et oxymoron.
Et større incitament er netop at "få mere ud af det".
Incitamentets natur er netop, at du kan mærke på din økonomi, at du får
flere penge udbetalt. På jævnt dansk: linjen på din lønseddel som siger
noget i retning af: overføres til konto har et større tal end
hidtil.....Uden at bruttoindtægten ændres vel og mærke.
Hvis ikke du får noget ud af det, så er der ikke noget incitament.
> Jeg vil personligt spare ca. 25.000
> om året, hvis topskatten forsvandt, men det er ikke vigtigt.
Og det er ikke "at få mere ud af det"?
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Christian R. Larsen (15-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 15-08-07 08:01 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46c211d4$0$90273$14726298@news.sunsite.dk...
>> Det er mine penge, som jeg har tjent - ikke statens! Så det er da absurd
>> at begynde at våse om, at det ikke er samfundets problem. Hvis det er din
>> holdning, hvorfor pokker skulle jeg da være solidatisk, og gide at betale
>> høje skatter for at holde liv i alverdens mennesker i dette samfund???
>
> Tja giv lige en tanke om hvorfor lønningerne er så høje her til lands i
> hele taget.
> Og så se lige andre lande, hvad personer med tilsvarende stillinger har i
> løn.
>
> De høje lønninger og skattesystemet "går hånd i hånd". Så på jævnt dansk
> og sat lidt på spidsen: hvis du vil betale mindre skat, så bør du
> naturligvis også acceptere en bruttolønnedgang.
Tror du seriøst på, at jeg vil komme til at opleve en bruttolønnedgang,
fordi man fjerner topskatten? Det kræver vist hverken en cand. oecon eller
polit at regne ud, at det er det rene sludder.
> At du tjener endnu mere underbygger bare min konklusion: La' vær med at
> klynke! Du har - set i forhold til så mange andre - stadig masser af
> penge.
Carsten, det ville gøre denne debat så meget mere spændende, hvis du gad
læse de ting, jeg skriver, frem for at tro, du ved, hvad jeg vil sige.
Formålet med at fjerne topskatten er IKKE at give de vellønnede en
nettolønfremgang, men derimod at sænke marginalskatten. Forstår du ikke,
hvad de ord, jeg lige skrev her, betyder?
Jeg har ingen problemer med mit nuværende rådighedsbeløb. Det, jeg vil ændre
på, er min nettoløn, hvis jeg vælger at arbejde 10 timer mere f.eks. For i
lighed med mange andre danskere med indtægter i mellemindkomstgruppen er jeg
i den situation, at det ganske enkelt ikke kan betale sig for mig at lægge
ekstra timer på arbejdet, hvis jeg får ekstra løn for det.
Endvidere er alt dit retfærdighedsfis med at sammenligne folks lønninger
skudt 110% ved siden af.
Det må være muligt for dig at forstå, at det naturligvis skal være sådan, at
folk med forskellige kvalifikationer og uddannelser ikke skal aflønnes ens.
Der skal kunne være rigtig stor forskel, og det skal naturligvis også være
sådan, at flk, hvis arbejdskraft er særlig efterspurgt, skal kunne oppebære
en højere løn end andre.
Dit retfærdighedsfis er i øvrigt meget unuanceret, for du glemmer jo lige et
aspekt, som er relevant for bl.a. mig: Jeg startede først på at tjene penge,
da jeg va 25 år gammel - mange akademikere starter endog senere. Mange
lavtlønnede har en lønindtægt allerede ved 18-års alderen. Det vil sige, at
min livstidsindkomst har et stort efterslæb, som jeg skal indhente igen. Jeg
vil tro, at jeg først i år når op på en bruttolivstidsindkomst, som er
højere end den, jeg ville have haft som kassedame. Netto skal jeg nok regne
med, at der vil gå en 10-15 år endnu mindst.
>>> Og du mener seriøst, at du ikke kan klare dig for 196320 kroner EFTER
>>> skat
>>> Men kassedamen kan klare sig for 184800 kroner FØR SKAT
>>
>> Nu kunne det jo godt tænkes, at jeg havde lyst til at have lidt mere at
>> leve for end en kassedame, nu da min timeløn er cirka det tredobbelte.
>>
>
> Det har du allerede!
Det skal du da ikke bestemme.
> Du som talmagiker burde for lang tid siden have undret dig over mængden af
> topskattebetalere vs. den mængde penge som bliver indbetalt i topskat
> faktisk ikke kan gøre så "ondt"* på den enkelte hhv. gavner den enkelte
> ved en fjernelse/hævning af bundgrænse.
Carsten for 27. gang: Det gør IKKE ondt på den enkelte. Pointen er, at
MARGINALSKATTEN medfører, at folk ikke gider arbejde en time ekstra!!! Hvor
svært kan det være at forstå det?
>> Som jeg har skrevet MANGE gange, så er min bevæggrund for at ville ændre
>> på topskatten ikke, at folk skal have mere ud af det, men at de skal have
>> et større incitament til at arbejde ekstra.
>
> det du beskriver ovenfor er et oxymoron.
Nej, det er det ikke. Du forstår ikke matematikken i vores skattesystem, og
har derfor endnu ikke forstået, at jeg f.eks. ingen problemer har med at
betale 40% i skat. Derimod er det et problem for samfundet, at jeg betaler
62% af sidsttjente krone, for det betyder nemlig, at jeg ikke gider arbejde
mere, end jeg allerede gør.
Og jeg er ikke den eneste. 960.000 andre har præcis det samme problem.
Heriblandt de fleste helt almindelige lønmodtagere med indkomster i
mellemklassen. Topskat er jo ikke længere noget, de rige betaler.
> > Jeg vil personligt spare ca. 25.000
> > om året, hvis topskatten forsvandt, men det er ikke vigtigt.
>
> Og det er ikke "at få mere ud af det"?
Jo, men det er ligegyldigt set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. For
den sags skyld kunne man jo vælge at hæve bundskatten tilsvarende. Så er min
besparelse langt mindre, men marginalskatten falder stadig...!
| |
Carsten Riis (15-08-2007)
| Kommentar Fra : Carsten Riis |
Dato : 15-08-07 22:43 |
|
Ok, før dit blodtryk kommer et uacceptabelt niveau, så lad mig lave det
kort:
Christian R. Larsen skrev den 15-08-2007 09:01:
> Carsten for 27. gang: Det gør IKKE ondt på den enkelte. Pointen er, at
> MARGINALSKATTEN medfører, at folk ikke gider arbejde en time ekstra!!! Hvor
> svært kan det være at forstå det?
>
Og selv når du sænker den marginalskat, så er det meget langt fra
sikkert, at de gider at arbejde mere.
De får bare med udbetalt af den løn de i forvejen tjener.
Du vil på et eller andet tidspunkt opdage, at der findes en masse andre
spændende ting her i livet end at gå op i "den sidst tjente krone".
Kan du ha' det til en anden god gang.
--
med venlig hilsen www.de3faktorer.dk
Carsten Riis Mere skal der ikke til
for varigt vægttab.
| |
Christian R. Larsen (16-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 16-08-07 09:30 |
|
"Carsten Riis" <carsten.riis@gmail.com> wrote in message
news:46c37344$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Ok, før dit blodtryk kommer et uacceptabelt niveau, så lad mig lave det
> kort:
>
>
>
>
> Christian R. Larsen skrev den 15-08-2007 09:01:
>
>> Carsten for 27. gang: Det gør IKKE ondt på den enkelte. Pointen er, at
>> MARGINALSKATTEN medfører, at folk ikke gider arbejde en time ekstra!!!
>> Hvor svært kan det være at forstå det?
>>
>
> Og selv når du sænker den marginalskat, så er det meget langt fra sikkert,
> at de gider at arbejde mere.
Jamen Carsten: Der er ingen "DE" her - det er en stor, uhomogen gruppe af
mennesker. Nogle af dem vil arbejde mere, nogen vil ikke. Pointen er, at vi
VED, at det netto vil betyde et større udbud af arbejskraft. Det er der
lavet talrige undersøgelser af.
> De får bare med udbetalt af den løn de i forvejen tjener.
Nej, for 28. gang:
Det er ingen, der siger, at de skal have mere udbetalt af den løn, de
allerede tjener. Pointen er ikke, at deres skattebyrde skal sænkes (de 40%),
men at deres marginalskat (de 62%) skal sænkes.
> Du vil på et eller andet tidspunkt opdage, at der findes en masse andre
> spændende ting her i livet end at gå op i "den sidst tjente krone".
Ja, der er også mange andre spændende spørgsmål end finansloven, men derfor
synes jeg nu alligevel, politikerne skal vedtage en ny hvert år.
| |
Ukendt (16-08-2007)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 16-08-07 12:38 |
|
"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46c40b1f$0$90264$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Jamen Carsten: Der er ingen "DE" her - det er en stor, uhomogen gruppe af
> mennesker. Nogle af dem vil arbejde mere, nogen vil ikke. Pointen er, at
> vi VED, at det netto vil betyde et større udbud af arbejskraft. Det er der
> lavet talrige undersøgelser af.
Hvormed du mener, talrige sammenskrivninger af formodninger og teorier udfra
noget så videnskabeligt som ønskedrømme og hjernespind.
Ikke sandt?
Hvor findes nogle reelle dokumenterede forsøg, af en karakter der kan
gentages med samme resultat?
Nej - vel?
Altså:
Varm tarmluft, stammende fra grådige liberalister våde drømme om mere--
Livet er andet end pukleri for at skaffe udekøkkener og andet overflødigt
"livsstilspis" til overklassen.
Egon
| |
Bruno Christensen (15-08-2007)
| Kommentar Fra : Bruno Christensen |
Dato : 15-08-07 20:30 |
|
On Tue, 14 Aug 2007 19:12:53 +0200, Christian R. Larsen wrote:
> Jeg vil personligt spare ca. 25.000
> om året, hvis topskatten forsvandt, men det er ikke vigtigt.
Nææh, det er vel ikke vigtigt.
--
Med Venlig Hilsen
Bruno Christensen
| |
Christian R. Larsen (16-08-2007)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 16-08-07 18:14 |
|
"Bruno Christensen" <news@lpdommer.dk> wrote in message
news:1h0inmmgpuh8s.1teq86k54pa4r.dlg@40tude.net...
> On Tue, 14 Aug 2007 19:12:53 +0200, Christian R. Larsen wrote:
>
>> Jeg vil personligt spare ca. 25.000
>> om året, hvis topskatten forsvandt, men det er ikke vigtigt.
>
> Nææh, det er vel ikke vigtigt.
Selvom man selv hører til typen, der kun stiller forslag, fordi de kommer en
selv til gavn, behøver andre ikke at være sådan.
| |
Jan Bang Jensby (13-08-2007)
| Kommentar Fra : Jan Bang Jensby |
Dato : 13-08-07 21:45 |
|
"Christian R. Larsen" skrev i en meddelelse
> Bundskat
> ===================================
> Betales til staten - 5,48% af den personlige indkomst.
[Nej - af den skattepligtige indkomst.]
Hvis vi tager mig som eksempel, så
> vil en sænkelse af bundskatten til 4,65% betyde, at min topskat [nej -
> marginalskat] falder fra 62,5% til 61,7%.
>
>
> Mellemskat
> ===================================
> Betales til staten - 6% af den personlige indkomst.
> Fradrag: Bundfradraget på 272.600. [plus evt. ikke brugt bundfradrag fra
> ægtefællen]
>
> Topskat
> ===================================
> Betales til staten - 15% af den personlige indkomst tillagt indskud på
> arbbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner.
> Fradrag: Topskattefradrag på 327.200 samt indbetalinger på ratepension.
> Provenu i 2007: 17,8 mia.
> 21% af alle skattepligtige danskere betaler mellemskat [topskat?].
En sænkelse af topskatten vil betyde, at min
> trækprocent [marginalskat]falder fra 62,5% til 56,9%.
>
> Selvfinansieringsgraden ved at sænke topskatten er høj, fordi man især
> rammer folk med en marginalskat på langt >50% og et følgeligt lavt
> [stort?] incitament til at arbejde ekstra eller at blive længere tid på
> arbejdsmarkedet.
>
> AM-bidrag
> ===================================
> Betales til staten - 8% af bruttoindkomsten. Betales kun af
> lønmodtagere.[og erhvervsdrivende]
> Fordelen er omvendt, at det kun er lønmodtagere [og erhvervsdrivende], som
> får gavn af ændringen.
>
> Beskæftigelsesfradrag
> ===================================
> Beregnes som 2,5% af lønindkomsten, dog max. 7.500 kr. Gælder kun for
> personer i beskæftigelse.
>
> En forøgelse af beskæftigelsesfradraget kan gennemføres på flere måder. I
> dag får kun lønmodtagere, der tjener <[>]300.000 det fulde fradrag på
> 2,5%.
>
- Jensby
| |
|
|