"Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i en
meddelelse news:46b20833$0$5158$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Notion skrev:
>> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i en
>> meddelelse news:46b0d71e$0$8169$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> Notion skrev:
>>>
>>>> Har vi ikke lige fortaget et korstogt sammen med USA ??? Gik det godt
>>>> da ??
>>> Hvor mange muslimske irakere er det nu lige, der er blevet brutalt
>>> tvangskonverteret til Kristendommen under trusler på livet eller skulle
>>> forestilles at være blevet slået ihjel alene for deres blotte religiøse
>>> trosoverbevisnings skyld?
>>>
>>
>> Jeg kan ikke se mit egen indlæg ??
>
> Det må i så fald være din egen newsreader opsætning eller din
> nyhedsserver, den er gal med.
>
>> Og du mener at vi som kristne ikke kan lave et korstogt, selv om vi ikke
>> spreder den kristne tro (missionere), så må du da tro om igen.
>
> Du modsiger jo dig selv her, for så vidt at egentlige korstog (bemærk
> stavemåden) NETOP grundliggende er defineret ved at man helt konkret
> forsøger at sprede Kristendommen med militære midler.
Så korstogt med etik som 'godt', 'ret' og 'pligt og behandler principperne
for moralsk vurdering., er at modsige sig selv ?? Nej vel, det var jo præcis
det som skulle være succes i Irak, for at bane vejen til demokrati, men
lykkedes det da ??
>> Det eneste vi fik ud af i Irak var at gennemføre et moderne korstogt.
>
> Sludder & vrøvl:
>
> 1) Der er som ovenfor forklaret ikke tale om noget "korstog" i egentlig
> religiøs forstand.
Skrev jeg ikke om etik ?? Noget med vi er bedre end alle andre for vi har
demokrati ??
> (I så fald ville man netop have forsøgt at tvangskonvertere irakiske
> muslimer med magt, hvilket aldrig nogensinde har været meningen: Tværtimod
> har man ville befri dem for Saddam og bibringe dem et relativt friere
> demokrati, hvilket er noget ganske andet!)
Næ vi ville "tvinge" demokrati ned over landet, uden at have kendskab til
det real ønske fra befolkningen.
> 2) Demokratiseringen af Irak er desværre ikke på nogoen måde gennemført,
> for så vidt adskillige sindssyge muhammedanerterrorister dernede lystigt
> slagter løs på deres stakkels sagesløse medborgere med henblik på at
> indføre totalitærdiktatorisk Sharia-teokrati, hvad enten det så måtte være
> efter Saudiarabisk Sunni-islamisk model eller den iranske Shia-udgave.
Nej det er fordi vi troede vi ved bedre end alle andre, men hvem spurgte om
demokrati kan / vil være det bedste for befolkningen. Er demokrati ikke lige
netop, at man beslutter noget i fællesskab, fik de chancen??
>> Vi betragter vores handling som "godheds" etik.
>
> Een ting er at denne sætning ikke umiddelbart sprogligt giver mening, men
> hvis du hermed påstår at der skulle være tale om såkaldt "godhedsetisk"
> motivation, så mener jeg nu at de såkaldte "Godheds"-etikere snarere er de
> feje pacifisttyper, der af frygt for deres egen, selvindbildte "moralske
> renhed" hellere undlader at engagere sig i konflikter end at mande sig op
> og tage aktivt medmenneskeligt ansvar.
nej om godhedsetik.
Hvad er der i de 2 ord som du ikke kan oversætte... Som du kan se hjalp jeg
med " " for at underbygge ordet godheds, nemlig i forbindelse med
undskyldning for manglende succes.
At vi tror vi kan få andre til at "udfører" noget, da vi patentisk tror vi
har ret i alting, gør at vi overser fiaskoen.
Som du kan se kan det sagtens lade sig gøre at samsætte disse ord, men
spørgsmålet er om det rammer så meget rigtigt, at vi bagefter ser, at vi
ikke er bedre end andre. Om de har demmokrati eller ej, skal så vi ikke
pådutte nogen hvad vi mener er rigtig, førend vi har dialog med ind i hele
sagen.
Jeg klipper lige lidt fortolkning ind, så du kan se flere virkemåder med
godhedsetik.
http://www.think.aau.dk/Publications/filosofi-videnskabsteori/2006/2-etik-jorg.pdf
7. Godhedsetik: følelse, emotion, erfaring som motiver
Det gjorde fx Moritz Schlick i sin kritik af den kategoriske imperativ (jf.
Schlick 1930, 133). En imperativ betyder ifølge normal sprogbrug, at der
findes en person eller institution, der har bemyn-digelse eller magt til at
beordre en aktør til at udføre en handling. Imperativer findes ifølge
Schlick kun i relation til en magt eller myndighed og til en modtager af
imperativen, der på en eller anden måde er afhængig af eller forpligtet til
denne magt. Der findes, siger Schlick, altså kun relative eller betingede
imperativer. En kategorisk imperativ ville derimod være en ubetinget,
absolut imperativ. Det, påstår Schlick, er den rene nonsens. Han
sammenligner det med en farbror. Også han er en re-lativ størrelse. En
person kan kun være farbror, hvis der findes nogle nevøer eller niecer. En
absolut eller kategorisk farbror ville derimod være en farbror uden nevøer
eller niecer. Og det er naturligvis den rene nonsens.
Lad os nu se, hvad der sker med den kategoriske imperativ, efter vi har
stillet den på hovedet. Som bekendt kommer man ingen steder, når man står på
hovedet og spræller med benene. Benarbejdet får først mening, når det får
grund under fødderne. Fornuften opfattet som produktionsapparat for mening
skal have en grund, en forudsætning, et stykke jord eller gulv eller en nevø
eller niece for at kunne komme i gang, dvs. bevirke eller producere noget.
Ren aktivitet, ren produktivitet, ren fornuft, den være sig praktisk eller
teoretisk, er simpelthen tom-gang, ligesom det at stå på hovedet og sprælle
med benene eller en farbror uden nevøer eller niecer.
Kants kategoriske imperativ er ifølge Schlick en handlingslov uden lovgiver.
Som ubetinget gyldig handlingsskabelon (formalisme) er den altså ikke kun en
genstandsløs (se ovenfor afsnit 6), men også en subjektløs handling. Den
indvending, at den kategoriske imperativs subjekt naturligvis skulle være
Jeget, en handlende, der overvejer, hvad han eller hun skal gøre, lader
Schlick ikke gælde. Ikke et empirisk jeg, en eller anden konkret person, men
den rene praktiske fornuft i sig selv skulle ifølge Kant være lovgiveren
her. Hvis den skulle være forbundet med et Jeg, så skulle det ik-ke være "det
empiriske - ellers ville det jo bare være dets vilje -, men Jegets
overempiriske 'prakti-ske fornuft', som gør det til noget autonomt", siger
Schlick (Schlick 1930, 134).
Jeg tilslutter mig Schlicks kritik i den henseende, at en logik, en
formalisme først får teoretisk be-tydning efter, den er blevet interpreteret
mhp. et genstandsområde. Ren logik er per definition me-ningsløs.
Jeg tror dog, at Schlick har overset en læsemåde af Kants praktiske fornuft
hhv. logik, som jeg op-fatter som aldeles meningsfuld. Som antydet ovenfor
kan man nemlig forstå logikker som operati-onssystemer - af sproglig eller
anden art. Som ligeledes antydet kan det give mening, lad os sige en
funktionel eller praktisk mening, at konstruere sådanne systemer eller
formalismer for at teste deres funktionsmåde. Etikker kunne på den baggrund
opfattes som handlingsformalismer, der giver mu-lighed for at teste, ikke
hvad man skal gøre, men hvordan man skal handle for at realisere bestemte
(typer af) hensigter.
Til trods for Kants utrættelige betoning af, at det er den rene praktiske
fornuft, som etikken skal be-grundes med, og at dens (eneste) aksiom eller
morallov er en kategorisk, dvs. ubetinget og derfor i Schlicks forstand
meningsløs, imperativ, så er det faktisk ikke den rene sandhed. Som Kant gør
klart i sidste halvdel af "Kritik der praktischen Vernuft", så havde han
uden tvivl alligevel en be-stemt interpretation, dvs. en bestemt etikmodel,
af den rene praktiske fornuft i baghovedet. Han skjuler jo ikke, at det er
den kristne religions etik, der på en eller anden måde har stået model for,
hvordan den kategoriske imperativ skal forstås.
Min hypotese er, at Kants motiv med hans praktiske fornuftskritik var at
konstruere en etik, der ra-tionelt begrunder det kristne kærlighedsbud. Det
ville betyde, at kærlighed efter hans mening ikke kun af følelsesmæssige
motiver (emotioner!), men af fornuftsgrunde skulle være etikkens aksiom
eller grundlæggende morallov. Den kategoriske imperativ kan i det tilfælde
læses som: det er prak-tisk fornuftigt altid at handle hensynsfuldt.
En praktisk logik, der opererer med et sådant aksiom, hvoraf alle andre
morallove skal kunne afle-des, kunne man kalde en kærlighedslogik. Den ville
dog stadigvæk kun være en empirisk menings-løs formalisme, der ikke
beskriver, hvad man skal gøre, men foreskriver, hvordan man skal handle.
Kant kaldte dette 'hvordan', den etiske indstilling, sindelag (ty.
Gesinnung). For at handle etisk rig-tigt skal man gøre det med det rigtige
sindelag. Jeg mener altså, at den kategoriske imperativ skal forstås som
Kants forsøg på at formulere et kærlighedsfuldt sindelag på ren fornuftig
vis
>> Spurgte vi Irakerne før vi forlod dem om de fik noget ud af vores
>> besøg??.
>
> Det mener jeg nu faktisk at observere adskillige journalister gøre i
> øjeblikket?
Hvad er svaret så ??
>> Det at vi ikke tvangskonverteret dem, er kun noget som tilfredsstiller
>> dig i forbindelse med den fiasko vi opnåede med det morderne korstogt.
>
> Dine sætninger giver altså stadig ikke ret megen mening sprogligt, endsige
> logisk: Jeg kan dog fortælle dig at jeg glæder mig over Saddams fjernelse
> fra magten og afholdelsen af de første frie valg, men jeg finder det
> dertil forsmædeligt og ansvarsløst at vi har trukket os ud nu, når der
> netop er stigende behov for at sikre almindelige civile irakere imod de
> blodige massemyrderier, diverse terroristpsykopater til stadighed udsætter
> dem for.
Er det for svært ?? Du skal nok se mere på tanken bag, så vil du få en
bedre indlevelse i forholdsforståelse og forklaring på "hvorfor", du finder
nok mere informationstryghed da du begynder at kende formålet.
At han ikke er ved magten er da glædeligt, men måde hvorpå han blev fjernet
kan vi ikke være tilfreds med, da over 600.000 personer nu på meget kort tid
er blevet offer.