<<<<<
http://ullanoertoftthomsen.blogspot.com/
Myten om det palæstinensiske folk
Yehezkel Bin-Nun: The Myth Of The Palestinian People (2001), min
oversættelse/parafrasering:
Hvem er palæstinenserne egentlig? Hvad ved vi om dette folk, der
påstår, at Palæstina tilhører dem? Hvad er deres historie, hvor kommer
de fra?
Alle aspekter af palæstinensernes liv har været under mikroskop både i
vesten og i østen, men det er som om hverken pressen eller videnskaben
nogen sinde bevæger sig længere tilbage i tiden end til 1.
verdenskrig. Det generelle billede i såvel den vestlige som den
østlige offentlighed er, at palæstinenserne har levet i Palæstina i
hundreder, hvis ikke tusinder af år. For nylig viste en undersøgelse
blandt franskmænd, at flertallet tror, at der eksisterede en
palæstinensisk stat før statens Israel blev oprettet i 1948. Men
mærkelig nok interesserer selvsamme offentligheder sig aldrig for
tiden før starten af 1900-tallet.
Alle spor af det palæstinensiske urfolk før år 1900 synes udviskede.
CNN har en detaljeret webside med kort og forklaringer om det
palæstinensiske folks historie, men man går ikke længere tilbage end
til 1917. CBS News har en tidslinie, der går tilbage til 1897. NBC
News går tilbage til 1916. BBC´s tidslinie starter i 1948. Selv
Palestinian National Authoritys egen hjemmeside, der er fuld af
oplysninger om israelsk besættelse og israelske krænkelser af
menneskerrettigheder, har intet om det palæstinensiske folks egen
historie før det 20. århundrede. Skal man tage det som en bekræftelse
på, at der før år 1900 ikke eksisterede noget palæstiensisk folk?
Mens moderne medier kun har sporadisk information om det
palæstinensiske folks historie, så har de historiske kilder store
mængder af information. Bøger som Battleground af Samuel Katz og From
Time Immemorial af Joan Peters videregiver detaljeret information om
regionen. Frem for at være beboet af palæstinenserne gennem hundreder
eller tusinder af år, var landet ifølge talrige rejsende stort set
tomt. Alphonse de Lamartine besøgte landet i 1835. I hans bog,
Recollections of the East, skriver han: "Outside the gates of
Jerusalem we saw no living object, heard no living sound". Den
amerikanske forfatter Mark Twain, som besøgte landet i 1867, bekræfter
dette. I sin bog Innocents Abroad skriver han: "A desolation is here
that not even imagination can grace with the pomp of life and action.
We reached Tabor safely. We never saw a human being on the whole
journey". Selv den britiske konsul reporterede i 1857: "The country is
in a considerable degree empty of inhabitants and therefore its
greatest need is that of a body of population".
Ifølge officielle ottomanske tal fra 1882 levede der kun 141,000
muslimer i landet. Dette tal steg med raketfart til 650,000 i 1922, en
stigning på 450% i løbet af 40 år. I 1938 er tallet steget til over 1
million, hvilket er en stigning på 800% i løbet af 56 år. Befolkningen
steg mest i de områder, hvor de boede jøder. Hvor kom alle disse
arabere fra? Ifølge araberne skyldes denne enorme befolkningstilvækst
naturlig tilvækst gennem børnefødsler. I 1944, for eksempel, skal den
naturlige befolkningstilvækst have været 334 pr. 1000 indbyggere. I så
fald har de palæstinensiske arabere haft en tilvækst, der er tre gange
større end Libyens og Syriens og næsten fire gange større end
Egyptens, der er blandt verdens højeste. Helt usandsynligt.
Men hvis tilvæksten ikke skyldtes fødsler, hvor kom araberne så fra?
Alle oplysninger peger på, at de kom fra de arabiske nabostater
Egypten, Syrien, Libanon og Jordan. I 1922 skrev den britiske guvernør
af Sinai om illegal immigration fra både Jordan og Syrien. I 1930
noterede en britisk rapport, at der fandt omfattende indvandring af
arbejdskraft sted samme steder fra. Også arabiske kilder bekræfter
det. Guvernøren af det syriske distrikt Hauran indrømmede i 1934, at
der i løbet af få måneder udvandrede over 30.000 syrere til Israel.
Selv den engelske pemierminister Winston Churchill noterede sig den
arabiske tilstrømning. Han skrev i 1939: "Far from being persecuted,
the Arabs have crowded into the country and multiplied." Araberne blev
ikke jaget væk. De valgte tværtimod netop at bosætte sig i Israel pga.
jøderne og det, de udrettede i landet. De blev tiltrukket af de
nyetablerede jødiske virksomheder og fandt jobs i jødisk landbrug,
byggeri og industri. Et forhold, der ikke har ændret sig siden. Det
har altid været jøderne, der har været hovedkilden til de israelske
araberes indkomst. I dag, hvor ingen arabere under 35 må færdes i
præ-1967 Israel, er arbejdsløsheden eksploderet til over 40% og
araberne må først og fremmest leve af europæisk hjælp.
Men ikke kun før-statslige arabere løj om deres tilknytning til
landet. Mange såkaldte palæstinensere er født i andre lande. Edward
Said, professor i litteratur og en stor palæstinensisk propagandisk,
hævdede længe at være opvokset i Jerusalem. Det blev dog afsløret i
septembernummeret af Commentary Magazine, at Said faktisk voksede op i
Cairo i Egypten. Et faktum, som Said senere måtte indrømme. Men
hvorfor interessere sig for Said? PLO´s leder Yasir Arafat, den
selverklærede leder af det palæstinensiske folk, har altid hævdet at
være født og opvokset i "Palæstina". Ifølge hans officielle biograf
Richard Hart og BBC blev Arafat født i Cairo d. 24. august 1929, og
det var dér, han voksede op.
For at opretholde illusionen om at være et oprindeligt folk, har
arabiske propagandister måttet lave mere end bare en lille omskrivning
af historien. En stor del af denne omskrivning har at gøre med
ændringer i geografiske navne. For to tusind år siden var det centrale
bjergområde i Israel kendt som Judæa og Samaria, hvad ethvert
middelalderkort kan bekræfte. Imidlertid besatte Jordan området i 1948
og gav det navnet "Vestbredden". Det er et underligt navn for en
region, der faktisk ligger i den østlige del af landet og kun kan
kaldes "vest-" i reference til Jordan. Dette generer ikke majoriteten
af nyhedsmedier, der dækker regionen. De refererer alle til regionen
ved at bruge dets nye, jordanske navn.
Udtrykket "palæstinensisk" er i sig selv en dygtig
historieforvanskning. For at afbilde sig selv som oprindelige tog
arabiske bosættere navn efter en oldgammel kanaanitisk stamme,
phillistinerne, der uddøde for snart 3000 år siden. Forbindelsen
mellem denne stamme og moderne tids arabere er ikke-eksisterende. Men
hvem kan se forskel? I fraværet af historisk viden er det forståeligt,
at Yasser Arafat kan hævde, at Jesus Kristus, en jødisk tømrer fra
Galilæa, i virkeligheden var palæstinenser. Hvert år ved juletid
drager Arafat til Bethlehem og fortæller, at Jesus faktisk var "den
første palæstinenser".
Hvis det palæstiensiske folk rent faktisk er en myte, er det store
spørgsmål: Hvorfor? Hvorfor opfinde et fiktivt folk? Svaret er, at
myten om det palæstinensiske folk tjener til at retfærdiggøre den
arabiske besættelse af Israel. Araberne besidder 21 suveræne stater
(mere end noget andet folk i verden) og kontrollerer landområder, der
er 800 gange så store som Israel, men det er ikke nok. De ønsker at
frarøve jøderne deres ene lille land, et af de mindste i verden.
Desværre er mange, herunder det meste af verdenspressen, helt uvidende
om regionens historie og derfor alt for villige til at hjælpe.
<<<<<
--
Religion of peace:
"Fight and slay the Unbelievers wherever ye find them
.. Seize them, beleaguer them, and lie in wait for them
in every stratagem of war." Qur'an, Sura 9:5