<<<<
http://www.israel-online.dk/opinion/070617%20Klumme%20-%20Historisk%20revisionisme%20og%20arabisk%20ansvar.php
Af Dan Harder
Jeg har mødt Fathi el-Abed fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening
ved et par lejligheder, og vi kommer faktisk ganske godt ud af det med
hinanden. Vi har endda ikke de store vanskeligheder med at blive enige
om, hvordan en israelsk-palæstinensisk fredsløsning i store træk
engang bør se ud.
Vi er enige om at målet er en demokratisk, palæstinensisk stat side om
side med Israel. Og vi er enige om at grænsedragningen må tage
udgangspunkt i våbenstilstandslinien fra før 1967.
Men når det kommer til beskrivelsen af faktuelle forhold, historiske
som nuværende, ophører enigheden. Hvad angår den arabisk-israelske
konflikt, er Fathi el-Abed måske nok Danmarks mest fantasifulde
historiefortæller. At han er fuldstændigt frigjort fra den
almindelige, dokumentationsbaserede historieskrivning, har han
demonstreret ved mange lejligheder.
I sit indlæg i Politiken d. 12. juni 2007 prøver han at bortforklare
den forestående arabiske udryddelseskrig mod Israel i foråret 1967,
med et særdeles tvetydigt citat af den egyptiske præsident Nasser, der
stammer helt tilbage fra 1963. Det er aldeles meningsløst, og ændrer
ikke på det forhold, at israelerne 5. juni 1967 havde kniven på
struben, og at Seksdageskrigen derfor var en forsvarskrig.
Historisk revisionisme er en hjørnesten i den pro-palæstinensiske
propaganda. Ikke bare fra arabisk side, hvilket måske nok er
forståeligt, når man tager den frie informations kår i de arabiske
lande i betragtning. Men også palæstinensernes støtter blandt
politikere og mediepersoner herhjemme tager del i
historieforfalskningen.
Blandt de seneste eksempler i anledningen af 40-året for
Seksdageskrigen kan nævnes et indslag af Ole Sippel i DRs "21-søndag"
(20/5), Mogens Lykketofts to kronikker i Berlingske Tidende (29/5) og
Jyllands-Posten (30/5), samt en kronik i Politiken af Mahmoud Issa og
Trine Pertou Mach fra SF (30/5).
Men hvorfor egentlig denne voldsomme trang til historisk revisionisme?
Den evindelige insisteren på at omskrive historien tjener et ganske
bestemt formål, nemlig at fritage palæstinenserne fra ansvar for deres
egen skæbne. Hvis man kan påvise, at araberne i almindelighed, og
palæstinenserne i særdeleshed, er uden skyld i historiens gang, kan
man ifølge den anvendte logik heller ikke kræve, at de skal yde noget
i forhold til konfliktens løsning.
Man må sige at operationen er lykkedes til fulde. Palæstinenserne har
formået at undslippe samtlige krav, som omverdenen har stillet til
dem, hele vejen fra Oslo-processens start først i halvfemserne op til
"Køreplanen" fra 2003.
Palæstinenserne lovede at indstille terroren mod israelske civile og
forene alle væbnede styrker under fælles ledelse. At anerkende Israels
ret til at eksistere. At stoppe den hadefulde, anti-israelske
hjernevask af den palæstinensiske befolkning og i stedet undervise
befolkningen i fordelene ved fred med Israel. At indføre basale
menneskerettigheder for palæstinenserne, herunder ytringsfrihed og
retssikkerhed, og at opbygge de institutioner, der er nødvendige i et
demokrati.
Ingen af løfterne blev overholdt, og palæstinenserne blev aldrig holdt
ansvarlige. Resultatet er velkendt, og højdepunktet bliver nået netop
i disse dage, hvor Hamas er i færd med at overtage hele Gaza-striben
med magt.
Et godt råd til palæstinenserne fra deres velmenende venner i den
demokratiske verden bør derfor være: Tag ansvar for jeres egen skæbne.
Et godt sted at starte kunne være at acceptere sin egen andel i
historien.
<<<<<<<
--
vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer
i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve
/Mattæus kap.7 vers 15/