Nysgerrighed og skepsis set som ophavsmænd til teknologiens opfindelser
Modsat Japan har Vesten stor iver efter at udråbe geniale oprørske
individualister til paradigmeskabere der sparker røv i historiens udvikling.
Vi tiltror Jesus, Shakespeare, Rembrandt, Hitler og de store konger en langt
større betydning end de har haft
Japanere og andre konfuzianere har samme historiesyn som Marx -
materialistiske forhold skaber den tidsånd der som spinnoff producerer
genier og alle kan erstattes af en konkurrent - og i natur videnskab ses
talrige naturlove opdaget samtidig i forskellige lande. Var halvguden død i
vuggen, var historien næppe udviklet sig meget anderledes.
Den kongerøgelse der ofres på Newton, Einstein, Columbus, Galilæo osv er
skabt af vort behov for heltedyrkelse og en tradition er opstået for at
guddommeliggøre vesterlændingens nysgerrighed mht hvordan naturen fungerer
og "tvivlens nådegave" og den indgroede skepsis overfor autoriteter.
Sammenligner man kristen og muhamedansk kultur,
er der noget om snakken,
men selv de helt store opfindere og universitetsprofessorer har i høj grad
været nysgerige om noget som andre også længe havde været nysgerrige om, og
hvor der lå rigdom , magt og ære i at "komme først" med en forklaring.
Det bredspektrede geni Edison stod lå skuldrene af talrige forretningsfolk,
der havde investeret dyrt i at udvikle en glødelampe, og sådan er det oftest
Når et slag er vundet , skal taberen gøres til superskurk, og den
sindssyg-diagnosticerede fødselslæge Semmelweis påstås at have kæmpet mod
dumme, onde autoriteter, som benægtede at håndvask kunne gavne vedr
kirurgers resultater.
Der er lidt om snakken, men det var ikke så enkelt.
Gik man ind i en katolsk middelalderkirke og råbte "Gud er død", er det nok
fordi man er selvmords-ønskende, og det kan man næsten kalde den provokere
lystne Semmelweis, hvis karisma nok nedsatte fødselsdødeligheden på et
fattighospital i Wien, men sjældent har et resultat kun én årsag.
Når der pludselig går hul på bylden, sker forbedringer eksplosivt og det er
ofte set at den pioner, der er heldig at være ved toppen, mens borgerskabet
overbevises, får en pludselig og ufortjent ære.
Vi elsker en god historie med kun én inspirerende helt, som alle kan
identificere sig med -og skurke, der er uden formildende omstændighedr -
det er drivkraft til megen historieforfalskning.
|