Videnskab er forklædt religion
Menneskehedens fremskridt står kun i ringe grad på skuldrene af
universitets-videnskaben.
Teknik er skabt ved at håndværkere og investorer fandt sammen om rationel
massefabrikation via erhvervenes specialisering og udveksling af erfaringer
i loger, hvor venner gav råd til venner, mens man holdt kortene tæt til
brystet overfor konkurrenter, bl.a. om at fastsætte den rette pris.
De produktions-mæssigt uduelige venner til stammehøvding og konge sikrede
sig privilegier uden at yde meget til den fælles rigdom - de skabte religiøs
tro og forbud og beskattede det gavnlige erhvervsliv.
Dengang nordboer fandt vej over Atlanten og gjorde handel over Østersøen til
en kulturfaktor på linie med Middelhavets, var religion om helgen-mirakler
og næsten så ligegyldig som oldtids-troen på Odin/Thor/Jupiter/Zeus, men med
renæssance blev antik humanisme (ateisme om menneskets lykke som vigtigere
end guders ønsker) brugt til angreb på enguderiets intolerance og
universiteternes teologi-faktulteter blev suppleret med jura- læge- og
natur-videnskabelige og disse fik hver sit religiøse røversprog, fx anatomi
for læger, matematik for fysik og ordkløveri for lovfortolkning. Samtidig
med at handelsnetværk skabte masseproduktion, der gjorde varer billige og
gode, allerede før den håndværkerskabte dampmaskine, var det indlysende, at
producenterne skaber trivslen, og videnskab tager æren for det.Den
eksplosivt voksende økonomiske styrke hos købmænd(Hanseater, Fugger,
Medicier osv) var årsag til at fyrsterne kunne lade reformationen overføre
gods, bureaukrati og magt fra kirke til statsmagt. Samtidig lod man genier
som Galilæi og Newton skabe myter om, at nyttiggørelse af erfaring var
naturvidenskabens fortjeneste - men det var snarere traditionerne fra de
jødiske skriftkloges moselov-§-fnidder , der blev den ny herskende klasses
instrument til at skabe autoritetstro.Man indførte tro på guddommelig "videnskabelig
sandhed" og bekæmpede at Kant og Nietzsche påviste, at dette er en illusion,
og at "der Ding an sich" overgår al logik og forstand
Da elektronik og organisk kemi skabte mirakler var læreanstalternes forskere
ganske gavnlige, selvom profitmagerne og militær-investeringer (og damernes
modepåfund) var vigtigste drivkraft. Da paradigmefnidder om Newtonsk contra
Einsteinsk mekanik blev opreklameret sank teoretisk fysik ned til igen at
blive en temmelig tom religion uden sin fortidige gavn. Men da var
industriernes Reseach and Development afdelinger blevet daglig leverandør af
mirakuløse produktforbedringer (bl.a. vedr IT) , så det var let at skjule,
at umatematiske empirikere som Newcomen totalt havde overskygget Watt-teori
og -bureaukrati og universitetsforskere er i dag usagligt gjort til
halvguder mere end fortids-helgener og shamaner.
Medlidenhed blev reklameredskab vedr fx den britiske relativist i rullestol,
Stewen Hawkings, og nationalisme blev trukket for PR-vognen med nedgørelse
af Kinas opfindelse af krudt, kompas, papir og trykkeri som mindre kreativt
og afgørende end Middelalder-Europas tilsvarende teknikfremskridt.
NordVestEuropas mangel på slaveri var nok afgørende for at dampmaskine blev
rentabel her, først,
Dertil kom, at Europas extreme krigeriskhed pga unaturlige grænser havde
fået os til at udvikle kanonstål der var brugbart til dampmaskinecylindre.
Kina havde geografien imod sig, fordi det har haft relativ få borgerkrige og
har været en censureret "Riget i Midten" hvor vi havde de krige som en sten
i skoen og motiv til opfindelser, (hvilket EU nu har afskaffet.)
Japan brugte tidligt bogtryk til sladderaviser og havde derfor læseevne
udbredt i befolkningen længe , længe før de mest oplyse europæiske lande
lagde analfabetisme bag sig.
At de tidligt og længe før Gutenberg hos os brugte bogtrykteknologierne
til manga-tegneserier og træsnit som skabte impressionisme og
ekspressionisme i Europæisk malerkunst og Rodins skulpturelle teknikker, er
også eksempel på, at kulturstrøm er gået lige meget begge veje vedr Vest og
Fjernøst (men Mellemøst har altid mindet om det mørke Afrika, efter profeten
forbød logik og nytænkning (og især efter dette trængte ind i kulturlande
som Irak, der nåede at skrive "1001 nat" forinden.
|