KLOGT, mener jeg
DF vil kontrollere højtuddannede udlændinge
Afdækningen af de forsøgte terrorangreb i Storbritannien får nu Dansk
Folkeparti til at kræve sikkerhed for, at høj uddannelse ikke fungerer som
en bagdør ind i landet for terrorister. Sundhedsordfører Birthe Skaarup har
bedt integrationsminister Rikke Hvilshøj redegøre for, hvilke undersøgelser
der foretages af højtuddannede udlændinge so m eksempelvis læger, som får
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
- Jeg tror, at vi alle er chokerede over at opdage, at terroristerne bag de
mislykkede terrorangreb i Storbritannien var højtuddannede læger, som var
inviteret til landet. Det får mig til at frygte, at høj uddannelse
kombineret med eksempelvis vores lægemangel bliver en genvej ind i landet
for potentielle terrorister, siger Birthe Skaarup.
- Jeg ved, at vi eksempelvis i Region Midtjylland har aftaler om at hente
flere indiske læger til Danmark, og den slags aftaler vil vi sikkert se
flere af fremover. Derfor vil jeg have undersøgt, hvad vi gør for at tjekke
de højtuddannedes baggrund, inden de lukkes ind i vores sundhedssystem ,
siger Birthe Skaarup.
- Vi må sikre, at der vises varsomhed med at tage udenlandsk arbejdskraft
til landet, og at alle, som søger opholds- og arbejdstilladelse, som et
minimum rutinemæssigt tjekkes af Politiets Efterretningstjeneste og dermed
også igennem PET's internationale kanaler. Jeg venter nu spændt på
ministerens svar, siger Birthe Skaarup.
--------------------------------------------------------------------------------
Såfremt du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbreve fra Dansk Folkeparti,
kan du afmelde her
|