Kim Larsen skrev:
> "@" greb fat i sit tastatur og skrev følgende indlæg
> news:g2aa83h0b59nn65lfr1jehr7b777vj57j9@4ax.com:
>> On Fri, 29 Jun 2007 08:18:22 +0200, "Kim Larsen" <kl2607@gmail.com>
>> wrote:
>>
>>> "Kim Frederiksen" greb fat i sit tastatur og skrev følgende indlæg
>>> news:4684a2f4$0$90267$14726298@news.sunsite.dk:
>>>> Kim Larsen wrote:
>>>>> Står der ikke noget tilsvarende i den kristne bibel ? Det mener jeg
>>>>> helt bestemt. Kristendommen og Islam er nogenlunde lige farlige
>>>>> religioner i mine øjne.
>>>> Uanset hvad der måtte stå i begge bøger og hvordan man vælger at
>>>> tolke det, vil du så benægte at muslimerne står for langt, LANGT den
>>>> overvejende del af religiøst vold?
>>> JA det vil jeg benægte for det gør USA og dermed kristendommen.
>>
>> er der nu igen slet ingen ende på det vrøvl du kan lukke ud
>> (har du taget timer i det?)
>
> Har du ?
>
>> USA's udenrigspolitik er ikke baseret på biblen men på olieinteresser
>
> George Walker Bush er kristen fundamentalist. Republikanernes hedengangne
> flertal i kongressens to huse blev i høj grad til på baggrund af
> "bibelbæltets" stemmer. Hele USA´s retorik stinker i mine øjne af
> gammeltestamentlig ideologi (øje for øje, tand for tand).
Sikkert, men du bør dog altså lige - før du eventuelt ryger for langt ud
i "marxistisk-materialistisk paranoia-selvsving" angående
mareridtsforestillinger om "/DET KRISTNE/ USA" - prøve at forholde dig
tilnærmelsesvist sobert til Den Amerikanske Forfatnings Første
Tilføjelse, som jo i lokalsproget derovre kaldes "The First Amendment
(to The United States Constitution)"
http://en.wikipedia.org/wiki/First_Amendment
Og jeg citerer:
"Congress shall make no law respecting an establishment of religion, or
prohibiting the free exercise thereof; or abridging the freedom of
speech, or of the press; or the right of the people peaceably to
assemble, and to petition the Government for a redress of grievances."
Altså - tilnærmelsesvist oversat til nutidsdansk:
"Kongressen MÅ /HVERKEN/ vedtage nogen som helst lov, som favoriserer
een bestemt religion ELLER som omvendt forhindrer fri udøvelse heraf:
Endsige knægte ytrings- eller pressefriheden, om da slet ikke folkets
ret til fredeligt at forsamles og udbede Regeringen en genovervejelse af
dets trængsler."
Med andre ord er USA som statskonstruktion pr. egen forfatningsmæssige
forskrift (som jo er SELVE FORMALDEFINITIONEN af USA, i hvert fald
strengt statsteknisk!) klart og definitorisk "a-religiøst" (MEN dog IKKE
dermed /ANTI/-RELIGIØST!) i og med at denne smarte bestemmelse netop
direkte skånsels- og nådesløst LODRET FORBYDER etablering af nogen som
helst decideret "specifik statsreligion".
Ideen - som velsagtens må siges at være rasende rationel, eller
"forbandet fornuftig", om man måske vil - er ganske enkelt at INGEN(S)
religion må nyde nogen som helst "statsanerkendt SÆRSTILLING" i forhold
til andres religion.
Dèn slags "milimeterretfærdighedsprincipper" burde du Fandme da ellers
om nogen som såkaldt "sand socialist" kunne værdsætte, hva', Kim?
(Her får du altså så bare lige et akut forklaringsproblem, når det mig
bekendt i diverse såkaldt "socialistiske" landes såkaldte "forfatninger"
klart hedder sig at /socialismen/ nyder særlig "ideologisk", ja, snart
sagt egnetlig RELIGIØS "forrang", "kære kammerat"!)
Det er jo sådan set ca. lige så slemt som vor principielt aldeles
"u-lutherske" sammenblanding af sækulær statsmagt og Folkekirke i
Grundloven: Herhjemme har vi nemlig - i direkte modsætning til
amerikanernes ret smarte "statsreligionsforbud" en Grundlovens §4 lydende:
"Den danske Folkekirke er Luthersk-evangelisk og støttes som sådan af
Staten"
(Martin Luther skrev imidlertid tilbage i 1520'erne nogle ganske
bemærkelsesværdigt geniale, og selv dèn dag idag vedkommende teologiske
skrifter om hvordan Stat og Kirke principelt ALDRIG NOGENSINDE bør
blandes sammen, men tværtimod holdes retteligt adskilt i gensidig
respekt for hinanden i hhv. den private, personliggjorte religions
/indremenneskelige/ virkessfære og omvendt den politiske lovgivnings
/ydremenneskelige/ mandaturområde, hvilket altså uvilkårligt ganske
hurtigt gør denne ellers så fine Grundlovsparagraf temmeligt alarmerende
selvmodsigende!)
Dèt bliver dog heller ikke ligefrem bedre af den ENDNU ALDRIG (efter
over 150 år!) OPFYLDTE "fine hensigtserklæring" i §66 lydende:
"Folkekirkens forfatning forordnes ved lov"
Dermed er Folkekirkens indrerituelle anliggender - hvilket altså
uvilkårligt forekommer mig temmeligt perverst, for så vidt at en Kirke
definitorisk set /BURDE/ kunne påberåbe sig diverse vedtagne
bekendelsesskrifter som "selvstændiggørende rettesnor" - altså dèn dag
idag noget, som /folkevalgte folketingspolitikere/ af i princippet
HVILKEN SOM HELST TRO (og dermed altså ikke engang nødvendigvis selv
kristne?!?!) bestemmer efter forgodtbefindende ved flertalsafgørelser?
Hvad blev der lige af skillelinjen og den forhåbentlige "gensidige
ikke-indblandingsrespekt", politik og religion imellem, dèr? Det må vist
siges at være et levn fra Enevælden...
Heroverfor ligger dette konstitutionelle "dogme" om at USA /IKKE/ må
have en egentlig "statsreligion" tværtimod i direkte logisk forlængelse
af USAs blotte tilblivelseshistorie, da landet i ganske alarmerende grad
IKKE "bare" pop-marxistisk anskuet bygger på udvandrede
"materielt-fattige bondeimmigranter", som flygtede fra adelsundetrykt
udbytning for at skaffe egentlig /egen/ landbrugsjord (og lige her har
vi altså mærkeligt nok den af jer såkaldte "socialister" så ellers
sørgeligt forhadte /ejendomsret/ i sin smukkeste egentlige
/autonom/-individualistisk funderede, MEN også qua selvrespekterende,
samfundstænkende folk med oprigtigt sunde ønsker om solidarisk
samarbejde til hinandens både respektive og sammenlagt fælles bedste,
som du bare IKKE finder nogen egentlig "gejst" for i en
institutionaliseret umyndiggørende totalitær tvangskollektivisering som
f.eks. Stalins i '36.
Næh, Amerika var (også allerede LÆNGE før USAs formelle oprettelse ved
Uafhængighedserklæringen af 4. juli 1776) et relativt /frit/ land som
diverse "forfulgte religiøse dissidenter" (lidt ligesom dit kære
ideologiske akademikerkoryfæ Karl Marx, som selv opportunt flygtede fra
Berlin til Paris og endelig London, så vidt jeg husker?) - fra et
sørgeligt sekterisk-splittet Europa kunne søge retmæssig tilflugt i, for
dermed at få ret til at dyrke hver deres ellers i princippet nok så
tossede religiøsitet i fred for diverse korruptsammenspiste konger og
kirker "derhjemme i Europa":
Foruden en i Syd-, Central og Sydvesteuropa dominerende Katolsk Kirke
med SINE "kætterforfølgelser", muligvis bedst anskueliggjort ved de
forfærdelige franske "Bartholomæusnat-massakrer" i 1700-tallet og
deroverfor ovenikøbet en stædig modvilje mod katolikker i de fra
Midttyskland og opefter overvejende nordiske Luthersk-evangeliske lande
siden midten af 1500-tallet, fandtes der dertil /calvinistiske/
protestanter - som altså fulgte reformatoren Jean Calvin (1509-64) i
stedet for "konkurrent-kollegaen" Martin Luther (1483-1546) - i Schweiz
og det sydlige Centralfrankrig samt betydelige dele af det nuværende
Holland/Belgien: Så har vi ikke engang nævnt Tjekkiet (det daværende
"Bøhmen", hvoraf det franske begreb "Bôheme" i øvrigt stammer) hvor en
af Luthers hovedinspiratorer, nemlig den ligeledes "munkeprofessionelle
katolske universitetsprofessordoktor-rebel" Jan Huus (1369-1415) lagde
så megen afstand til Paven at han skulle komme til lide døden på
Kætterbålet ved Konstanz-konciliet ELLER England, hvor den ligeledes
hærdede munkeprofessor og teologidoktor ved Oxford-UniversitET (Trinity
College), John Wycliffe (ca. 1325-1389) - således som fædrende
inspirator til alle disse øvrige gav sig til at oversætte Bibelen og
prædike imod Pavens påberåbte verdslige "magtbeføjelser" med en
betydelig populær succes. Wycliffe skulle som så sent som i 1536 - hvor
Luther forlængst var skredet fra Den Katolske Kirke og havde smækket
temmeligt så eftertrykkeligt med døren at hængslerne raslede -
berlejligt afstedkomme Henrik VIIIs definitive løsrivelse fra
Romerkirken ved etableringen af "Church of England", hvilket atter
skulle afstedkomme en serie blodige religiøse borgerkrige under hhv.
katolske og protestantiske efterfølgere: Allerede med arvedatteren, den
fanatisk-katolske "Bloody" Mary Stuart og efter hende den protestantiske
Elizabeth I, gyngede det stadig temmelig enormt for den underliggende
adel i flere århundreder, og nogle af dem opgav simpelthen bare og
sejlede vestpå...
Dertil kommer den specifikke angelsaksiske problematik med
traditionalistiske katolsk-orienterede skotter og dertil endda også de
under protestantisk engelsk herredømme langvarigt undertvungne og
udplyndrede katolske irere, som for begges vedkommende i kraft af stort
set lige dele forarmet fattigdom og rå religiøs forfølgelse udgjorde en
ret markant del af udvandrerne til den amerikanske østkyst.
Så nej, USA /MÅ NETOP _IKKE_/ ifølge selve sin Konstitution, udtænkt og
forfattet af folk, som altså netop for manges vedkommende nedstammer fra
"forfulgte religiøse flygtninge", have een bestemt religion, men er
tværtimod pr. definition en strengt sækulær stat i dèn forstand at
BORGERNE nok har deres principielt næsten totaluhindrede
religionsfrihed, men STATEN som sådan bare ikke MÅ have nogen som helst
"officielsanktioneret Gudstro".
....Okay, så kan man da helt sikkert altid grine sarkastisk af
Dollarsedlens berømte "In God We Trust"-indskrift og den evindelige
sakrosante "præsident-bøn" gående på "God Bless America", når det altså
ifølge selve dèn Forfatning, enhver præsident i USA netop om nogen ved
sin ed pålægges at oppebære et næsten umenneskeligt pålagt ansvar for
overholdelsen af, principielt burde kunne betragtes som direkte
Forfatningsstridigt at tage ordet "Gud" i sin mund:
Nuvel: Der siges netop spøjst nok IKKE artikuleret /HVILKEN/ Gud, "man
stoler på", hhv. ønsker skal "velsigne Amerika": Og her bliver det
således ret problematisk at vi befinder os i en tid, hvor det ikke blot
er "hver mand sin Gudstro", men man ligefrem for mange ateistisk
orienteredes side ser al denne snak om Gud som et direkte overgreb mod
eens blotte grundret til slet ikke at tro på en Gud...
(Lidt ligesom videnskabsjournalisten Lone Frank herhjemme, som
tydeligvis har påfaldende travlt med ligefrem at forargres over enhver
enhver form for /positivt/ (altså "aktivt /tilvalgt/", om man måske vil)
praktiseret religionsfrihed, idet hun åbenbart opfatter andre menneskers
religiøsitet som noget nær en infamt krænkende fornærmelse af /SIN/ egen
private rationalistisk-positivistiske overbevisning? Er dèt mon ikke
lige lovligt paranoidt, når det kommer til stykket og dertil plat, når
man således ryger over i noget der næsten ligner en slags "omvendt
inkvisition"?)
--
Mvh
Anders Peter Johnsen