JBH skrev:
> "Michael Weber" <no@more.spam> skrev i en meddelelse
> news:464f5d08$0$46970$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Imponerende hvis bare halvdelen faktisk betaler deres kontigent.
>> hov vent...det har halvdelen vist gjort.
>> :)
>
>
> Imponerende at så mange kan finde på at melde sig ind i et parti, som de
> ikke ved hvor de har......
>
> /JBH
Tja, når jeg iagttager "Ny Alliances" bemærkelsesværdige succes, må jeg
selvfølgelig gi' go'e gamle Abraham Lincoln ret i følgende berømte
betragtning, han ofte krediteres for at have fremsat:
"You can fool some of the people all of the time, and all of the people
some of the time, but you can not fool all of the people all of the time."
(Hentet fra:
www.quotationspage.com/quote/27074.html)
Man kan så i øvrigt altid diskutere, om Abraham Lincoln sagde dette i
ramme alvor eller tværtimod med et lunt glimt i øjet, ligesom man kan
diskutere hvorvidt han synes at have været inspireret af den geniale
fiorentinske rennæsance-statsfilosof Niccolo Machiavelli, som i lige
måde om nogen anvendte /satire/ af den virkeligt drivende sorte slags i
sit berømte hovedværk "Fyrsten" ("Il Principe") fra 1513, som mange
politikere dog desværre lige siden slet ikke har fattet den
sarkastisk-spottende ironi i, men derimod bare læser ureflekteret som en
anden slags søgt "Godfather-manual" eller tilstræbt "facitliste" udi
fuldkommen despotisk magtliderlighed...
http://en.wikipedia.org/wiki/Niccol%C3%B2_Machiavelli
Angående undertegnedes ovenstående, måske lidt "utraditionelle",
betragtninger, bør man især studere kapitlet "Discorsi" under det just
ovenfor opgivne wikipedia-link for at finde Machiavellis langt mere
oprigtige holdninger, som står i temmelig grel modsætning til de brutalt
kyniske, ja faktisk direkte fascistoide, synspunkter, han desværre op
gennem historien - og dèt således stærkt uretmæssigt! - er blevet taget
til personlig indtægt for virkelig at /mene/.
Jeg tror snarere at han i "Fyrsten" fremsætter en oplagt debatterbar
"gældende grundtese" ud fra en sørgelig "søgt psykopat-synsvinkel", som
han dog således selv senere dialektisk problematiserer, modsiger og
angriber ud fra helt "anderledes anti-teser", der sagtens kan have
ligget hans hjerte meget nærmere end dèn modbydelige
magtfuldkommenhedssøgen, han dermed ikke kun konstaterer kynisk, men
dertil også synes diskret at "drille" på en yderst subtil måde ved at
fremstille magthavergerningen som så ekstremt dyster og korrumperende...
Han synes således at have spillet rollen som en anden slags dobbelttydig
sandhedskonstaterende - og ikke mindst på een gang abstraheret skæmtende
og subtilt spottende - "hofnar" for Medici'erne, ved på den ene side at
give ganske direkte anvisninger til, hvordan man totalt hensynsløst
erobrer og bevarer magt "for MAGTENS skyld"(!), men på den anden side
synes den dybereliggende ironiske undertone samtidig at være, at fyrsten
efter disse dystre anvisninger MÅSKE kan blive /en stærk magthaver/, men
at dette manipulationsspil med alle til rådighed stående midler dog
netop er så brutalt klinisk afskåret fra ikke blot /etik/ i ordets mest
basale forstand, men dertil alle datidens oprigtige, ædle (og ikke
mindst set i nutidigt perspektiv ÆGTE!) humanistiske idealer om at man
burde bestræbe sig på at blive et /godt og fuldt og helt menneske/.
(Dette sidste må dog samtidig konstateres at have haft dybere religiøse
kristen-katolske dimensioner på dette tidspunkt omkring år 1500, hvor
religion og videnskab endnu stadig i ret bred udstrækning syntes at
"kunne gå op i en højere enhed" og humanismen netop tog sit udgangspunkt
i en enhedstankegang om absolut sammenhæng mellem teologi og alle
("andre"?) dengang oftest obligatorisk "åndeligt/filosofiske"
videnskaber ud fra deres respektive aspektmæssige berøringsflader til
menneskets tilværelse snarere end dèn desværre åbenbart nødvendige
"skyttegravskrig", vi idag finder mellem fundamentalistisk bogstavtro
religiøsitet af blandt andet den mildt sagt temmelig tvivlsomme
Ungjordskreationismemodel på den ene side og en i lige måde erklæret
ateistisk, men dog måske alligevel ikke desto mindre faretruende
"erstatningsreligiøs" naturvidenskabelig naivt over-selv-ideologiseret
"videnskaben som altings ultimative svar"-måde på den anden...)
Undertitlen til "Fyrsten" kunne dermed - hvis man således læser
tilbørligt mellem linjerne - passende være noget i retning af: "Hvordan
man bliver en forhadt psykopat, som i sidste ende måtte blive myrdet af
en endnu værre skiderik end een selv og derefter ultimativt set være
hjemfalden til at havne i den allerfjerneste afkrog af det allerdybeste
Helvede, om ikke blot rigeligt dennesidigt forhadt"...
(Een af grundene til at jeg netop selv interesserer mig meget for
Machiavelli, er at "Fyrsten" menes at have motiveret den samtidige tyske
teolog og Kristendomsreformator Martin Luther til at skrive sit
respektive "statsfilosofiske" værk "Om Lydighed mod Statsmagten" - eller
"...Øvrigheden", om man måske mere korrekt vil - i slutningen af 1522
som en slags søgt "kristeligt modsvar og antitese" til Machiavellis
allerede dengang således sørgeligt misforståede "halvsataniske"
anvisninger i retning af ukristeligt despoti, som man altså dermed
desværre totalt har overset selve det måske lidt for subtile /satiriske/
element i, allerede i skriftets blotte samtid...
Ikke desto mindre må det nok konstateres at Machiavelli således som
paradigmesættende pioner inden for sit politiske, statsfilosofiske felt
netop i dèt "praktiske forsøgsøjemed" - som værket "Fyrsten" altså i
kraft af sin konkrete kontekst og funktion som såkaldt "Fyrstespejl"
skulle få direkte eller blot indirekte ved sin eventuelle indvirking på
Mediciernes styre i Firenze - kan siges at definitivt historisk at
"løsrive" /politik/ som derved selvstændiggjort begrebt totalt fra
/religion/ og alle de næsten uendeligt mange søgte "religiøse"
legitimationsbestræbelser af politiske spil, Middelalderen i ret vid
udstrækning kan betragtes som eet stort "spin-galleri" over...Der synes
således at være en ret klar virkningsmæssig relation fra dette og til
Luthers "toregimentelære", som jeg muligvis bør medinddrage i min
sørgeligvis stadig igangværende speciale-skriving om netop dèt
reformationshistoriske emne... )
Nuvel, al denne snak om Machiavelli in mente, må man jo efterhånden
spørge lidt kritisk til, om eks-radikale Khader & Co mon virkelig snart
kan tage sig sammen og formulere nogle blot nogenlunde klare poltiske
principper, eller om han mon ikke snart ved overdrevent spin-rideri på
diverse populær-politiske, om da ikke ligefrem /populistiske/ bølger i
snart sagt hver sin retning, risikerer ganske hårdt og hurtigt at havne
i en slags snart sagt spøjs "anti-Fyrsten"-rolle som "om muligt endnu
mere pisseforvirret angående egne politiske holdninger end den ellers
hidtil ultimativt politisk tvivlrådige Niels Helveg Petersen"?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen