/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kat hvæsser klør i tapetet
Fra : Tomas .


Dato : 29-07-07 17:53

Hejsa

Vores 3-år "gamle" hankat er efterhånden ved at være lidt af en
terrorist. Han hvæsser ofte kløer i tapetet og i trappens gelænder.
Det er efterhånden ved at gå os lidt på nerverne, da stederne, han
skamferer bliver flere og flere. Men hvad kan man gøre?

Findes der en rimelig simpel metode, hvor man kan undgå, at han bliver
ved med at sætte sine "spor" over hele hytten uden, at vi skal gå i
hælene på ham 24 timer i døgnet?

Han er kastreret og har mulighed for at "få klaret sine behov" i
kradsetræer såvel i stue som på 1. salen

--
Mvh.

Tomas


 
 
.:M:. (01-08-2007)
Kommentar
Fra : .:M:.


Dato : 01-08-07 01:08

Tomas . wrote:
> Findes der en rimelig simpel metode, hvor man kan undgå, at han bliver
> ved med at sætte sine "spor" over hele hytten uden, at vi skal gå i
> hælene på ham 24 timer i døgnet?
Hvis der ikke er noget adfærdsmæssigt i vejen (protest over et eller andet,
der gør at han kradser de forkerte steder - f.eks, kedsomhed), så forsøg at
sprøjte catnip spray (fås i dyrehandel) på kradsetræerne, ros ham (evt med
godbidder), når han bruger kradsetræerne og markér med nej i ét bestemt
tonefald, når han kradser de forkerte steder, og tag ham bestemt, men
venligt væk fra de "forbudte" steder.

Hvis tapetet mm kan tåle det, så kan du spraye en lille smule citronsaft på
tapetet, da katte hader duften af citrus.
Men.. katte kan altså vældig godt lide tapeter, specielt er hesiantapet og
andre "grove" tapeter et sandt hit.




Mariann Juhl (01-08-2007)
Kommentar
Fra : Mariann Juhl


Dato : 01-08-07 11:37

> .:M:. skrev:
> Tomas . wrote:
> > Findes der en rimelig simpel metode, hvor man kan undgå, at han bliver
> > ved med at sætte sine
> > hælene på ham 24 timer i døgnet?
> Hvis der ikke er noget adfærdsmæssigt i vejen (protest over et eller andet,
> der gør at han kradser de forkerte steder - f.eks, kedsomhed), så forsøg at
> sprøjte catnip spray (fås i dyrehandel) på kradsetræerne, ros ham (evt med
> godbidder), når han bruger kradsetræerne og markér med nej i ét bestemt
> tonefald, når han kradser de forkerte steder, og tag ham bestemt, men
> venligt væk fra de

Vi har en fornemmelse af, at det måske kan skyldes domination over for
vores hunkat, men er ikke sikre. Problemet er jo også, at man ikke kan
være over ham hele tiden. Så skulle vi jo aldrig kunne bevæge os udenfor
en dør

>
> Hvis tapetet mm kan tåle det, så kan du spraye en lille smule citronsaft på
> tapetet, da katte hader duften af citrus.
> Men.. katte kan altså vældig godt lide tapeter, specielt er hesiantapet og
> andre

Det er da en mulighed at prøve. Problemet er så bare - hvor vil han så
forsøge næste gang?
Men der er nok noget med tapet. Vi bruger selv strukturtapet, da det
giver lidt liv, men at det samtidigt skulle vise sig, at være en kats
bedste legetøj, var jo ikke lige en del af handlen

Mvh-

Tomas


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


.:M:. (01-08-2007)
Kommentar
Fra : .:M:.


Dato : 01-08-07 13:28

Mariann Juhl wrote:
> Vi har en fornemmelse af, at det måske kan skyldes domination over for
> vores hunkat, men er ikke sikre. Problemet er jo også, at man ikke kan
> være over ham hele tiden. Så skulle vi jo aldrig kunne bevæge os
> udenfor en dør
I kan ikke rigtig gøre så meget, når I ikke er hjemme. Katte gør gerne de
"forbudte" ting, når deres ejere ikke er hjemme (f.eks. går på køkkenbordet,
hvis det er forbudt). Det er vigtigt, at I ikke skælder katten voldsomt ud,
det kommer der intet godt ud af. Og "nej"-markering må kun ske i
gerningsøjeblikket. Katte lærer hurtigt, så han skal nok lære, at han ikke
må. Spørgsmålet er så bare om han respekterer det!
Problemet er, at sådan noget ofte bliver en "dårlig" vane for katten, så
selvom årsagen måske findes og løses, kan I risikere, at han stadig vil
kradse i tapetet, hvis han har gjort det længe.

> Det er da en mulighed at prøve. Problemet er så bare - hvor vil han så
> forsøge næste gang?
Det er ikke sikkert, at han vil kaste sig over et andet sted. I kan forsøge,
hvis I ikke allerede har et, at sætte et væg-kradsebræt op i nærheden af det
"forbudte" sted. Når han så kradser i tapetet, så flyt ham over til
kradsebrædtet.
I kan også forsøge at dedikere et rum (eller lille område), hvor han gerne
må kradse i tapetet, f.eks. et hjørne i et arbejdsværelse eller lignende,
hvor I så må købe lidt ekstra tapet til at skifte ud.
Hvis tapetet er halvt ødelagt allerede, kan det blive svært at stoppe ham,
før I skifter det ud. Stedet er "lækkert" i jeres kats øjne, mens helt nyt
tapet som regel ikke er lige så sjovt. (samme princip, hvis det havde været
et tæppe eller sofa f.eks.)

> Men der er nok noget med tapet. Vi bruger selv strukturtapet, da det
> giver lidt liv, men at det samtidigt skulle vise sig, at være en kats
> bedste legetøj, var jo ikke lige en del af handlen
Vores gamle katte flænsede et helt værelse med hesiantapet - og klatrede i
det.. Vi måtte opgive, men det var heldigvis i et arbejdsværelse.
Prøv evt også at købe en grov måtte til at kradse i - det elsker de fleste
katte.
For en kat er kradsetræer ikke nødvendigvis det sjoveste at kradse i, selvom
dets ejere synes, at det må være det bedste - egnet til formålet. Mange
katte hvæsser kløer i både deres kradsetræer OG et eller andet, absolut ikke
egnet til formålet.
Nogen gange er det bare "prisen" man må betale for at have fornøjelsen ved
at have kat!

Hvis det er noget, han pludselig er begyndt på, kan det godt tyde på et
adfærdsbetinget problem. Ikke nødvendigvis dominans, men det kan være alle
ændringer (en lille ting som et nyt møbel, flytning af et møbel, nye dufte,
ændring i deres ejeres adfærd osv osv), eller (igen) kedsomhed.
Nu ved jeg ikke om det er indekatte I har, men de har en forhøjet risiko for
"uhensigtsmæssigt" adfærd sammenlignet med ude/indekatte (ofte pga
kedsomhed, manglende stimulering, manglende opmærksomhed, nedsat brug af
sanser osv).
Hvis I fornemmer, at det er stressrelateret, kan I forsøge med Feliway
Diffuser, det kan måske hjælpe.

/M



Tomas . (02-08-2007)
Kommentar
Fra : Tomas .


Dato : 02-08-07 23:03

Hej M

Tak for svarene

>> Vi har en fornemmelse af, at det
>>måske kan skyldes domination over for
>> vores hunkat, men er ikke sikre.
>>Problemet er jo også, at man ikke kan
>> være over ham hele tiden. Så skulle
>>vi jo aldrig kunne bevæge os
>> udenfor en dør

>I kan ikke rigtig gøre så meget, når I
>ikke er hjemme. Katte gør gerne de
>"forbudte" ting, når deres ejere ikke
>er hjemme (f.eks. går på køkkenbordet,
>hvis det er forbudt). Det er vigtigt,
>at I ikke skælder katten voldsomt ud,
>det kommer der intet godt ud af. Og
>"nej"-markering må kun ske i
>gerningsøjeblikket. Katte lærer
>hurtigt, så han skal nok lære, at han ikke
>må. Spørgsmålet er så bare om han
>respekterer det!

Ja - det er jo så det, der lige er problemet

>Det er ikke sikkert, at han vil kaste
>sig over et andet sted. I kan forsøge,
>hvis I ikke allerede har et, at sætte
>et væg-kradsebræt op i nærheden af det
>"forbudte" sted. Når han så kradser i
>tapetet, så flyt ham over til
>kradsebrædtet.

Dette var nok bl.a. med til at skabe problemet. Vi satte nemlig
et kradsetræ op på væggen i badeværelset, hvor deres katteting
ellers også befinder sig. Dette har især været med til at øge
hans interesse for at kradse på væggene, så det er ikke just en
god idé - til vores kat i hvert fald

>For en kat er kradsetræer ikke
>nødvendigvis det sjoveste at kradse i, selvom
>dets ejere synes, at det må være det
>bedste - egnet til formålet. Mange
>katte hvæsser kløer i både deres
>kradsetræer OG et eller andet, absolut ikke
>egnet til formålet.

Vi har lige prøvet at købe noget flydende catnip, som vi har
sprøjtet kradsetræerne med. Og begge vores katte gik helt
amok! Vores hunkat især - hun rullede faktisk rundt på det
ene kradsetræ, som ligger på jorden. Så vi håber på den måde at
gøre kradsetræerne mere spændende Og så rose ham, når han
bruger dem.

>Nu ved jeg ikke om det er indekatte I
>har, men de har en forhøjet risiko for
>"uhensigtsmæssigt" adfærd sammenlignet
>med ude/indekatte (ofte pga
>kedsomhed, manglende stimulering,
>manglende opmærksomhed, nedsat brug af
>sanser osv).

De er faktisk begge indekatte - og han er tidligere udekat. Så
måske hænger det sammen. Dog opførte han sig ikke sådan, før vi
fik vores hunkat, så vi tror desværre lidt, at det er dominans
overfor hende. Der er ikke tale om stress. Han er en meget
selvsikker lille hankat, som faktisk styrer hele huset -
inklusiv vores to hunde Han er faktisk kendetegnet ved altid
at være selvsikker, kælen, cool og glad

Mvh.

Tomas og Mariann


.:M:. (03-08-2007)
Kommentar
Fra : .:M:.


Dato : 03-08-07 10:20

Tomas . wrote:
> Dette var nok bl.a. med til at skabe problemet. Vi satte nemlig
> et kradsetræ op på væggen i badeværelset, hvor deres katteting
> ellers også befinder sig. Dette har især været med til at øge
> hans interesse for at kradse på væggene, så det er ikke just en
> god idé - til vores kat i hvert fald
Ja, okay - dårlig idé så! :)

> Vi har lige prøvet at købe noget flydende catnip, som vi har
> sprøjtet kradsetræerne med. Og begge vores katte gik helt
> amok! Vores hunkat især - hun rullede faktisk rundt på det
> ene kradsetræ, som ligger på jorden. Så vi håber på den måde at
> gøre kradsetræerne mere spændende Og så rose ham, når han
> bruger dem.
Det er gode tegn. Pas på med ikke at spraye for tit - så kan I risikere at
de mister interessen.

> De er faktisk begge indekatte - og han er tidligere udekat. Så
> måske hænger det sammen.
Det kan godt være en del af problemet. Tidligere udekatte har ofte mange
problemer med at acceptere indelivet - simpelthen pga manglende stimuli og
brug af sanser. De viser så deres utilfredshed meget forskelligt.
Har I ikke mulighed for at lukke ham lidt ud?

> Dog opførte han sig ikke sådan, før vi
> fik vores hunkat, så vi tror desværre lidt, at det er dominans
> overfor hende. Der er ikke tale om stress. Han er en meget
> selvsikker lille hankat, som faktisk styrer hele huset -
> inklusiv vores to hunde Han er faktisk kendetegnet ved altid
> at være selvsikker, kælen, cool og glad
Eller utilfredshed med at hun er der, måske. Jeg tror dog stadig at det vil
hjælpe, hvis han får mulighed for at komme lidt ud, medmindre
tapetkradseriet er blevet en dårlig vane. På den måde får han lidt afløb og
stimuli ved at komme ud og det kan måske afhjælpe kradseriet. Det er som
regel aldrig en god idé at gøre tidligere udekatte til indekatte. Kan I evt
tage ham ud i snor - altså uden hundene?




Mariann Juhl (04-08-2007)
Kommentar
Fra : Mariann Juhl


Dato : 04-08-07 12:09

Hej M

Vi skrev et svar på dit indlæg i går, men på mystisk vis forsvandt det i
cyberspace, så nu prøver vi lige igen:

> Tidligere udekatte har ofte mange
> problemer med at acceptere indelivet - simpelthen pga manglende stimuli og
> brug af sanser. De viser så deres utilfredshed meget forskelligt.
> Har I ikke mulighed for at lukke ham lidt ud?
Snip
> Jeg tror dog stadig at det vil
> hjælpe, hvis han får mulighed for at komme lidt ud, medmindre
> tapetkradseriet er blevet en dårlig vane. På den måde får han lidt afløb og
> stimuli ved at komme ud og det kan måske afhjælpe kradseriet. Det er som
> regel aldrig en god idé at gøre tidligere udekatte til indekatte. Kan I evt
> tage ham ud i snor - altså uden hundene?

Det er ikke med vores gode vilje, at han er blevet indekat. Tidligere
boede vi i en lille bitte by, hvor begge vores katte var udekatte. Alle
kendte dem og kunne lide vores katte, som også ofte gik tur sammen med
os gennem byen, når vi luftede hundene Så da vi for halvandet år
siden flyttede, ledte vi specifikt efter et sted, hvor de også kunne få
lov til at være udekatte. Og vi fandt det - troede vi - i en lille by
ved Skanderborg, men det viste sig hurtigt, at det ældre ægtepar, som
bor bag os, ikke kan lide katte og faktisk ligger i strid med vores
nabo, der har tre af slagsen Så derfor holder vi dem begge inde nu.
Men god ide med en snor. Det har vi ikke selv tænkt på som en mulighed.
Vi går også og leger med tanken om en katteløbegård.

Tak for tippene!

Med venlig hilsen
Tomas og Mariann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Kate (04-08-2007)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 04-08-07 13:06

Mariann Juhl <mariannjuhlKATTE@BAKKEyahoo.com> wrote in news:a-
WdnaZhqKanwynbnZ2dnUVZ8surnZ2d@giganews.com:

> Det er ikke med vores gode vilje, at han er blevet indekat. Tidligere

[SNIP]

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan jeres have er, men kan i ikke
indhegne den?

Jeg boede i lejlighed indtil for 2½ år siden og derfor var mine 3 katte
indekatte. Da jeg flyttede hertil ville jeg ikke have mine katte
fritløbende, både fordi jeg ikke ville kunne klare risikoen for at
skulle samle dem op på landevejen og fordi jeg ikke kunne vide hvordan
menneskerne i området ville reagere på kattene. Den ene er virkeligt en
meget vennsæl mis og ville sikkert søge mod mennesker den så for en
nussetur. Derfor besluttede jeg at indhegne haven så kattene kunne
komme ud og så jeg ikke skulle, dels vogte ved døren hele tiden og dels
ikke have dårlig samvittighed over at være i haven i flere timer når
det er godt vejr.
Den indhegning er den bedste investering jeg har foretaget efter at
have købt huset.

--
Kate

Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.com
Se kattenes have og andre ting om mit liv med katte.
http://oliwer.dk/

Mariann Juhl (06-08-2007)
Kommentar
Fra : Mariann Juhl


Dato : 06-08-07 12:04

> Kate skrev:
> Mariann Juhl <mariannjuhlKATTE@BAKKEyahoo.com> wrote in news:a-
> WdnaZhqKanwynbnZ2dnUVZ8surnZ2d@giganews.com:
>
> > Det er ikke med vores gode vilje, at han er blevet indekat. Tidligere
>
> [SNIP]
>
> Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan jeres have er, men kan i ikke
> indhegne den?
>
> Jeg boede i lejlighed indtil for 2½ år siden og derfor var mine 3 katte
> indekatte. Da jeg flyttede hertil ville jeg ikke have mine katte
> fritløbende, både fordi jeg ikke ville kunne klare risikoen for at
> skulle samle dem op på landevejen og fordi jeg ikke kunne vide hvordan
> menneskerne i området ville reagere på kattene. Den ene er virkeligt en
> meget vennsæl mis og ville sikkert søge mod mennesker den så for en
> nussetur. Derfor besluttede jeg at indhegne haven så kattene kunne
> komme ud og så jeg ikke skulle, dels vogte ved døren hele tiden og dels
> ikke have dårlig samvittighed over at være i haven i flere timer når
> det er godt vejr.
> Den indhegning er den bedste investering jeg har foretaget efter at
> have købt huset.

Hej Kate

Som du måske har set i vores dialog med Annelise, går vi lidt og leger
med tanken om en løbegård. Det må ellers være rigtig fedt at kunne
indhegne hele haven, som du har gjort, men det vil være lidt svært for
os at gøre pga. husets konstruktion, som ikke umiddelbart lægger op til,
at alt kan afgrænses, uden at det vil være til stor gene i dagligdagen.
Også fordi vi samtidig har to hunde. Det vil derfor være lettere for os
at afgrænse et område af haven i stedet for. Men da vi står overfor at
skulle renovere store dele af hus og have indenfor de kommende par år,
kommer projektet lige til at vente lidt. Men fedt at høre, hvordan andre
har grebet problemet an og har givet deres indekatte et godt liv med
adgang til det fri

Med venlig hilsen
Tomas og Mariann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Kate (06-08-2007)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 06-08-07 12:17

Mariann Juhl <mariannjuhlKATTE@BAKKEyahoo.com> wrote in
news:epCdnYR5KbmxnSrbRVnyuQA@giganews.com:

> Hej Kate
>
> Som du måske har set i vores dialog med Annelise, går vi lidt og
> leger med tanken om en løbegård. Det må ellers være rigtig fedt at
> kunne indhegne hele haven, som du har gjort, men det vil være lidt
> svært for os at gøre pga. husets konstruktion, som ikke
> umiddelbart lægger op til, at alt kan afgrænses, uden at det vil
> være til stor gene i dagligdagen. Også fordi vi samtidig har to
> hunde. Det vil derfor være lettere for os at afgrænse et område af
> haven i stedet for. Men da vi står overfor at skulle renovere
> store dele af hus og have indenfor de kommende par år, kommer
> projektet lige til at vente lidt. Men fedt at høre, hvordan andre
> har grebet problemet an og har givet deres indekatte et godt liv
> med adgang til det fri

Ja, jeg ved det kan være svært alt efter hvordan man bor. Jeg har været
heldig at finde et sted hvor det var ret nemt at indhegne, derfor blev
hele haven inddraget, og det er skønt at kunne have havedøren stående
åben og se katte gå ind og ud som det passer dem.
Mine forældre boede også i rækkehus, med meget lille have, de valgte så
at lave nærmest et bur ved den ene væg op til et vindue. Indrømmet,
deres katte kunne så ikke gå frit ud og ind, men havde dog mulighed for
at komme ud og et par af dem var meget glad for at være derude.

Jeg håber for jer at i finder den løsning der er den helt rigtge for
jer. Jeg er ikke i tvivl om at jeres katte vil elske jer for at kunne
komme ud. Selv min lille tykke rullepølse af en halvsky abyssinier er
blevet enormt glad for at komme i haven når bare det ikke er koldt
eller vådt

--
Kate

Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.com
Se kattenes have og andre ting om mit liv med katte.
http://oliwer.dk/

A. S. Nielsen (06-08-2007)
Kommentar
Fra : A. S. Nielsen


Dato : 06-08-07 12:27


"Mariann Juhl" <mariannjuhlKATTE@BAKKEyahoo.com> skrev i en meddelelse
news:epCdnYR5KbmxnSrbRVnyuQA@giganews.com...
>> Kate skrev:
>> Mariann Juhl <mariannjuhlKATTE@BAKKEyahoo.com> wrote in news:a-
>> WdnaZhqKanwynbnZ2dnUVZ8surnZ2d@giganews.com:
>>
r.
>> Den indhegning er den bedste investering jeg har foretaget efter at
>> have købt huset.
>
> Hej Kate
>
> Som du måske har set i vores dialog med Annelise, går vi lidt og leger
> med tanken om en løbegård. Det må ellers være rigtig fedt at kunne
> indhegne hele haven, som du har gjort, men det vil være lidt svært for
> os at gøre pga. husets konstruktion, som ikke umiddelbart lægger op til,
> at alt kan afgrænses, uden at det vil være til stor gene i dagligdagen.
> Også fordi vi samtidig har to hunde. Det vil derfor være lettere for os
> at afgrænse et område af haven i stedet for. Men da vi står overfor at
> skulle renovere store dele af hus og have indenfor de kommende par år,
> kommer projektet lige til at vente lidt. Men fedt at høre, hvordan andre
> har grebet problemet an og har givet deres indekatte et godt liv med
> adgang til det fri
>
> Med venlig hilsen
> Tomas og Mariann
> - Tøm kattebakken ved privat svar
------------------------------------------------------------

hej Kate, Tomas og Mariann

det mest "morsomme" er, at jeg faktisk fik indhegnet min have, efter at
genboen beklagede sig over mine katte, først med rionet opsat mellem
kraftige lærkestolper og beplantet med hurtigtvoksende vedbend, og derpå med
et 60 højt dyrehegn fra HN inderst.
Problemet er bare, at der i den andelsboligforening, hvor jeg bor, er
vedtægter om, hvor højt hegn, der må være mellem haverne, nemlig max. 130
cm, og det var i hvert fald ikke højt nok til at holde den største kat Bølle
inde, han var på springtur 2 gange, men blev heldigvis hurtigt indfanget
igen, og derfor blev jeg nødt til at få lavet kattegården.

Nu har jeg så også to hunde, så haven skulle under alle omstændigheder være
indhegnet af hensyn til deres sikkerhed, så der er ikke forgjort noget ved
det.

Venlig hilsen, Anelise



A. S. Nielsen (04-08-2007)
Kommentar
Fra : A. S. Nielsen


Dato : 04-08-07 14:53


"Mariann Juhl" <mariannjuhlKATTE@BAKKEyahoo.com> skrev i en meddelelse
news:a-WdnaZhqKanwynbnZ2dnUVZ8surnZ2d@giganews.com...
men det viste sig hurtigt, at det ældre ægtepar, som
> bor bag os, ikke kan lide katte og faktisk ligger i strid med vores
> nabo, der har tre af slagsen Så derfor holder vi dem begge inde nu.
> Men god ide med en snor. Det har vi ikke selv tænkt på som en mulighed.
> Vi går også og leger med tanken om en katteløbegård.
>
> Tak for tippene!
>
> Med venlig hilsen
> Tomas og Mariann
-------------------------------------------------

Sådan en bagbo har jeg desværre også fået efter flytningen hertil, så for at
undgå diskussioner om hvilke katte, det var, der havde besørget i deres
blomsterbede (og selv om der er masser af fritløbende katte her, mente hun
bestemt, at det udelukkende var en af mine), bestemte jeg mig for at få
lavet en kattegård til mine 4 katte.
Af praktiske grunde blev den ikke ret stor, men alle kattene er glade for
den, den ene af mine tortiekatte Stribe er faktisk kun inde i bryggerset for
at spise og bruge bakken, resten af døgnet er hun ude i kattegården, hvor
fuglehuset lige i nærheden er under stadig observation

Den kan ses her: http://picasaweb.google.dk/Nilleslyst/KattegRden

Venlig hilsen, Anelise



Tomas . (04-08-2007)
Kommentar
Fra : Tomas .


Dato : 04-08-07 17:40

>
>Sådan en bagbo har jeg desværre også
>fået efter flytningen hertil, så for at
>undgå diskussioner om hvilke katte,
>det var, der havde besørget i deres
>blomsterbede (og selv om der er masser
>af fritløbende katte her, mente hun
>bestemt, at det udelukkende var en af
>mine), bestemte jeg mig for at få
>lavet en kattegård til mine 4 katte.
>Af praktiske grunde blev den ikke ret
>stor, men alle kattene er glade for
>den, den ene af mine tortiekatte
>Stribe er faktisk kun inde i
>bryggerset for
>at spise og bruge bakken, resten af
>døgnet er hun ude i kattegården, hvor
>fuglehuset lige i nærheden er under
>stadig observation
>
>Den kan ses her:
>http://picasaweb.google.dk/Nilleslyst/ KattegRden
>
Hej Anelise

Tak for det rigtig gode tips.
Det rejser sig dog et spørgsmål. Vi kan se, kattene blot hopper
ud af vinduet i bryggerset, men hvad gør du så om vinteren? Det
er jo lidt koldt at have et vindue åbent hele tiden på den
årstid.

--
Mvh.

Tomas og Mariann


A. S. Nielsen (04-08-2007)
Kommentar
Fra : A. S. Nielsen


Dato : 04-08-07 18:16


"Tomas ." <huttelbuttel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:11862459020.0769294820952489@dtext.news.tele.dk...
> >>>
> Hej Anelise
>
> Tak for det rigtig gode tips.
> Det rejser sig dog et spørgsmål. Vi kan se, kattene blot hopper
> ud af vinduet i bryggerset, men hvad gør du så om vinteren? Det
> er jo lidt koldt at have et vindue åbent hele tiden på den
> årstid.
>
> --
> Mvh.
>
> Tomas og Mariann
----------------------------------------------------

hej igen Tomas og Mariann

mit bryggers er ganske lille, med en dør ud til entreen og en dør ud til
køkkenet.
I den sidstnævnte har jeg fået sat en kattelem, der slutter godt til, så
varmen bliver i køkkenet om vinteren.
Bryggerset er mere eller mindre blevet kattenes der står deres to store
kattebakker, og deres foder og vand oppe på bordet. Der er endvidere en lun
kattehule og en anden katteseng i to etager med lune puder i.
Selv har jeg kun en fryser og en vaskemaskine derude

Om vinteren (og om natten hele året) er kattelemmen indstillet, så de kan gå
ind og ud gennem den, fra køkkenet og ud i bryggerset og tilbage, i disse
varme dage er kattelemmen låst, så kattene opholder sig i kattegård og
bryggers, og jeg kan så lade terrassedøren og vinduerne i stuen stå åben
uden risiko for, at de smutter ud i haven.

Jeg fik den lavet i oktober 2006, og det er noget af det bedste, jeg har
gjort både for mig selv og for kattene.
Førhen var de indekatte, og jeg kunne ikke, selv i den ultravarme periode
sidste sommer, hvor der var 28 gr. i stuen, åbne dør eller vinduer. Det
nyder jeg at kunne nu.

venlig hilsen, Anelise



Tomas . (06-08-2007)
Kommentar
Fra : Tomas .


Dato : 06-08-07 11:45

Hej Anelise

Først og fremmest tak for din hjælp. Den har givet masser af
inspiration

>hej igen Tomas og Mariann
>
>mit bryggers er ganske lille, med en
>dør ud til entreen og en dør ud til
>køkkenet.
>I den sidstnævnte har jeg fået sat en
>kattelem, der slutter godt til, så
>varmen bliver i køkkenet om vinteren.

Det må være en speciel kattelem. Vi satte en i hoveddøren der,
hvor Tomas boede tidligere, da det var her, vore katte havde
deres dagligdag. Lemmen var af typen, hvor kattene har en magnet
i deres halsbånd, så kun de kan komme ind. Men selvom denne var
lukket, kunne vi godt mærke, det trak ind rundt om lemmen.

>Bryggerset er mere eller mindre blevet
>kattenes der står deres to store
>kattebakker, og deres foder og vand
>oppe på bordet. Der er endvidere en lun
>kattehule og en anden katteseng i to
>etager med lune puder i.
>Selv har jeg kun en fryser og en
>vaskemaskine derude

Det er da et rent slaraffenland, de har dine katte. Nogle
heldige væsener

>
>Om vinteren (og om natten hele året)
>er kattelemmen indstillet, så de kan gå
>ind og ud gennem den, fra køkkenet og
>ud i bryggerset og tilbage, i disse
>varme dage er kattelemmen låst, så
>kattene opholder sig i kattegård og
>bryggers, og jeg kan så lade
>terrassedøren og vinduerne i stuen stå åben
>uden risiko for, at de smutter ud i haven.
>
>Jeg fik den lavet i oktober 2006, og
>det er noget af det bedste, jeg har
>gjort både for mig selv og for kattene.
>Førhen var de indekatte, og jeg kunne
>ikke, selv i den ultravarme periode
>sidste sommer, hvor der var 28 gr. i
>stuen, åbne dør eller vinduer. Det
>nyder jeg at kunne nu.

Det kan vi bestemt godt se fordelen i. Vi bøvler også meget med
høj indetemperatur i disse dage, hvor det er meget varmt; men
har du så slet ikke dine katte inde hos dig, når det er lunt i
vejret? Så sidder du måske i stedet på stolen ude i kattegården
hos dem?

--
Mvh.

Mariann & Tomas


A. S. Nielsen (06-08-2007)
Kommentar
Fra : A. S. Nielsen


Dato : 06-08-07 12:15


"Tomas ." <huttelbuttel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:11863974210.970060214719954@dtext.news.tele.dk...
> Hej Anelise
>
> Først og fremmest tak for din hjælp. Den har givet masser af
> inspiration
>
Det er da et rent slaraffenland, de har dine katte. Nogle
> heldige væsener
>
>>
>>Om vinteren (og om natten hele året)
>>er kattelemmen indstillet, så de kan gå
>>ind og ud gennem den, fra køkkenet og
>>ud i bryggerset og tilbage, i disse
>>varme dage er kattelemmen låst, så
>>kattene opholder sig i kattegård og
>>bryggers, og jeg kan så lade
>>terrassedøren og vinduerne i stuen stå åben
>>uden risiko for, at de smutter ud i haven.
>>

> Det kan vi bestemt godt se fordelen i. Vi bøvler også meget med
> høj indetemperatur i disse dage, hvor det er meget varmt; men
> har du så slet ikke dine katte inde hos dig, når det er lunt i
> vejret? Så sidder du måske i stedet på stolen ude i kattegården
> hos dem?
>
> --
> Mvh.
>
> Mariann & Tomas
-------------------------------------------------
hej igen

jeg tror ikke, man kan få en kattelem, der er 100% lufttæt, men min sidder
jo mellem bryggers og køkken, og selv om vinduet står åbent i bryggerset,
generer den smule træk mig ikke, måske fordi den kommer nede ved gulvet - og
jeg er ellers noget af en frossenpind.

Bryggersvindue og "tunnel" vender mod øst, og når jeg sidder der om
formiddagen under en parasol, for jeg vil helst sidde i skygge, kommer alle
kattene om på den side, og så "snakker" vi sammen. Den bredeste del af
kattegården med kattemiljøet og træstammerne vender mod nord, der holder de
som regel mest til, når det er rigtig varmt som nu, og når jeg sætter mig
derom i køligheden, kommenterer de det højlydt, men ellers sover de meget af
tiden i hængekøjerne i kattemiljøet.

Om aftenen, når jeg lukker terrassedøren og vinduerne, åbner jeg for
kattelemmen, og så har de naturligvis adgang til hele huset, og jeg har
altid én af dem på skødet, når jeg ser TV.
Om vinteren lukker jeg bryggersvinduet om aftenen efter først at have holdt
"mandtal", så jeg er sikker på, at alle er inde, men her om sommeren sover
mindst 2 af dem i kattegården om natten, og vinduet står åbent døgnet rundt.

Venlig hilsen, Anelise



Kate (06-08-2007)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 06-08-07 12:20

Tomas . <huttelbuttel@hotmail.com> wrote in
news:11863974210.970060214719954@dtext.news.tele.dk:

> Men selvom denne var
> lukket, kunne vi godt mærke, det trak ind rundt om lemmen.

Uhh, det er lidt det jeg frygter. Som det er nu må kattene lukkes ud og
ind fordi den dør jeg har ikke er skabt til at sætte kattelem i, men på
et tidspunkt vil jeg have en anden dør med kattelem. Da døren er i
stuen tænker jeg også en hel del på om der kan komme træk fra
kattelemmen. Specielt gider jeg jo ikke fyre for fuglene om vinteren,
det er elvarme for dyrt til.

--
Kate

Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.com
Se kattenes have og andre ting om mit liv med katte.
http://oliwer.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste