Både Oy og Vaks har det med at nedstirre mig når jeg smører mad, og
der falder jo som regel osse en eller anden bid af, så det er fair
nok. For nogen tid siden var Oy så helt og aldeles til grin, da jeg
først havde kastet en skive ost til Vaks, som jo bare fangede den i
luften og derefter guffede løs, og derefter prøvede at få Oy til at
gribe sin. Jeg havde den lige over hans hoved, og Oy's opmærksomhed
var stift rettet mod skiven. Jeg kastede den ikke, men slap den bare,
men gad hunden at snappe efter den? Nænæ. Skiven dumpede lige på pænt
ned og lå over snudeskaftet på ham. *fniiiis*
Jeg har osse prøvet at kaste en kiks til ham og den følger han findt i
luften, men snapper stadig ikke efter den, så det ender som regel med
at den rammer ham i panden med en 'dunk'. Helt og aldeles til grin
blev den stakkels Oy, men i mandags tog han en grusom hævn...
Min datter og svigersøn var på besøg med deres hunde (Hans er blevet
så fin!), og så skulle jeg jo se hvad deres hunde kunne. De var sørme
dygtige, så jeg måtte jo lige vise Oy's manglende evner som griber...
Sådan bare for at holde sjov med ham. Først en kiks til Vaks. Perfekt
grebet, og så til Oy... lige så perfekt grebet. Der blev grinet længe
og højt... ad mig!
Tirsdag (i går) havde vi så nogle venner på besøg, og så skulle jeg da
lige prale af at Oy nu kunne gribe, så afsted med kiksen og 'dunk'.
Lige i panden. Jeg tror sg* Oy har humor!
I hvert fald er det da
mig der er helt til grin nu... men så er jeg da NOGET!
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen