> Jeg går og tænker mig at anskaffe et par katte om nogle måneder, men jeg
> har en masse spørgsmål. Måske kan nogen her hjælpe eller evt henvise til
> steder på nettet som har nogle svar.
Det er dejligt at se een, der gør sig alle de rigtige overvejelser og
stiller alle de rigtige spørgsmål. Hvis bare alle tænkte sig så godt om, før
de anskaffede kat, som du gør!
> Er det bedst med to hunkatte eller to hankatte eller en af hver? Eller er
> det ligemeget når de er fra samme kuld? Min svigermor som har mange katte
> anbefaler to hankatte, fordi det er et lille indgreb at kastrere dem i
> forhold til hunkatte som ellers skal have p-piller (som kan være en
> helbredsrisiko).
Det er lidt hip som hap. Nogle sværger til 2 hunner, andre til 2 hanner og
nogle mener een af hver. Det er stort set ligemeget, når de bliver
neutraliseret i en tidlig alder. Jeg ville nok anbefale 2 kuldsøskende af
samme køn, så de ender med at være nogenlunde lige tunge og stærke.
Det koster en anelse mindre at kastrere en hankat end at neutralisere en
hunkat, men begge dele kræver operation og narkose og rekonvalesensperioden
er nogenlunde den samme. P-piller er kun for avlskatte og kun til ganske
korte perioder, da det er meget kræftfremkaldende og kan udløse
adfærdsforandringer.
> Er kastration overhovedet nødvendigt? Jeg ved hankatte markerer
> territorium ved at strinte, men gør de altid det eller er det et spørgsmål
> om det enkelte dyrs adfærd?
Kastration er et absolut must og jo før jo bedre. Næsten alle hankatte
strinter og er de først begyndt, holder de ikke altid op selvom man
kastrerer senere. Og der er ikke ord til at beskrive hvordan det er at have
en fertil hankat inden døre. Fertil hankattetis lugter kraftigt og helt
forfærdeligt, selv i meget små mængder. Og hankatten spray'er det på alt i
hjemmet op til 40 cm's højde. Sko, tapet, gulv, paneler, møbler... Jeg har
selv prøvet det og lejligheden lugtede faktisk i flere år efter.
>Hunkatte kan også komme i løbetid og lave et værre spetakel, men nogle
>hunkatte gør ikke (selvom de ikke er steriliseret).
Alle hunkatte der ikke er steriliseret eller på p-piller, går hormonelt i
løb før eller siden, med mindre de fejler noget eller er sterile. Og det er
ikke specielt sundt for dem med gentagne løbetider. De bliver næsten
sindssyge af alle de hormoner og bliver de ikke parret, bliver løbetiderne
længere og længere, hyppigere og hyppigere og kraftigere og kraftigere. Ud
over at katten risikerer at udvikle alle mulige adfærdsproblemer som
agressivitet og urenlighed, så er det heller ikke sundt for dem og risikoen
for cancer i livmoder og æggestokke forhøjes.
>Jeg har læst om, at kastrerede hankatte ofte får problemer med nyrerne, og
>en kastreret hankat jeg havde engang døde da osse tidligt af nyresvigt.
Kasterede hankatte har en forhøjet risiko for urinvejssten. Det forebygges
med et kvalitetsfoder fra dyrlægen. Der er mange katte der dør af nyresvigt
og det behøver ikke have noget af gøre med om de er kastrerede eller ej. Den
arvelige sygdom Polycystisk Nyresyndrom (også kaldet PKD eller Cystenyre) er
desværre ret udbredt, især hos vilde katte/huskatte og persere. Den er
uhelbredelig og dødelig. Derudover kan nyresvigt være en følge af andre
sygdomme, fx. cancer.
> Er der andre helbredsmæssige grunde til at vælge hanner eller hunner?
> Hvilke adfærdsmæssige grunde er der? Kommer to af samme køn bedre ud af
> det med hinanden end en af hver?
Det er der mange holdninger til, men faktorer som tidlig neutralisering, at
man vælger kuldsøskende og at man vælger en race der kan trives under de
forhold man kan tilbyde, er langt vigtigere faktorer end kønnet. Personligt
vil jeg dog anbefale 2 af samme køn ud fra en betragtning om, at udvokset
vægt og styrke vil blive mere lige. Hankatte bliver typisk lidt større og
tungere end hunnerner, så vil man gerne have en stor kat, er det en god ide
med hanner. Der er nogle der siger, at hankatte bliver mere kælne, men det
tror jeg er lidt af en myte - det er i hvert fald ikke min erfaring.
> Jeg vil helst have almindelige huskatte, men min svigermor anbefaler
> racekatte da de sandsynligvis bliver indekatte, og visse racer er bedre
> egnet til det.Jeg bryder mig ikke så meget om ideen om racekatte fordi jeg
> har en ide om, at når man primært avler udseende kan der snige sig genfejl
> og andre usynlige svagheder ind, som "naturlig genblanding" filtrerer.
> Måske lidt dårligt formuleret, jeg håber det kan læses... Er det en helt
> forkert ide jeg har fået i hovedet om fremavlede racer?
Ja, der mener jeg, at din svigermor har fuldstændig ret. Din holdning er en
meget almindelig fordom og ret langt fra virkeligheden.
Med en huskat kan du være heldig og du kan være uheldig - du har ingen
mulighed for, på forhånd, at vide hvad du får. Det eneste du med sikkerhed
ved, er at killingernes far som oftest er vildkat og at valget af far er
helt tilfældig. Dvs. han er den mest dominerende og agressive kat i
villakvarteret og det er ikke de stille, kælne sofakatte, som den naturlige
selektion lader videreføre arten. Det er også en udbredt misforståelse, at
huskatte ikke lider af arvelige sygdomme - tværtimod.
Skal ens kat være udekat og har man et stort hus, så kan man bedre tillade
sig at anskaffe en kat, der kan vise sig at have et stort behov jagt og
aktivering. Har den tendens til adfærdsvanskeligheder er man typisk også
mindre generet af det, når man bor sammen med katten på mere plads. Bor man
til gengæld i lejlighed og der er tale om en indekat, bør man vælge en race
der er avlet til at være indekat, hvis man vil sikre sig at katten kan
trives under de forhold man kan byde den.
Du tager fejl hvis du tror, at udseendet er det primære ved avl. Når folk
betaler mange penge for en killing med stamtavle, så er det først og
fremmest for at sikre sig et specielt temperament, som passer ind i deres
hverdag og at sikre sig mod arvelige sygdomme. Kun de sundeste og allermest
harmoniske katte må indgå i avl og man kender killingernes aner i mange,
mange generationer tilbage. Alle kattens forfædre er bevidst udvalgt til at
være tillidsfulde, harmoniske stuekatte.
Derudover har man muligheden for at vælge en race der ikke har kendte
helbredsproblemer, hvor kattene gentestes for arvelige sygdomme inden de
bruges i avl og hvor nogle racer decideret er avlet til at være rolige
indekatte. Med en racekat ved man nogenlunde hvad man får, indenfor et
bestemt adfærdsområde. Det enkelte individ kan være mere eller mindre typisk
for racen, men det afviger sjældent _meget_ fra racens standard. Selv om man
skulle støde på et livligt eksemplar af British Shorthair eller
Perser-racen, vil den typisk stadig være mere rolig end selv den mest
flegmatiske Burmeser.
> Findes der racer som ikke har helbredsmæssige eller adfærdsmæssige
> problemer?
British Shorthair er en utrolig naturlig og sund race. Den har ingen
indavlede defekter, men ser naturlig og sund ud og af sind er det nok den
roligste og mest harmoniske af alle katteracerne (sammen med perseren, som
også har en roligt gemyt, men til gengæld mange helbredsproblemer og som
kræver meget pelspleje). Jeg har arbejdet med problemadfærd hos dyr i en del
år nu og jeg er stadig ikke stødt på en brite med adfærdsproblemer. Ikke
dermed sagt, at der ikke er MASSER af skønne racer som er mere livlige og
opfindsomme, men briten har let ved at trives, kræver ikke meget og fungerer
godt som indekat - også hos ejere der arbejder og er væk flere timer hver
dag.
Mht. sygdomme, så vil en kat altid kunne blive syg, men nogle racer er
kendte for at bære mange arvelige defekter og sygdomme og være mere udsat
for adfærdsproblemer. Mht. sygdommene så bør man vælge en opdrætter der
gentester for de mest almindelige sygdomme, fx. PKD og evt. HCM for nogle
racers vedkommende.
>Hvilke racer er bedst egnede som indekatte? Jeg kunne helst tænke mig store
>katte, men ikke langhårede.
Det du beskriver er en British Shorthair - indekatten over dem alle. Den er
korthåret og bevidst avlet på temperament og så er det een af de største
katteracer - en udvokset britehan kommer let op på 7-10 kg. Da vi gik fra
huskat til racekat i sin tid, brugte vi lang tid på at læse om racerne,
besøge opdræt og spørge ejere af forskellige racer og blev enige om at det
skulle være en brite. De er klippestabile, harmoniske, miaver stort set
ikke, er hyggelige og sociale uden at være klæbende og kontaktkrævende,
behøver ikke megen motion, ingen pelspleje, kan sagtens være alene hjemme
bare de er 2, bryder sig ikke om at klatre og om højder og er generelt meget
svære at hidse op.
> Hvordan skal jeg lede efter killinger? Sætter man annocer i avisen eller
> går man bare på jagt efter sedler på opslagstavlen i Netto? Findes der
> måske hjemmesider med opslag om køb/salg af katte?
Læs en masse om de forskellige racer. Når du har besluttet hvilken race du
vil købe, så tag et kig på den races specialklubs hjemmeside. Der kan du
finde en killingeliste med killinger til salg fra godkendte Felis Danica
opdrættere i dit område. Tag rundt til nogen stykker og kig på katte og
killinger. Pludselig står du med en killing i hånden som du bare MÅ eje. Tag
dig godt tid til at finde de helt rigtige killinger og den helt rigtige
opdrætter. Gå efter opdrættere der er godkendt af Felis Danica, som ikke har
alt for mange katte og hvor det virker som om der er ordnede forhold. Hvor
kattene virker sunde og livlige og hvor opdrætteren synes at det er en
selvfølge at der gentestes og vaccineres. Vælg en opdrætter der har råd til
at have permanent underskud på sit opdræt og stadig har økonomi til ikke at
gå på kompromis med kvaliteten på opdrættet. Hold dig fra "racekatte" uden
stamtavle eller katte med andre stamtavler end Felis Danicas.
Her er nogle nyttige links:
http://www.bb-klubben.dk/ - British Shorthair klubbens hjemmeside. Under
killingelisten kan du se hvilke killinger der er til salg lige nu.
http://www.darak.dk/ Dansk Racekatteklubs Hjemmeside - der kan du også se
killingelister under de forskellige racer.
http://www.felisdanica.dk/ Felis Danicas hjemmeside.
> Jeg får sikkert mange flere spørgsmål, men det var hvad jeg lige sad med
> nu.
Bare spørg løs!
Med venlig hilsen
Gainsbourg