> bettina skrev:
Majbritt skrev
jeg kan jo
> > kun tale for mig selv når jeg siger dette, men jeg tænker jo stadigvæk på
> > hvad der skete, og mener at det er for dårligt at Anita ikke har fortalt
> > hvad der skete...hun har jo svaret ( også efter hun har mistet sin
> > farfar )
> > at hun vil vende tilbage med et svar.
> > Så kan det godt være at du og andre herinde synes jeg er en følseskold
> > skid,
> > det må i jo have jeres mening om, men det er over fjorten dage siden, og
> > efter min mening kunne Anita godt have brugt to minutter på de mennesker
> > som
> > sad en sen aften og hjalp hende og veninden.
> >
> > Majbritt
> >
> >
> det kunne jo være hun ikke har fået snakket med veninden der havde
> killingen. og derfor ikke ved hvordan det går.
>
> hilsen bettina der også er utrolig harm over at majbritt ikke kan lade folk
> sørge over et familiemedlem som ikk er her mere.
>
>
Kære venner, lad os nu ikke skælde hinanden ud.
Jeg mistede selv for et par år siden mit allernærmeste familiemedlem
(nærmest eneste tilbageværende), der samtidig var en fortrolig ven.
Alligevel er det utroligt, hvad der kræves af een, af obs på tusind
praktiske ting, mens man nærmest er i chok.
Så I har alle ret, synes jeg.
Anita har måske end ikke set på NG/hjemmesiden siden da. Men hun fik
megen og prompte hjælp, lige til tilbud om KMC mælk "midt på svarte
natten". Det ville ikke tage hende 2 minutter at melde tilbage, og det
ville være rart.
Der blev forventet/krævet langt mere, og langt mere urimelige ting af
mig, umiddelbart efter min mors død. Også af mennesker, der sagde, at
'de vidste da godt, hvordan det var, for de havde mistet deres morfar'
osv osv.
Men det er forskelligt, hvordan vi mennesker reagerer, og hvormeget, vi
kan overkomme.
Der findes 'hovedløse' mennesker overalt, og Anita har måske glemt alt
om os, nu, hvor venindens kat har fået hjælp - så er den potte måske ude
for hende.
Nogen mennesker ser man kun, når de har brug for hjælp...
Men det er i nødens stund, man kan kende sine venner - og der er kattene
imellem, de kære dyr.
Lad os hjælpes ad, og have tålmodighed med hinanden.
Måske hører vi aldrig fra Anita - men har god samvittighed ved at have
hjulpet en lille kat, uanset, hvordan det gik.
Med venlig hilsen - også til alle jeres katte
Siri, og Gia gissemis
- Tøm kattebakken ved privat svar
Postet fra
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk