/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Medlidenhed skaber samfundsskitzofrenien
Fra : Bo Warming


Dato : 28-04-07 23:24

Medlidenhed skaber samfundsskitzofrenien



Ekspertvældet vil gerne indbilde befolkningen af flere bevilginger til
psykiatri gir færre forbrydere, og at psykose er en sygdom, som der er
tekniske løsninger på.

I hovedsagen er det to store slags sindsyge, depression og skitzofreni.

Depression rammer de der har nederlag og fortrænger dem indtil oplevelsenf
nedtur bliver eksplosiv i underbevidstheden og opsparet dårligt humør bliver
samlet i mega-nedtur.

Skitzofreni er om den splittelse som alle civiliserede lever med, og som er
spredt tyndt over alle, men nogle særlig typer har lægernes opmærksomhed.

Når folk ikke skal løse deres problemer selv, men nogen har medlidenhed med
dem og hjælper, så lærer de ikke at udvikle sig, og de bliver dumme eller
splittede.

På et frit marked er der altid udfordringer, og man kan vælge og vrage
mellem jobs og finde noget der gir resultater for denne person.

Man kan gradvis øge sværhedsgraden og vokse med opgaven.

Men melidenhedshjælpen smider grus i maskineriet og umyndiggør og gør livet
let, hvor det burde være svært, og pludselig havner man i sværhed, der så er
uoverkommelig, og man knækker nakken på problemet og fortvivles.

Den, der er berøvet udbud og efterspørgsel automatikken, bliver let lokket i
faldgruber som skaber kriser og frister til kriminalitet eller på anden vis
gør til afviger, der kan sammenligned med sygdom.




 
 
Martin Larsen (29-04-2007)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 29-04-07 00:50

On Sun, 29 Apr 2007 00:24:08 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

>Medlidenhed skaber samfundsskitzofrenien
>
>
>
>Ekspertvældet vil gerne indbilde befolkningen af flere bevilginger til
>psykiatri gir færre forbrydere, og at psykose er en sygdom, som der er
>tekniske løsninger på.
>
>I hovedsagen er det to store slags sindsyge, depression og skitzofreni.
>
>Depression rammer de der har nederlag og fortrænger dem indtil oplevelsenf
>nedtur bliver eksplosiv i underbevidstheden og opsparet dårligt humør bliver
>samlet i mega-nedtur.
>
>Skitzofreni er om den splittelse som alle civiliserede lever med, og som er
>spredt tyndt over alle, men nogle særlig typer har lægernes opmærksomhed.
>
Du har glemt manien som ofte er depressionens følgesvend.
Rene manikere hører man sjældent om - måske fordi de ikke registreres.

Og måske kan man tale om en misbrugertype som lever hele livet på
stoffer fx alkohol, speed, nervepiller eller morfin. Det kan være
angst eller angst for tomhed.

Mvh
Martin

Bo Warming (29-04-2007)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 29-04-07 17:24

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:rqm733lns3bhm50avnp0grrenfrdijeia6@4ax.com...
> Og måske kan man tale om en misbrugertype som lever hele livet på
> stoffer fx alkohol, speed, nervepiller eller morfin. Det kan være
> angst eller angst for tomhed.


Den utopia-drøm jeg har er om markedsfrihed, der skaber meningsfulde job til
alle, så folk ikke bliver splittede -

- og så de får aktivitet og resultater, så deres sind ikke splittes.

Det er klogt, når du tilføjer rusmiddel-misbrugerne som en vigtig gruppe
tabere, der skabes af medlidenhedens ynk, lovjunglens hersen og misundelsens
had - af velfærdsstatens formynderi.



Alligevel ser jeg splittelse, der skaber sygdom , som værre end narko og
sprut. Der er trods alt lidt højdepunktsoplevelse i rus. Og det gir nok mere
livskvalitet end de højere uddannelser, siden staten er så ivrig efter at
bekæmpe denne konkurrent til skolerne.



I dag skriver antropologen Rane Willeslev i Politiken om de
meskalin-svampe-spisende sibiriske stammer, der har en masse selvmord, og
ikke ser nogen skam i det.



Jeg tror, at vi tilsvarende skal se på det kriminelle rusmiddelmisbrug som
en bevidst "Lev stærkt, dø ung strategi, og lade folk "være deres egen
ulykkes smed". At underkaste psykiatriske patienter tvang pga
selvmordsrisiko, er også en fejl, ligesom barmhjertighedsdrab bør
legaliseres.




Martin Larsen (29-04-2007)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 29-04-07 18:41

On Sun, 29 Apr 2007 18:23:45 +0200, "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote:

>"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:rqm733lns3bhm50avnp0grrenfrdijeia6@4ax.com...
>> Og måske kan man tale om en misbrugertype som lever hele livet på
>> stoffer fx alkohol, speed, nervepiller eller morfin. Det kan være
>> angst eller angst for tomhed.
>
>
>Den utopia-drøm jeg har er om markedsfrihed, der skaber meningsfulde job til
>alle, så folk ikke bliver splittede -
>
>- og så de får aktivitet og resultater, så deres sind ikke splittes.
>
>Det er klogt, når du tilføjer rusmiddel-misbrugerne som en vigtig gruppe
>tabere, der skabes af medlidenhedens ynk, lovjunglens hersen og misundelsens
>had - af velfærdsstatens formynderi.
>
>
>
>Alligevel ser jeg splittelse, der skaber sygdom , som værre end narko og
>sprut. Der er trods alt lidt højdepunktsoplevelse i rus. Og det gir nok mere
>livskvalitet end de højere uddannelser, siden staten er så ivrig efter at
>bekæmpe denne konkurrent til skolerne.
>
>
>
>I dag skriver antropologen Rane Willeslev i Politiken om de
>meskalin-svampe-spisende sibiriske stammer, der har en masse selvmord, og
>ikke ser nogen skam i det.
>
Ja, der er megen neurotisk dødsangst for at møde verden hands on i den
moderne velfærdsmisfosterstat.
>
>Jeg tror, at vi tilsvarende skal se på det kriminelle rusmiddelmisbrug som
>en bevidst "Lev stærkt, dø ung strategi, og lade folk "være deres egen
>ulykkes smed". At underkaste psykiatriske patienter tvang pga
>selvmordsrisiko, er også en fejl, ligesom barmhjertighedsdrab bør
>legaliseres.
>
Det er blot at sælge sovepiller uden recept.

Mvh
Martin

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408903
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste