Troels Plougmann-Olsen skrev:
Hej igen!
Det glæder mig MEGET at du ikke blot stadig skriver herinde - hvilket
jeg således tolker som om at det dog altså ikke lykkedes mig at "skræmme
dig helt væk herfra" med mit uheldige "stunt" - men dertil også at du så
åbent besvarer disse ret nærgående spørgsmål, så vi andre ligesom kan
"få de manglende brikker på plads" for derved bedst muligt at kunne
forsøge at hjælpe dig, så godt vi ellers måtte kunne.
Der er lige et par formalia, vi skal have styr på: Nu kan jeg ikke huske
om du er helt ny her i gruppen, men vi har faktisk et - dog næsten
glemt? - "formelt sæt spilleregler", i form af vor såkaldte "fundats",
som du kan læse her:
http://usenet.dk/grupper.pl?get=dk.livssyn.kristendom
På dèn baggrund KAN det måske nok givetvis på et tidspunkt være, at vi
strengt taget bliver så "irrelevante" for gruppen her, hvis vi skulle
ryge helt væk fra det specifikt Kristendomsrelaterede, du dog kommer her
for, og således i hvert fald formelt BURDE overveje at rykke
diskussionen over i en anden dertil indrettet parforholds- eller
samlivs-relateret gruppe.
(Jeg synes dog bare ikke umiddelbart om udsigten til muligvis at skulle
"hale" dig og ikke mindst dine trods alt ret sårbare intime,
privatlivsmæssige betroelser over i dk.snak.seksualitet, der altså
desværre i sagens natur både kan være et ret "råt kødmarked" og næppe et
sted, hvor jeg selv ville skulle udstille mit privatliv i alt for
nærgående detaljer: Nu skal JEG jo nødigt gå din kedelige svigermor i
bedende og spille nedladende patroniserende og overbeskyttende over for
dig - jeg er i øvrigt selv kun 29 - men dk.snak.seksualitet har jo altså
desværre nok et vist naturligt "appeal" for nogle...æhm...måske lige
knap så heldige typer: bare fordi du vil høre lidt om Kristendom, skal
du jo vel forhåbentlig heller ikke ligefrem "kastes for løverne", om jeg
så frækt og drillende må sige dèt om deltagerne dér!
Nuvel, jeg vil lige gennemgå dine svar ganske kort og stille FORELØBIGE
FORSLAG til, hvordan du eventuelt måtte kunne tackle dem...
>> - Hvad er jeres respektive alder (er f.eks. pigen meget ung, siden
>> moderen har denne udstrakte magt over hende?)
>
> Jeg er 21, hun er 16 (og nu gider jeg ikke høre noget om aldersforskel.
> Er det voldsomt når vi er begge er 40 år ældre)?
Jaså, det anede mig: Det har måske nok sin del at skulle have sagt at du
jo er en smule ældre end hende, men jeg har selv med al mulig ellers nok
så opbudt "påtagen moralisme" ALVORLIGT svært ved at se noget større
problem, for så vidt at pigen jo immervæk er 16 (og således
"buksemyndig") ganske ligesom aldersforskellen mellem jer bestemt ikke
ligefrem er påfaldende stor.
(Hvis du derimod havde været omkring min egen alder, altså ca. 30 eller
derover, ville det sandsynligvis nok kunne have virket som anstødeligt
"kuvøserov" af den mere klamkedelige slags, men jeg kan såmænd kun blive
lettere nostalgisk "småmisundelig" på dig over at komme sammen med en
sød og sikkert ganske veludviklet 16-årig pige end på nogen måde at
opfatte dig som et såkaldt "svin", hvis du forstår mig...)
Tværtimod kan jeg sagtens forestille mig, at I måtte være et rigtigt
godt og harmonisk par, for så vidt at man jo netop ustandseligt og
konstant som ung skoleknægt evigt og evindeligt er blevet revet de
jævnaldrende pigers påståede "kønsmæssigt betingede suverænt overlegne
aldersmodenhed" i næsen. Ud fra dèn opfattelse matcher I vel måske
således helt perfekt?
I øvrigt kunne man jo måske nok påfaldende polemiserende fristes til
ganske troskyldigt at prøve at spørge din kære kristne svigermoder, hvor
gammel hun mon selv tror at for eksempel Maria og Josef var, da de - om
end måske lettere "mirakuløst uforskyldt" - i sin tid blev forældre for
første gang:
(Lur mig, om de var ret meget ældre og om der ikke også netop skulle
vise sig at være en ganske nøjagtigt tilsvarende aldersforskel mellem de
to, HVIS da ellers man på nogen måde kunne finde en plausibel
dokumentation, der dog desværre IKKE findes i NT-kilderne!
)
>> - Kan din kæreste - ligesom moren - betegnes som værende "religiøs"?
>
> Både og. Hun er der mest af pligtfølelse overfor sognet. Det bibelske
> budskab er til hendes mor.
Aha. Men din kæreste har vel da forhåbentlig ingen "religiøse skrupler"
med at have et kæresteforhold til dig?
(Jeg vil altså virkeligt forbandet nødigt snage uretmæssigt, men nu er
der vel forhåbentlig ikke nogle af disse temmelig dobbeltmoralske,
amerikanske "ingen ('rigtig') sex før ægteskab"-doktriner inde over?)
>> - Hvad var dit problem med pigens veninde egentlig?
>
> Venindesnak som jeg aldrig bliver klog på. Har taget en snak med
> veninden her midt i stormen, og fået snakket ud.
>
> Problemet var at veninden ret ofte snakker om alle de fyre hun "filler"
> rundt med, og jeg kan ikke se hvorfor min kæreste skal have interesse i
> historierne, når hun jo allerede _er_ optaget, og ikke bør "opfordres
> indirekte" til at følge venindens livsstil.
>
> Men har efterhånden forstået at sådan er venindesnak bare.
Nåja, mange mænd praler da også ret drengerøvsagtigt af deres
"erobringer" over for hinanden, også selv om de selv måtte være
notoriske serielmonogame singlescorekarle, som således måtte sidde i
selskab med fyre i faste forhold.
Den slags må du vel da også selv have oplevet?
>> - Er din svigermoder virkelig SÅ alarmerende fundamentalistisk at hun
>> ligefrem direkte lægger /religiøs/ argumentation (såsom
>> Bibelskriftsteder) som en slags postuleret "objektiv" grund for at
>> ville holde jer adskilt?
>
> Nej.
Godt, så står det måske alligevel ikke helt så galt til, som man måske
måtte kunne frygte.
>> - Eller er hun "bare" sygeligt overbeskyttende og dominerende over for
>> din kæreste af helt andre mere eller mindre uforståelige, og under
>> alle omstændigheder dybt ulykkelige årsager?
>
> BINGO!!!
Surt...
>> - I så fald, hvad er det mon så, hun måtte mene at skulle "beskytte"
>> sin datter fra i forhold til dig?
>
> Alle der kender hendes mor, ved at hun holder hende hjemme, for hvis
> Isabella ikke er hjemme, kan hun ikke fuldføre sine pligter i hjemmet
> (gøre rent over det hele, lave aftensmad til familie på 7 HVER aften,
> vaske tøj for dem alle, osv osv).
Har hun 4 mindre søskende? (Og har de - om jeg ellers må være så fri -
alle samme far, altså ham eksmanden?)
> Hvis Isabella ikke er der, må hun jo selv til at røre en finger i huset!
> (og det her er ikke bare skrevet af had til hende. Der er INTET
> modificeret i denne sørgelige sandhed)
Det lyder sørgeligt meget som en slags "Askepot og den onde
(sted)moder"-scenarie.
Jeg har desværre på egen hånd bevidnet noget påfaldende lignende, omend
dog måske "generationsforskudt" i min egen familie angående såvel min
faster og farmor samt i lidt "lettere" grad med min mor og mormor: Mine
kære bedstemødre (og må de ellers begge hvile i fred og tilgive mig at
jeg fortæller det her så åbent) var for at sige det mildt desværre nogle
afsindig stride strigler over for deres respektive døtre.
(Her skal lige nævnes at søskendefordelinge både i min faders og moders
barndomshjem - samt endda også i mit eget, for at det ikke skal være
løgn! - alle er storebroder/lillesøster-kombinationen.)
Og lige så meget som hhv. min onkel (som idag er en ganske veletableret
arkitekt) og min desværre forlængst afdøde far (som altså som
juristuddannet blev mellemleder i selveste det storstygge Skattevæsen,
hvor han fungerede indtil sin pludselige død i 1996) blev FORGUDET af
deres respektive mødre og tilsyneladende ikke kunne overforkæles, roses
og på snart sagt alle tænkelige måder bæres frem på hænder og fødder,
lige så fuldstændigt vanvittigt urimeligt - ja, åbenbart næsten direkte
hadsk? - blev min faster og mor omvendt-proportionelt behandlet af deres
respektive mødre: Deres ovenfra dikterede "formål i tilværelsen" var
tilsyneladende at "medforkæle" deres "dyyygtige" - men vist desværre
også ret husholdningsmæssigt dovne? - storebrødre, ("...der jo har så
TRAVLT med DERES meget VIGTIGE og FINE akademiske uddannelser, de små
pus",)i hvert fald indtil de åbenbart ud fra en så skræmmende perfid
patriarkalsk tankegang, at man ellers idag skulle tro det var løgn, selv
engang "forhåbentlig blev antaget af en ordentlig mand", de således fint
i tråd med deres hidtidige service-slaveri for storebrødre og andre
stoddere kunne bruge resten af deres liv på at forkæle, føde børn og
passe hus for...
Nuvel, så er der dog altså bare lige een selvklar forskel fra mine
iagttagelser i min egen familie her og så til din svigerfamilie, nemlig
at Isabella jo så vidt jeg ellers mener at kunne forstå er ÆLDSTE søskende?
Er der mon nogle snotforkælede småbrødre eller andre udvalgte
"yndlingskæledægger" blandt de mindre søskende et sted i baggrunden,
hvis ikke vi ligefrem skal tro at alle børnene over een kam behandles
brutalt som en anden slags "ubetalte husslaver" på en måde, som vel ikke
engang et rigtigt dumt præmiesvin ville så meget som overveje at byde en
af disse stakkels, systematisk rovdriftsudnyttede østeuropæiske
au-pairpiger ?
Det virker jo rent ud sagt snothamrende skævt at behandle sin
førstefødte, endsige blot noget barn i flokken på denne måde, ikke at
hun omvendt skal have forrang, men dèt der lugter altså nærmest at en
slags indebrændt had til den stakkels pige fra moderens side.
Men det KAN meget vel skyldes et ubændigt had til pigens far og/eller
måske omstændighederne, hun er kommet til verden under.
Nu er jeg selv født på et tidspunkt i 1970'erne hvor kirkebryllupper
nærmest var direkte "yt og ildesete" (hvilket nok må siges at have vendt
ganske gevaldigt i mellemtiden!), og hvor man ikke gik så meget op
formaliteter som at blive lovformeligt gift, endsige overhovedet
religiøst viet, før man fik børn: Det var mine forældre således heller
ikke, så jeg er altså sådan set selv født uden for ægteskab. For dog
yderligere at sætte trumf på, hvilken "bastard" jeg måske nok kan
betegne mig selv som, så havde min mor faktisk ganske kortvarigt været
gift med een af mine onkels gamle studenterkammerater, og de var altså
blevet separeret flere år før hun endelig mødte min far...
..../men/ hun og hendes fraseparerede mand havde vist altså bare liiiige
i skyndingen glemt opfølgende at gennemføre selve den egentlige,
lovformelige skilsmisse ved at udfylde og indsende selve
/skilsmissepapirerne/ i forlængelse af /seperationserklæringen/, så de
var altså teknisk set STADIG gift i juridisk forstand, også selv om
seperationen selvfølgelig klart af begge blev betragtet som en slags
"tidsubegrænset stand-by"-parkering af et ægteskab, der alligevel aldrig
ville blive seriøst genoptaget, om end jeg måske nok kunne mistænke min
mor for muligvis at have haft noget så afsindigt selvmodsigende som
visse "uformelle proforma"-fordele ved dengang stadig at kunne
præsentere sig som en myndig "/fru/ Wennerberg" i stedet for det måske
ret lillepigede "/frøken/ Johnsen" (det er muligvis også derfor, jeg
sjovt nok bærer min /mors/ efternavn, hvilket jeg har måtte forklare
MANGE gange...Ikke desto mindre er jeg altså således oprindeligt født
ind i et helt andet ægteskab, idet jeg jo set med juridiske briller
"naturligvis" måtte formodes at være søn af min mors fraseparererede
ægtemand. Sikke en ballade!
Nuvel, hvis vi muligvis kan sammenligne
>> - Har du mon "brudt nogle af hendes religiøse tabuer" ved måske at
>> have en såkaldt "SYNDIG livsførsel" og/eller har du i nogen som helst
>> andre sammenhænge end ved at stille dette "loyalitetsultimatum" kunnet
>> siges at være om ikke ligefrem "frygtindgydende farlig", så i hvert
>> fald ud fra almindeligt trølse småborgerligt middelklassesnobbede
>> betragtninger nedladende udnævnt til decideret "dårligt selskab" for
>> "hendes lille pige" på den ene eller anden måde, siden hun reagerer på
>> denne reaktionært-restriktive måde, der mest af alt minder om "den
>> umulige kærlighed" i Shakespeares go'e gamle tragedie "Romeo og Julie"?
>
> Nej. Af en 21-årig er jeg meget stille. Jeg hverken drikker eller ryger
> - så ingen "synder" dér.
Okay. Jeg er så selv muligvis til sammenligning en værre drukmås af en
pt. deltidserhvervsarbejdende 29-årig, "bravt syndende" studiebums med
specialeblokering...
>> - KAN det i allerværste fald - da man jo desværre også nødvendigvis må
>> overveje eventuelle rigtigt forbistret slemme "worst case"-scenarier
>> for at være velberedt - tænkes at din kæreste måske fra sin side
>> ganske "bekvemt" lader sig "dække ind bag moderen" fordi hun bare
>> måske ikke selv magter at konfrontere dig med beslutningen om at have
>> valgt /veninden/ frem for /dig/? KAN det - Gud forbyde det! - mon
>> således være at hun sandsynligvis foretrækker bare at "føje sin mor"
>> og på dèn måde lader sig trække passivt ud af dit liv i stedet for at
>> tage en eventuel konfrontation og "slå ordentligt op" med dig, om man
>> ellers kan bruge dèt ret mærkelige ordvalg?
>>
>> - Eller har I tværtimod - hvad jeg selvfølgelig håber for dig - stadig
>> een eller anden /gensidig/ villet "hemmelig kontakt", for nu lige at
>> vende tilbage til den romantiske "Romeo og Julie"-udlægning?
>> (Det latente problem her er nemlig omvendt, hvis slet hun ikke synes
>> selv at gøre noget som helst for at komme i kontakt med dig jvf.
>> ovenstående "worst case"-scenarie.)
>
> Hun trodser sin mor, og låner enhver mobil hos ven/veninde (hun har
> aldrig taletid på, for lommepenge får hun ingen af), og skriver til mig,
> at hun savner mig, elsker mig, og vil blive gammel med mig.
Okay, fint.
> Og netop det at hun trodser sin mor, beviser hvor villig hun er til at
> få det til at køre til stadighed.
>> - Eksisterer der overhovedet en blot endnu ikke nævnt svigerfar eet
>> eller andet sted i baggrunden, som måske måtte kunne være lettere for
>> dig at at tale "mand til mand" med, hvis altså ikke din kærestes
>> forældre enten er skilt eller moderen sørgeligvis måtte være enke?
>
> Svigerfar bor på Sjælland, fraskilt fra moderen som nu bor i det
> nordlige Jylland.
>
> Jeg er ikke sikker på jeg kan få hendes fars nummer, men jeg vil gøre
> forsøget. Det kan være han kan hjælpe mig.
>
> Han smuttede fordi moderen var for stor en mundfuld, simpelthen.
>
>> Du skal da i øvrigt lige have lidt skriftsteder, hvor det ærværdige
>> kristne centraltema "tilgivelse" helt eksplicit er formuleret, at
>> starte med:
>
> <cut>
>
> Tusinde tak!
Der er stof til eftertanke!
>
>> Uden kynisk beregnende at misbruge ovenstående skriftsteder til egen
>> foragtelige fordel, så skal du altså som sagt have en alvorlig
>> undskyldning for min modbydelige misforståelse af hele situationen i
>> indlægget før dette og da ikke mindst den ubehagelige
>> mistænkeliggørelse, som jeg således desværre i min dumme vildfarelse
>> fik forledt mig selv til at udsætte dig aldeles ufortjent for!
>> Undskyld, jeg beklager virkelig dybt, især hvis du således måtte være
>> blevet såret eller på anden vis skulle have følt din ære og integritet
>> krænket.
>
> Jeg må nok ærligt tilstå at jeg blev noget trist over at læse det,
> men... Det er menneskeligt at fejle!
- men en gudehandling at tilgive.
>
> Beklager iøvrigt at jeg ikke skriver nær så meget som du. Er meget
> imponeret over din velvilje til at lytte og hjælpe her, for jeg må
> virkelig tilstå at have brug for det!
>
> Troels
Okay, "Lad den, der er syndfri, kaste den første sten!" (som Jesus jo
så berømt skal have sagt det ifølge begyndelsen af Johannesevangeliets
kap 8, hvorved Han så bemærkelsesværdigt smukt redder en horanklaget
kvinde fra den Gammeltestamentlige, Moselovsforeskrevne
steningsdødsstraf: Hendes ellers ret ivrige bødler har trods alt
samvittighed nok til at erkende, at de lige netop IKKE (fuldstændig lige
så lidt som ALLE andre mennesker end Jesus som er ABSOLUT eneste
undtagelse herfra - og dèt gælder altså dermed således OGSÅ ellers nok
så "frelste og fromme kristne" af alle mulige denominationer og
retninger, herunder katolske paver, helgener, munke og nonner og mulige
andre "festlige" fundamentalisttyper!) - med nogen som helst ret kan
hævde sig "syndfri"! Han "benåder" hende netop ved at tilgive hende og
ellers formane hende til ikke at synde mere, hvorefter hun slippes fri.
Denne beretning har dog IKKE noget som helst med den populære "man skal
ikke kaste med sten, når man bor i et glashus"-talemåde, heller ikke
selv om princippet for så vidt synes at være den nogenlunde samme...)