/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
hvidt brød og kulhydrater
Fra : Jakob


Dato : 22-05-07 11:52

Hej!
Jeg zappede forbi GoMorgen Danmark på tv2 i går morges hvor en kvinde
gav tips til hvordan man kunne komme i bedre form osv. Jeg fik ikke
starten af interviewet med, men hun foreslog bl.a. at skære ned på
"...hvidt brød, ris og pasta.." da de indeholder mangle flere
kulhydrater end end man typisk har brug for.

Jeg kom til at tænke på hvorfor hun mon sagde _hvidt_ brød? Jeg har
været af den opfattelse at problemet med "hvidt" brød er at der ikke er
så mange fibre i som i groft brød - f.eks. rugbrød. Men er der også
forskel på indholdet af kulhydrater?

--
Jakob
- som spiser meget rugbrød

 
 
Ukendt (22-05-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-05-07 14:53

Jakob wrote:
> Hej!
> Jeg zappede forbi GoMorgen Danmark på tv2 i går morges hvor en kvinde
> gav tips til hvordan man kunne komme i bedre form osv. Jeg fik ikke
> starten af interviewet med, men hun foreslog bl.a. at skære ned på
> "...hvidt brød, ris og pasta.." da de indeholder mangle flere
> kulhydrater end end man typisk har brug for.
>
> Jeg kom til at tænke på hvorfor hun mon sagde _hvidt_ brød? Jeg har
> været af den opfattelse at problemet med "hvidt" brød er at der ikke
> er så mange fibre i som i groft brød - f.eks. rugbrød. Men er der også
> forskel på indholdet af kulhydrater?

Nej, indholdet af kulhydrater er sådan set det samme, altså hvis man regner
gram kulhydrat i forhold til gram brød.. Rugbrød indeholder ca 10 gram
kulhydrat pr 25 gram brød, fuldkornsbrød (og for så vidt også hvidt brød)
indeholder ca 10 gram kulhydrat pr 20 gram brød.
Det der gør forskellen er fibrene. De er med til at kulhydraterne optages
langsommere i blodbanen, og giver også en meget bedre mæthedsfølelse.
Kulhydraterne i hvidt brød er såkalde "simple kulhydrater", dvs at de er
letfordøjelige.
I groft brød, både fuldkornsbrød og rugbrød, er der tale om komplekse
kulhydrater, dvs. længere kæder af glucose (kemisk set), og disse kæder er
sværere for kroppen at nedbryde, det er det der giver mere stabilt
blodsukker og bedre mæthed.



Peter Westh (22-05-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 22-05-07 18:57

"Louise" <louise.krarupSNABELAprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:4652f5d7$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...

> Kulhydraterne i hvidt brød er såkalde "simple kulhydrater", dvs at de er
> letfordøjelige.
> I groft brød, både fuldkornsbrød og rugbrød, er der tale om komplekse
> kulhydrater, dvs. længere kæder af glucose (kemisk set), og disse kæder er
> sværere for kroppen at nedbryde, det er det der giver mere stabilt
> blodsukker og bedre mæthed.

Det er faktisk ikke korrekt. Der er ingen kemisk forskel på kulhydraterne i
hvidt og groft brød. I begge brødtyper er der hovedsageligt tale om
polysakkarider, altså komplekse kulhydrater.

Når groft brød alt andet lige mætter længere og bedre end hvidt brød skyldes
det fiberindholdet, som du jo også skriver. Og så er det jo også sundere af
mange andre grunde.

MVH

Peter



Jakob (22-05-2007)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 22-05-07 19:34

Peter Westh wrote:

> Det er faktisk ikke korrekt. Der er ingen kemisk forskel på kulhydraterne i
> hvidt og groft brød. I begge brødtyper er der hovedsageligt tale om
> polysakkarider, altså komplekse kulhydrater.

Så det vil sige at det, set fra et kulhydratperspektiv, er ligegyldigt
om man spiser groft eller hvidt brød? De indeholder lige mange?

> Når groft brød alt andet lige mætter længere og bedre end hvidt brød skyldes
> det fiberindholdet, som du jo også skriver. Og så er det jo også sundere af
> mange andre grunde.

Hvilke grunde er det? Jeg kender kun den med fiberindholdet, som jeg på
egen krop kan konstatere er en væsentlig faktor.

--
Jakob

Peter Westh (22-05-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 22-05-07 23:48

"Jakob" <jtonospam@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:46533827$0$21925$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

>> Når groft brød alt andet lige mætter længere og bedre end hvidt brød
>> skyldes det fiberindholdet, som du jo også skriver. Og så er det jo også
>> sundere af mange andre grunde.
>
> Hvilke grunde er det? Jeg kender kun den med fiberindholdet, som jeg på
> egen krop kan konstatere er en væsentlig faktor.

Jamen, fuldkornsbrød indeholder langt flere vitaminer og mineraler end brød
af sigtet mel. Det er ikke kun kliddet, der sigtes fra, men også kimen, der
rummer alt muligt godt.

Og så mætter groft brød mere, så det er sværere at komme til at spise for
meget. Og den enkelte brødskive vejer mere, hvilket betyder at det relativt
set kommer til at stjæle noget plads fra andre, ofte mere fedende fødvarer
(pålæg). Det er altsammen værd at tage med.

MVH

Peter



Ukendt (22-05-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-05-07 20:29

Peter Westh wrote:
> "Louise" <louise.krarupSNABELAprivat.dk> skrev i en meddelelse
> news:4652f5d7$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Kulhydraterne i hvidt brød er såkalde "simple kulhydrater", dvs at
>> de er letfordøjelige.
>> I groft brød, både fuldkornsbrød og rugbrød, er der tale om komplekse
>> kulhydrater, dvs. længere kæder af glucose (kemisk set), og disse
>> kæder er sværere for kroppen at nedbryde, det er det der giver mere
>> stabilt blodsukker og bedre mæthed.
>
> Det er faktisk ikke korrekt. Der er ingen kemisk forskel på
> kulhydraterne i hvidt og groft brød. I begge brødtyper er der
> hovedsageligt tale om polysakkarider, altså komplekse kulhydrater.
>
> Når groft brød alt andet lige mætter længere og bedre end hvidt brød
> skyldes det fiberindholdet, som du jo også skriver. Og så er det jo
> også sundere af mange andre grunde.
>
> MVH
>
> Peter

Der er da stadig forskel på kulhydrat-kæderne. Jo længere kæder, jo sværere
er de at nedbryde. Fibre er også kulhydrater med de er så komplekse at de
ikke kan fordøjes og optages/påvirke blodsukkeret.

Min baggrund for disse udtalelser er bl.a. at jeg er diabetiker, og der er
det vigtigt at vide præcis hvordan de forskellige kulhydrater påvirker
kroppen.

L



Peter Westh (22-05-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 22-05-07 23:42

"Louise" <louise.krarupSNABELAprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:4653445f$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
> Min baggrund for disse udtalelser er bl.a. at jeg er diabetiker, og der er
> det vigtigt at vide præcis hvordan de forskellige kulhydrater påvirker
> kroppen.

Det er jeg også

Og der er ingen tvivl om, at rugbrød giver en langsommere
blodsukkersstigning end hvidt franskbrød. Det skyldes bare ikke, at
kulhydraterne i rugbrød er mere komplekse. Jo, fibre er jo en skags
komplekse kuhydrater, men de bliver jo ikke fordøjet. De resterende
kulhydrater er, i det store og hele, de samme uanset hvor groft brødet er.

Da jeg blev diagnosticeret i 1992 blev jeg - ligesom dig formentlig - belært
om, at man kunne gruppere kulhydrater i monosakkarider, disakkarider og
polysakkarider. Monosakkarider gav størsts blodsukkerstigning, disakkarider
lidt langsommere, og polyerne gav den laveste og var dem, man generelt
skulle spise flest af. Af den grund blev jeg blandt andet rådet til at passe
på med frugt og mælk, der jo indeholder hhv. fruktose og laktose (begge
monosakkarider).

Nu er der sket rigtig meget i forskningen siden dengang. Er du bekendt med
begrebet Glykæmisk Index? Det er et mål for, hvor hurtigt en betemt mængde
kulhydrat fra et givet fødemiddel får blodsukkeret til at stige. Og når man
måler på det, så passer teorien om, at det er kulhydraternes kompleksitet
der afgør hvor hurtigt de optages, slet ikke. Laktose og fruktose giver
faktisk en meget lav og langsom blodsukkerstigning. Franskbrød, der mest
består af stivelse som er et polysakkarid, får blodsukkeret til at stige
næste lige så hurtigt som sukker (disakkarid). Pasta derimod, der består af
hvedemel præcis ligesom franskbrød, giver en ret langsom blodsukkerstigning
(til gengæld kommer man let til at indtage rigtig store mængder meget
hurtigt, det kender du sikkert). Og så videre.

Et absurd eksempel: I næsten ti år drak jeg æblejuice når jeg havde lavt
blodsukker, for det anbefalede min læge. Et blodsukkertilfælde varede så
gerne et kvarters tid med rysten og koldsved. Det var først da jeg læste om
det glykæmiske indeks, at jeg tænkte på at førsøge med sodavand i stedet.
Æblejuice indeholder mest fruktose, der giver lav blodsukkerstigning.
Sodavand indeholder sakkarose, som går næsten lige så hurtigt i blodet son
druesukker. Da jeg konfronterede min læge md min nyopdagelse fortalte hun,
at den overlæge der havde styret rigshospitalets diabetesenhed i en
menneskealder, ejede en æbleplantage...

Så det er slet ikke så enkelt som vi lærte. Hvor hurtigt kuhydrater optages
i kroppen afhænger af mange ting - deres kemiske form spiller ind, men det
gør fødevarens fysiske egenskaber også, såsom fiberindhold (især
vandopløselige fibre, som i bælgfrigter) og hvor groft det er (hele
hvedekerner giver lavere blodsukkerstiging end kerner malet til mel). Og i
øvrigt måltidets overordnede sammensætning. Store mængder fedt sænker
optagelsen af kulhydrater. Tandsmør sænker brødets glykæmiske indeks ( men
der er selvfølgelig andre gode grunde til ikke at putte tandsmør på brødet).

Bedste hilsner

Peter



Ukendt (23-05-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 23-05-07 15:51

Peter Westh wrote:
> "Louise" <louise.krarupSNABELAprivat.dk> skrev i en meddelelse
> news:4653445f$0$90262$14726298@news.sunsite.dk...
>> Min baggrund for disse udtalelser er bl.a. at jeg er diabetiker, og
>> der er det vigtigt at vide præcis hvordan de forskellige kulhydrater
>> påvirker kroppen.
>
> Det er jeg også
>
> Og der er ingen tvivl om, at rugbrød giver en langsommere
> blodsukkersstigning end hvidt franskbrød. Det skyldes bare ikke, at
> kulhydraterne i rugbrød er mere komplekse. Jo, fibre er jo en skags
> komplekse kuhydrater, men de bliver jo ikke fordøjet. De resterende
> kulhydrater er, i det store og hele, de samme uanset hvor groft
> brødet er.
> Da jeg blev diagnosticeret i 1992 blev jeg - ligesom dig formentlig -
> belært om, at man kunne gruppere kulhydrater i monosakkarider,
> disakkarider og polysakkarider. Monosakkarider gav størsts
> blodsukkerstigning, disakkarider lidt langsommere, og polyerne gav
> den laveste og var dem, man generelt skulle spise flest af. Af den
> grund blev jeg blandt andet rådet til at passe på med frugt og mælk,
> der jo indeholder hhv. fruktose og laktose (begge monosakkarider).
>
> Nu er der sket rigtig meget i forskningen siden dengang. Er du
> bekendt med begrebet Glykæmisk Index? Det er et mål for, hvor
> hurtigt en betemt mængde kulhydrat fra et givet fødemiddel får
> blodsukkeret til at stige. Og når man måler på det, så passer teorien
> om, at det er kulhydraternes kompleksitet der afgør hvor hurtigt de
> optages, slet ikke. Laktose og fruktose giver faktisk en meget lav og
> langsom blodsukkerstigning. Franskbrød, der mest består af stivelse
> som er et polysakkarid, får blodsukkeret til at stige næste lige så
> hurtigt som sukker (disakkarid). Pasta derimod, der består af
> hvedemel præcis ligesom franskbrød, giver en ret langsom
> blodsukkerstigning (til gengæld kommer man let til at indtage rigtig
> store mængder meget hurtigt, det kender du sikkert). Og så videre.
> Et absurd eksempel: I næsten ti år drak jeg æblejuice når jeg havde
> lavt blodsukker, for det anbefalede min læge. Et blodsukkertilfælde
> varede så gerne et kvarters tid med rysten og koldsved. Det var først
> da jeg læste om det glykæmiske indeks, at jeg tænkte på at førsøge
> med sodavand i stedet. Æblejuice indeholder mest fruktose, der giver
> lav blodsukkerstigning. Sodavand indeholder sakkarose, som går næsten
> lige så hurtigt i blodet son druesukker. Da jeg konfronterede min
> læge md min nyopdagelse fortalte hun, at den overlæge der havde
> styret rigshospitalets diabetesenhed i en menneskealder, ejede en
> æbleplantage...
> Så det er slet ikke så enkelt som vi lærte. Hvor hurtigt kuhydrater
> optages i kroppen afhænger af mange ting - deres kemiske form spiller
> ind, men det gør fødevarens fysiske egenskaber også, såsom
> fiberindhold (især vandopløselige fibre, som i bælgfrigter) og hvor
> groft det er (hele hvedekerner giver lavere blodsukkerstiging end
> kerner malet til mel). Og i øvrigt måltidets overordnede
> sammensætning. Store mængder fedt sænker optagelsen af kulhydrater.
> Tandsmør sænker brødets glykæmiske indeks ( men der er selvfølgelig
> andre gode grunde til ikke at putte tandsmør på brødet).
> Bedste hilsner
>
> Peter

Jeg kender godt til principperne i glykemisk indeks, men bruger det ikke. Er
aldrig blevet undervist i det på ambulatoriet, har kun lært om det i biologi
på HF.
Jeg foretrækker, langt hen ad vejen, at prøve tingene af på min egen krop.
Jeg kan måle mig til hvordan jeg reagerer på de forskellige ting, og ikke
alle reagerer ens.
Selvfølgelig er der nogle ting som jeg går helt udenom, mens jeg prøver
andre ting af, og så ved om det er noget jeg kan spise lejlighedsvis, eller
skal gå udenom.

Nu har jeg haft diabetes siden juni 1994, så har efterhånden lært hvordan
jeg reagerer på de fleste fødevarer.
Og selvfølgelig er jeg også gået ud fra diætistens anbefalinger, men i høj
grad også mine egne erfaringer.
For det kan godt være at diætisten eller lægen siger en ting om en fødevare,
men hvis min erfaring er en helt anden, så er det min erfaring jeg går ud
fra.

Vedr. den med æblejuice, vil jeg sige at jeg også bruger juice ved lavt
blodsukker. Den type juice der optages hurtigst er appelsinjuice.. Men det
var da et fint trick af lægen at anbefale øæblejuice, når han nu sel
vproducerede det
Desuden er æbler rigtig gode..

Ja, nu blev det lidt OT, men håber det går

Louise



Peter Westh (23-05-2007)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 23-05-07 21:41

"Louise" <louise.krarupSNABELAprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:465454cd$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg foretrækker, langt hen ad vejen, at prøve tingene af på min egen krop.
> Jeg kan måle mig til hvordan jeg reagerer på de forskellige ting, og ikke
> alle reagerer ens.
> Selvfølgelig er der nogle ting som jeg går helt udenom, mens jeg prøver
> andre ting af, og så ved om det er noget jeg kan spise lejlighedsvis,
> eller skal gå udenom.

Har det på nogenlunde samme måde. Jeg bruger i det store hele heller ikke
det gkykæmiske indeks til kostplanlægning. Jeg er efterhånden nået frem til,
at det vigtigste er at måltidet overordnet set er ordentligt sammensat og
afbalanceret - altså at der både er proteiner, grønt, kulhydrater og gode
fedtstoffer på tallerkenen. Mængden af kuhydrater er vigtigere end
kulhydratkilden fra et blodsukkerregulations-synspunkt.

Men jeg brugte GI til at aflære nogle af de fjollede ting, jeg lærte af
diætisten og af diabetetforeningen - såsom at frugt noget man skal passe på
med.

Bedste hilsner

Peter



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste