Hej
For omkring 1½ mdr. siden købte jeg en kastreret hankat fra Kattens
værn. Den er ca. 1 år. Når i har små børn vil jeg nok anbefale en ung
kat og ikke en killing. Den unge kat er mere rolig/stabil og kan selv
sige fra når den ikke vil mere, dvs. forsvinde et privat sted hen. I
lørdags supplerede jeg med en 12 uger gammel hun killing - lige siden
har der været gang i den. Min "gamle" kat nyder selskabet og allerede nu
ligger de og putter og slikker hinanden. Jeg bor i en to værelses
lejlighed og som alle siger, så er det både nemmere og sjovere med to
katte. Hvis i skal ud at rejse, er det også bedre at de har hinanden.
I kan sagtens starte med at få en kat, så kan i jo senere, hvis i har
lyst, få en til. Det kan give problemer at sætte to katte sammen, men
det kan også gå helt uden problemer - Det gjorde det for mig, bortset
fra et par nætter uden for meget søvn, men det er en anden historie og
et overstået kapitel, heldigvis. Jeg er ikke god uden min nattesøvn. :)
Det er vigtigt at have en kattebakke på et roligt sted, hvor katten
altid kan komme til. Jeg har en overdækket kattebakke, hvilket betyder
at der ikke er grus over alt. Jeg bruger selv fint klumpende grus - Det
kan kattene godt lide og det er nemt at holde bakken i orden.
Et klatre træ er et must, ellers bliver jeres møbler hærgede. - Det gør
de måske alligevel, men så kan i tage katten og flytte den hen til
klatretræet.
Mad og vandskåle - Jeg startede med plasticskåle, men har nu købt et par
små porselænsskåle i stedet for. Mine katte brød sig ikke om at drikke
af plasticskålen - måske smagte vandet af plastic?
Jeg har ikke brugt penge på dyre kattesenge, da kattene nok selv skal
bestemme hvor de vil sove. En væltet vasketøjskurv, et tæppe ovenpå
kommoden, stolen, sofaen, min seng, vindueskarmen, naboens altan o.s.v.
En transportkasse er også godt at have, hvis kræet skal til dyrlæge
eller med på tur. Min transportkasse står fast i stuen. Kattene har der
deres egen lille private hule og når de er der, har de helle. Ingen må
forstyre dem i kassen. Derfor er de heller ikke utryg ved kassen, når
turen går til dyrlægen.
Der findes mange katteforsikringer. På en oversigt jeg fik fra Kattens
værn er bl.a. nævnt: Dyrekassen Danmark (
http://www.dyrekassen.dk), Top
Danmark, Alm. Brand, Danica, Codan og Dahlberg/Kattens værn. Om det kan
betale sig og hvad det dækker ved jeg ikke meget om, men hvis andre ved
noget vil jeg meget gerne høre det.
Held og lykke med det.
\Katrine, Blip og Josefine
"Jan" skrev d. 04-07-01 07:40 dette indlæg :
> Hej med jer
>
> Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn på henholdsvis 1 og 4 år der
bor i en 3-værelses lejlighed, vi overvejer kraftigt at anskaffe os en
kat. Der er nogen der har sagt, at det er bedst at anskaffe sig 2 katte,
men det har vi på ingen måde plads, råd eller lyst til, så vi håber at
man godt kan lege med 1 kat.
> Nu vil vi gerne have en masse god råd, hvad her bedst - en han eller
hun ??
> Hvilke ting skal man sørge for ???
> Er der noget der hedder en katteforsikring, man måske kunne tegne så
det ikke blev så dyrt hvis katten bliver syg osv.....
>
> Ja alle gode råd modtages med kyshånd
>
> Mvh
>
> Jan
>
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"