Intelligens er om supermarked af udfordringer
Mozarts far skrev verdens første violinskole, - et epokegørende pædagogisk
værk, der udviklede spilleevne og musikforståelse og han gjorde sin søn
superkomponist og pianist/violinist i tidlig alder ved at de musikalske
udfordringer lå foran ham i stort tal, og han kunne vælge og vrage og
improvisere ved klaveret, og når lysten driver værket, så opstår genialitet.
Måske Wolfgang Amadeus som den superbt coachede søn hed, havde præcis samme
grå celler mellem ørerne som du og jeg - nul mutationer, nul arvelighed.
Hukommelse kaldes "lagrede tankespor" - softwiring af bløde tykke myelin
nerver, derevt. bliver til anderledes permanent hardwiring i hjernebarken -
der endnu mere end en computers harddisk er dynamisk og kræver
vedligeholdelse, måske via drømme - noget vi intet forstår om.
Intelligens er den kreative _kombinationsevne_ mht de huskede data, og er
dette lagret i skuffer og skabe, hylder og underafdelinger, så vi har hurtig
genfindelse i vort directory, så sker kombinationerne og simulationerne som
en leg, og overjeget kan hurtig udvælge, hvad skal eksperimenteres videre
med - med brug af visionær forestillingsevne.
Nietzsche mener, at det uhæmmede overmenneske, hvis moral kommer indefra, og
hvor lysten driver værket - "den dansende , leende løve" - vil spontant
udvikle en målrettet lykkeskabende kunstnerisk hukommelse, der giver så rigt
et liv som hans og Mozarts.
Men det intense liv har skyggesider, som ikke er sindsyge. De to genier (og
mange andre) døde ret tidligt, fordi de var i vane med - tror jeg - at få så
extreme, lykkelige højdepunktsoplevelser af egen skaberkraft, at da det blev
en NEDTUR, da de så småt omkring 40 års alderen var udbrændt og ikke havde
ny impulser fra underbevidsthedens kramkiste, hvormed de kunne berige verden
og dem selv.
Forklaringen er efter min mening den bedst mulige vedr også mange andre
kunstnere med tidlig død, eller sindsygperioder og lignende, fx Oscar Wilde.
|