Poul Nielsen wrote:
>
http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article289965.ece
>
> Og er venstrefløjen homofobisk og er det sandt bør han da gå af som
> statsmedister.
I kort form: Rager mig ikke, ja, og nej.
Jeg er fuldstændig tindrende ligeglad med mandens seksuelle overbevisning,
da vi netop er langt inde i privatlivssfæren her og dette spørgsmål vel ret
beset allerhøjst rager mandens kone, ligesom jeg da kan grine tørt af, når
erklærede venstreorienterede ruller sig ud som de-facto-hardcore-homofober
ved at ville piske en slags lynchstemning op over folks seksualitet: Dertil
kommer at jeg kun småleende og hovedrystende kan føle mig om end ærgeligt
bestyrket i min muligvis ret kedelige mandschauvanistiske fordom om at lige
netop bøsser - om overhovedet da ellers muligt? - synes ENDNU værre til at
rende med dårlig, latent destruktiv sladder om andre end de forvirrede,
fisselette-stereotype fruentimmere, de af een eller anden - for mig at se i
øvrigt helt åbenlyst paradoksal og uforståelig - årsag åbenbart har så
fandens travlt med at imitere på det konkrete kønsrollemønsterplan.
(Jeg skal dog selvfølgelig lige straks for en god ordens skyld indskyde, at
jeg skam kun har al ærbødig respekt til overs for for stærke, selvstændige
kvinder og ligeledes selv- og seksualitetsafklarede homoseksuelle, men at
jeg dog altså bare ikke lige magter de mere anstrengende trivielle
tegneserietyper af hver sin respektive slags: Det handler altså nu engang -
ligesom med alle andre mennesker, man omgås - om vedkommendes PERSONLIGE
menneskelige kvaliteter og ikke om sækundære, overfladiske egenskaber, da
ISÆR ikke når folk i disse to grupper ofte kører sig selv fast i karrikeret
"dårlig dulle-stil" eller andre oplagte "offer-roller"!
)
Okay, nu HAR nogle usikre homoseksuelle vel nok også en oplagt /plausibel/ -
men dog bestemt ikke på nogen måde synderligt tiltalende - egeninteresse i
at plante og formidle denne slags mere eller mindre ubegrundede rygter om
stort set alle kendte mennesker, idet de åbenbart må mene at det på een
eller anden mærkelig måde skulle legitimere deres egne "småsære" seksuelle
tilbøjeligheder at nogle af "de rige og berømte (og åbenbart endda også
allerhelst kongelige)" således skulle være en slags "hemmelige
medsammensvorne" á la Frimurerloge-dyrkeri.
Dog er det mig alligevel så meget desto mere svært at forstå at man i
homoseksuelle kredse ikke nøjes sig tilfreds med denne søgte "kultiske
viden", men tværtimod forfalder til udtalt intrigant "bitch-mentalitet", der
vel - om noget sted overhovedet ellers - må siges at høre hjemme som
beklageligt bivirkningsfænomæn i rærlige "Robinson"-realityshows eller hos
kyniske kvinder i kriminalforsorgsregi, når man i dèn grad går efter at
jorde folk så nedrigt og "u-gentlemanagtigt", som tilfældet synes at være...
Man må jo ligesom prøve tage folk med den slags platte, privatlivskrænkende
påstande på præmissen og pædagogisk provokere dem til at tænke tanken fuldt
ud ved afslappet at spørge:
1) "Ja, sikkert...Og?"
2) "Hvad så, hvis du virkelig skulle have ret i din relativt ufunderede
påstand om at hin berømte "person X" skulle være homoseksuel?"
3) "Hvem rager det egentlig, når det kommer til stykket? Vedkommendes
ægtefælle, som jo allerede som regel allerede insinueres at kende til
"problemet" og endda aktivt skulle forestilles at "dække over vedkommende"?"
4) "Er der i så fald overhovedet noget som helst egentligt "problem"?"
Hvis een eller anden homoseksuel stodder virkelig måtte formå at kunne opnå
"the best of both worlds" ved på den ene side at have et relativt trygt og
borgerligt familieliv med samværet med kone og børn og i stedet for
proverbielt "at stikke af med sekretæren" måtte have en ret specifik seksuel
trang, konen i kraft af sit køn - og trods nok så ophøjet kærlighed på et
blot anderledes niveau - bare ikke måtte kunne forløse hos ham, så skulle
jeg da være en grimt selvindbildt pseudomoraliserende stodder for ikke at
ville respektere en sådan "gentleman-agreement".
(Dog rejser sig altså alligevel eet uvilkårligt problem, når det kommer til
det bredere familieliv: Nemlig hvor længe - hvis da overhovedet i første
omgang? - noget sådant i så fald vil skulle skjules for børnene: På den ene
side kan jeg pweaonligt på ingen måde bifalde at man skulle lade sin børn
leve i sådan en løgn, men på den anden side kan man jo heller ikke med nogen
som helst ret overhovedet tillade sig at komme styrtende ind fra højre som
en anden pseudo-talebaner - sådan lige apropos: Ka' I huske John Walker
Lindh? - og blande sig i voksne menneskers privatliv...)
Hvis jeg dertil skal blive rigtigt modbydelig fræk og i øvrigt forblive min
efterhånden smådårlige vane med at udbrede mig om religiøse spørgsmål
herinde ved her at inddrage sådan noget som søgt "kristelig etik" på denne
latente problemstilling, så er det for alvor oplagt at diskutere den
proverbielle "splinten i øjet"-mekanisme her, ved køligt at spørge:
"Ja, okay, du mener altså på et faretruende vagt grundlag at /vide/ at
vedkommende skulle være homoseksuel, hvilket tilsyneladende ud fra den måde,
denne påstand præsenteres på, skulle opfattes som 'dybt
grænseoverskridende'. Javel, så!
Ikke desto mindre render du altså nu selv aktivt rundt om 'skænder blusel'
(på nutidsdansk: krænker andre folks blufærdighed, her om den implicit
antydede, absolut privatlivsmæssige indforståethed mellem de to absolut
eneste /retmæsssigt/ involverede parter, nemlig "person X" og ægtefællen) på
ikke bare een person, men dertil også vedkommendes ægtefælle, og dèt altså i
et spørgsmål hvor der - moralsk set i hvert fald - IKKE er tale om at vor
'person X' så at sige 'bedriver hor' (altså foretager sig for ægtefællen
HEMMELIGE sidespring), men tværtimod lever i et ellers både godt og på mange
måder stadig meningsfyldt forhold med sin ægtefælle. Derfor er det mig
oplagt at spørge dig, om det måske ikke snarere er DIG end denne muligvis
nok så ophøjede og åbenbart afsindigt interessante 'person X', du jo
tydeligvis finder en vis perfid selvtilfredsstillelse i lystigt og tankeløst
at sladre nedværdigende om, der om nogen måtte kunne siges at have et
egentligt 'moralsk problem'?"
Altså: For så vidt at en gift person måtte have affærer (uanset om det så
principielt måtte være specifikt homoseksuelle æffærer) OG har sin
ægtefælles fulde accept heraf, så KAN jeg vitterligt ikke se, hvad Fanden
det overhovedet måtte rage nogen som helst andre.
(Hvis vi da lige skærer til benet og snakker dagligdags /dennesidigt/, i
hvert fald!
)
--
Mvh
Anders Peter Johnsen