/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Fødsels-forberedelse ;)
Fra : mfn


Dato : 15-04-07 15:36

Min hun mis ser noget tyk ud på maven, jeg tror hun har noget i ovnen ;)

Hvilke forberedelser bør jeg gøre inden "dagen"?



 
 
Tove Krieger (15-04-2007)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 15-04-07 20:24

In news:4622386f$0$52105$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
mfn <jadahva@hotmail.com> typed:
> Min hun mis ser noget tyk ud på maven, jeg tror hun har noget i
> ovnen ;)
>
> Hvilke forberedelser bør jeg gøre inden "dagen"?


Der står noget om det hos netdyredoktor:

http://www.netdyredoktor.dk/sw15224.asp

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Claudia Mørk (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Claudia Mørk


Dato : 16-04-07 08:57

Hey!

Bella fik selv killinger for 3 uger siden, og hun var førstegangsfødende og
jeg skulle være "jordemor" for første gang. Så jeg læste alt jeg kunne finde
på nettet, og som Tove har skrevet, så er der en masse godt på
netdyredoktor.dk.

Jeg vidste heller ikke at Bella ventede killinger før ca. 17 dage før hun
fødte. Der kunne jeg mærke dem vælte rundt i hendes mave - hvilket er helt
fantastisk, jeg kunne slet ikke lade hende være. Hun var da blevet større om
maven, men først da jeg mærkede killingerne, var jeg helt sikker. Så jeg
lavede en fødekasse af palle-sider og introducerede hende for den. Og lige
meget hvor længe man prøver at få hende til at acceptere den, er det ikke
sikkert at det er der hun føder. Bella fødte den første ved siden af en dør
til vores fyrrum, f.eks.

Du ved, at det er ved at være tæt på (1-3 dage) når hun begynder at kalde -
miaver hele tiden - og når hun begynder at lede efter steder at gemme sig.
Sådan var det i hvert fald her. Bella gik rundt og kaldte mens hun prøvede
at klemme sig ind under div. reoler, hvor hun overhovedet ikke kunne være.
Jeg sørgede for at hun ikke havde adgang til nogle skabe, for det er ikke
sikkert de giver lyd fra sig når de føder. Og soveværelset er der ingen af
vores katte der har adgang til (hunden skal være derinde om natten og hunden
og kattene kan ikke helt enes endnu). Men så var der jo bare et sted mindre
hun kunne gemme sig. Jeg var en rigtig hønemor, jeg fulgte efter Bella stort
set hele tiden, den sidste uge af graviditeten - stod op om natten og sådan.

Plukveer kan ses når hun ligger på siden - så ser der ud som om hun har
kramper i bagbenene. Bella havde plukveer de sidste 10 dage inden fødslen.
Veer kan man ikke rigtigt se, de ligner i princippet bare plukveer - men
efter nogle kattefødsler lærer man nok at skelne dem Men når hun får
presveer, så skriv ned hvad tid hun får den første presvé - hvis du altså
opdager det. Den første killing skal helst være født inden for en time efter
den første presve. En presve ligner voldsomme kramper i maven - det kan godt
se lidt voldsomt ud, men Bella lod sig slet ikke mærke af det.

Det blev et langt indlæg, jeg ved det - men jeg kan huske hvor meget info
jeg selv søgte da jeg stod i situationen. Og selvom jeg fik mange gode
infos, synes jeg ikke jeg var helt klar til den opgave alligevel - så var
det godt at Bella var Men ellers: Glæd dig! Det er en helt fantastisk
oplevelse! Og ny killingerne, de vokser alt for hurtigt... mine er som sagt
3 uger nu, de er begyndt at gå (vrælte), lege og vaske sig selv, og jeg
nyder at følge dem hver dag!

Håber det hjalp dig lidt på vej..

Claudia


"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:46227be3$0$14004$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> In news:4622386f$0$52105$edfadb0f@dread11.news.tele.dk,
> mfn <jadahva@hotmail.com> typed:
>> Min hun mis ser noget tyk ud på maven, jeg tror hun har noget i
>> ovnen ;)
>>
>> Hvilke forberedelser bør jeg gøre inden "dagen"?
>
>
> Der står noget om det hos netdyredoktor:
>
> http://www.netdyredoktor.dk/sw15224.asp
>
> --
> Venlig hilsen Tove
> Beware of people who dislike cats
>



mfn (16-04-2007)
Kommentar
Fra : mfn


Dato : 16-04-07 10:15

>
> Håber det hjalp dig lidt på vej..

Tak for beskrivelsen af din oplevelse.

Så jeg bør altså have en slags kasse og så blot håbe at hun gør det der? Jeg
er jo ikke hjemme hele tiden så jeg aner jo ikke om jeg overhovedet er
hjemme eller på arbejde når det sker.

Og ellers skulle det gå helt af sig selv? De finder selv ud af at komme til
at patte og det hele? Det er hendes første gang og hun er først lige fyldt 1
år...



Claudia Mørk (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Claudia Mørk


Dato : 16-04-07 10:29

Jeg var selv sindssygt bekymret for Bella - både fordi hun kun er 1½ år og
fordi det var hendes første gang. Men hun klarede alt selv.. Den første
killing var hun dog lidt længe om at vaske i ansigtet, så der hjalp jeg til
med et frotté håndklæde så den kunne komme af med alt det slim der var
omkring næsen. Jeg tror ikke helt hun først forstod hvad der var der kom ud
af hende. Men ellers klarede hun alt selv - bed navlestrengen over, spiste
moderkagen osv.. Og killingerne - de leder indtil de finder mælkebaren, det
er sikkert!

Jeg ville dog være lidt opmærksom på killingernes størrelse og vægt. Der er
mange ting jeg vil gøre anderledes næste gang Bella skal have killinger: Jeg
har købt en brevvægt til næste gang, så killingerne kan blive vejet 2 gange
dagligt. Havde jeg bare haft den fra starten af, havde jeg måske opdaget at
den ene af hendes killinger ikke fik nok at spise - den døde nemlig efter 4
dage. Jeg vil klippe Bellas pels lidt ned på maven, for det kan godt være
svært for de små at finde vej i den jungle (hun er en norsk skovkat/maine
coon).

Der _kan_ opstå komplikationer: Killingen kan ikke komme ude, den sidder
fast, der er killinger inde i hende som ikke bliver født osv osv... men det
sker gudskelov sjældent. Dog sker der ikke noget ved at være opmærksom

Nogle katte er meget opmærksomhedssøgende når det er ved at være op over -
og også bagefter -, så det ville jeg også være opmærksom på - så du kan være
i nærheden. Ellers er det bare at sørge for at den nybagte missemor får så
meget ro som muligt, så hun kan koncentrere sig om at fodre de små. Bella
kom først ud fra værelset - ja, hun er priviligeret, hun har et helt værelse
for sig selv - da der var gået ca. 14 dage.. Ellers havde hun kun haft
menneske kontakt når hun fik besøg (som var ca. 1 time om dagen).

Nå, men Miv - vore anden hunkat - venter nok også killinger om ca. 3 uger -
så der bliver liv og glade dage her! Godt vi bor langt ude på landet og
æææææælllllsker katte

Claudia

"mfn" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46233e83$0$13683$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >
>> Håber det hjalp dig lidt på vej..
>
> Tak for beskrivelsen af din oplevelse.
>
> Så jeg bør altså have en slags kasse og så blot håbe at hun gør det der?
> Jeg
> er jo ikke hjemme hele tiden så jeg aner jo ikke om jeg overhovedet er
> hjemme eller på arbejde når det sker.
>
> Og ellers skulle det gå helt af sig selv? De finder selv ud af at komme
> til
> at patte og det hele? Det er hendes første gang og hun er først lige fyldt
> 1
> år...
>
>



mfn (16-04-2007)
Kommentar
Fra : mfn


Dato : 16-04-07 11:38



> Nå, men Miv - vore anden hunkat - venter nok også killinger om ca. 3
uger -
> så der bliver liv og glade dage her! Godt vi bor langt ude på landet
og
> æææææælllllsker katte

Nå men vi satster da på hun klarer sagerne selv så ;) Hvor mange får de
egenligt normalt? Jeg skal jo have fundet nye ejere på et tidspunkt ;)



Gainsbourg (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 16-04-07 12:43

> Nå men vi satster da på hun klarer sagerne selv så ;)

Det kan man desværre ikke altid regne med. Regn som udgangspunkt med, at hun
klarer det selv, men hav i baghovedet at det kan blive nødvendigt med hjælp
og hav nummer på lokal dyrlæge, samt nærmeste døgnåbne dyrehospital klar.
Katte føder ofte om natten eller meget tidligt i morgen timerne.

Føl ofte igennem i hendes fødekasse eller der hvor hun ligger, om der er
lidt vådt. Når vandet er gået skal der nemlig ikke gå ret mange mange timer
før hun føder, ellers må du til dyrlægen med hende. Der kan være en række
situationer hvor det er nødvendigt med igangsættende medicin eller ligefrem
kejsersnit, hvis katten skal overleve. Den første killing skal være født
indenfor en time efter første rigtige ve og der må ikke gå længere end en
time mellem killingerne bliver født, ellers må du kontakte dyrlægen. Ring
hellere til dyrlægen og spørg een gang for meget end een gang for lidt.

Sørg for at fødekassen er godt foret (brug ikke frotté da små killinger ikke
kan trække kløerne ind og derfor hænger fast i underlaget når de krabler
rundt og leder efter dievorterne). En stor ny flyttekasse, evt med en
isolerende styroformplade i bunden (kan fåes til ca. 12 kr hos
byggemarkederne) med et hundetæppe/spejdertæppe over og dækket med et lagen
eller pudevor der kan trykkes godt ned om styroformpladen er en god, nem
måde at lave en fødekasse på. Læg flyttekassen på siden og skær lidt af den
ene flap og tape den anden flap fast til kassen, så der bliver en høj kant
hele vejen rundt og en sprække foroven som morkatten kan hoppe ind og ud af.

Hav rene håndklæder og viskestykker (evt. nogle engangsblestykker fra
apoteket til at lægge i bunden af fødekassen, så det kan opsuge det værste
og så blive skiftet efter fødslen). En klemme til at sætte på navlestrengen
i fald hun får bidt den af for tæt på killingen, så den ikke forbløder er
også en god ide. En digitalvægt er næsten uundværlig til at checke om
killingerne får nok mad. Vej dem fast 2 gange i døgnet så du er sikker på,
at hver enkelt killing tager på.

Det er også en god ide at have flydende (ikke pulver) KMR mælkeerstatning og
nogle små sterile engangskanyler (uden nål) i huset til at fodre supplerende
med, hvis noget ikke går efter planen eller hun ligefrem ikke vil kendes ved
killingerne. Killinger kan ikke selv temperaturregulere, så hvis hun ikke er
så god til at være ved dem, må de holdes varme (men ikke for varme), fodres
hver 2. time og I kan blive nødt til decideret at holde morkatten nede, mens
killingerne lægges til og dier, ligesom I må sørge for at de kommer af med
urin og fæces ved at duppe dem bag i med små totter hårdt opvredet vat.
Heldigvis er det sjældent at det går så galt og når det gør, accepterer
moren som regel killingerne indenfor de første par døgn, men det kan være
godt at være forberedt på hvad man skal gøre, da det er et stort arbejde
indtil hun tager dem til sig og killingerne har meget små chancer for at
overleve, hvis man ikke passer dem meget omhyggeligt.

Med venlig hilsen
Gainsbourg



Claudia Mørk (16-04-2007)
Kommentar
Fra : Claudia Mørk


Dato : 16-04-07 13:23

En førstegangs fødende får normalt ikke så mange - mellem 3-5 stk. Men det
er altså sket at de får helt op til 8 - selvom det er første gang. Når du
kan begynde at mærke dem, kan du se/mærke på maven om der er lige vægt/lige
mange på begge sider af maven - jeg mærkede tre killinger på Bella, og hun
fik tre. Men det kan sagtens snyde.

Et lille tip til fødekassen: lok mormissen i kassen med godbidder, nus hende
mens hun er der og ros hende, så hun forbinder det med et godt sted at være
Bella er stadig i sin. Efter hun fødte den første killing ved en dør,
skyndte jeg mig at flytte hende (mellem presveerne - meget vigtigt) og den
nyfødte killing ned i kassen. Og der fødte hun de to andre. Min fødekasse
var i starten meget stor og ikke særlig hyggelig, men det klarede jeg ved at
ofre (!) min ene firkantede vasketøjskurv, hvor jeg lagde en af mine
t-shirts i. Så sørgede jeg for at der var mørkt og varmt og hyggeligt inde i
hulen (kurven), og der har de faktisk været det meste af tiden. Så hvis du
kunne lave en hule til hende i fødekassen inden hun føder, har du gode
chancer for at hun føder der Min kasse var som sagt stor, men det har
bare resulteret i, at jeg har plads til en kattebakke og killingefoder deri
(uden at det står tæt).

Held og lykke med de små, glæder mig til at se billeder

Claudia

"mfn" <jadahva@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:46235204$0$5013$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
>
>> Nå, men Miv - vore anden hunkat - venter nok også killinger om ca. 3
> uger -
>> så der bliver liv og glade dage her! Godt vi bor langt ude på landet
> og
>> æææææælllllsker katte
>
> Nå men vi satster da på hun klarer sagerne selv så ;) Hvor mange får de
> egenligt normalt? Jeg skal jo have fundet nye ejere på et tidspunkt ;)
>
>



Majbritt Hågensen (21-04-2007)
Kommentar
Fra : Majbritt Hågensen


Dato : 21-04-07 12:48

Hej mfn

Tillykke med din snart større kattebestand.....og alligevel ? med fare for
at komme til at lyde negativ synes jeg ikke det lyder som noget planlagt
? -eller ?
Din kat er kun lige et år, og selv lige blevet voksen, det er noget tidligt
at hun skal have killinger.Jeg spørger mig selv : hvorfor er hun ikke blevet
neutraliseret ? Og nu skal du først til at finde hjem til dem, hvad hvis du
ikke kan komme af med dem alle ?
Og ja som udgangspunkt klarer katte sig selv når de føder, men hendes unge
alder, og som førstegangafødende er det langt fra sikkert, der kan ske mange
uventet ting under og efter fødslen, så du er nød til ( som en ansvarlig
katteejer) at være meget opmærksom på hende eg evt. hjælpe hende hvis der
skulle opstå noget.
Din kat skal jo også have noget mere nærende mad nu ( killingefoder ) så hun
kan opbygge sig et "depot" som hun kan tære på når hun ammer, det er skam en
hård proces.
Jeg er noget "skarp" i kanten og dette er ikke specielt myntet på dig, men
som fodervært finder jeg hver uge en eller to katte som er blevet "væk "
hjemmefra, og jeg skal igang med indfangning og omplasering...nogle gange
klarer jeg det selv, andre gange må jeg have bruge Kattens være eller Inges
kattehjem.Alle mine katte, undtaget en er nogle jeg har fundet på
gaden.....tamme....uden øretatovering og ikke neutraliseret.
Det er et KÆMPE arbejde hver dag, men jeg kan ikke lade være, selvom det
ingen ende vil tage sålænge der er katteejere som bare lader stå til....men
det er så SYND for Kattene....

Så alle jer derude : prøv at påvirke jeres venner og bekendte til at få
deres katte neutraliseret, der er alt for mange katte i overskud.....

Hilsen Majbritt



mfn (23-04-2007)
Kommentar
Fra : mfn


Dato : 23-04-07 12:58



> Tillykke med din snart større kattebestand.....og alligevel ? med fare for
> at komme til at lyde negativ synes jeg ikke det lyder som noget planlagt
> ? -eller ?
> Din kat er kun lige et år, og selv lige blevet voksen, det er noget
tidligt
> at hun skal have killinger.Jeg spørger mig selv : hvorfor er hun ikke
blevet
> neutraliseret ?

Pladder.

Jeg synes min kat har ret til at prøve at blive mor inden hun får "kniven".
Jeg har fundet 2 aftagere, og skulle der være et par mere går det nok også.
Jeg kan beholde dem selv hvis det skulle være.

Planlagt og planlagt... Katten har vel selv valgt det kan man sige.



Majbritt Hågensen (23-04-2007)
Kommentar
Fra : Majbritt Hågensen


Dato : 23-04-07 13:47

Åhh ja.....hvad kan man sige....



Eva (23-04-2007)
Kommentar
Fra : Eva


Dato : 23-04-07 14:08


"Majbritt Hågensen" <maajer@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:462caa6f$0$14023$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Åhh ja.....hvad kan man sige....


Der er desværre ikke så meget at sige Majbritt - ikke sært at landet har så
alt for mange "overskudskatte"

Eva



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409084
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste