I går fik manden tidligt fri, så endlig havde vi en eftermiddag/aften
sammen, hvor vi kunne komme lidt ud. Jeg har ikke selv kørekort, så
jeg er afhængig af manden, når der skal køres.
Nu syntes jeg jo, at Hans har været væk i flere år, og jeg savner ham
frygteligt, så det blev bestemt, at vi skulle besøge min datter - og
få hilst på Hansemanden.
Heldigvis er alle hunde velkomen hos min datter (og hendes kæreste),
så Oy og Vaks kunne sagtens komme med. Eneste problem er så, at Oy jo
før har vist tendens til køresyge, og turen er altså ca. 1 time HVER
vej. *GYS* Oy kunne virkelig nå at blive rigtig, rigtig dårlig, men
ind i bilen kom han da. Han skal dog stadig bæres ind, for han er slet
ikke glad for at køre bil, men det var en stolt og glad Oy der hoppede
ud ca. 1 time senere da vi nåede destinationen. Han havde ikke på
noget tidspunkt vist tegn på ubehag og var end ikke begyndt at savle.
STOR SEJR!
Hjemvejen gik lige så fint, bortset fra, at han var så træt (han havde
rå-leget med Maggie - hans halvsøster - fra vi kom til vi gik), men
han turde altså ikke lægge sig ned for at sove... endnu. Det skal nu
nok komme, er jeg sikker på. Til gengæld startede han hjemturen med
selv at kravle ind i bilen, og det er da fremskridt der vil noget!
Gensynet med Hans overbeviste mig om, at han er kommet "hjem" nu. Han
var glad for at se mig/os, men ikke overvældende begejstret. Okay, nu
var han så osse en smule sløv, for han havde været hos dyrlægen og
været under bedøvelse samme dag. Han skulle såmænd bare ha' klippet
negle, men der var INGEN der måtte røre ham, så dyrlægen havde lagt en
bedøvelse, og hans negle var blevet så fine.
Han så fin og velplejet ud, og han følte sig helt klart hjemme. Han
fandt sig ikke i at Vaks kom for tæt på, men satte ham på plads med en
selvsikker knurren. Slet ikke den underhund jeg kender.
Så alt i alt, så kommer Hans ikke hjem igen, men bliver hos min
datter, hvor han stortrives. Det skylder jeg ham. Han mangler da her,
men det er "kun" manden og undertegnede der vil have fortsat glæde af
den ordning, for Hans trives fint hvor han er nu, og Vaks og Oy holder
hinanden beskæftiget. Hans ville ganske vist gerne have været med, da
vi skulle hjem, men jeg tror nu mere at det var pga. bilturen (han
elsker at køre i bil) end fordi han ville hjem til os.
Jeg har forlangt samkvem med ham (hehe) fra tid til anden, og jeg ved
osse, at min datter vil være opsat på at fremvise de resultater hun
har opnået med ham, såeh...
Så nu kan jeg godt forsøge at flytte Oy's spiseplads over til Hans'
gamle plads. Jeg har prøvet, men Oy rører altså ikke maden før jeg
flytter den til den "rigtige" plads. *GG* Noget har den lille skid
åbenbart lært, men da vores køkken ikke er SÅ stort, vil det være mest
praktisk at Oy flytter plads... men der går nok lidt tid endnu.
--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen