---

Hej alle...

Nu bliver jeg sikkert skudt ned med det samme... Ha ha... Hmmm...

Jeg er faktisk ikke hundemenneske overhovedet. Jeg er KLART mest til katte,
men da min dumme eks ikke kunne tåle dem, blev det til chihuahuas i stedet,
da det trods alt var tæt på. Jeg har aldrig haft hund i min barndom,
kun kat, bortset fra min fars hund, som jeg kun så hver 14. dag og som ikke
var særlig skæg. Jeg gætter på at det er derfor jeg bare ikke rigtigt er
kommet ind på hunde. Faktisk har jeg altid været bange for hunde, da jeg
flere gange er blevet bidt uden at det var min egen skyld. Jeg har senere,
for at komme af med angsten for store hunde og især schæfere, analyseret
situationernee til bunds for at se om jeg havde sagt noget forkert på
hundesprog, men kom frem til at det bare var hunden der var noget galt med.
Jeg kan stadig mærke et snert af angsten, når det gælder schæferhunde, men
hvilken forskel efter jeg selv fik hund! Nu kan jeg pludselig godt klappe en
hund på gaden og jeg får lyst til det! Jeg spørger altid ejeren først og jeg
er forsigtig med hvordan jeg nærmer mig en hund, men jeg er kommet af med
det meste. Schæfere fungerer jeg dog stadig dårligt med, nok fordi jeg
aldrig har mødt en sød schæfer. (Undskyld shæfer-ejere) De schæfere jeg har
mødt har enten hapset mig eller lugtet forfærdeligt. Er det bare mig, eller
lugter de mere/ fedter mere i deres pels? Deres pels er meget grov i det,
ikke så blød? Nu var det dog heller ikke dem jeg ville snakke om...

Jeres hunde... Opsøger de jer for at blive kælet med? De hunde jeg ellers
kender personligt gør det slet ikke i samme grad som mine egne, som er de
vildeste puttegrise. Både Peanut og Baby vågner tit op fra en sofastener og
lunter over til computeren hvor jeg sidder. Så vil de op og sidde på skødet
og bare putte. De elsker begge bjørneknus og tæt kropskontakt på en måde som
jeg ellers ikke oplever hos hunde. Vi har endda tæt hovedkontakt, som jeg
ellers har læst at hunde ikke er glade for. Baby plejer at putte sit hovede
ind til min kind og bare læææne sig ind til mig, mens hun sukker sagligt.
Det bedste hun ved er at blive kysset og nuflet oven på sit lille runde
hovede. Peanut er bare en putter på alle måder, kram, knus, nus overalt, det
vil han have og siger selv til hvis han syntes at han mangler noget. Pnåf er
begyndt også, selvom den hvalpehyper en del endnu, så det bliver kun til
lange puttestunder, når den er træt. Når jeg sætter mig i sofaen, så har jeg
dårligt slået røven i sædet, før hundene har pakket sig rundt om mig, så jeg
nærmest ikke kan bevæge mig. Når jeg læser er der nærmest kamp om den fede
plads på mit skød. Er det bare fordi jeg har opdraget dem til at være sådan,
eller er det skødehundegenet der slår igennem hos mine sofakartofler?

Negleklipning: Vi har fundet en løsning. Som nogen måske kan huske fra
tidligere indlæg havde vi massive problemer med at klippe Peanuts negle. Han
HADER det virkelig og var så bange for det, at han bogstavelig talt skreg af
angst. Han bed også og sprællede forfærdeligt, så jeg blev helt dårlig af
det. Da jeg fik ham var hans kløer klippet helt ned til neglelejerne, altså
nogen har klippet hans kløer alt alt for langt ned, og det er han aldrig
kommet sig over. Han er ellers hunden man kan gøre alt ved, selv
tandbørstning og øretjek er han helt okay med, så det gik mig virkelig på at
det var så fælt for ham. Jeg var til sidst begyndt at overveje om bedøvelse
hos dyrelægen var løsningen, men det virkede alt for drastisk,
sundhedsfarligt og traumatisk for ham, så vi købte i stedet en mundkurv af
stof og klipper dem så herhjemme. Den første gang gik det allerede bedre.
Lynhurtige klip og masser af ros. Det var lige som om han slappede mere af,
når han vidste at nu fik han mundkurv på og så skal de altså klippes. Nu får
han den stadig på, bider ikke, og spræller minimalt. Min kæreste gør det og
har et godt fast greb på ham, så det kan klares på under et minut. Meget
bedre løsning, og han virker faktisk ikke bange nu. Han flygter heller ikke
når han ser mundkurven, så det var et godt køb. Baby tager negleklipningen i
stiv pote. Hun er ikke glad, men fatter nok ikke at der er mulighed for at
gøre modstand, så det går fint. Pnåf piver ynkeligt allerede inden man
klipper, men glemmer situationen allerede mens man er igang. Jeg tror
simpelthen det et det med at den SKAL noget, den ikke vil. LOL

Baby er til gengæld sur på Peanut i øjeblikket og farer i flæsket på ham
helt uprovokeret. Det sker ikke hver dag, og nogle gange er der uger
imellem, men så tager de lige et par dage i træk med flere episoder. Jeg
tror hun er på vej i løbetid, da hun også blev en værre bitch sidst, men det
kan jo ikke være hele årsagen. Jeg er meget i tvivl om jeg bare skal lade
dem køre konflikten af, for det ser herre voldsomt ud og lyder endnu værre.
Jeg er nervøs for om de kunne skade hinanden alvorligt, men jeg må jo gå ud
fra at de også har problemet når de er alene, og intet er sket overhovedet,
ikke engang rifter. Hvad ville i gøre? Måske har det også noget at gøre med
at de nu er 3 hunde i huset, og måske skal have etableret en ny rangorden?
Hvad dælen skal jeg gøre ved Baby der opfører sig som en besat? Indtil
videre har vi håndteret det ved at skille dem ad og give Baby time-out i
gangen alene. Bare et minut, da hun har hjerne som en kylling. Er det
forkert at gøre? Jeg kan godt se at Peanut er lidt ekstra om hende, men han
hopper ikke på hende og provokerer så vidt jeg kan se ikke. Baby kører ikke
på Pnåf, som jeg ellers troede at hun ville, da Pnåf er 8 mdr og på vej til
at blive voksen. Råd?

Blev i øvrigt rigtig forskrækket for nogle uger siden... Pnåf æder alt i
haven og har flere gange haft brug for hjælp med sære ting, og sad pludselig
og slikkede sig sært om munden. Den kradsede også i den ene side af munden
med poterne, men jeg kunne dælme ikke se noget. Fat i dyret, der hader at
blive holdt fast, og hen i lyset. Ingenting at se. Frem med lommelygten, og
der, helt inde mellem to kindtænder sad et stykke klart plastik. Der var
helt kilet fast, så jeg kan godt forstå at det gjorde ondt, for fast sad det
sgu. Endte med at hive det ud af munden på den storsprællende Pnåf med en
fladtang. Så var den glad igen, og forsøgte så at slæbe tangen ud i haven.
Dumme dyr... Kun en uge efter kom den igen ind fra haven med et sært udtryk
i ansigtet. Jeg tjekker dens tænder, intet at se. Så tungen, intet at se,
men hunden smasker stadig sært. Kigger så igen, og opdager så en torn i
ganen på den. En STOR torn på over en cm sad flere mm inde i ganen, helt
inderst. Fik kæresten til at holde hunden, men i øjeblikket da jeg får fat i
tornen, så vrider Pnåf sig og kæresten slipper grebet, så jeg taber tornen
ned i svælget på Pnåf, som synker. Panikkede totalt, men nu her 2 uger efter
har der ikke været noget, så jeg går ud fra at de kan tåle at æde sådan
noget. Latterligt også at vi har tjørnehæk. Fatter ikke hvorfor det er
tjørn. Det er et helvede at klippe og stikker både poter og bare tæer i
haven. Hver dag slæber Pnåf grene med torne ind, til stor irritation for
mig som går på bare fødder. Den har også haft en torn i benet, som jeg hev
ud. Den opdagede det ikke engang, fordi den havde gang i en ostekiks.

Nu plaprer jeg vist bare... Kommer der ikke nogen andre sludechatoller ud af
busken, så vi kan holde os opdateret på hinanden?

Mvh. Nana

---

In news:4604495d$0$13968$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
nana sørensen <nanatorsk@phobia.dk> typed:
> Hej alle...
>
> Nu bliver jeg sikkert skudt ned med det samme... Ha ha... Hmmm...
>

Klip en masse....

Hej Nana.

Al respekt for Baby, Peanut og Pnåf. Det er 3 små bedårende
størrelser.....meeeen prøv engang at forestille dig dem forstørret op
til schæferstørrelse så vil jeg tro at du havde grund til at
blive bange, især når de hidser sig op. Dem har jeg også kendt et par
stykker af, de var supernuttede lige til de blev hysteriske. Nu har
jeg aldrig været bange for hunde, men altid behandlet dem med stor
respekt, og er derfor aldrig blevet bidt. Jeg er dog en smule
forbeholden over for de helt små hunde, mange af dem kan være særdeles
arrige.

Jeg har kendt flere vidunderlige schæfere incl. min egen, som var den
skønneste hund man kunne ønske sig, hun var venlig over for alle. Du
må have været ualmindelig uheldig, eller også har de kunnet lugte din
angst, det er de ret gode til.

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

Tove Krieger, skrev:
>
> Jeg har kendt flere vidunderlige schæfere incl. min egen,

Du er HELT sikker på at hun var en Schæfer,
hun har garanteret været en Tyson-blanding som min

/Jens

---

In news:YyYMh.69$kT7.55@news.get2net.dk,
pwh <gætselv@.dk> typed:
> Tove Krieger, skrev:
>>
>> Jeg har kendt flere vidunderlige schæfere incl. min egen,
>
> Du er HELT sikker på at hun var en Schæfer,
> hun har garanteret været en Tyson-blanding som min
>
> /Jens

Du kan bande på, at hun var ægte Schæfer - (højavl med stambog) . Du
er bare misundelig - som sædvanlig


--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

"pwh" <gætselv@.dk> wrote in message news:YyYMh.69$kT7.55@news.get2net.dk...
> Tove Krieger, skrev:
>>
>> Jeg har kendt flere vidunderlige schæfere incl. min egen,
>
> Du er HELT sikker på at hun var en Schæfer,
> hun har garanteret været en Tyson-blanding som min
>
> /Jens
>

Er dine rare og venlige? Var der ikke noget med at du bor i Rødovre? Måske
skulle jeg prøve at ramle ind i dig, når du går tur, bare så jeg lige kan
røre en semi-schæfer på neutral grund. Måske ville det afmystificere mit
schæfertrip lidt.

---

nana sørensen, skrev:
> "pwh" <gætselv@.dk> wrote in message
> news:YyYMh.69$kT7.55@news.get2net.dk...
>> Tove Krieger, skrev:
>>>
>>> Jeg har kendt flere vidunderlige schæfere incl. min egen,
>>
>> Du er HELT sikker på at hun var en Schæfer,
>> hun har garanteret været en Tyson-blanding som min
>>
>> /Jens
>>
>
> Er dine rare og venlige? Var der ikke noget med at du bor i Rødovre?

Du læser for få af mine indlæg, har da lige diskuteret med Leyna
hvordan vi skulle forholde os i forhold til vores "agrassive" hunde

> Måske skulle jeg prøve at ramle ind i dig, når du går tur, bare så
> jeg lige kan røre en semi-schæfer på neutral grund. Måske ville det
> afmystificere mit schæfertrip lidt.

Spøg til side, mine hunde er sævanligvis rare nok, menesker elsker de,
så os kan du roligt møde.
Små hunde ignorerer de som regel bare, så forventer du legeri bliver du
og hundene skuffet.
Er det for at få dig selv mere afklaret i forhold til "store" hunde,
(Tyson pt 46 kg og Angel 42kg) er de perfekte.
Specielt Angel vil plage dig om nuffel alt det du gider,
Tyson vil helst have du kaste en pind, men begge er MEGET venlige
overfor alle mennesker.
Så sig til, jeg bor som du ved i Rødovre

/Jens

---

"pwh" <gætselv@.dk> wrote in message news:_w_Mh.83$St1.46@news.get2net.dk...
> nana sørensen, skrev:
>> "pwh" <gætselv@.dk> wrote in message
>> news:YyYMh.69$kT7.55@news.get2net.dk...
>>> Tove Krieger, skrev:
>>>>
>>>> Jeg har kendt flere vidunderlige schæfere incl. min egen,
>>>
>>> Du er HELT sikker på at hun var en Schæfer,
>>> hun har garanteret været en Tyson-blanding som min
>>>
>>> /Jens
>>>
>>
>> Er dine rare og venlige? Var der ikke noget med at du bor i Rødovre?
>
> Du læser for få af mine indlæg, har da lige diskuteret med Leyna
> hvordan vi skulle forholde os i forhold til vores "agrassive" hunde
>

Dine spiser kun dem du siger at de skal spise, så jeg er ikke bange.


>> Måske skulle jeg prøve at ramle ind i dig, når du går tur, bare så
>> jeg lige kan røre en semi-schæfer på neutral grund. Måske ville det
>> afmystificere mit schæfertrip lidt.
>
> Spøg til side, mine hunde er sævanligvis rare nok, menesker elsker de,
> så os kan du roligt møde.

Det vil jeg faktisk gerne.


> Små hunde ignorerer de som regel bare, så forventer du legeri bliver du
> og hundene skuffet.

Jeg havde tænkt mig at komme hundeløs. Grunden til at jeg gerne vil møde
dem, er for at jeg undgår at køre angst over på mine egne hunde, så uden
hund er nok det smarteste.


> Er det for at få dig selv mere afklaret i forhold til "store" hunde,
> (Tyson pt 46 kg og Angel 42kg) er de perfekte.
> Specielt Angel vil plage dig om nuffel alt det du gider,

"Nuffel"? Lyder som en hund for mig,...

> Tyson vil helst have du kaste en pind, men begge er MEGET venlige
> overfor alle mennesker.
> Så sig til, jeg bor som du ved i Rødovre
>
> /Jens
>

---

nana sørensen, skrev:
> "pwh" <gætselv@.dk> wrote in message
>>
>> Spøg til side, mine hunde er sævanligvis rare nok, menesker elsker
>> de, så os kan du roligt møde.
>
> Det vil jeg faktisk gerne.

Det kan vi da finde ud af, nu skal Angel bare lige værer helt
rask igen (se andet indlæg).
Men hvis det er Schæfere du er bange for er mine ikke de helt rigtige,
Tyson er godt nok ½ Schæfer, men selv dyrelæger har taget ham for
at værer en ren Labrador, det ligner han jo mest, eller en stor Flatter.
Angel ligner jo mest en Labrador på steroider

Så skal det værer Schæfer må du nok "plage" nogen andre her i gruppen,
jeg har indtryk af at Sørens Vizla er et rart eksemplar af racen,
han bor vist også rimeligvis i Kbh området som jeg husker det.

Du må lave en Topic med "sød Schæfer ved Kbh søges"

/Jens

---

"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> wrote in message
news:4604549b$0$13684$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> In news:4604495d$0$13968$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
> nana sørensen <nanatorsk@phobia.dk> typed:
>> Hej alle...
>>
>> Nu bliver jeg sikkert skudt ned med det samme... Ha ha... Hmmm...
>>
>
> Klip en masse....
>
> Hej Nana.
>
> Al respekt for Baby, Peanut og Pnåf. Det er 3 små bedårende
> størrelser.....meeeen prøv engang at forestille dig dem forstørret op til
> schæferstørrelse så vil jeg tro at du havde grund til at blive
> bange, især når de hidser sig op. Dem har jeg også kendt et par stykker
> af, de var supernuttede lige til de blev hysteriske. Nu har jeg aldrig
> været bange for hunde, men altid behandlet dem med stor respekt, og er
> derfor aldrig blevet bidt. Jeg er dog en smule forbeholden over for de
> helt små hunde, mange af dem kan være særdeles arrige.
>

Ja da, det er helt klart også derfor at det var mest realistisk at jeg
startede med små "ufarlige" hunde. Nu hidser de sig heldigvis aldrig op
på mennesker, og arrige, det gider jeg simpelthen ikke at de er, så det får
de ikke lov til. Jeg er normalt heller ikke til tæppetissere, da de fletse
jeg møder er arrige og besværlige og gøer til deres hale falder af. det er
opdraget væk i vores. Bide, det gør de aldrig, bortset fra Peanut før i
tiden, når han skulle have klippet negle. (Han har traumer omkring det fra
hans fødested. ) de er heldigvis superrolige, og det er også derfor jeg er
lidt vild med dem. Jeg vil nemlig helt klart give dig ret i, at mange
tæppetissere få rlov til en masse, KUN fordi de er små og nuttede, og sådan
må det simpelthen ikke være. Jeg gjorde meget ud af at vores skulle være
ligeså meget hudn som en stor hund og at de dælme ikke får lov til dårlige
vaner, så jeg tror faktisk mest at problemet med tæppetisserarrighed og
dårlig opførsel ligger hos ejeren. Jeg læste i øvrigt at de fleste bid er
fra små hunde, måske netop derfor?
(Forestille mig lige en Pnåf på 45 kg. Christ... den ville vælte hele
huset. Den er skøn og meget lille, men kommer alligevel væltende med meget
store pinde ude fra haven. Hvis den var stor, så ville den jo komme ind med
vores æbletræ. LOL)


> Jeg har kendt flere vidunderlige schæfere incl. min egen, som var den
> skønneste hund man kunne ønske sig, hun var venlig over for alle. Du må
> have været ualmindelig uheldig, eller også har de kunnet lugte din angst,
> det er de ret gode til.
>

Jeg har faktisk været uheldig. Den ene af hundene havde faktisk gjort det
flere gange før og blev aflivet et par år efter, da den havde meget seriøst
fat i et barn. Ejerne var også ret blæste, desværre. Da jeg var barn var
jeg slet ikke bange for hunde, det kom først efter flere dårlige oplevelser,
men helt klart at jeg har lugtet sært, fordi jeg var bange. Jeg vil bare
helst have at hunde i min nærhed ikke opfatter mig som bytte, bare fordi jeg
lugter af bange.

> --
> Venlig hilsen Tove
> Beware of people who dislike cats
>

jeg har faktisk overvejet at møde nogle schæfere privat, altså sådan at jeg
kan vænne mig til dem. Prøve at røre en der ret sikkert ikke hapser mig.
Ikke fordi jeg nogensinde skal have sådan en, men mere fordi jeg kan
fornemme på Peanut at han kan mærke at jeg ikke er vild med dem. Han er lige
en del mere forsigtig når vi ser en schæfer, selvom jeg prøver at opføre mig
helt normalt. Han fanger den lige med det samme, fordi han er så obs på mig,
og jeg syntes egentlig at det er åndet at han skal påvirkes at mit dårlige
forhold til dem.

---

In news:46046c8b$0$13932$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
nana sørensen <nanatorsk@phobia.dk> typed:
>
> Jeg har faktisk været uheldig. Den ene af hundene havde faktisk
> gjort det flere gange før og blev aflivet et par år efter, da den
> havde meget seriøst fat i et barn. Ejerne var også ret blæste,
> desværre. Da jeg var barn var jeg slet ikke bange for hunde, det
> kom først efter flere dårlige oplevelser, men helt klart at jeg har
> lugtet sært, fordi jeg var bange. Jeg vil bare helst have at hunde
> i min nærhed ikke opfatter mig som bytte, bare fordi jeg lugter af
> bange.
> jeg har faktisk overvejet at møde nogle schæfere privat, altså
> sådan at jeg kan vænne mig til dem. Prøve at røre en der ret
> sikkert ikke hapser mig. Ikke fordi jeg nogensinde skal have sådan
> en, men mere fordi jeg kan fornemme på Peanut at han kan mærke at
> jeg ikke er vild med dem. Han er lige en del mere forsigtig når vi
> ser en schæfer, selvom jeg prøver at opføre mig helt normalt. Han
> fanger den lige med det samme, fordi han er så obs på mig, og jeg
> syntes egentlig at det er åndet at han skal påvirkes at mit dårlige
> forhold til dem.

Jeg var en smule bange for, at jeg var kommet til at fornærme dig med
mine udtalelser om små hunde. Jeg kan så se, at det ikke er
tilfældet - tak for det. Hvis du kendte mig ville du vide at jeg er
vild med *alle* hunde lige fra den mindste Chihuahua til den største
Irske Ulvehund. Det er ikke størrelsen eller deres udseende det kommer
an på, men 100% deres sind. Som jeg har skrevet før her i gruppen, så
kan den smukkeste Schæfer være en ond djævel med den forkerte
opdragelse (som hovedregel ejerens skyld, hvis hunden ikke er syg), og
den grimmeste hund kan have det blideste og dejligste temperament. Det
er jo fuldkommen som i menneskeverdenen.

Du ville have elsket min Asia (hun var en usædvanlig stor tæve), og
hende kunne du have krammet uden frygt. Mennesker der er bange for
hunde kan simpelthen ikke gøre for det, sådan er det bare, men frygt
kan overvindes med de rette redskaber. Du skriver, at du vil prøve at
nærme dig en Schæfer hvis du får muligheden, selvfølgelig skal du jo
nok lige konferere med ejeren først. Hvis den har temperament som min
havde, så vil du aldrig fortryde det. Held og lykke med forsøget.

P.S. Dine små vovser *er* virkelig skønne, de er også i mit album. Jeg
er endnu ikke helt kommet over navnet "Pnåf" LOL .

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

"Tove Krieger" <minimiv_nospam_@privat.dk> wrote in message
news:4604e4c5$0$169$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> In news:46046c8b$0$13932$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
> nana sørensen <nanatorsk@phobia.dk> typed:
>>
>> Jeg har faktisk været uheldig. Den ene af hundene havde faktisk
>> gjort det flere gange før og blev aflivet et par år efter, da den
>> havde meget seriøst fat i et barn. Ejerne var også ret blæste,
>> desværre. Da jeg var barn var jeg slet ikke bange for hunde, det
>> kom først efter flere dårlige oplevelser, men helt klart at jeg har
>> lugtet sært, fordi jeg var bange. Jeg vil bare helst have at hunde
>> i min nærhed ikke opfatter mig som bytte, bare fordi jeg lugter af
>> bange.
>> jeg har faktisk overvejet at møde nogle schæfere privat, altså
>> sådan at jeg kan vænne mig til dem. Prøve at røre en der ret
>> sikkert ikke hapser mig. Ikke fordi jeg nogensinde skal have sådan
>> en, men mere fordi jeg kan fornemme på Peanut at han kan mærke at
>> jeg ikke er vild med dem. Han er lige en del mere forsigtig når vi
>> ser en schæfer, selvom jeg prøver at opføre mig helt normalt. Han
>> fanger den lige med det samme, fordi han er så obs på mig, og jeg
>> syntes egentlig at det er åndet at han skal påvirkes at mit dårlige
>> forhold til dem.
>
> Jeg var en smule bange for, at jeg var kommet til at fornærme dig med mine
> udtalelser om små hunde. Jeg kan så se, at det ikke er tilfældet - tak for
> det. Hvis du kendte mig ville du vide at jeg er vild med *alle* hunde lige
> fra den mindste Chihuahua til den største Irske Ulvehund. Det er ikke
> størrelsen eller deres udseende det kommer an på, men 100% deres sind. Som
> jeg har skrevet før her i gruppen, så kan den smukkeste Schæfer være en
> ond djævel med den forkerte opdragelse (som hovedregel ejerens skyld, hvis
> hunden ikke er syg), og den grimmeste hund kan have det blideste og
> dejligste temperament. Det er jo fuldkommen som i menneskeverdenen.
>

Nej nej, slet ikke fornærmet. Jeg møder enormt mange hunde hver dag,
fordi vi bor i et kæmpestort rækkehusområde, hvor mange mennesker har hund.
Bor også lige op ad vestvolden, så her kommer mange hunde. Jeg vil faktisk
gå så langt som at sige at de store hunde jeg møder er langt mere
velopdragne end de små. De fleste i hvertfald. Mange af tæppetisserne
hernede tilhører gamle damer, som opdrager dem som børn, og de har slet ikke
styr på dem. Kræene gør og skaber sig, og kommer så godt som aldrig ved
indkald, hvor de fleste store hunde bare er ligeglade og går med deres ejer
uden vrøvl. De fleste store hunde beskæftiger sig faktisk slet ikke med mine
små latterlige kræ. Jeg er selv blevet ret vild med nogle racer af
større hunde, men vi har hverken plads eller tid til at aktivere en
kæmpehund. Orker simpelthen ikke at gå 30 km om dagen, så det må vente til
en tid med ere overskud. Jeg må dog indrømme at jeg er helt vild med
newfoundlændere. Årrrh, en salig hund. Sådan en kunne jeg godt bamsekramme
med en gang i fremtiden.
Jeg tror også helt klart at det har noget med opdragelsen at gøre. For et
stykke tid siden var der her i gruppen et indlæg med en dame, der mente at
det var skidesjovt at hendes hund bed fremmede i anklerne, når de havde
gæster. Det var "sødt, fordi den var så lille". Jeg tænkte bare... Whatt?
Det er da ikke sødt eller sjovt, men et tegn på at der er noget helt galt?
Sådan noget ville jeg aldrig finde mig i... Aldrig. Baby, min mellemste, er
absolut ikke vild med mennesker og bliver det heller aldrig, da hun er
præget ret dårligt helt fra starten. Hun kom fra en gård på falster og havde
aldrig set andre mennesker før jeg fik hende, bortset fra manden og damen
der opdrættede hende. Hun knytter sig til to, that´s it. Til gengæld har hun
aldrig bidt og har aldrig prøvet på det, selv når fremmede prøver at røre
hende og hun virkelig hader det. Hvis det nogensinde skete, så ville det
aldrig ske igen, for det skulle jeg nok sørge for at hun fattede. Hun er
heldigvis den rareste hund i hele verden, men jeg kan klart se at hun kunne
være blevet meget anderledes, hvis hun var opvokset hos en ældre dame der
bare havde accepteret hendes tendenser og ansporet dem.


> Du ville have elsket min Asia (hun var en usædvanlig stor tæve), og hende
> kunne du have krammet uden frygt. Mennesker der er bange for hunde kan
> simpelthen ikke gøre for det, sådan er det bare, men frygt kan overvindes
> med de rette redskaber. Du skriver, at du vil prøve at nærme dig en
> Schæfer hvis du får muligheden, selvfølgelig skal du jo nok lige konferere
> med ejeren først. Hvis den har temperament som min havde, så vil du aldrig
> fortryde det. Held og lykke med forsøget.
>

Jeg håber det går godt. Jeg øver mig hver gang vi møder en stor og
voldsom hund. jeg spørger altid først, inden jeg rører ved en hund, da jeg
stadig ikke er helt tryg. Jeg vil helst ikke risikere at gramse på en hund,
der slet ikke er med på kæleri og få en dårlig oplevelse, så forsigtig det
er jeg. Frygten den skal bare forsvinde, for det påvirker mine hunde
negativt, heldigvis ikke ret meget, men det er stadig irriterende. Asia
lyder som en lækker dame, ville gerne have krammet hende.


> P.S. Dine små vovser *er* virkelig skønne, de er også i mit album. Jeg er
> endnu ikke helt kommet over navnet "Pnåf" LOL .
>

LOL De ER skønne. Og lidt grimme faktisk. Jeg kan sagtens se hvorfor folk
syntes at mine tæppetissere er grimme og rotteagtige. men de er SÅ
dejlige. Pnåf... Det er bare så latterligt et navn, men det passer til den
som fod i hose.

---

On 24 Mar., 01:11, "nana sørensen" <nanato...@phobia.dk> wrote:
> Måske skulle jeg prøve at ramle ind i dig, når du går tur, bare så jeg lige kan
> røre en semi-schæfer på neutral grund. Måske ville det afmystificere mit
> schæfertrip lidt.

Jeg har nogen af de der armerede handsker de bruger på slagterierne.
Vil du låne et par?

Hilsen Kim

---

Kim Christensen, skrev:
> On 24 Mar., 01:11, "nana sørensen" <nanato...@phobia.dk> wrote:
>> Måske skulle jeg prøve at ramle ind i dig, når du går tur, bare så
>> jeg lige kan røre en semi-schæfer på neutral grund. Måske ville det
>> afmystificere mit schæfertrip lidt.
>
> Jeg har nogen af de der armerede handsker de bruger på slagterierne.
> Vil du låne et par?

Hjælper da ikke Nana en dyt,
mine hunde har lært at gå efter struben på folk

/Jens

---

"Kim Christensen" <SLETTESnemoris@yahoo.com> wrote in message
news:1174725175.798377.90590@b75g2000hsg.googlegroups.com...
On 24 Mar., 01:11, "nana sørensen" <nanato...@phobia.dk> wrote:
> Måske skulle jeg prøve at ramle ind i dig, når du går tur, bare så jeg
> lige kan
> røre en semi-schæfer på neutral grund. Måske ville det afmystificere mit
> schæfertrip lidt.

Jeg har nogen af de der armerede handsker de bruger på slagterierne.
Vil du låne et par?

Hilsen Kim

Nej tak, jeg har allerede købt en armeret flyverdragt.

---

On 23 Mar., 22:40, "nana sørensen" <nanato...@phobia.dk> wrote:
> Hej alle...
>
> Nu bliver jeg sikkert skudt ned med det samme... Ha ha... Hmmm...
>
> Jeg er faktisk ikke hundemenneske overhovedet. Jeg er KLART mest til katte,
> men da min dumme eks ikke kunne tåle dem, blev det til chihuahuas i stedet,
> da det trods alt var tæt på. Jeg har aldrig haft hund i min barndom,
> kun kat, bortset fra min fars hund, som jeg kun så hver 14. dag og som ikke
> var særlig skæg. Jeg gætter på at det er derfor jeg bare ikke rigtigt er
> kommet ind på hunde. Faktisk har jeg altid været bange for hunde, da jeg
> flere gange er blevet bidt uden at det var min egen skyld. Jeg har senere,
> for at komme af med angsten for store hunde og især schæfere, analyseret
> situationernee til bunds for at se om jeg havde sagt noget forkert på
> hundesprog, men kom frem til at det bare var hunden der var noget galt med.
> Jeg kan stadig mærke et snert af angsten, når det gælder schæferhunde, men
> hvilken forskel efter jeg selv fik hund! Nu kan jeg pludselig godt klappe en
> hund på gaden og jeg får lyst til det! Jeg spørger altid ejeren først og jeg
> er forsigtig med hvordan jeg nærmer mig en hund, men jeg er kommet af med
> det meste. Schæfere fungerer jeg dog stadig dårligt med, nok fordi jeg
> aldrig har mødt en sød schæfer. (Undskyld shæfer-ejere) De schæfere jeg har
> mødt har enten hapset mig eller lugtet forfærdeligt. Er det bare mig, eller
> lugter de mere/ fedter mere i deres pels? Deres pels er meget grov i det,
> ikke så blød? Nu var det dog heller ikke dem jeg ville snakke om...
>
> Jeres hunde... Opsøger de jer for at blive kælet med? De hunde jeg ellers
> kender personligt gør det slet ikke i samme grad som mine egne, som er de
> vildeste puttegrise. Både Peanut og Baby vågner tit op fra en sofastener og
> lunter over til computeren hvor jeg sidder. Så vil de op og sidde på skødet
> og bare putte. De elsker begge bjørneknus og tæt kropskontakt på en måde som
> jeg ellers ikke oplever hos hunde. Vi har endda tæt hovedkontakt, som jeg
> ellers har læst at hunde ikke er glade for. Baby plejer at putte sit hovede
> ind til min kind og bare læææne sig ind til mig, mens hun sukker sagligt.
> Det bedste hun ved er at blive kysset og nuflet oven på sit lille runde
> hovede. Peanut er bare en putter på alle måder, kram, knus, nus overalt, det
> vil han have og siger selv til hvis han syntes at han mangler noget. Pnåf er
> begyndt også, selvom den hvalpehyper en del endnu, så det bliver kun til
> lange puttestunder, når den er træt. Når jeg sætter mig i sofaen, så har jeg
> dårligt slået røven i sædet, før hundene har pakket sig rundt om mig, så jeg
> nærmest ikke kan bevæge mig. Når jeg læser er der nærmest kamp om den fede
> plads på mit skød. Er det bare fordi jeg har opdraget dem til at være sådan,
> eller er det skødehundegenet der slår igennem hos mine sofakartofler?
>
> Negleklipning: Vi har fundet en løsning. Som nogen måske kan huske fra
> tidligere indlæg havde vi massive problemer med at klippe Peanuts negle.. Han
> HADER det virkelig og var så bange for det, at han bogstavelig talt skreg af
> angst. Han bed også og sprællede forfærdeligt, så jeg blev helt dårlig af
> det. Da jeg fik ham var hans kløer klippet helt ned til neglelejerne, altså
> nogen har klippet hans kløer alt alt for langt ned, og det er han aldrig
> kommet sig over. Han er ellers hunden man kan gøre alt ved, selv
> tandbørstning og øretjek er han helt okay med, så det gik mig virkelig på at
> det var så fælt for ham. Jeg var til sidst begyndt at overveje om bedøvelse
> hos dyrelægen var løsningen, men det virkede alt for drastisk,
> sundhedsfarligt og traumatisk for ham, så vi købte i stedet en mundkurv af
> stof og klipper dem så herhjemme. Den første gang gik det allerede bedre.
> Lynhurtige klip og masser af ros. Det var lige som om han slappede mere af,
> når han vidste at nu fik han mundkurv på og så skal de altså klippes. Nu får
> han den stadig på, bider ikke, og spræller minimalt. Min kæreste gør det og
> har et godt fast greb på ham, så det kan klares på under et minut. Meget
> bedre løsning, og han virker faktisk ikke bange nu. Han flygter heller ikke
> når han ser mundkurven, så det var et godt køb. Baby tager negleklipningen i
> stiv pote. Hun er ikke glad, men fatter nok ikke at der er mulighed for at
> gøre modstand, så det går fint. Pnåf piver ynkeligt allerede inden man
> klipper, men glemmer situationen allerede mens man er igang. Jeg tror
> simpelthen det et det med at den SKAL noget, den ikke vil. LOL
>
> Baby er til gengæld sur på Peanut i øjeblikket og farer i flæsket på ham
> helt uprovokeret. Det sker ikke hver dag, og nogle gange er der uger
> imellem, men så tager de lige et par dage i træk med flere episoder. Jeg
> tror hun er på vej i løbetid, da hun også blev en værre bitch sidst, men det
> kan jo ikke være hele årsagen. Jeg er meget i tvivl om jeg bare skal lade
> dem køre konflikten af, for det ser herre voldsomt ud og lyder endnu værre.
> Jeg er nervøs for om de kunne skade hinanden alvorligt, men jeg må jo gå ud
> fra at de også har problemet når de er alene, og intet er sket overhovedet,
> ikke engang rifter. Hvad ville i gøre? Måske har det også noget at gøre med
> at de nu er 3 hunde i huset, og måske skal have etableret en ny rangorden?
> Hvad dælen skal jeg gøre ved Baby der opfører sig som en besat? Indtil
> videre har vi håndteret det ved at skille dem ad og give Baby time-out i
> gangen alene. Bare et minut, da hun har hjerne som en kylling. Er det
> forkert at gøre? Jeg kan godt se at Peanut er lidt ekstra om hende, men han
> hopper ikke på hende og provokerer så vidt jeg kan se ikke. Baby kører ikke
> på Pnåf, som jeg ellers troede at hun ville, da Pnåf er 8 mdr og på vej til
> at blive voksen. Råd?
>
> Blev i øvrigt rigtig forskrækket for nogle uger siden... Pnåf æder alt i
> haven og har flere gange haft brug for hjælp med sære ting, og sad pludselig
> og slikkede sig sært om munden. Den kradsede også i den ene side af munden
> med poterne, men jeg kunne dælme ikke se noget. Fat i dyret, der hader at
> blive holdt fast, og hen i lyset. Ingenting at se. Frem med lommelygten, og
> der, helt inde mellem to kindtænder sad et stykke klart plastik. Der var
> helt kilet fast, så jeg kan godt forstå at det gjorde ondt, for fast sad det
> sgu. Endte med at hive det ud af munden på den storsprællende Pnåf med en
> fladtang. Så var den glad igen, og forsøgte så at slæbe tangen ud i haven.
> Dumme dyr... Kun en uge efter kom den igen ind fra haven med et sært udtryk
> i ansigtet. Jeg tjekker dens tænder, intet at se. Så tungen, intet at se,
> men hunden smasker stadig sært. Kigger så igen, og opdager så en torn i
> ganen på den. En STOR torn på over en cm sad flere mm inde i ganen, helt
> inderst. Fik kæresten til at holde hunden, men i øjeblikket da jeg får fat i
> tornen, så vrider Pnåf sig og kæresten slipper grebet, så jeg taber tornen
> ned i svælget på Pnåf, som synker. Panikkede totalt, men nu her 2 uger efter
> har der ikke været noget, så jeg går ud fra at de kan tåle at æde sådan
> noget. Latterligt også at vi har tjørnehæk. Fatter ikke hvorfor det er
> tjørn. Det er et helvede at klippe og stikker både poter og bare tæer i
> haven. Hver dag slæber Pnåf grene med torne ind, til stor irritation for
> mig som går på bare fødder. Den har også haft en torn i benet, som jeg hev
> ud. Den opdagede det ikke engang, fordi den havde gang i en ostekiks.
>
> Nu plaprer jeg vist bare... Kommer der ikke nogen andre sludechatoller ud af
> busken, så vi kan holde os opdateret på hinanden?
>
> Mvh. Nana

Hej
Mine hunde elsker også at putte...Er jeg ude at gå tur med dem, og
sætter mig i græsset og nyder udsigten, kommer de over til mig engang
imellem, og sætter sig bogstaveligt på mit skød, for at putte... og
kæles for.. Jeg har også 3 hunde..
Ang at være bange for hunde...
Nu er jeg ikke bange for hunde... Heller ikke store hunde.. Men prøv
at ignorer dem, hvis du er bange for dem, så lister de væk... Ellers
råb og løb efter dem, hvis de kommer for tæt på, Det gjorde jeg med en
skide irreterende Rottweiler, der altid løb efter min mindste hund..
Så løb jeg efter den med en kæp... så kunne den godt komme væk... Men
jeg kan også blive meget sur, når der er nogen efter min mindste
hund,.. Den er nemlig så sød.. og gør ingenting..
Ja negleklipning kan være surt for ejeren... Men det skal jo gøres
engang imellem, jeg har ikke noget godt råd til det...

---

Klip klip, mit meget lange indlæg.


>
> Mvh. Nana

Hej
Mine hunde elsker også at putte...Er jeg ude at gå tur med dem, og
sætter mig i græsset og nyder udsigten, kommer de over til mig engang
imellem, og sætter sig bogstaveligt på mit skød, for at putte... og
kæles for.. Jeg har også 3 hunde..
Ang at være bange for hunde...
Nu er jeg ikke bange for hunde... Heller ikke store hunde.. Men prøv
at ignorer dem, hvis du er bange for dem, så lister de væk... Ellers
råb og løb efter dem, hvis de kommer for tæt på, Det gjorde jeg med en
skide irreterende Rottweiler, der altid løb efter min mindste hund..
Så løb jeg efter den med en kæp... så kunne den godt komme væk... Men
jeg kan også blive meget sur, når der er nogen efter min mindste
hund,.. Den er nemlig så sød.. og gør ingenting..
Ja negleklipning kan være surt for ejeren... Men det skal jo gøres
engang imellem, jeg har ikke noget godt råd til det...


Det lyder hyggeligt. Puttehunde, det er bare så hyggeligt. Hvad er det
for nogle du har?
Råbe og løbe efter en hund.. Uuh, gys, det tror jeg ikke jeg ville turde.
Tænk hvis den opfattede det som et oplæg til slagsmål? Nu har jeg også mine
små hotdogs at tænke på. Godt nok er de i snor, men je gvil helst undgå at
bruge snoren som tandtråd, hvis jeg skulle hive Peanut ud mellem kæberne på
et større hundemonster. LOL

---

On Fri, 23 Mar 2007 22:40:47 +0100, "nana sørensen"
<nanatorsk@phobia.dk> wrote:


>Jeres hunde... Opsøger de jer for at blive kælet med?

Ja da. Og de insisterer!
Hans er nok den "værste" skødehund, for han vil så gerne ligge på
skødet, men 40+ kg hund er altså ikke lige sådan at ha' på skødet.
*GGG*

De er alle 3 glade for at blive krammet, og der er ingen af dem der
undgår hovedkontakt, og da slet ikke øjenkontakt, som jeg ellers er
blevet belært om er vældig svær at opnå. Vaks har altid søgt
øjenkontakt, og har kommunikeret meget via denne kontakt. Det har han
gjort lige fra helt lille af. Ham skal man IKKE afholde en stirre
konkurrence med. Den vinder han!

--
Leyna
http://www.tungogsmuk.dk
Foreningen for den brede del af befolkningen

---

Leyna, skrev:
> On Fri, 23 Mar 2007 22:40:47 +0100, "nana sørensen"
> <nanatorsk@phobia.dk> wrote:
>
>
>> Jeres hunde... Opsøger de jer for at blive kælet med?
>
> Ja da. Og de insisterer!
> Hans er nok den "værste" skødehund, for han vil så gerne ligge på
> skødet, men 40+ kg hund er altså ikke lige sådan at ha' på skødet.
> *GGG*

Pjat med dig, jeg har da tit 42 kg Angel på skødet
Tyson er for lang og kluntet til at det kan lade sig gører.

> De er alle 3 glade for at blive krammet, og der er ingen af dem der
> undgår hovedkontakt, og da slet ikke øjenkontakt, som jeg ellers er
> blevet belært om er vældig svær at opnå. Vaks har altid søgt
> øjenkontakt, og har kommunikeret meget via denne kontakt. Det har han
> gjort lige fra helt lille af. Ham skal man IKKE afholde en stirre
> konkurrence med. Den vinder han!

Jeg synes da også jeg bruger øjenkontakt meget med mine hunde,
faktisk utroligt hvad man kan "læse" ud af at kigge sin hund
ind i hovedet, de utroligste udtryk de kan have

/Jens (hvis hunde også er et par puttehøns, Putgel & Putson)

---

"pwh" <gætselv@.dk> wrote in message news:4Y6Nh.26$ha1.1@news.get2net.dk...
> Leyna, skrev:
>> On Fri, 23 Mar 2007 22:40:47 +0100, "nana sørensen"
>> <nanatorsk@phobia.dk> wrote:
>>
>>
>>> Jeres hunde... Opsøger de jer for at blive kælet med?
>>
>> Ja da. Og de insisterer!
>> Hans er nok den "værste" skødehund, for han vil så gerne ligge på
>> skødet, men 40+ kg hund er altså ikke lige sådan at ha' på skødet.
>> *GGG*
>
> Pjat med dig, jeg har da tit 42 kg Angel på skødet
> Tyson er for lang og kluntet til at det kan lade sig gører.
>

Og har for fede poter. LOL 42 kg er sgu også en del at have på skødet. Vores
er heldigvis så små at benene ikke sover, selvom man har alle tre liggende.


>> De er alle 3 glade for at blive krammet, og der er ingen af dem der
>> undgår hovedkontakt, og da slet ikke øjenkontakt, som jeg ellers er
>> blevet belært om er vældig svær at opnå. Vaks har altid søgt
>> øjenkontakt, og har kommunikeret meget via denne kontakt. Det har han
>> gjort lige fra helt lille af. Ham skal man IKKE afholde en stirre
>> konkurrence med. Den vinder han!
>
> Jeg synes da også jeg bruger øjenkontakt meget med mine hunde,
> faktisk utroligt hvad man kan "læse" ud af at kigge sin hund
> ind i hovedet, de utroligste udtryk de kan have
>
> /Jens (hvis hunde også er et par puttehøns, Putgel & Putson)

Netop. Jeg ser også meget på hvad mine vil, når de kigger på mig og ser mig
i øjnene. Meget nemt at se faktisk om det bare er "giv mig lidt nus" eller
om det er "Jeg skal tisse". Kender i det, når hunden griner med hele
ansigtet?

---

nana sørensen, skrev:
> "pwh" <gætselv@.dk> wrote in message
>>
>> Pjat med dig, jeg har da tit 42 kg Angel på skødet
>> Tyson er for lang og kluntet til at det kan lade sig gører.
>>
>
> Og har for fede poter. LOL 42 kg er sgu også en del at have på
> skødet. Vores er heldigvis så små at benene ikke sover, selvom man
> har alle tre liggende.

Hun har faktisk et passende omfang så det ikke er ubehageligt,
sidder tit med hende liggende i skødet og læser en bog

> Kender i det, når hunden
> griner med hele ansigtet?

Så får de et par på huden, de skal fandeme ikke grine af mig

/Jens

---

"Leyna" <leyna@leyna.dk> wrote in message
news:dfs903la2ip44ci3vr8s6vndadfdep4f9f@4ax.com...
> On Fri, 23 Mar 2007 22:40:47 +0100, "nana sørensen"
> <nanatorsk@phobia.dk> wrote:
>
>
>>Jeres hunde... Opsøger de jer for at blive kælet med?
>
> Ja da. Og de insisterer!
> Hans er nok den "værste" skødehund, for han vil så gerne ligge på
> skødet, men 40+ kg hund er altså ikke lige sådan at ha' på skødet.
> *GGG*
>

Årrrh.... Godt at jeg ikke er den eneste der bliver voldputtet. Jeg har
også kendt en skødehund i oversize. En labrador ved navn Bølle, der altid
lige kunne snige sig opp på ens skød, een pote ad gangen. Superskønt.


> De er alle 3 glade for at blive krammet, og der er ingen af dem der
> undgår hovedkontakt, og da slet ikke øjenkontakt, som jeg ellers er
> blevet belært om er vældig svær at opnå. Vaks har altid søgt
> øjenkontakt, og har kommunikeret meget via denne kontakt. Det har han
> gjort lige fra helt lille af. Ham skal man IKKE afholde en stirre
> konkurrence med. Den vinder han!
>
> --
> Leyna
> http://www.tungogsmuk.dk
> Foreningen for den brede del af befolkningen

Det er skægt, det med øjen og hovedkontakt. Jeg har altid fået at vide, at
man aldrig måtte se en hund i øjnene, og at man aldrig måtte holde den fast
ind mod kroppen. Det har mine bare aldrig hørt. Peanut især er også
klart til øjenkontakt. Vi snakker meget sammen og fører lange intelligente
samtaler på vrrruf og vrøvlesprog, hvor han bare hygger mens vi har
øjenkontakt. Hvis jeg kalder på ham eller siger hej til ham, så er han med
det samme også obs på mine øjne og hvad jeg vil. Jeg kan få ham til at
komme, bare jeg kigger på ham og giver ham kæleblikket.

---

"nana sørensen" <nanatorsk@phobia.dk> skrev i en meddelelse
news:46065df2$0$14015$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Årrrh.... Godt at jeg ikke er den eneste der bliver voldputtet. Jeg
> har også kendt en skødehund i oversize. En labrador ved navn Bølle, der
> altid lige kunne snige sig opp på ens skød, een pote ad gangen.
> Superskønt.
>
Jamen mine Boxere, er også rigtige skødehunde, specielt Loui, ohhh han er
helt salig hvis han får lov, sidder og blunder, hovedet nikker og øjnene
klasker i..herligt!

mvh. marie

---

"Torben og Marie-louise Ager" <dsl134977NOSPAM@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:46065f06$0$7611$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "nana sørensen" <nanatorsk@phobia.dk> skrev i en meddelelse
> news:46065df2$0$14015$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>> Årrrh.... Godt at jeg ikke er den eneste der bliver voldputtet. Jeg
>> har også kendt en skødehund i oversize. En labrador ved navn Bølle, der
>> altid lige kunne snige sig opp på ens skød, een pote ad gangen.
>> Superskønt.
>>
> Jamen mine Boxere, er også rigtige skødehunde, specielt Loui, ohhh han er
> helt salig hvis han får lov, sidder og blunder, hovedet nikker og øjnene
> klasker i..herligt!
>
> mvh. marie

Ja, jeg har også fornøjelsen af at have skaffet mig en oversized
skødehund... Cassius er selvfølgelig kun 7½ måned, men han vejer nu over
tredive kilo... Jo tættere han kan komme på, jo bedre. Det bedste han ved
er, at ligge og gnave en lille politistav lige oven på mors mave om aftenen.
Og at ligge i ske om morgenen... og så forsøger han at kravle op på skødet,
når man sidder på en kontorstol - det lykkes sjældent
Angående øjenkontakt - det er noget, vi har stimuleret lige siden han kom
hjem til os. Han fik simpelthen en guffer hver gang han kiggede på os med de
søde øjne, som hvalpe nu har....
Det har resulteret i et intensivt blik og en meget lyttende hund - og så gør
han det der søde med et dreje halsen helt af led, når man snakker til
ham....

Skøøønne hund

Nana, Cassius er en schæfer. Han er nok en af dem, du ville blive
forskrækket over at møde. Han er god som dagen er lang - som langt de fleste
schæfere er - men der er fuld knald på ham. Han løber, hopper, snakker,
bjæffer......
Nu er han jo bare en stor hvalp - mon ikke der falder en smule mere ro over
ham, når han bliver ældre.

Jeg tror bare, du skal lære en schæfer at kende fra den er lillebitte...
Du vil opleve det samme, som du har gjort med dine hunde - med tiden vil du
være overrasket over, at du har haft betænkeligheder ved denne skønne race.

Connie

---

In news:eu8cn2$1pjh$1@newsbin.cybercity.dk,
C.H <vaxen7@hotmail.com> typed:
>
> Jeg tror bare, du skal lære en schæfer at kende fra den er
> lillebitte... Du vil opleve det samme, som du har gjort med dine
> hunde - med
> tiden vil du være overrasket over, at du har haft betænkeligheder
> ved denne skønne race.
> Connie

Jeg kan kun tilslutte mig 100%. En schæfer (hvis den selvfølgelig er
opdraget ordentligt) er én af de dejligste hunde man kan ønske sig.
Jeg er også vild med deres udtryk, når de lægger hovedet på skrå og
lytter. Det gjorde Asia også meget , men det gør de fleste andre
hunde jo også. Det ser så kært ud.

Som jeg tidligere har skrevet, så var jeg meget forbeholden over for
Rottweilere, jeg var ikke bange, men havde en dyb respekt for dem. Jeg
mødte så alle tiders af slagsen, og kunne ikke forstå at jeg ikke
havde forsøgt mig tidligere m.h.t. at komme lidt nærmere ind på livet
af racen. Han var bare noget så skøn og kærlig. Jeg har selvfølgelig
respekten for dem stadigvæk, men ser med helt andre øjne på dem, og
krammer meget gerne når jeg har fået lov af ejeren

--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats

---

"C.H" <vaxen7@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:eu8cn2$1pjh$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> Angående øjenkontakt - det er noget, vi har stimuleret lige siden han kom
> hjem til os. Han fik simpelthen en guffer hver gang han kiggede på os med
> de søde øjne, som hvalpe nu har....
> Det har resulteret i et intensivt blik og en meget lyttende hund - og så
> gør han det der søde med et dreje halsen helt af led, når man snakker til
> ham....
>
> Connie

hej Connie

han drejer ikke halsen helt af led, han hælder bare vand ud af ørerne
Jeg har også haft et par labber, der kunne det der trick, og de ser
simpelthen så søde ud, når de gør det.

Venlig hilsen, Anelise