Angst æder sjæle, og bunder i passivitet
Eksistentialistisk filosofis største tænkere, Pascal og Kierkegaard, taler
om angsten for det tomme rum, hhv angsten for intet eller for friheden.
Fobi-behandlere taler om angsten for angsten.
Løsningen på den ofte totalødelæggende rædsel er at vore ønsker/ambitioner
og vore evner/real-muligheder bliver forbundet og gjort kontinuere med
AKTIVITET, så vi har noget at rive i og har håb om resultater (dvs ser
gavnlige resultater, nu og da) og oplever mening med livet og ikke kun
handlelammelse og kedsomhed.
Megen sygdom fra mavesår til blodtryksforhøjelse til autoimmun allergi,
sclerose og kræft og sukkersyge, har rod i at der ikke er kontinuitet i vort
liv og ikke er naturlige veje til at bruge vor krop og hjerne, hele tiden.
Tænkepauser og meditation er OK for nogle, men de bør være selvvalgte, som
når barnet bygger hule indtil det trættes og så dagdrømmer, mens en Pippi
Langstrømpe video kører og inspirerer, og egen rytme styrer at man går til
og fra muskelarbejde og overvejelse.
Obsessiv Compulsory Disorders kaldes visse sygdomsagtige angst-neuroser
hvor patienten bliver hyperaktiv af "tvangstanker" og rigide dogme-ideer og
skader en selv.
De optræder sjældent i krig og er almindeligere og almindeligere hos børn i
et fremmedgjort samfund uden fysiske udfoldelser, eller hvor meningsløs
sport , pædagogdikterede fritidssysler og kedsommelig fejlbeskæftigelse er
eneste aktivitets-muligheder.
At de gode vil løse problemerne for de svage og derved umyndiggør og
babyficerer, er én årsag. At robotter udfører de engang sjove sysler,
medvirker også .
Hvis unge har adgang til at voksenkontrolleret ungdomshus, hvor hjemmet ikke
dur, er det en god løsning, men at de skal have sådant forærende eller
stjæle det, er forværring af problemet og ikke en løsning.
|