"John Sahl" <spamcatcher1@fotofaelden.dk> skrev i en meddelelse
news:4618ff40$0$21933$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Sulle wrote:
>> Kort og godt... Er der nogen der har en god opskrift på dette?
>
> Ikke helt kort, men here goes:
>
> Opskriften er lidt svær at skrive ned da jeg altid generelt bruger mere af
> det hele.Jeg bruger den store stegegryde til denne portion, så er der til
> nogle dage, men i kan selvfølgelig sagtens lave en mindre portion ved at
> regne lidt på tingene
>
> Vi plejer at starte ved 14-14.30 tiden, så passer det til aftensmaden.
>
> Nåh, men her kommer opskriften:
>
> 1 kg oksekød (gullaschkød, billige steaks der kan skæres i stykker
> - Ikke alt for magert men heller ikke for fedt kød)
> ca. 1/2-1 kg kartofler
> 3 l vand (Jeg fylder bare mere i som det nu passer hen af vejen)
> 3 løg
> 2 spsk paprika (stærk!)
> 1 stor dåse tomatpuré
> 1 spsk salt
> ca. 4 gulerødder
> margarine/fedtstof
> 1-1½ tsk spidskommen
> 2 røde peberfrugter
> 1 grøn peberfrugt
>
> Smelt i en stor gryde fedtstoffet , de finthakkede løg brunes heri.Paprika
> og kødet i tern på tilsættes og brunes godt. Salt, spidskommen og
> tomatpuré tilsættes sammen med vand.
>
> Retten skal nu småkoge under låg, til kødet er mørt - det tager 2-3-4
> timer. Jo mere mørt kødet er blevet, des bedre.
>
> Så tilsættes kartofler og gulerødder ligeledes i, og suppen koger til
> disse er møre.
>
> 30 minutter inden servering tilsættes peberfrugterne til at give den
> sidste smag. (Nogen mener først de skal med "som pynt" men jeg vil hellere
> koge dem med, så de afgiver smagen bedre, de ser dog noget udkogte ud på
> denne måde)
>
> Til sidst smager man den til med paprika, salt og peber.
>
> Server suppen, gerne med franskbrød til. Vand passer godt til og det gør
> en god kraftig rødvin også.
>
> Det kan være svært, at få rigtig stærk paprika herhjemme, (måske i
> indvandrerbutikkerne ) men man må IKKE bruge chili, eller lignende for at
> gøre retten stærkere! Så hellere noget ekstra af den almindelige paprika.
>
> Spidskommen virker ved at fremhæve det stærke; men det kan ikke anbefales
> at øge mængden af dette krydderi, da smagen så bliver for gennemtrængende.
>
> Ovenstående er en kombination af beskrivelser fundet online, vores
> oplevelser og erfaringer, men jeg garanterer for at det virker
>
> --
> John Sahl
>
>Den ligner "min" opskrift . men jeg bruger svinefedt i rigelige mænde, det
>synes jeg giver en god smag
vh ib