Suhel Khan og Jai Kapoor er to indiske journalister, der som tusinder af
andre journalister fra hele verden er taget til Aghanistan i kølvandet
på den amerikanske invasion i 2001.
Det kniber dog lidt med at finde en historie, som ingen har skrevet før,
og derfor forsøger de at skaffe et interview med en rigtig ægte talebaner.
Dette lykkes ikke ret godt, selvom de et kort øjeblik faktisk oplever at
stå ansigt til ansigt med en - en pakistansk agent, som var
mujahedinernes fange men når at flygte, før Suhel (spillet af John
Abraham) og Jai (Arshad Warsi) når at få deres eftertragtede interview.
Få dage efter kidnapper selvsamme taleban (spillet af Salman Shahid) dem
og deres chauffør og forlanger at blive kørt til den pakistanske grænse.
En kvindelig journalist fra Reuter's (Linda Arsenio) tror, de er på
færten af en stor historie og sætter efter dem.
Dette er starten på en broget tur gennem de øde afghanske bjerge, så den
pakistanske taleban kan komme hjem til sin landsby lige på den anden
side af grænsen - og så han kan komme hjem og aflægge rapport til sine
overordnede i den pakistanske hær.
I udgangspunktet virker Kabul Express altså som en thriller med
storpolitiske overtoner - men egentlig er det slet ikke det, den er.
KABUL EXPRESS er snarere en situationskomedie, en dannelseshistorie med
fem hovedpersoner alene i en bil midt i ørkenen, hvor den ene
tilfældigvis har kidnappet de fire andre. Som sådan minder den mere om
"Paris, Texas" eller for den sags skyld (og uden sammenligning i øvrigt)
"The Adventures of Priscilla, Queen of the Desert" end om BLACK HAWK
DOWN eller lignende storpolitiske action-fræsere.
For under turen udvikler der sig en gensidig varme mellem de to indiske
journalister og den skæggede pakistanske officer, der i seks år har
kæmpet for Taleban, men hvis datter ikke længere vil se ham, fordi hun
hader Taleban og deres kvindesyn.
Politisk ser vi kun de meget store linjer: Afghanerne er delt i
forskellige stridende grupper, amerikanerne er farlige, uberegnelige og
kan finde på at bombe alt, hvad de ser. Pakistanerne har skabt Taleban
og startet krigen, men har siden 11. september overladt såvel Taleban
som deres egne folk i Afghanistan til deres skæbne.
Egentlig politisk stillingtagen finder man ikke, og der vælges slet ikke
side, udover at ingen synes at have noget godt at sige om Taleban.
Det er i den stilfærdige galgenhumor og de mange absurde situationer,
filmen får alvor får sit liv - og mange steder er den virkelig meget
morsom, som da de falder over en ødelagt lastbil fyldt med sodavand, og
Jai begynder at diskutere, om det mon er Cola eller Pepsi; eller som da
vor pakistanske taleban tilstår sin svaghed for gamle hindifilm, og
kommer med et enkelt (men ikke særligt originalt) forslag til løsning af
konflikten mellem Indien og Pakistan:
Madhuri Dixit do, Kashmir lo! (Frit oversat: Giv os Madhuri Dixit
[megastjerne, har nu trukket sig tilbage], så kan I gerne beholde Kashmir!).
Og bag denne stilfærdige humor mindes vi både om situationens alvor og
om, at vi kan finde såvel venner som menneskelige ansigter de mest
uventede steder:
So this was the story of our journey with the enemy. But why was he
our enemy?
I mean, for two days we were just 5 guys travelling together in
Kabul Express. We all felt fear, we all felt anger. All of us enjoyed
singing we all enjoyed cricket. Well, almost all ...
Filmens svagheder er på en måde de samme som dens styrker: Mujahedinerne
byder de indiske journalister velkommen med påkaldelse af indiske
superstjerner som Amitabh Bachchan og Shahrukh Khan og er samtidig i
stand til at tæve bortløbne talebanere ihjel med de bare næver - men
imellem de to yderligheder synes der ikke at være meget plads. Såvel
persontegningen som den politiske baggrund forekommer med andre ord lidt
for groft og forenklet tegnet op.
Men en film med et så humant budskab, som samtidig er så uforfalsket
morsom, skal meget tilgives. Og så er den endda uden sange og varer
under to timer!
Anbefales, også til andre end Bollywood die-hards.
KABUL EXPRESS, Indien 2006. Instrueret af Kabir Khan med manuskript af
Kabir Khan og Sandeep Srivastava. Købes over nettet eller f.eks. i Bazar
Vest, Århus.
|