Overskriften er titlen på den kampagne, som Danmarks Sportsfiskerforbund,
Gudenåsammenslutningen, Ferskvandsfiskeriforeningen, Dansk Laksefond og
Dansk Center for Vildlaks har sat igang i dag.
Kampagnen involverer en række aktiviteter, primært rettet mod pressen og
politikerne, især regeringspartierne, der inden sommerferien skal sende et
lovforslag om Gudenåcentralens fremtid i høring hos organisationerne.
Centralt i kampagnen er hjemmesiden
www.slipgudenaaenfri.dk, som vil samle
den nyhedsstrøm, der uundgåeligt vil være resultatet af kampagnen. Og ikke
mindst er det på denne hjemmeside, du (og alle du kender!) kan deltage i
underskriftindsamlingen, der skal støtte Gudenåens frie løb.
De fem organisationer bag kampagnen har opstillet 10 punkter, som
argumenterer for en samlet og fremtidssikret passageløsning ved Tangeværket:
1.. Gudenåen er Danmarks længste vandløb og selve livsnerven i et meget
stort naturområde, der strækker sig fra Tinnet Krat til Randers Fjord. Flod
eller Å - eksperterne er uenige - men Gudenåen er under alle omstændigheder
af meget stor betydning for et naturområde på størrelse med Fyn.
2.. Fri passage fra kilde til hav er en helt afgørende livsbetingelse for
de fleste af de mange fiskearter og en del andre dyrearter, der lever i
eller ved Gudenåen. Det gælder ikke blot ørreder og laks, men også en lang
række andre fiskearter, som er en vigtig del af den biologiske mangfoldighed
i hele Gudenå-systemet.
3.. Odder, hav- flod- og bæklampret samt stavsild er blandt de truede
arter, som Danmark ved internationale aftaler har forpligtiget sig til at
beskytte. De lever i Gudenå-systemet og er afhængige af at kunne vandre
frit.
4.. Siden 1920 har Tangeværket spærret for Gudenåens frie løb og delt
Danmarks længste vandløb i et øvre og et nedre løb. Spærringen ved
Tangeværket har på den måde i næsten 100 år forarmet naturtilstanden i hele
Gudenå-systemet.
5.. Fri passage ved Tangeværket vil simpelthen være en helt nødvendig
forudsætning for, at Gudenåen kan leve op til målsætningen om god økologisk
tilstand i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til EU's
Vandrammedirektiv.
6.. Gennem de seneste 20 år har amter og kommuner investeret milliardbeløb
i Gudenåen for at rette op på fortidens synder i form af spildevandsanlæg og
naturgenopretningsprojekter opstrøms og nedstrøms for Tangeværket. Samtidig
har lystfiskere investeret millioner af kroner og titusindvis af frivillige
arbejdstimer for at opretholde en ørred- og laksebestand. Men de reelle
naturforbedringer, som følge af de store investeringer, får vi først, når
Gudenåen igen kan løbe frit forbi Tangeværket.
7.. Tangeværkets el-produktion udgør i dag et par promille af Danmarks
samlede energiproduktion og er således fuldstændig uden energimæssig
betydning. En enkelt vindmølle kan producere mere el end Tangeværket.
8.. Til gengæld er Tangeværket blevet en forbrugerbetalt pengemaskine for
andelshaverne. El-forbrugerne betaler således hvert år et tilskud på 3-4
mio. kr. til Tangeværkets el-produktion. Det svarer præcist til værkets
årlige overskud, som udbetales til andelshaverne. El-forbrugerne betaler med
andre ord årlige milliontilskud til fortsat forarmelse af naturtilstanden i
Gudenåen.
9.. Et stop for el-produktionen på Tangeværket forhindrer ikke bevarelsen
af kulturværdierne omkring værket.
10.. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i sin bog "Fra socialstat til
minimalstat" udtrykt sig meget klart om vigtigheden af at værne om Gudenåens
naturværdier: "Der er simpelthen intet, der i den grad er sundt for øjet og
godt for sjælen som at glide ned ad strømmen i Gudenådalens enge. Og jeg
bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive
ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets
frembringelser".
Du kan skrive under på
http://www.slipgudenaaenfri.dk/index.htm?id=8
Knæk og Bræk
Steen Lindkvist Nielsen