"F.B.J." <flebau@husk at fjernegmail.com> skrev i en meddelelse
news:46095088$0$90265$14726298@news.sunsite.dk...
> "Jakob Jensen" <Jakkerve@jaske.com> skrev i meddelelsen:
>> hvor går lærerne overalt ikke i sympatiboycot af lærerplaner.
>> Hvorfor er det altid buschauffører og DRjournalister der strejker,
>> mens lærerer finder sig i flere og flere byrder uden ekstra betaling?
>>
>
> Tillad mig lige først at komme med, for en lægmand, tre mavesure opstød:
>
> 1- Lærerne får da løn for deres arbejde, gør de ikke?
naturligvis - vi arbejder jo ikke gratis.
> Hvorfor opfatter lærerne det som et overgreb og ikke som en del af en
> samfundsudvikling med henblik på ønsket om at øge kvaliteten af deres
> arbejde?
fordi disse tiltag tager tid - vi har intet imod at lave elevplaner, hvis
1. de får konsekvenser for vores arbejde med eleverne og bidrager til en
bedre undervisning
2. vi får den nødvendige tid til det. Det er altså politikerne der forlanger
mere og mere af os, men for samme pris - og den går ikke. Ingen anden
faggruppe ville acceptere at skulle lave ekstraarbejde uden at blive lønnet
for det.
Vi har en overenskomst, hvor arbejdsopgaverne og arbejdsbyrden er nøje
optalt - man kan altså ikke pludselig fra Folketingets side lave nye tiltag
og mene at det skal lærerne også tage sig af, med mindre vi får mere i
løn/flere timer til at lave opgaverne.
Du vil jo heller ikke arbejde gratis, vel?
> Der har da i flere år været en nærmest autistisk detaljeret planlægning af
> lærernes tid, og det må da være en smal sag for lærerne at påvise det
> uhensigtsmæssige i de nye opgaver, og bede om at få at vide hvad der så
> ikke skal udføres.
javist, men det har vi så sandelig gjort i årevis, men politikerne sender
"aben" videre til kommunerne, der IKKE vil rykke ud med, hvad vi så IKKE
skal påtage os. Og husk at det stadigvæk er sådan at de flerste lærere er
tjenestemandsansatte - derfor kan de ikke strejke eller presse politikerne
mere - og når vi har haft overenskomstproblemer, så har mange lærere -
desværre flest i det jyske område -stemt ja til overenskomsten - måske jyske
lærere er mere føjelige end sjællandske/københavnske? En hel del jyske
lærere er jo "gift" med partiet Venstre eller de konservative - muligvis
fordi mange af dem bor på landet og af traditionelle grunde stemmer som de
pågældende partier vil have de skal stemme.
Vi kan i hvert fald konstatere at da den sidste overenskomst kom i hus, da
havde 98 procent af de københavnske lærere stemt nej, og selvom der var
mange jyske lærere, der havde stemt nej, var det ikke nok til at
overenskomsten faldt. Desuden må du ikke glemme at vi på grund af
sammenkædningsreglerne er i gruppe med sygeplejersker (eller var) og visse
andre kommunalt ansatte. Når de kommunaltansatte får så meget i løn at de er
tilfredse, vil de sagtens kunne stemme så mange ja'er hjem, at vi - som
lærere - tvinges til at følge flertallet.
Så selvom det er mærkværdigt, så betyder sammenkædningsreglerne det at en
stor procentdel af lærerne skal stemme nej hvis overenskomsten for området
skal falde - og da vi jo kan konstatere at mange jyske lærere er meget
tilfredse med deres overenskomster - også af ovennævnte partimæssige
grunde - så er det svært eller umuligt at få et nej til en dårlig
overenskomst.
Tænk, hvis du og dine kolleger på din arbejdsplads blev udsat for helt
urimelige forhold, og stemte nej til et overenskomstforslag, men at en
ladning pølsemænd på nogle pølsefabrikker stemte ja. Det ville så betyde ,
med reglerne for hvor mange procent der skal til før en overenskomst kan
blive forkastet, at nogle pølsemænd skulle bestemme DIN overenskomst, selvom
du måske arbejdede i en helt anden branche.
Med mindre vi altså skal ud i ulovlige strejker (=strejker der fortsætter
EFTER at regeringen har grebet ind med en lov) - så vil det altid være sådan
at nogle konservative lærere og andre lavtlønsgrupper fra andre fag, vil
kunne bestemme om vi skal have en overenskomst på de betingelser.
Desuden er de toneangivende fagforeningsbosser i fagbevægelsen ofte
Socialdemokrater, og de er jo kendt for at mene at vi skal opnå forbedringer
"lidt efter lidt". Det vil sige at de ikke vil være villige til at føre
kampskridt ud i livet der batter noget. Mange socialdemokrater er faktisk
mere borgerlige end de borgerlige selv - man kan sige at en socialdemokrat
er en socialist, hvorfra nerven er trukket ud.
Det er sjældent at vi ser socialdemokrater mene at vi skal til at lave en
lille revolution for at få bedre løn-og arbejdsvilkår - prøv at se på
pamperen Nyrup og hvordan han har teet sig og ter sig i det politiske spil.
Så længe vi i Danmark har et arbejdsmarkedssystem der er så berømt at
udlandets fagforeningsbosser valfarter til landet for at studere "den
danske model" nøje og forsøge at kopiere den til deres egne lande, for her
kan man nemlig holde "styr på" arbejderne - for danske arbejdere og
funktionærer er åh, så pæne og velfriserede og de strejker ikke i regnvejr
eller på søndage/ferier - så længe må nogle af os bevidste lærere altså
finde sig i at forholdene er som de er.
Du kan roligt regne med at hvis lærerne virkelig går i strejke, så er det så
alvorligt at man må sige at nu er bunden nået. Prøv at læg mærke til at det
er de frederiksbergske lærere, der IKKE vil lave elevplaner. Frederiksberg
er befolket af ultrakonservative mennesker.
Vi kan også læse at en advokat er ked af at lærerne ikke vil lave
elevplaner, og slutter at lærerne ikke er særlig omstillingsparate sådan som
man skal være i det private erhvervsliv.
Til det kan man kun sige, at netop advokater forstår at rage til sig. Jeg
har aldrig oplevet at en advokat arbejder gratis - næ, de tager sig rigeligt
betalt for hver eneste gang de sætter en sekretær til at skrive et
intetsigende brev til en klient om hvordan sagen står. Så at netop en
advokat der er far til et barn i 4. klasse mener at lærerne bør lave
elevplaner uden ekstra betaling, viser noget om hvilken forståelse man har
i befolkningen for vores rimelige krav; nemlig ingen! eller så godt som
ingen.
Det er besynderligt at en hel masse mennesker mener at vi skal lave
elevplaner som en del af vort arbejde, fordi de mener at vi har fritid nok-
med andre ord: vi er ikke kommet særlig langt med folks viden om lærernes
arbejde. Rigtig mange tror stadig på myten om de lange sommerferier og fri
kl. 13. og regner ikke vores møder, vores forberedelsestid/retteopgaver og
andre opgaver for arbejde.
Folk kan som regel forholde sig til at en person går 7 timer på arbejde hver
dag, men ikke forholde sig til at vi går 5-6 timer på arbejde og derpå
hjemme skal bruge mange timer til retteopgaver, forberedelse eller fortsætte
efter skoletid med diverse møder, som er os pålagt af politikerne.
En lærers gennemsnitlige arbejdstid er godt 41-42 timer om ugen - men det
ser folk ikke. De ser kun vores undervisning og mener at den tid er
sammenlignelig med dem, der går på arbejde fra 8-15 i det daglige. Det er
meget vanskeligt at udrydde den slags myter og fordomme hos
almenbefolkningen, da de jo allesammen har været udsat for lærere og kun har
opdaget dem på arbejde i undervisningstiden.
> Jeg tænker, at det lærerne skal gøre mere af tages fra den tid lærerne
> mindst har lyst til at give afkald på, at elevplanerne ses som et stykke
> merarbejde i den kontekst og dermed genstand for balladen. Lærerne laver
> da arbejdet i forvejen i og med at de skal kunne redegøre for de enkelte
> elever både overfor for ledelse og forældre. So why the big fuzz?
Vi ´har ikke før i detaljer skullet redegøre for hver enkelt elevs gøren og
laden på samme måde som elevplanerne lægger op til. At lave en elevplan
kræver samtale med eleverne - prøv at forestille dig en klasse med blot 25
elever - prøv at forestille dig at du skal tale med alle 25 elever inden for
en kort tidsfrist, samtidig med at du skal undervise de samme elever _ der
er ikke plads til at man kan forlade en klasse og lade dem passe sig selv
medens du holder elevsamtaler med dem enkeltvis.
Dernæst skal alle planer skrives ind på maskine, der skal kopieres et utal
af planer til hver elevs hjem -og det skal ske for alle fag.
Har en elev fx 10 fag, skal der altså udarbejdes 10 faglige planer for hver
elev. Dernæst skal der også foretages sociale vurderinger, som også skal med
i disse planer. Forældrene skal orienteres individuelt.
Prøv at forestille dig en lærer, der med den samme klasse har dem i fx 4
fag. Det betyder at hver elev skal vurderes af den samme lærer med fire
forskellige elevplaner og det giver med en klasse på 25 elever 100
elevplaner.
Har læreren så fx flere klasser, så skal læreren altså gange de 100
elevplaner med antallet af klasser - fx i gennemsnit 4 klasser (jeg har selv
7 forskellige klasser med i alt 16 fag - det giver et gennemsnit på i hvert
fald 2 fag pr. klasse. Det betyder at der skal udarbejdes 50 elevplaner x 14
=700 elevplaner - og hvis hver elevplan koster blot 15 minutters arbejde, så
vil det tage godt 175 klokketimer for en lærer. Det betyder mere end 130
undervisningstimer som altså er ren bureaukrati.
Dertil kommer alle de andre bureaukratiske opgaver vi er pålagt, som ikke
fører tíl nóget videre: indberetninger af elever, der pjækker - du aner ikke
hvor mange gange vi skal skrive til kommunen om elever, der bliver væk fra
undervisningen -og hvad gør kommunen? Ingenting.
Er der fx tale om at en elev i 9.klasse har pjækket 3/4 af skoletiden, og er
blevet behørigt indberettet, så satser sagsbehandlerne i kommunen på at diss
elever nok snart er ude af folkeskolen og så er det ikke deres problem
længere. Det betyder at alt det arbejde vi laver er spildt. Du aner ikke
hvor tit vi får at vide, at "nu skal vi lige have et lille møde om sagen, og
så må vi se - om et par måneder eller tre".
Vi har børn i vores klasser, der fx er autister, men hvor forældrene ikke
vil erkende det og derfor får de ikke den behandling og undervisning, de har
krav på - det skyldes at vi ikke er uddannet til det og forældrene kan
trække det ud i det uendelige fordi de kan anke enhver sag og til sidst sige
nej, og så er vi forpligtet til at fortsætte med eleverne.
Selv har jeg været inde i sager, der har taget 3 år før der overhovedet er
sket noget udover et væld af papirer og møder med diverse forvaltninger:
psykologer, sagsbehandlere m.v. og så naturligvis forældrene. Og hvis det
ikke strander på forældrenes vrangvillighed, så strander det på at nogle
sagsbehandlere og psykologer enten skiftes ud p.g.a. jobskifte, barsel eller
sygdom, og de nye beder så om nye papirer som så lægges i bunke til de andre
og vi kan starte forfra igen.
>
> 2- Jeg kunne opfatte lærernes manglende evne til at komme igennem med
> deres egne tanker og ideer til moderniseringen af folkeskolen, fordi de
> insisterer på at være privatpraktiserende individer, der ikke skaber
> reelle kollegiale og faglige sammenhænge på deres skole OG gennem de
> faglige kanaler, og på den måde skaber et fælles ståsted og bud på
> fremtidens folkeskole. Det slet ikke med en styrke der får de betydende
> parter til at høre efter!
Det er noget værre sludder. Vi lærere har i årevis skreget på
to-lærerordninger og ordentlige forhold for vore svage elever i form af
specialskoler, koloniophold og hjælp på ordblindeinstitutter,
særinstitutioner m.v. Men hver eneste gang er vi stødt på den mur, der
hedder "Den danske folkeskole koster mere end i udlandet, hvor lærerne
arbejder mere" . I Holland var der for nogle år siden en undersøgelse af
lærernes arbejdstid i forhold til antallet af elever. Her kunne man finde
elever, der havde siddet under bordet i årevis, fordi de var sindssyge og
hvor ingen gjorde noget. Lærerne der havde ingen pligt til forældrekontakt
eller de mange bureaukratiske tiltag, som vi har pligt til.
Særinstitutioner findes, men ´prisen for dem er taget ud af det samlede
skolebudget, så de talte ikke med i det samlede billede -det gør det her.
I Danmark havde vi tidligere en hel del iagttagelseshjem og institutioner
for elever, der havde det svært i folkeskolen. Det er blevet nedlagt en for
en til fordel for "den rummelige folkeskole" - her skal vi altså tage os af
alle mulige elever med mere eller mindre vidtgående handicaps UDEN
videreuddannelse og med et konstant pres på os for at levere bedre og bedre
PISA -undersøgelser uden at vi får flere ressourcer i form af tid og
efteruddannelse.
I København har vi netop i sidste uge afsluttet et kursus i den såkaldte
"kvalitetsløft i folkeskolen" - og inden vi overhovedet har nået at
implementere den i vores undervisning, blev vi pålagt at gennemføre en ny
PISA -undersøgelse for at "følge op på vores videreuddannelseskursus". Ærlig
talt: hvor seriøst er det?
>
> 3- På en dårlig dag ville jeg endda påstå at lærernes regide fag og
> lønpolitik med de dertil hørende mystiske oplevelser af læreres forsvinden
> midt i forældremøder og lignende, har betydet en stigende ulyst til at
> tage lærerne alvorligt, og jeg vil endda gå så langt at påstå, at den før
> i tiden høje anseelse lærerne nød, i dag er reduceret til det laveste
> nogensinde. På den baggrund ville jeg som lærer frygte at blive fejet til
> side uanset hvor gode argumenter man kunne hoste op med, og alene se alle
> ændringer som ideologiske korstog rettet mod ens virke.
Her udtaler du dig om ting, du simpelthen ikke har forstand på. Du ser
naturligvis ikke at lærere på "mystisk vis" forsvinder fra forældremøder,
men ligesom alle andre lønarbejdere, så har vi altså en begrænset tid til
forældresamarbejde,
Hvis jeg fx skal deltage i forældremøder i hver eneste klasse jeg har så
skal jeg altså bruge minimum 14 timer ud af en maximal pulje på 22 timer.
Det vil sige at jeg i alt har 8 timer tilbage i puljen.
For de 8 timer skal jeg kunne gennemføre skole-hjem-samtaler med 20 minutter
til hver elev - ja, blot 15 minutter pr. elev giver 4 elever i timen - i en
klasse med 25 elever (som er i vores klasser) vil jeg på en klasse skulle
aflevere 6 timer (klokketimer) -og hvad så med de andre klasser jeg har? Jo,
der har jeg så t
2 klokketimer eller 8 elever jeg kan møde sammen med deres forældre. Hvad så
med resten?
Sådan er betingelserne altså. Så når en lærer til et forældremøde forlader
klassen for fx at deltage i en anden klasses forældremøder, der ligger på
samme tid (logistikken siger at man ikke kan lave forældremøder uden at
ramle ind i klasser der på et eller andet tidspunkt skal have det på samme
tid), så må man altså prioritere - enten ved slet ikke at komme eller at
være der kort tid før man går videre til næste klasse.
Og´når skolebestyrelserne forlanger at vi skal have 2 forældremøder og 2
skole-hjemsamtaler om året, så er der altså ikke tid til at lærerne deltager
i alle møderne, når vi ikke ´må bruge mere end 22 timer.
>
>> Jeg synes simpelthen lærerne skulle tage at reagere nu, og sige nok er
>> nok, i stedet for at finde sig i den nuværende rolle som prygelknappe.
>
> Prygelknappe?
> Alle fagområder har udviklet sig og vil udvikle sig på trods af modstand
> og træghed hos de berørte....
vrøvl - alle andre fagområder har IKKE udviklet sig mere end lærernes, og
det har intet at gøre med træghed, men har at gøre med at vi naturligvis
ikke vil arbejde gratis. Vi pålægges flere og flere arbejdsopgaver, men af
en eller anden grund mener politikerne og visse dele af befolkningen - dig
fx- at vi skal arbejde gratis- og det vil vi naturligvis ikke.
>
>
>[...]>
> Så den kritik der rejses og de ændringer der ønskes (og vedtages politisk)
> må nødvendigvis være til evig debat, og dermed er det kun lærernes
> dokumenterede og saglige argumenter, der kan ud eller afvikle ude fra
> kommende betingelser.
Din tro på at de bedste argumenter vinder, er naiv - vi har i årevis haft
rigtig gode argumenter, men politikerne ser argumenterne via økonomien, og
derfor vil man som politiker naturligvis kræve mere arbejde for samme penge.
Vil du gerne betale mere i skat? Næppe. Men uden flere penge til skolerne,
uden bedre forhold for eleverne i form af materialer (bøger, kort m.v.) går
den ikke. Man kan nu en gang ikke spise det samme måltid to gange eller
bruge de samme penge to gange. Din indvending viser at du er uden kendskab
til de faktiske forhold, hvorfor jeg har gjort mig umage med at forklare dig
nogle af dem.
>
> Det kunne vel tænkes at de lærerne gør nu bare ikke er godt nok på den
> lange bane, at for mange af vores børn og unge simpelthen ikke får "nok"
> af både faglige og sociale kompetencer, at der skal ske en meget større
> sammenhængende pædagogisk og læring fra vuggestue og gennem hele
> uddannelsesforløbet, at lærerne må erkende at deres arbejde ikke længere
> er et fag i ophøjet ensomhed, men dybt afhængige af alle der har aktier i
> vores børn og unge.
Igen rummer ovenstående et dybt ukendtskab til vores arbejdsforhold. Der er
intet vi hellere ville end at have to-lærerordninger, ordentlige bøger der
er up-to-date, materialer i form af PC'ere, lokaler der er indbydende etc.
for at kunne opfylde alle de krav vort politiske system forlanger af os, men
politikerne er samtidig døve over for den virkelighed der findes.
Bertel Haarder var ude på vores skole en gang. Vi havde netop færdiggjort et
10.klasse-miljø med forholdvis gode faciliteter i form af elektroniske
tavler og et par computere i klassen. Men vi havde ingen gardiner for
vinduerne, hvorfor vi ikke kunne udnytte tavlerne, da lyset faldt ind på
dem, og gardiner var der ikke råd til.
Det pædagogiske værksted var også blevet renoveret til et flot lokale. Men
de øvrige lokaler lignede noget katten havde slæbt hjem: gamle, tærede
vinduesrammer, som blot fik en gang maling, revnede tapeter, ødelagte borde
og stole - sidstnævnte med så tynde ben at de nærmest brækkede når eleverne
satte sig på dem ( eller vippede, for det kan skoleelever ikke lade være
med)- vægkort fra før DDR-tiden og opdelingen af Tyskland (altså før 2.
verdenskrig) - og utætte vinduer i øvrigt, dårlige varmeanlæg og dårlig
belysning samt hullede tavler.
Óg gæt hvilke lokaler Haarder blev præsenteret for? Ja, korrekt: de to
nyrenoverede klasselokaler - men vi har da haft malere ud i månedsvis for at
male vinduerne, for at de så "godt ud", men der var desværre ikke råd til at
skifte dem ud med mere tidssvarende vinduer.
Skolegården ser ud som for 100 år siden og asfalten er hård og ubarmhjertig
at falde på.
Vi har dog fået bøger - på en tresporet skole som vores fik vi allernådigst
lov til at købe ET klassesæt i fx geografi og biologi (som jo nu er
eksamensfag) og disse bøger skal eleverne nøjes med at anvende i klassen, da
de skal slæbes rundt til samtlige klasser og de kan altså ikke få dem med
hjem til forberedelse.
Vi har til gengæld en masse PC'ere, for det har det politiske system
forlangt opprioriteret- Haarder mente så at man da blot kunne anskaffe
landkort til PC'erne. Javist, men for det første er licenserne meget dyre og
for det andet kan vi jo ikke have et kort til en skærm, der er på 14 tommer
når vi samtidig skal booke lokalerne hvor computerne står - og der er mange
om dem. Vi kan altså fx ikke have geografiundervisning og henvise til et
kort på en computer, når der ikke findes computere i klasserne og de få
klasser der har, kan ikke have 25 børn til at glo på en og samme computer
for at se et landkort.
Jamen, hvad så med atlas'er? Jovist - men dem vi har er fra før krigen og
der er ikke råd til at købe nye -så dem, vi har, er med de gamle grænser, og
efterhånden er tidens tand også med til at gøre disse kort dårlige, så de må
kasseres og der er ikke rigtig råd til at købe nye.
> Så de kompetence og handleplaner der laves i daginstitutionerne, skal
> selvfølgelig gå som en rød tråd gennem det samlede forløb og her er
> elevplanerne en del af den tænkning. Hvis jeg skulle rette min kritik mod
> dem, må det være mod de manglende beskrivelser af de sociale færdigheder
> og en alt for ensidig fokusering på pensum.
Igen: du kender intet til det - og det er i orden at spørge, men lad være
med at påstå en hel masse. Du har en lang række statements, men ikke noget
reelt at have dem i. Der skal stå noget om sociale færdigheder i
elevplanerne.
>
> Jeg synes at lærerne endegyldigt skal acceptere forløbsmæssige sammenhænge
> med dagområdet, ændre praksis, gøre tingene på en anden måde, åbne for
> andre læringsstile, acceptere at arbejdstiden er mere fleksibel, at mødes
> på en mere ligeværdig måde med interessenterne... og bla bla bla.
Jeg synes at du og andre med samme indstilling skulle lade være med at
udtale jer så skråsikkert og på et område, hvor I tydeligvis ikke ved hvad
konditionerne er. Det er os der er de professionelle. Vi ved hvor skoen
trykker og vi HAR råbt op til politikerne- foreløbig med ringe gehør. Som
lærer gennem mere end 21 år har jeg altså en vis ballast af praktisk
erfaring med folkeskolen - og det er altså ikke så enkelt som du giver det
udseende af.
Vores arbejdstid er rigelig fleksibel. Ingen andre brancher kræver at folk
møder på arbejdet om dagen, møder om aftenen, møder på lørdage (som man kan
gøre iht. overenskomsten) og desuden skal tage arbejdet med hjem i det
urimelige omfang det vil være med elevplaner i det omfang man ønsker,
samtidig med at vi er pålagt en lang række andre bureaukratiske
arbejdsopgaver hvor vi blot skal skrive, indberette og føre samtaler uden at
der sker noget som helst i den anden ende, i aftagerleddet.
Vi har skrevet læssevis af årsplaner, ugeplaner, elevplaner i det omfang vi
har fundet det nødvendigt og i h.t. de krav der stilles af det politiske
system. Jeg underviser selv i 5 forskellige fag - prøv at forestille dig at
jeg skal lave elevplaner for alle disse fag og for hver elev jeg har i de 7
klasser jeg p.t. har - prøv at forestille dig at jeg desuden skal lave
årsplaner og handleplaner som ingen gider at læse alligevel og hvor jeg lige
så godt kunne henvise til "Klare mål", men hvor det politiske system
forlanger at jeg skal skrive det samme som i "Klare mål" blot mere
uddybende, samtidig med at jeg ved at de aldrig bliver læst -men "de er da
rare at have, hvis ...."
Nej, du - jeg ser gerne at folk uden for systemet stiller spørgsmål -det,
jeg har det svært ved er når folk som dig kloger dig på mit arbejde, især
når du ikke ved noget som helst om hvilke krav der i realiteten stilles.
Jeg ved godt at nogle føler at jeg affærdiger ikke-lærere i denne gruppe,
men de glemmer måske at tage hensyn til at jeg som fagmand faktisk ved hvad
jeg taler om, og de samme mennesker, der klager over os lærere, ville blive
yderst fornærmede hvis jeg som lærer begyndte at kloge mig på deres arbejde
ud fra et blot overfladisk kendskab til forholdene.
>
> Lærerne ligner mere og mere pædagogerne i halvfjerdserne til midtfirserne,
> så tør øjnene og kom op med noget bedre!
Hvad bestiller du til daglig? Det tør du vel ikke oplyse? for så skal jeg da
gerne - ud fra samme overfladiske betragtning gøre mig klog på dit arbejde.
Det vil ikke tage mig mange minutter at fortælle dig at du laver for lidt,
at du får for meget i løn og at du er doven. Der vil ikke være et eneste
fag, jeg ikke kan kloge mig på - et simpelt opslag i en bog eller på nettet
vil give mig tilstrækkelig overfladisk information til at jeg kan gøre mig
klog på ethvert job, du stiller an med.
Fx er jeg ikke buschauffør - men jeg kan da sagtens hævde at buschauffører
får for meget i løn blot for at sidde på deres flade røv og køre ad på
forhånd fastlagte ruter nogle få timer i døgnet. Eller hvad med
sygeplejersker? Det kan da ikke kræve noget særligt at uddele noget
ordineret medicin eller give nogle ordinerede sprøjter, at skifte et
stiklagen og rende rundt med et bækken. Og de får nogenlunde samme løn som
en lærer.
Og hvad med håndværkere ? Jamen, tilkald en håndværker, hvis han gider at
komme, og lad ham se på et stykke arbejde i en halv time. Prisen er mindst
for to timer og til en timeløn af 800 kr. i timen -mindst.
Vi har haft en elektriker: han kunne ikke løse problemet, men kom dog til
den konklusion at det måtte være pumpen til oliefyret, der kunne være
problematisk. Tid: ½ time og 8 ødelagte sikringer, hvor jeg oven i købet
skulle lave en del af hans arbejde som "hjælper". Pris 1600 kr plus moms.
Dernæst en oliefyrsmand: arbejdstid ½ time - bestilt kl. 13 -ankom kl.
17,00 - 760 kr. plus moms for "aftenarbejde" og dernæst materialer og
arbejdsløn i 2 timer -pris 3500 kr, at betale ved kasse 1.
Eller hvad med en læge? henvendelse om en recept på smertestillende medicin.
Han tager en medicinfortegnelse, slår op på smertestillende, skriver det af
på et stykke papir, arbejdstid 5 minutter: 1000 kr. fra det offentlige -
patienten skal så betale yderligere for medicinen på et apotek, der i øvrigt
også skovler penge ind.
Jo, jo, - det er nemt at kloge sig på andres arbejdsforhold
g -betingelser, men er det fair? Næppe.