---

Medlidenhed, der selvbedrageisk og nag-agtigt famler i blinde - og er
beskæftigelsesterapi for giveren, men skader modtageren



Der er alt for megen opreklamering af ynk, så folk ser en bedrift i
empati med svage og at rette gode gerninger og gaver mod de, der
ynkes.

Fordi drivkraften ofte er at stille giveren i et godt lys, har mange
for travlt til, at de når at få indsigt i modtagerens behov, så den
velmenende hjælp bliver forfejlet - hvilket bl.a. gælder næsten al
ulandshjælp fra de vestlige lande.



_Medlidenhed der har som mål at sætte i taknemlighedsgæld og "sparke
nedad"_



Blandt gevinsterne ved at hjælpe de svage er, at de så ofte oplever
taknemlighedsgæld imod hjælperen. En ærlig byttehandel på det fri
markeds kyniske betingelser vil ofte være langt bedre end hjælp, som
reelt skal undertrykke den, der modtager - og bliver afhængig - som
ikke får lært sig selvhjulpenhed

Mange klamrer sig til medlidenhedsfølelser for at føle sig hævet over
den, der "bør hjælpes". Den svage får et stempel som havende LAV
STATUS og mister sevltillid og opleves ikke som en trussel mod den
stærke. Det er det sande motiv til megen ynk mod behandlingsobjekter.



_Medglæde og anden empati styrker fællesskabet_

I en stime fisk har hvert individ empati og antenner - fornemmelse -
for hvad naboindividerne ønsker og stiler imod, og man er effektivt
koordineret af hypnotisk stimeintelligens.

Sådan har menneskeflokke det også , når de fungerer bedst, og så er "hin
enkelte" glad når det går godt for de andre.

Et smukt eksempel på medglæde er når mødre fornemmer, hvad deres baby
har brug for, og er parate og tryghedsgivende, og glæder sig på
barnets vegne, når barnet glædes ved fx et jordbær.

En sådan empati uden betingelser bidrager til god korpsånd - og er
ikke anmasende og nævenyttig. Sådan er medlidenhed, når den er bedst -
men det sker alt for sjældent i et velfærdssamfund.