---

Forleden blev jeg stoppet af politiet der gav mig en bøde for at køre uden
sikkerhedssele. Det er ærgerlige penge at komme af med og jeg har altid kørt
uden sele, især fordi jeg kun kører et par småture ude på landet, men nu
tager jeg den så selvfølgelig på fremover.

Jeg tænkte på at der var en åndelig symbolisme for mig i denne oplevelse.
Det handler om det ansvar man får som kristen for at leve efter Gud's vilje:
hver dag overgive sig til Ham, bede, tage lysets rustning på, lade sig fylde
af Ånden, osv. Man skal "tage selen på" hver dag som kristen. Jeg har ladet
hån om dette i for lang tid i den tanke at Gud er nådig og nok skal føre sin
plan igennem alligevel og glemt at jeg selv har et ansvar for hvad jeg
tænker, gør, og lader mig lede af.

Det gælder om at finde en balance mellem nåde og ansvar. Mellem det Gud gør
for os, og det vi selv skal gøre. Man kan let havne i et af yderpunkterne.
Enten forstår man så lidt af Guds nåde at man aldrig kan hvile. Man kæmper
hele tiden mod synd og dæmoner, tanker og fristelser. Man bliver forkrampet
og hård, ikke bare mod sig selv, men også mod andre som man opfatter som
værende letsindige, uansvarlige og åndeligt dovne. Den svaghed man sådan
hader i sig selv hader man også når man ser den i andre. Derfor kan man let
blive ukærlig, især overfor kristne der kæmper med åbenlys synd.

Det modsatte yderpunkt er at man betragter Guds nåde som frihed til at gøre
hvad man vil. Ikke alene synder jeg, men jeg glemmer også at bede om
tilgivelse. Det hele bliver fejet ind under det store gulvtæppe som hedder
Guds nåde. Så kan Gud "anholde" en for at have kørt uden sele i for lang
tid.

Kristenlivet er en balancegang mellem nåde og ansvar. Bibelen taler meget om
begge dele.
Det var ikke Gud der vendte ryggen til mig, men jeg der vendte ryggen til
Ham.

mvh jørgen.

---

Kæmper du imod synd og dæmoner og kan du forklare hvordan du gør det ?

Salme 103
v11 Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
v12 så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.

Hvordan kan du kæmpe mod en synd der er så langt væk, som østen er fra
vesten, opsøger du synden igen ?


Erik


On 6 Feb., 04:45, "jørgen" <brothers_b...@hotmail.com> wrote:
> Forleden blev jeg stoppet af politiet der gav mig en bøde for at køre uden
> sikkerhedssele. Det er ærgerlige penge at komme af med og jeg har altid kørt
> uden sele, især fordi jeg kun kører et par småture ude på landet, men nu
> tager jeg den så selvfølgelig på fremover.
>
> Jeg tænkte på at der var en åndelig symbolisme for mig i denne oplevelse.
> Det handler om det ansvar man får som kristen for at leve efter Gud's vilje:
> hver dag overgive sig til Ham, bede, tage lysets rustning på, lade sig fylde
> af Ånden, osv. Man skal "tage selen på" hver dag som kristen. Jeg har ladet
> hån om dette i for lang tid i den tanke at Gud er nådig og nok skal føre sin
> plan igennem alligevel og glemt at jeg selv har et ansvar for hvad jeg
> tænker, gør, og lader mig lede af.
>
> Det gælder om at finde en balance mellem nåde og ansvar. Mellem det Gud gør
> for os, og det vi selv skal gøre. Man kan let havne i et af yderpunkterne.
> Enten forstår man så lidt af Guds nåde at man aldrig kan hvile. Man kæmper
> hele tiden mod synd og dæmoner, tanker og fristelser. Man bliver forkrampet
> og hård, ikke bare mod sig selv, men også mod andre som man opfatter som
> værende letsindige, uansvarlige og åndeligt dovne. Den svaghed man sådan
> hader i sig selv hader man også når man ser den i andre. Derfor kan man let
> blive ukærlig, især overfor kristne der kæmper med åbenlys synd.
>
> Det modsatte yderpunkt er at man betragter Guds nåde som frihed til at gøre
> hvad man vil. Ikke alene synder jeg, men jeg glemmer også at bede om
> tilgivelse. Det hele bliver fejet ind under det store gulvtæppe som hedder
> Guds nåde. Så kan Gud "anholde" en for at have kørt uden sele i for lang
> tid.
>
> Kristenlivet er en balancegang mellem nåde og ansvar. Bibelen taler meget om
> begge dele.
> Det var ikke Gud der vendte ryggen til mig, men jeg der vendte ryggen til
> Ham.
>
> mvh jørgen.