Jeg har et P4P800-X, hvor jeg gerne vil have opdateret BIOS. Det kører i 
 øjeblikket 1008 og der findes både 1009 og et par 1010 betaversioner. Når 
 jeg prøver at flashe med 1009 eller nyere melder programmet at BIOS er "too 
 old" og at bundkortet kan være inkompatibelt. Jeg kan sagtens flashe med 
 version 1008. Findes der forskellige versioner af dette bundkort, der gør at 
 de nye BIOS versioner ikke kan bruges på visse?
 
 Grunden til at jeg vil opdatere er, at jeg gerne vil installere Windows på 
 en SATA2 disk (Seagate 7200.10), men det kan ikke fuldføres:
 Vælger jeg Quick format, så stopper formatteringen ved 20%
 Vælger jeg alm. format, så gennemføres formatteringen, men installationen 
 fryser under "Copying files"
 
 BIOS og Windows installationen ser SATA2 disken korrekt mht størrelse og jeg 
 har prøvet alle kombinationer af Enhanced og Compatible mode i BIOS 
 indstillingerne.
 Jeg har prøvet både med disken jumpet til SATA150 og 300, uden forskel.
 
 Booter jeg Windows på en ældre SATA1 disk med SATA2 disken ved siden af, så 
 fryser Windows, når jeg forsøger at formattere SATA2 disken i Windows 
 diskmanagement.
 Windows kan installeres på SATA1 diske, så der mangler ikke drivere til 
 controlleren.
 
 Sætter jeg SATA2 disken i et Asus P4P800 (uden -X), så virker den uden 
 problemer.
 
 --
 Esben 
 
 
  
            
             |