Det repræsentative demokrati, som vi har i Danmark og i resten af Vesten er
det rene hykleri.
Og jeg skal i det følgende forklare hvorfor:
Under en regeringsperiode dummer regeringen sig. De træffer nogle
beslutninger, som kun gavner dem selv, eller deres særinteresser, på
bekostning af befolkningen.
Dette bliver befolkningen sure over, og man ser da i meningsmålingerne, at
regeringen mister opbakning fra vælgerne, og man kan sommetider læse, at
hvis der var valg idag, ville oppositionen få magten.
Men efter sådanne upopulære ting, så stilner det lige så stille af. Og
regeringen begynder at gøre populære ting, såsom skattelettelser, året før
det næste valg.
Og til den tid har befolkningen glemt alt om hvad de var sure på regeringen
over for 3 år siden.
Derfor kunne det jo være nyttigt, hvis man gjorde følgende:
Visse virksomheder, som laver meningsmålinger, skal kunne blive
Statsautoriserede Meningsmålingsvirksomheder.
Der er så nogle krav til standarden og måden hvorpå meningsmålingerne laves,
som de skal overholde.
Hvis over 50 % af de statsautoriserede meningsmålingsvirksomheder kan
fremvise, at hvis der var valg idag, ville regeringen miste flertallet, så
SKAL der udskrives valg inden 2 uger efter rapporten er blevet fremlagt.
Dette vil jo bevirke, at regeringen ikke træffer sådanne upopulære
beslutninger.
Modstanderne af dette vil så sige følgende:
"Jamen så kan regeringen jo aldrig træffe upopulære, men nødvendige
beslutninger".
Isåfald er det jo det rene hykleri. Man kan ikke have det her system, og så
kalde det demokrati. Demokrati betyder folkestyre, og hvis folket er
utilfreds med regeringen, så skal regeringen kunne afsættes øjeblikkeligt.
Hvis ikke vi ønsker det, med den begrundelse, at regeringen ellers ikke kan
træffe upopulære men NØDVENDIGE beslutninger, så må vi tænke over, om det så
er ekspertstyre vi skal have istedet, hvor man vælger folk ind i regeringen
baseret på deres ekspertise, fremfor deres karisma.
Men som det er nu, er det det rene hykleri.
|