---

Jeg var lige i det "lokale" supermarked (Bilka, Kolding) og faldt over
rækken af functional food mælkeprodukter

Cultura (arla) er vist det "ældste" og måske mest kendte mærke 11,00 / 500
ml
Activia (danone) 8,95 / 2 x 125 g
Actimel (danone) 13,95 / 4 x 100 ml
Pro-activ (becel) 28,95 / 4 x 100 g
Vie (knorr) 18,95 / 3 x 100 ml - er et juice produkt

er der nogen der ved hvad de enkelte produkter er "designet" til, kender I
nogle forbrugertest af produkterne og er der nogen der har prøvet det på
egen krohop og vitterlig fået det bedre?
Måske som en lille krølle på det hele .. hvordan smager det?

Var der iøvrigt ikke noget med at Gaio i sin tid blev markedsført som et
produkt der skulle være godt for hjerte-kar?

Henrik

---

"Henrik" <hallo_derude@hotmail.comXX> skrev i en meddelelse
news:45f5be01$0$8698$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg var lige i det "lokale" supermarked (Bilka, Kolding) og faldt over
> rækken af functional food mælkeprodukter
>
> Cultura (arla) er vist det "ældste" og måske mest kendte mærke 11,00 / 500
> ml
> Activia (danone) 8,95 / 2 x 125 g
> Actimel (danone) 13,95 / 4 x 100 ml

Mange af de syrnede mælkeprodukter der markedsføres som "gavnlige"
indeholder en bakteriekultur der anses som værende gavnlig for
fordøjelsessystemets egen flora.. Med andre ord tilfører man altså fremmede,
gode bakterier til den eksisterende "befolkning".. Om det virker aner jeg
ikke

Her er lidt info om nogle af de bakterier der er moderne i mælkeprodukter
for tiden:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lactobacillus_casei
http://en.wikipedia.org/wiki/Lactobacillus_acidophilus

/peter

/peter

---

"Henrik" <hallo_derude@hotmail.comXX> skrev i en meddelelse
news:45f5be01$0$8698$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> er der nogen der ved hvad de enkelte produkter er "designet" til, kender I
> nogle forbrugertest af produkterne og er der nogen der har prøvet det på
> egen krohop og vitterlig fået det bedre?

> Cultura (arla) er vist det "ældste" og måske mest kendte mærke 11,00 / 500
> ml

Indeholder bakterier, der hører til en nomal tarmflora.

> Pro-activ (becel) 28,95 / 4 x 100 g

Indeholder plantesteroler, som sænker kolesteroltallet. Så vidt jeg ved er
der god forskningsmæssig belæg for den påstand.

> Vie (knorr) 18,95 / 3 x 100 ml - er et juice produkt

Frugt- og grøntjuice. Reklamen er så vildledende, at det undrer mig at den
er lovlig. Hver flaske indeholder saft presset af 200gram frugt og/eller
grønt, og reklamen får det til at se ud om at man ved at drikke en flaske,
reelt får 2 af sine "6 om dagen". Men det er jo fup - når man presser saften
af frugt og grønt smider man jo en af de væsentligste årsager til at man
skal have sine 6 om dagen ud, nemlig de vandopløselige fibre som både mætter
(tager plads fra anden, mere energitæt mad), sænker kolesteroltallet og
beskytter mod visse kræftformer. Frugt- og grøntsagsjuice er okay, men 100
gram er altså 100 gram og ikke mere. Desuden indeholder juice, uanset
herkomst, næsten lige så mange kalorier som sodavand.
Se http://www.forbrugerraadet.dk/breve/alle/brev208/brev/

> Var der iøvrigt ikke noget med at Gaio i sin tid blev markedsført som et
> produkt der skulle være godt for hjerte-kar?

Gaio var det første mælkeprodukt hvor fedtindholdet var vegetabilsk (efter
loven blev ændret, det var tidligere forbudt ligesom blandingsprdukter såsom
Kærgården). Dermed indeholder det mindre mættet fedt end andre
mælkeprodukter med tilsvarende fedtprocent (1,5 % så vidt jeg husker, så det
er marginaler vi taler om).

/P

---

Henrik skrev:

> Activia (danone) 8,95 / 2 x 125 g
> Actimel (danone) 13,95 / 4 x 100 ml

De to produkter fra Danone indeholder (ud over hvad de ellers inde-
holder) hver sin mælkesyrebakterie: Activia indeholder en yoghurt-
kultur, og Actimel indeholder en stamme af L.casei. Begge bakterier
er blevet udvalgt ud fra det kriterieum at de skal kunne tåle vejen
gennem mavesækken (saltsyre) og tyndtarmen (galdesalte m.m.), for at
etablere sig i tyktarmen.

Mine praktiske erfaringer er at Activia er medvirkende til at gøre en
hård mave blødere, samt at Actimel kan gøre en tynd mave hårdere.

Lisbeth her fra gruppen kan fortælle en anden historie om Actimel fra
det virkelige liv, men det må hun nok selv gøre (eller I kan google).

> Måske som en lille krølle på det hele .. hvordan smager det?

Det kommer an på hvilken smag man vælger, men over en bred kam smager
Actimel og Activia som et hvilket som helst andet surmælksprodukt med
tilsat smag.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Tv-fri medielicensbetaler
http://klaus.seistrup.dk/

---

hov! jeg glemte at spørge ... hvor stor forskel (i funktion?) er der på
ovennævnte produkter og så de mere typiske A38 osv ...?

---

"Henrik" <hallo_derude@hotmail.comXX> skrev i en meddelelse
news:45f6f0d5$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hov! jeg glemte at spørge ... hvor stor forskel (i funktion?) er der på
> ovennævnte produkter og så de mere typiske A38 osv ...?

Egentlig er begrebet functional food i de nævnte mejeriprodukter nok mest
hæftet på, at mælkesyrebakterierne kan overleve vejen gennem tarmsystemet,
og derved medvirke til at opretholde nedbrydelsen af tarmindholdet. Dette
kan vel siges at have en positiv effekt på fordøjelsen eller afføringen. Men
denne probiotiske effekt er det kun nogle enkelte af bakterierne i
produkterne der har. A38 indeholder således Lactobacillus Acidophilus,
Cultura indeholder udover denne også Bifidobact. lact. og Lb. Casei F19.
Gaio indeholder også Lb. Casei F19, og det er denne bakterie der blev
markedsført som "medvirkende til kaukasernes høje levealder". Det må vist
stå for din egen regning, hvis du mener den blev markedsført som gavnlig mod
hjerte/karsygdomme

Men i bund og grund tilsættes bakterierne for at give smag og konsistent til
produktet. Således indeholder et gennemsnitligt tarmsystem ca. 1,5 kilo
bakterier i en rig variation, og syrnede mælkeprodukter indeholder ca. 1
gram pr. 100 gram produkt...der skal altså virkelig køres noget Gaio ind for
at ændre på mavens balance! Men troen kan jo flytte bjerge, og hvis man
mener det har en positiv effekt på ens fordøjelse er det da bare med at
spise løs.

Mvh
Linde

---

Linde skrev:

> Men i bund og grund tilsættes bakterierne for at give smag og
> konsistent til produktet.

Så kan man godt tænke lidt over at det skulle være nødvendigt at
tilsætte pektin el.lign. til visse surmælksprodukter (fx Gaio) for
at bedre konsistensen.

> Således indeholder et gennemsnitligt tarmsystem ca. 1,5 kilo
> bakterier i en rig variation, og syrnede mælkeprodukter
> indeholder ca. 1 gram pr. 100 gram produkt...der skal altså
> virkelig køres noget Gaio ind for at ændre på mavens balance!

Ikke nødvendigvis. Det handler ikke så meget om kvantiteten af
bakterierne, men om kvaliteten - og altså om de tilførte bakterier
er i stand til at udkonkurrere den existerende flora. Typisk
ønsker man at reducere antallet af koliforme bakterier til fordel
for mælkesyrebakterier.

> Men troen kan jo flytte bjerge, og [...]

Det kan den, men med et produkt som fx Actimel er der ikke tvivl
om at tarmfloraen kan ændres på relativt kort tid (fx 100 mL Actimel
om dagen i 1-2 uger).

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Tv-fri medielicensbetaler
http://klaus.seistrup.dk/

---

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:et80rt$luf$1@minji.szn.dk...
> Så kan man godt tænke lidt over at det skulle være nødvendigt at
> tilsætte pektin el.lign. til visse surmælksprodukter (fx Gaio) for
> at bedre konsistensen.

Ja, det har du egentlig ret i. Normalt begynder mælkesyrebakterier at gå til
når surhedsgraden nærmer sig pH 4,6, det såkaldte isoelektriske punkt, hvor
proteinet begynder at udfældes og koagulere mælken. Yoghurtbakterier kan dog
leve i et lidt mere surt miljø. Men mavesækkens pH er nede omkring 1,
hvilket effektivt burde tage livet af alle bakterier. Proteiner virker dog
som buffere der modvirker pH-ændring, hvilket kan være grunden til at
levende bakterier i produktet når gennem maven.

Det får mig til at tro, at Gaio ikke er syrnet helt ned hvor bakterierne går
til, netop for at sikre at flest muligt overlevere når gennem maven og ned i
tarmsystemet. Og pektinet bruges så for at opnå den ønskede viskositet i
mælken.

Men interessant betragtning...jeg må vist hellere tilspørge Oraklet,
Povl-Erik Larsen på mejeriskolen, ved lejlighed

> Ikke nødvendigvis. Det handler ikke så meget om kvantiteten af
> bakterierne, men om kvaliteten - og altså om de tilførte bakterier
> er i stand til at udkonkurrere den existerende flora. Typisk
> ønsker man at reducere antallet af koliforme bakterier til fordel
> for mælkesyrebakterier.

Teorierne er mange, og jeg er godt klar over der findes et hav af mere eller
mindre uafhængige undersøgelser om probiotika...men jeg ville nu stadig
spise et produkt for smagens skyld, fremfor dets påståede virkning. I det
mindste indtil mere nagelfaste beviser forefindes.

> Det kan den, men med et produkt som fx Actimel er der ikke tvivl
> om at tarmfloraen kan ændres på relativt kort tid (fx 100 mL Actimel
> om dagen i 1-2 uger).

Nu kender jeg ikke så meget til Actimel, men det er vistnok slået op på
samme bakterie som Gaio, en stamme af Lb.Casei(egentlig Lb.Rhamnosus). Ideen
med at spise lidt syrnet mælk hver dag er i bund og grund udmærket, men
igen...for mit eget vedkommende gad jeg ikke æde det hvis ikke jeg kunne
lide det.

Mvh
Linde

---

"Linde" <delinde@gmailfjern.com> skrev i en meddelelse
news:45f7b259$0$90267$14726298@news.sunsite.dk...

> Det får mig til at tro, at Gaio ikke er syrnet helt ned hvor bakterierne
går
> til, netop for at sikre at flest muligt overlevere når gennem maven og ned
i
> tarmsystemet. Og pektinet bruges så for at opnå den ønskede viskositet i
> mælken.

Hvordan vil du stoppe den proces?..

Du kan gøre ligesom du gør med mildt syrnet smør, altså blande noget syrnet
sammen med noget ikke syrnet, men det holder sku ikke længe, selv i
køledisk, før det hele alligevel er syrnet + du laver kaos i balancen mellem
de forsk. bakterier pga. forsk. optimaltemperatur..

> Men interessant betragtning...jeg må vist hellere tilspørge Oraklet,
> Povl-Erik Larsen på mejeriskolen, ved lejlighed

God plan, *lærling*

>for mit eget vedkommende gad jeg ikke æde det hvis ikke jeg kunne
> lide det.

Hmmm.. Det er vel bare en slags moderne levertran?

Fik du egentlig nogensinde lavet ost hjemme på køkkenbordet?

/peter

---

"Q" <Q@Q.Q> skrev i en meddelelse
news:45f7e83a$0$142$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Hvordan vil du stoppe den proces?..

Køling/omrøring. Det vil jo ikke stoppe den helt, men jeg antager alligevel
at et produkt med aktive kulturer deklareres som sådan mht. holdbarhed.

> Du kan gøre ligesom du gør med mildt syrnet smør, altså blande noget
> syrnet
> sammen med noget ikke syrnet, men det holder sku ikke længe, selv i
> køledisk, før det hele alligevel er syrnet + du laver kaos i balancen
> mellem
> de forsk. bakterier pga. forsk. optimaltemperatur..

Jamen det var faktisk det jeg studsede over...for man kunne godt gøre det,
hvis de kulturer man anvender har samme vækstkurve,eller bare tilnærmet. Men
PEL har helt sikkert et par anekdoter der dækker det fuldt ud. Tror desværre
han går på pension snart.

> God plan, *lærling*

LOL, nu ikke så kry vel, Povl-Erik var temmelig beskæmmet over at han havde
næret en lærling ved sin barm, der ikke havde styr på sin konsummælk.

> Fik du egentlig nogensinde lavet ost hjemme på køkkenbordet?

Nej sgu...jeg er først ved at sætte mit nye køkken op nu, en pinlig
situation jeg ikke gerne kommer mere ind på. Men det kan godt være, du må
donere lidt KNO3, hvis du stadig har...kommer ikke tilbage på dalum før
september(h3).

Mvh
Linde

---

"Linde" <delinde@gmailfjern.com> skrev i en meddelelse
news:45f7ed53$0$90275$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > Hvordan vil du stoppe den proces?..
>
> Køling/omrøring. Det vil jo ikke stoppe den helt, men jeg antager
alligevel
> at et produkt med aktive kulturer deklareres som sådan mht. holdbarhed.

mmm... Køling, ja den holder fint nok i køledisken, meeen, omrøring??... Nej
vel..

Du kan aldrig bremse syrningen helt uden at past. eller fryse, og past.
holder ikke i byretten.. Prøv lige at smid en spand kærnemælk ned i et
kogekar og fortæl mig hvad der sker - hvor pænt tror du dit pladeapp. er
efter den omgang ..

> > Du kan gøre ligesom du gør med mildt syrnet smør, altså blande noget
> > syrnet
> > sammen med noget ikke syrnet, men det holder sku ikke længe, selv i
> > køledisk, før det hele alligevel er syrnet + du laver kaos i balancen
> > mellem
> > de forsk. bakterier pga. forsk. optimaltemperatur..
>
> Jamen det var faktisk det jeg studsede over...for man kunne godt gøre det,
> hvis de kulturer man anvender har samme vækstkurve,eller bare tilnærmet.

Hmmm.. Så er du vist ude i noget med noget GMO, og *så* populært er det
altså heller ikke herhjemme..

>Men
> PEL har helt sikkert et par anekdoter der dækker det fuldt ud. Tror
desværre
> han går på pension snart.

Kunne da være jeg skulle søge hans tjans, så jeg kan holde de forbandede
lærlinge i ørerne..

> > God plan, *lærling*
>
> LOL, nu ikke så kry vel, Povl-Erik var temmelig beskæmmet over at han
havde
> næret en lærling ved sin barm, der ikke havde styr på sin konsummælk.

Det kan sku ikke være mig han taler om - jeg har rodet med konsumprodukter
hele 3 gange mens jeg gik på mejeriskole, såeh

> > Fik du egentlig nogensinde lavet ost hjemme på køkkenbordet?
>
> Nej sgu...jeg er først ved at sætte mit nye køkken op nu, en pinlig
> situation jeg ikke gerne kommer mere ind på. Men det kan godt være, du
må
> donere lidt KNO3, hvis du stadig har...kommer ikke tilbage på dalum før
> september(h3).

Hmm.. smid lige en mail!

/peter