---

Når man ser gamle danske udgaver af udenlandske film, specifikt sådan
nogle som Cinemateket henter i arkiverne, kan det være en speciel
oplevelse at læse undertekster, fordi det kun er dele af det, der
bliver sagt, der tekstes. Et par gange har jeg bare troet, det måtte
være tekniske fejl eller oversætterens problemer med at forstå det,
der bliver sagt, men en nylig oplevelse (af "Jøden Süss") giver mig
den opfattelse, at det snarere handler om, at man ikke ville have for
meget tekst på lærredet og derfor skar teksten ind til benet.

Nogen der ved noget om, hvorvidt man for årtier siden generelt havde
en lavere tærskel for, hvor meget tekst der måtte være i en
undertekst?

--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk

---

Peter Brandt Nielsen wrote:

> Når man ser gamle danske udgaver af udenlandske film, specifikt sådan
> nogle som Cinemateket henter i arkiverne, kan det være en speciel
> oplevelse at læse undertekster, fordi det kun er dele af det, der
> bliver sagt, der tekstes. Et par gange har jeg bare troet, det måtte
> være tekniske fejl eller oversætterens problemer med at forstå det,
> der bliver sagt, men en nylig oplevelse (af "Jøden Süss") giver mig
> den opfattelse, at det snarere handler om, at man ikke ville have for
> meget tekst på lærredet og derfor skar teksten ind til benet.

Nemlig.

Tit og ofte siges der så meget, at hvis alt kom til at stå i
underteksterne, så havde seeren ikke tid til at læse underteksterne, og
derfor må man "beskære" det.

Og det er bestemt en kunst, som ikke alle undertekstere mester lige godt.

> Nogen der ved noget om, hvorvidt man for årtier siden generelt havde
> en lavere tærskel for, hvor meget tekst der måtte være i en
> undertekst?

Nope. Det ved jeg intet om.

---

Holst skrev:

> Tit og ofte siges der så meget, at hvis alt kom til at stå i
> underteksterne, så havde seeren ikke tid til at læse
> underteksterne, og derfor må man "beskære" det.

Det er klart, at sådan er det stadig, og det burde jeg have skrevet.
Men her taler jeg om mere ekstreme tilfælde, hvor kun sparsomme dele
af en persons tale tekstes, selvom der efter nutidens standard sagtens
er plads til mere tekst.

--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk

---

Peter Brandt Nielsen skrev:

> Når man ser gamle danske udgaver af udenlandske film, specifikt sådan
> nogle som Cinemateket henter i arkiverne, kan det være en speciel
> oplevelse at læse undertekster, fordi det kun er dele af det, der
> bliver sagt, der tekstes.

Kan du give et eksempel? Bliver der sagt noget, der slet ikke får nogen
tekstboks på skærmen? Eller er der tale om den almindelige kondensering,
hvor to talte sætninger bliver til én?

> Et par gange har jeg bare troet, det måtte
> være tekniske fejl eller oversætterens problemer med at forstå det,
> der bliver sagt, men en nylig oplevelse (af "Jøden Süss") giver mig
> den opfattelse, at det snarere handler om, at man ikke ville have for
> meget tekst på lærredet og derfor skar teksten ind til benet.

En tekstning har altid skullet skære ind til benet, og sådan er det stadig.
Som du nok husker, fik DR for nylig på puklen for at skære et "måske" fra i
underteksterne til dokumentaren "Den hemmelige krig". En urimelig kritik, da
det er aldeles nødvendigt at koge omfanget af talesproget ned, så der er tid
til at læse. (Forhørslederens forbehold fremgik i forvejen af estimatet "5-6
gange").

> Nogen der ved noget om, hvorvidt man for årtier siden generelt havde
> en lavere tærskel for, hvor meget tekst der måtte være i en
> undertekst?

Det tvivler jeg på. Tekstning er et konservativt medie, der ikke har ændret
sig væsentligt i mange år. Det eneste nye er, at tv-tekster nu er centrerede
og sidder præcist på klippene. Folk er ikke blevet bedre læsere, så to
linjer skal stadig stå i seks sekunder.

På dvd-markedet er der dog kommet en del udenlandske (læs: amerikanske)
aktører, der presser de danske traditioner. Her er det ikke ualmindeligt at
forlange, at /alt/ bliver oversat, hvilket betyder, at to fulde linjer ofte
kun får to sekunders eksponeringstid.

--
Mvh. Peter

---

Peter Bjerre Rosa skrev:

> Kan du give et eksempel? Bliver der sagt noget, der slet ikke får
> nogen tekstboks på skærmen? Eller er der tale om den almindelige
> kondensering, hvor to talte sætninger bliver til én?

Det er hele, afsluttede sætninger, der ikke tekstes, så ja, der bliver
sagt ting, som ikke oversættes. Fra en lang replik med flere
helsætninger vælger teksteren måske den vigtigste af sætningerne.

> Det tvivler jeg på.

Okay. Jeg synes, jeg har haft delvist samme oplevelse før, men det kan
være, det her bare var et særligt tilfælde.

--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk

---

Peter Bjerre Rosa skrev:
> Peter Brandt Nielsen skrev:
>
>> Når man ser gamle danske udgaver af udenlandske film, specifikt sådan
>> nogle som Cinemateket henter i arkiverne, kan det være en speciel
>> oplevelse at læse undertekster, fordi det kun er dele af det, der
>> bliver sagt, der tekstes.
>
> Kan du give et eksempel? Bliver der sagt noget, der slet ikke får nogen
> tekstboks på skærmen? Eller er der tale om den almindelige kondensering,
> hvor to talte sætninger bliver til én?

Det er ikke bare kondensering. Der bliver sagt noget, uden at der kommer
tekster på. Jeg har også undret mig over fænomenet.

>> Nogen der ved noget om, hvorvidt man for årtier siden generelt havde
>> en lavere tærskel for, hvor meget tekst der måtte være i en
>> undertekst?

Jeg mindes at have læst en artikel fra undertekstningens barndom, hvor
forfatteren fremførte det synspunkt, at man ikke skulle spilde
tekstblokke på almindeligheder og andet, som ikke var relevant for
handlingen. Hvorvidt det var en udbredt idé, ved jeg ikke. Men det er
åbenbart blevet praktiseret af visse tekstere.


mvh
Christina

---

Christina Estrup skrev:

>> Kan du give et eksempel? Bliver der sagt noget, der slet ikke får
>> nogen tekstboks på skærmen? Eller er der tale om den almindelige
>> kondensering, hvor to talte sætninger bliver til én?
>
> Det er ikke bare kondensering. Der bliver sagt noget, uden at der
> kommer tekster på. Jeg har også undret mig over fænomenet.

Det vil jeg kalde en fejl. Man undrer sig som seer, hvis en person siger
noget, der ikke bliver tekstet, og den gyldne regel er som bekendt, at
seeren aldrig må sidde og undre sig over tekstningen.

Der er nogle få undtagelser, hvor man kan vælge at undlade tekstning. Det
kan være ved fremmedsprog (når det skal være 'hemmeligt' for hovedpersonen),
ved sangtekster eller ved usædvanligt mange gentagelser. Men ellers er
hovedreglen, at der skal en boks på, når der bliver sagt noget. Hvis man
vælger kun at oversætte den ene af to sætninger, skal teksten tidsmæssigt
dække begge sætninger.

> Jeg mindes at have læst en artikel fra undertekstningens barndom, hvor
> forfatteren fremførte det synspunkt, at man ikke skulle spilde
> tekstblokke på almindeligheder og andet, som ikke var relevant for
> handlingen. Hvorvidt det var en udbredt idé, ved jeg ikke. Men det er
> åbenbart blevet praktiseret af visse tekstere.

Det er rigtigt, at nogle tekstere undlader at sætte en tekstblok på, hvis
den kun består af et navn eller måske et "okay". Og ligegyldig baggrundsstøj
skal selvfølgelig ikke tekstes. Men det er nok heller ikke det, Peter
hentyder til.

--
Mvh. Peter

---

Christina Estrup wrote:
> Jeg mindes at have læst en artikel fra undertekstningens barndom, hvor
> forfatteren fremførte det synspunkt, at man ikke skulle spilde
> tekstblokke på almindeligheder og andet, som ikke var relevant for
> handlingen. Hvorvidt det var en udbredt idé, ved jeg ikke. Men det er
> åbenbart blevet praktiseret af visse tekstere.

Uden den store sammenhæng med resten af tråden, så vil jeg i øvrigt lige
rose dig for underteksterne til "Medical Investigations" på TV2. Jeg kan
se at en "Christina Witting Estrup" har begået teksterne på en del (de
fleste?) af episoderne.

Det er godt arbejde, selv om det naturligvis ikke er et voldsomt svært
sprog at tekste når først man har sat sig ind i de medicinske termer.
Det er dejligt at se at det ikke kun er Titlevision der leverer gode
undertekster.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Bjerre Rosa skrev blandt andet:

> På dvd-markedet er der dog kommet en del udenlandske (læs:
> amerikanske) aktører, der presser de danske traditioner. Her er det
> ikke ualmindeligt at forlange, at /alt/ bliver oversat, hvilket
> betyder, at to fulde linjer ofte kun får to sekunders eksponeringstid.

Hvilket er - for at sige det på jævnt dansk uden undertekster -
pisseirriterende! Ens øjne flakser op og ned og frem og tilbage mellem
tekstlinjen/-erne og billedet i håb om at læse hvad personerne siger -
mens man endnu når at se dem bevæge munden.

--
Jørgen Grandt - www.hf-mosevang.dk
"Folk, som ved hvad der er bedst, hærger verden som en pest"

---

Hej Peter

> Nogen der ved noget om, hvorvidt man for årtier siden generelt havde
> en lavere tærskel for, hvor meget tekst der måtte være i en
> undertekst?

Mon ikke en del af svaret ligger i at tekstning i "gamle dage" var meget
mere håndarbejde og derfor både dyrt og tidskrævende.

--
Max

---

"Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:45f6dfdd$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...

> ... men en nylig oplevelse (af "Jøden Süss")

Hvor skaffes den? ... og med danske undertekster? ... og til ingen penge?

simon

---

Mr. D <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote:

> "Peter Brandt Nielsen" <peterbrandtnielsen@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:45f6dfdd$0$90266$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > ... men en nylig oplevelse (af "Jøden Süss")
>
> Hvor skaffes den? ... og med danske undertekster? ... og til ingen penge?
>
> simon

Den kan ikke skaffes med danske tekster. Den kan købes, især på
nationalsocialistiske/white power/skinhead hjemmesider. Jeg har ikke set
den, men kvaliteten er garenteret rærelig. Og hvis du er heldig er der
engelske undertekster.
--
Jesper

---

Peter Brandt Nielsen skrev:

> Nogen der ved noget om, hvorvidt man for årtier siden generelt havde
> en lavere tærskel for, hvor meget tekst der måtte være i en
> undertekst?

Sandsynligvis ja. Det hænger sammen med folks generelle læsevanthed, og
den har givetvis været mindre før i tiden. Det samme kendes fra
stumfilm; i nogle tilfælde hvor mellemteksterne er bevarede som del af
filmprintet kan man se, at teksterne blev vist i hvad der i dag
forekommer meget lang tid. Forklaringen jeg har hørt er, at det er
afpasset den tid man regnede med det ville tage folk at læse teksten, og
den tid var noget større dengang end nu.


ML-78

---

ML-78 skrev:

> Sandsynligvis ja. Det hænger sammen med folks generelle
> læsevanthed, og den har givetvis været mindre før i tiden.

Det ville jeg ikke have gættet på, men det kan da være, du har ret.

Din udlægning giver sammen med flere af de andre kommentarer et godt
bud på en forklaring, så tak for det. Ikke alt var bedre i gamle dage.

--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk