|
| Dagens gys - Uden happy end Fra : Eva Pedersen |
Dato : 14-03-07 19:29 |
|
Min datter cyklede idag til til skole. Efter hende fulgte vores to dejlige
katte William og Victor.
Omtrent halvvejs vendte de om og løb hjem igen.
En halv time senere, da jeg skulle afsted på uni. kørte jeg hen ad grusvejen
udenfor vores hus, og drejede ud på landevejen. Da jeg er kommet cirka tyve
meter ned af landevejen, ser jeg William ligge midt på vejen. Jeg stopper
bilen lige med det samme, selvom der kommer biler bagved, stiger ud af, og
går hen til vores dejlige kat, der ligger der, helt stille. Han er død.
Jeg samler ham op, vender bilen og kører hjem igen, til min mand, vores
lille søn og vores ældste datter.
Hvor var det uvirkeligt... Bare en halv time før havde han fulgt min datter
halvvejs i skole.
I solnedgangens skær, har vi nu lige begravet William. Det var hårdt, og
slet ikke til at forstå, at han ikke kommer tilbage til os igen.
I aften, inden jeg går i seng, skal jeg, for første gang, fodre kun én kat
med en "god nat bid" i stedet for to.
De plejer begge to at komme susende når jeg børster tænder, for de ved jo,
at der så er en lille hygge-bid parat. Jeg plejer at kæle lidt for dem og
snakke med dem. Også selvom jeg er træt og alt for sent er på vej i seng.
William plejer at skubbe til min hånd, mens jeg står og børster tænder,
fordi han vil kæles med.
Men det kommer han ikke til at gøre i aften. Og heller ingen andre aftner.
William er her ikke mere.
Nu er kun Victor tilbage.
Han var der også, da vi lagde William i graven; gik rundt om ham, og
snusende til ham.
Det er vores første katte, så jeg har ikke meget erfaring med den slags, så
jeg ved ikke, om Victor vil savne William og måske lede efter ham. De var
brødre fra de samme kuld, så de har jo altid haft hinanden.
Vi er bare så kede af det. Især min yngste datter på 10 år og jeg.
Hvor får sådan et dyr en stor plads i ens liv og hjerte, og hvor er
tomrummet dog stort, når de så pludseligt er væk.
Eva
| |
Benedikte Brisson (14-03-2007)
| Kommentar Fra : Benedikte Brisson |
Dato : 14-03-07 20:04 |
|
Eva Pedersen skrev:
> Min datter cyklede idag til til skole. Efter hende fulgte vores to dejlige
> katte William og Victor.
> Omtrent halvvejs vendte de om og løb hjem igen.
> En halv time senere, da jeg skulle afsted på uni. kørte jeg hen ad grusvejen
> udenfor vores hus, og drejede ud på landevejen. Da jeg er kommet cirka tyve
> meter ned af landevejen, ser jeg William ligge midt på vejen. Jeg stopper
> bilen lige med det samme, selvom der kommer biler bagved, stiger ud af, og
> går hen til vores dejlige kat, der ligger der, helt stille. Han er død.
Hvor er det synd. Ja, da jeg kørte hjem i bussen, tænkte jeg på
historien om regnbuebroen... nu blev det ikke os, men jer, der fik brug
for den, og den ligger her:
http://siamis.com/Historier/rainbowbridge.html
Kærlig hilsen Dikte
| |
Nynne Hansen (14-03-2007)
| Kommentar Fra : Nynne Hansen |
Dato : 14-03-07 20:21 |
|
"Eva Pedersen" <eva__pedersen@hotmail.com> wrote in message
news:45f83ef8$0$72306$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Min datter cyklede idag til til skole. Efter hende fulgte vores to dejlige
> katte William og Victor.
> Omtrent halvvejs vendte de om og løb hjem igen.
<snip>
> Vi er bare så kede af det. Især min yngste datter på 10 år og jeg.
> Hvor får sådan et dyr en stor plads i ens liv og hjerte, og hvor er
> tomrummet dog stort, når de så pludseligt er væk.
>
> Eva
>
>
Et kæmpe stort knusekram fra os alle tre i den svære stund - det er jo et
familiemedlem, man tager afsked med!
Nynne, Robin og Duchess
| |
Tove Krieger (14-03-2007)
| Kommentar Fra : Tove Krieger |
Dato : 14-03-07 22:16 |
|
Eva Pedersen wrote:
>
>
> Nu er kun Victor tilbage.
> Han var der også, da vi lagde William i graven; gik rundt om ham, og
> snusende til ham.
> Det er vores første katte, så jeg har ikke meget erfaring med den
> slags, så jeg ved ikke, om Victor vil savne William og måske lede
> efter ham. De var brødre fra de samme kuld, så de har jo altid haft
> hinanden.
> Vi er bare så kede af det. Især min yngste datter på 10 år og jeg.
> Hvor får sådan et dyr en stor plads i ens liv og hjerte, og hvor er
> tomrummet dog stort, når de så pludseligt er væk.
>
> Eva
Kære Eva.
Det gør mig virkelig ondt for jer. Det er så hårdt at miste sine dyr
på den måde, men desværre sker det alt for ofte med udekatte. De er jo
ikke klar over faren ved de store veje og den hurtige trafik. Jeg fik
også min allerførste kat kørt ned for mange år siden, så jeg ved
hvordan det er. En indhegnet have eller en kattegård (som jeg har)
ville være en rigtig god idé, når det hele er kommet lidt på afstand.
Det vil I helt sikkert ikke fortryde.
Mange trøsteknus herfra.
--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats
| |
Siri (15-03-2007)
| Kommentar Fra : Siri |
Dato : 15-03-07 11:33 |
|
> Vi er bare så kede af det. Især min yngste datter på 10 år og jeg.
> Hvor får sådan et dyr en stor plads i ens liv og hjerte, og hvor er
> tomrummet dog stort, når de så pludseligt er væk.
>
> Eva
>
>
Åh Eva.... Det er jo forfærdeligt, og klart at I er helt knuste! Det
ville jeg også være - Gia er indekat, har altid været det, og jeg ville
ikke turde andet.
Trøste, trøste... Ja, man kommer til at elske de små venner, de er en
daglig glæde og lykke, tell me about it. Jeg har mistet den meste
familie, og Gia har bare været lutter trøst og glæde. Jeg tuder næsten,
bare jeg ser linket til regnbuebro-historien, for det er ikke til at
bære, så - du må have det ad hknfldt til!
Mit bedste bud på trøst lyder måske lidt barsk, men forstå mig ret:
Intet kan erstatte William. Men får du hurtigt en anden kat som Victors
legekammerat, så vil det være en helt ny lille personlighed at lære at
kende - at glæde sig over - og det vil lette jeres sorg, også at have en
at tage sig af.
Hen på nærmeste katte-internat, det er altså mit bedste råd, så Victor
ikke skal være alene, men endnu en kat får et dejligt nyt hjem. Det vil
hjælpe jer alle.
Knus og kram, og en blød pote-aen fra Gia...
Med venlig hilsen
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar
PS Fysisk aktivitet siges også at være godt - måske bygge en løbegård -
måske
Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
| |
Kate (16-03-2007)
| Kommentar Fra : Kate |
Dato : 16-03-07 20:42 |
|
"Eva Pedersen" <eva__pedersen@hotmail.com> wrote in
news:45f83ef8$0$72306$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:
> Nu er kun Victor tilbage.
> Han var der også, da vi lagde William i graven; gik rundt om ham,
> og snusende til ham.
> Det er vores første katte, så jeg har ikke meget erfaring med den
> slags, så jeg ved ikke, om Victor vil savne William og måske lede
> efter ham. De var brødre fra de samme kuld, så de har jo altid
> haft hinanden.
Hvor trist med William. uanset hvordan de kommer herfra så savner man
dem.
Katte er meget forskellige og jeg tror nogle af dem savner, andre gør
ikke. Da jeg for 1½år siden fik aflivet min ældste kat, vidste jeg godt
at han ikke var tæt knyttet til de 3 andre, bl.a. pga aldersforskellen.
Han var 15 år, de andre ml. 3 og 6 år. Alligevel valgte jeg at tage
Johan med hjem og lade de 3 se ham. Godt nok gik kun den yngste,
Mowgli, helt hen og snuste til Johan som han lå i transportkassen. De 2
andre kom kun til døren en meterspenge fra kassen, og kun en gang hver,
så havde de luret hvad der var sket.
Jeg tror faktisk at det at Victor har set William død vil gøre at han
ikke vil lede efter ham. Det sværeste er jeres sorg, jeg personligt
tror ikke katte sørger i lang tid.
--
Kate
Pas på hvor du køber kat. Læs www.katteinfo.com
Se kattenes have og andre ting om mit liv med katte.
http://oliwer.dk/
| |
|
|