Okay, jeg vil hermed som latent materialistisk-anskuet "samfundssnyltende
evighedsstudent" udi historiefaget ydmygt invitere mine kære meddanskere her
i gruppen til et virtuelt "åbent foredrag" i dansk lovtænknings absolutte
hovedhjørnesten, nemlig Jyske Lov af 1241, der i forlængelse af andre
nationalklenodiske monumenter som f.eks. Jellingestenen må siges historisk
at definere selve dette afsindigt smukke - om end nok ud fra søgte
kulturradikalistiske betragtninger "historisk ubetydelige og urimeligt
kostelige" - danskhedsbegreb, som jeg helt seriøst mener bør tages i al
andægtig forfader-respekterende betragtning:
Læs evt. indledningsvist:
http://da.wikipedia.org/wiki/Jyske_Lov
Og læs herfra:
http://base.kb.dk/manus_pub/cv/manus/ManusIntro.xsql?nnoc=manus_pub&p_ManusId=41&p_Lang=main
og søg ud i venstresiden, hvorfra I, mine kære meddanske damer og herrer,
ved at trykke på det noget lange (evt brudte) link til
http://base.kb.dk/manus_pub/cv/manus/ManusPage.xsql?nnoc=manus_pub&p_ManusId=41&p_PageNo=1&p_Lang=main
opnår at kunne se smukke, digitale affotograferinger af et værk, som ikke
engang en eventuelt realtivt faghistorikeruddannet nørd som undertegnede
nogensinde måtte ønske sig at kunne bladre fysisk i (grundet eventuelle
farer for at man måtte komme til at afsætte latent destruktive
mikro-sporer...)
Godt, så!
Lad os så lige se på selve codexens starttekst, hvorfra det selvfølgelig
principielt er alle herværende internetbrugere fuldt ud fritstillet at
"bladre frit", men tryk dog ikke desto mindre helst derefter på punktet
"lovteksten" i den venstrestillede menu:
http://www2.kb.dk/elib/mss/holmiensis/tekst.htm
I betragtning af at man altså hermed konfronteres med, hvad vore forfædre
/for over trekvart årtusinde siden/ filosoferede juridisk over, kan man ud
fra min betragtning snart sagt kun kan føle sig nationalsstolt som dansker
over denne "Præ-konstitution" og derudfra anskue Grundloven af 1849 i et
absolut hæderværdigt kulturelt aneperspektiv!
Er der ikke lige een eller anden snottet kulturradikalist, der på dette
grundlag bare for sjov gider at prøve at stikke snotten frem og prøve på at
overbevise mig om at "kultur bare er en aldeles ligegyldig, ahistorisk
konstruktion"?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen