Fra dagdrøm til karakter-styrke/afvigelse
Bedste skel mellem dyr og menneske, er nok, da afrikanske menneskeaber
rejste sig på to ben og kastede overhånds - og gjorde sig tanker om,
hvor stenen ramte mod den angribende abestamme. Våbnenes flugt satte
tankens flugt i højsædet, og ved at simulere et bagholdsangreb
strategi med streger i sandet opstod den fantasere og
abstraktions-evne der satte gang i vor teknologi og kultur - og
mødrenes intriger, der afgjorde hvem der skulle være generaler og
bio-fædre og hvem skulle være kanonføde og social-fædre.
Virkelighedsflugt om morgendagens bedrifter og lykke blev snart et
opium for folket, og den snedige høvding greb
lejrbåls-historiefortællingens pral og drømmeindustri og skabte
livsløgn - religion - der var om håb og falske løfter - tro og
kærlighed.
Hvor bonden engang var jorden tro, har vi idag fået al magt til
fantasien, og informationssamfundet er mere om dagdrømme&håb end om
at finde, hvor en vare kan købes til laveste pris og højeste kvalitet
Eskapismen i alles hverdag skaber tankespor og -vaner, og vaner i
hjernen lægger sig tæt op ad vaner i handling, og omvendt.
Vor "karakter" er summen af vaner og kaldes _stærk_, når vi er
troværdige og uden vægelsind og løftebrud.
Der er mange kilder til en svag karakter fx de løgne, vi lokkes ind i,
ved at man kun respekteres, når man foregiver at være stærk og
lykkelig
Derfor roser vi vore venner til selvtillid, så de kan skuespille sådan
falsk karakterstyrke - med risiko for at illusionen brister, og vi
plumper i og afsløres.
Omvendt er det forbandet fristende, at skuespille mere svag end man
er, for man opnår lettere accept, når man ikke er en trussel mod
nogen.
*Freuds model* om det
- moraliserende , tillærte overjeg, tankens og
- nuets real-jeg og
- underbevidsthedens hukommelse-paratviden og fortrængninger
er en god model for vore paralelle verdener i forfængelighed,
skyldfølelse, skamfølelse(frygt for gruppepressets straf) og andet
selvhad
Det ulykkelige selvhad skaber selvbedrag, for at vi han udholde det
helvede, som gruppepressets fordømmelse og trusler ofte er.
Den indre skæbne, der styrer vor vilje, er måske ikke så påvirket af
de kulturelle overbygninger og skuespil og dagdrømme, som vi gerne
tror på, for at vi kan opleve meningsfuldhed i vor bog- og
avis-læsning og vore TV- og computer-skærmoplevelser og vore ofte lige
så sære hobbier og smalltalk. Verden vil bedrages. Papiret er
taknemligt. Chips og bits er en hvirvelstorm, ligesom de
elektromagnetike bølger er omkring en radio eller TV-antenne eller
parabol, og ligesom vor sult drejer vore øjne og vort ansigt,
fokuseres vore tanker udfra begivenheder og fantasier , og mon ikke
karakterstyrke - og psykopatiske karakterafvigelser - skabes af hver
lille delbeslutning, hvormed vi lader op til stordåd.
|