---

Forståelse ctr. fremmedgørelse



Især da videnskab trådte i religionens sted, blev vi fixeret på logik
og statsligt statistik-vælde og det er bedre at lade den intuitive
private "hin enkelte" tage sig af alt det, der er for svært for
videnskab.

Den overdrevne fornufts-dyrkelse har skabt stor ulykke pr
fremmedgørelse, som Hegel&Marx angreb som "mangel på sammenhæng og
kontinuitet" i borgernes liv og en syndebuk var den kapitalistiske
fabrik, der med specialisering skabte uoverskuelighed hos arbejderen.

Håndværkeren, der producerede en stol til kunden, var med i alle
processer, men samlebåndsarbejderen, der kun overvåger stolebenenes
polering, kan savne den traditionelle resultat-glæde.

Andre slags fremmedgørelser er idag blevet væsentligere , på et
generelt plan kan påstås at medierne lyver "du kan hvad du vil" og gør
os ambitiøse om succes a la filmheltene, og det giver for
uoverkommeligt svære udfordringer og dermed ulykke.

Den fri vilje er ikke kun et filosoffernes konversations-emne, men
også et løfte om overskuelighed, der får os til at rende panden ind i
en mur.

Det frustrerede og forvirrede deltager i informations-samfundet kunne
blive lykkeligere hvis han kunne "elske sin skæbne",

Dvs affinde sig med sine evner og muligheder og leve et jævnt og
muntert og virksomt liv på jord og ikke række efter stjernerne.

Men heller ikke være tynget af fatalistisk,passiviserende skæbnetro -
hvert person må finde sin balance,
og det gør man, hvis man har haft gode forbilleder, især forældre.
Social arv skaber dog ofte ulykke via selvhad. Kuren hedder det
letforståelige fri marked. Minimalstaten.