|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Obligationer vs. Penge i Banken Fra : Ukendt
 | 
 Dato :  05-03-07 19:11
 | 
 |  | Hejsa allesammen.
 
 Min kæreste og jeg vil gerne oprette en form for børneopsparing til vores 3
 mdr. gamle datter. Nu er vi så kommet ud i en mindre diskussion ang. hvordan
 pengene skal anbringes.
 
 Det har ansporet følgende spørgsmål: Hvad er egentlig "sikrest", alt taget i
 betragtning - obligationer (f.eks. danske stat) eller en højforrentet
 bankkonto?
 
 Som jeg ser det, må statsobligationer vel være noget af det sikreste
 overhovedet - mens banker (selv de store) altid har en hypotetisk mulighed
 for at krakke. Så hvis renterne er nogenlunde enslydende (3,5% på opsparing,
 4% på obligationer), er obligationer vel den "bedste" investering målt på
 forrentning og sikkerhed? Det afhænger givetvis også af bankens soliditet,
 m.v., men et eller andet sted forekommer et statsbankerot mig fjernere end
 et bankkrak?
 
 Er der nogle tal på den slags?
 
 Venlig hilsen,
 
 Thomas
 
 
 
 
 |  |  | 
  Peter [5260] (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter [5260]
 | 
 Dato :  06-03-07 12:53
 | 
 |  | 
 
            Et bankkrak vil ikke betyde noget, dertil har vi
 indskydergarantifonden i Danmark, der dækker kontant indestående op
 til 250.000,- pr. konto (eller er det pr. CPR-nr?).
 Jeg har ikke noget talmateriale, men efter hukommelsen har der været
 flere bankkrak end statsbankerot'er i Danmarks historie    I dit tilfælde ville jeg købe statsobligationer - vær dog opmærksom på
 handels-, VP- og depotgebyrer, da disse kan gøre et godt indhug i
 opsparingen afhængig af størrelsen.
 Mvh
 Peter
 On 5 Mar., 19:11, "Thomas Frandzen" <thf snabel og et a fzc punktum
 dk> wrote:
 > Hejsa allesammen.
 >
 > Min kæreste og jeg vil gerne oprette en form for børneopsparing til vores 3
 > mdr. gamle datter. Nu er vi så kommet ud i en mindre diskussion ang. hvordan
 > pengene skal anbringes.
 >
 > Det har ansporet følgende spørgsmål: Hvad er egentlig "sikrest", alt taget i
 > betragtning - obligationer (f.eks. danske stat) eller en højforrentet
 > bankkonto?
 >
 > Som jeg ser det, må statsobligationer vel være noget af det sikreste
 > overhovedet - mens banker (selv de store) altid har en hypotetisk mulighed
 > for at krakke. Så hvis renterne er nogenlunde enslydende (3,5% på opsparing,
 > 4% på obligationer), er obligationer vel den "bedste" investering målt på
 > forrentning og sikkerhed? Det afhænger givetvis også af bankens soliditet,
 > m.v., men et eller andet sted forekommer et statsbankerot mig fjernere end
 > et bankkrak?
 >
 > Er der nogle tal på den slags?
 >
 > Venlig hilsen,
 >
 > Thomas
            
             |  |  | 
  Axel Hammerschmidt (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Axel Hammerschmidt
 | 
 Dato :  06-03-07 16:00
 | 
 |  | Peter [5260] <aktieanalytiker@gmail.com> wrote:
 
 > Et bankkrak vil ikke betyde noget, dertil har vi indskydergarantifonden i
 > Danmark, der dækker kontant indestående op til 250.000,- pr. konto (eller
 > er det pr. CPR-nr?).
 
 Jeg mener osse det er 250 KKr og ikke 300, som jeg har læst flere steder
 her i nyhedsgruppen.
 
 Kan vi få en afklaring på det?
 
 
 |  |  | 
   Kim Ludvigsen (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Kim Ludvigsen
 | 
 Dato :  06-03-07 16:26
 | 
 |  | 
 
            Den 06-03-07 15.59 skrev Axel Hammerschmidt følgende:
 > Peter [5260] <aktieanalytiker@gmail.com> wrote:
 > 
 >> Et bankkrak vil ikke betyde noget, dertil har vi indskydergarantifonden i
 >> Danmark, der dækker kontant indestående op til 250.000,- pr. konto (eller
 >> er det pr. CPR-nr?).
 > 
 > Jeg mener osse det er 250 KKr og ikke 300, som jeg har læst flere steder
 > her i nyhedsgruppen.
 Det er 300.000 kroner. Visse opsparinger er ikke underlagt grænsen, fx 
 pensionsopsparinger og børneopsparinger.
 Tjek selv: http://www.garantifonden.dk -- 
 Mvh. Kim Ludvigsen
 Lyt til og optag fra netradioer med Screamer Radio.
http://kimludvigsen.dk |  |  | 
  Martin Jørgensen (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Jørgensen
 | 
 Dato :  06-03-07 06:37
 | 
 |  | 
 
            >>>>> "Thomas" == Thomas Frandzen <thf snabel og et a fzc punktum dk> writes:
     Thomas> Hejsa allesammen.  Min kæreste og jeg vil gerne oprette en
     Thomas> form for børneopsparing til vores 3 mdr. gamle datter. Nu
     Thomas> er vi så kommet ud i en mindre diskussion ang. hvordan
     Thomas> pengene skal anbringes.
     Thomas> Det har ansporet følgende spørgsmål: Hvad er egentlig
     Thomas> "sikrest", alt taget i betragtning - obligationer
     Thomas> (f.eks. danske stat) eller en højforrentet bankkonto?
     Thomas> Som jeg ser det, må statsobligationer vel være noget af
     Thomas> det sikreste overhovedet - mens banker (selv de store)
     Thomas> altid har en hypotetisk mulighed for at krakke. Så hvis
     Thomas> renterne er nogenlunde enslydende (3,5% på opsparing, 4%
     Thomas> på obligationer), er obligationer vel den "bedste"
     Thomas> investering målt på forrentning og sikkerhed? Det afhænger
 De er vel begge 2 tilpas sikre for 99,9% af alle mennesker.
     Thomas> givetvis også af bankens soliditet, m.v., men et eller
     Thomas> andet sted forekommer et statsbankerot mig fjernere end et
     Thomas> bankkrak?
     Thomas> Er der nogle tal på den slags?
 Bankerne (ihvertfald i DK) er da tilsluttet en garanti-fond så du er
 sikret op til 300.000 kr per konto... Du kan oprette flere forskellige
 konto og så skal du ikke være nervøs for et bank-krak.
 Best regards
 Martin Jørgensen
 -- 
 ---------------------------------------------------------------------------
 Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk |  |  | 
  Mr. Printer (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Mr. Printer
 | 
 Dato :  06-03-07 14:37
 | 
 |  | >
 > Bankerne (ihvertfald i DK) er da tilsluttet en garanti-fond så du er
 > sikret op til 300.000 kr per konto... Du kan oprette flere forskellige
 > konto og så skal du ikke være nervøs for et bank-krak.
 >
 
 Det skal blot være i forskellige banker. Der er kun 300.000 kr i
 garanti pr kunde.
 
 Sikkerheden for statobligationer er een ting men kunne man forestille
 sig staten ville annullere obligationerne når der ikke længere er brug
 for lånte penge???? Blot en tanke jeg fik eftersom statsgælden mere
 eller mindre er eller bliver afviklet.
 
 
 
 
 |  |  | 
  Martin Jørgensen (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Martin Jørgensen
 | 
 Dato :  06-03-07 17:00
 | 
 |  | 
 
            >>>>> "Printer" == Printer  <time4me2write@yahoo.com> writes:
     Printer> Sikkerheden for statobligationer er een ting men kunne
     Printer> man forestille sig staten ville annullere obligationerne
     Printer> når der ikke længere er brug for lånte penge???? Blot en
 Interessant. Nogen der ved noget om det?
     Printer> tanke jeg fik eftersom statsgælden mere eller mindre er
     Printer> eller bliver afviklet.
 Iøvrigt: Hvordan gør man i vores europæiske nabolande? De har måske
 ikke statsgæld?
 Best regards
 Martin Jørgensen
 -- 
 ---------------------------------------------------------------------------
 Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk |  |  | 
   Axel Hammerschmidt (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Axel Hammerschmidt
 | 
 Dato :  06-03-07 17:51
 | 
 |  | Martin Jørgensen <hotmail_spam@hotmail.com> wrote:
 
 > >>>>> "Printer" == Printer  <time4me2write@yahoo.com> writes:
 >
 >     Printer> Sikkerheden for statobligationer er een ting men kunne
 >     Printer> man forestille sig staten ville annullere obligationerne
 >     Printer> når der ikke længere er brug for lånte penge???? Blot en
 >
 > Interessant. Nogen der ved noget om det?
 
 Det sker jævnligt. Senest - tror jeg det var - Rusland. Før det, nogle
 sydamerikanske lande. Google:
 
 Results 1 - 20 of about 124,000 for "sovereign debt" default russia.
 
 Results 1 - 20 of about 32,900 for "sovereign debt" default "south
 america".
 
 Results 1 - 20 of about 318,000 for "sovereign debt" default.
 
 >     Printer> tanke jeg fik eftersom statsgælden mere eller mindre er
 >     Printer> eller bliver afviklet.
 >
 > Iøvrigt: Hvordan gør man i vores europæiske nabolande? De har måske
 > ikke statsgæld?
 
 Det er ikke kun derfor stater låner. Der er osse noget der hedder
 finanspolitik. F.eks, når staten udsteder statsobligationer "opsuges"
 der penge, som ellers ville havne i bankerne og forøge pengemængden.
 Omvendt, når staten indfrier sine lån skaber det større pengemængde.
 
 
 |  |  | 
  alexbo (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : alexbo
 | 
 Dato :  06-03-07 18:19
 | 
 |  | 
 "Mr. Printer"  skrev
 
 >Sikkerheden for statobligationer er een ting men kunne man forestille
 >sig staten ville annullere obligationerne når der ikke længere er brug
 >for lånte penge???? Blot en tanke jeg fik eftersom statsgælden mere
 >eller mindre er eller bliver afviklet.
 
 Det er såmænd heller ikke nogen dårlig tanke, i over 50 år har danskere
 investeret i præmieobligationer udstedt og forlænget af den danske stat.
 
 De er alle sammen væk, ingen serier er forlænget, ingen nye serier udstedt,
 alle obligationer indløst, ganske enkelt fordi staten ikke længere havde
 brug for at låne obligationskøbernes penge.
 
 Det samme kommer til at ske med statsobligationer, forskellen på dem og
 præmieobligationer er bare at statsobligationer betaler rente til
 indehaverne.
 Ved præmieobligationer brugte man renten til at udddele store beløb til få
 ejere, i stedet for at alle ejere fik et mindre beløb.
 
 Når staten ikke længere har brug for at låne penge, forsvinder
 statsobligationerne.
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Andy (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Andy
 | 
 Dato :  06-03-07 22:15
 | 
 |  | >Sikkerheden for statobligationer er een ting men kunne man forestille
 >sig staten ville annullere obligationerne når der ikke længere er brug
 >for lånte penge???? Blot en tanke jeg fik eftersom statsgælden mere
 >eller mindre er eller bliver afviklet.
 
 Statsgælden er uden 'korrektion' stadig på ca. 500 mia, så den skal vi leve
 med i mange år ud i fremtiden.
 
 Andy
 
 
 
 
 |  |  | 
   alexbo (07-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : alexbo
 | 
 Dato :  07-03-07 09:20
 | 
 |  | 
 "Andy" <aaa_2500X@Xhotmail.com> skrev
 
 > Statsgælden er uden 'korrektion' stadig på ca. 500 mia, så den skal vi
 > leve med i mange år ud i fremtiden.
 
 Spørgsmålet er hvor mange år det egentlig bliver.
 
 Ifølge nationalbanken har gælden i årene 2001-2006 udviklet sig efter
 nedenstående skala.
 
 Statsgæld i Milliader.                 514    521   515    494    417  327
 I % af bruttonationalprodukt     38,5   38,0   36,8  33,9   26,9   20,1
 
 Så det går stærkt nedad, og alt andet lige vil det gå stærkere og stærkere,
 eftersom renterne bliver mindre og mindre.
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
    Andy (07-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Andy
 | 
 Dato :  07-03-07 22:08
 | 
 |  | > Ifølge nationalbanken har gælden i årene 2001-2006 udviklet sig efter
 > nedenstående skala.
 >
 > Statsgæld i Milliader.                 514    521   515    494    417  327
 >  I % af bruttonationalprodukt     38,5   38,0   36,8  33,9   26,9   20,1
 >
 > Så det går stærkt nedad, og alt andet lige vil det gå stærkere og
 stærkere,
 > eftersom renterne bliver mindre og mindre.
 
 Korrekt, men undrer du dig ikke over hvorfor man betaler renter af 500 mia,
 når gælden kun er på 330 mia?
 
 De lave renter er i øjeblikket konjunkturbestemte.
 
 
 Andy
 
 
 
 
 |  |  | 
     alexbo (08-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : alexbo
 | 
 Dato :  08-03-07 08:35
 | 
 |  | 
 "Andy" <aaa_2500X@Xhotmail.com> skrev
 
 
 > Korrekt, men undrer du dig ikke over hvorfor man betaler renter af 500
 > mia,
 > når gælden kun er på 330 mia?
 
 
 Nej sådan set ikke, jeg kan så heller ikke se hvordan du er kommet frem til
 det, ifølge nationalbanken er renteudgifterne de sidste 3 år på.
 " Statsgældens renteudgifter 24,9  20,7  17,3"
 
 Men jeg kunne da godt forestille mig at staten betalte renter til sig selv.
 Hvis den opkøber statsobligationer, skal staten indtil obligationerne er
 annulleret betale renterne.
 
 > De lave renter er i øjeblikket konjunkturbestemte.
 
 Ja men renten på de obligationer der er solgt ligger fast, så selv om den
 daglige rente stiger belaster det ikke statens renteudgifter.
 
 mvh
 Alex Christensen
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Peter [5260] (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter [5260]
 | 
 Dato :  06-03-07 17:32
 | 
 |  | 
 
            Hvis den danske stat ikke har brug for at låne penge længere, bliver
 obligationerne jo indfriet og ikke annulleret. Det sidste ville være
 tyveri ved højlys dag    "Risikoen" består så i, om lånet indfries til kurs 100, hvis du f.eks.
 har betalt kurs 135 for en obligation (f.eks. min yndlingsobligation
 Danske Stat 7% 2024). Mange serier er dog inkonvertible og står derfor
 til udløb....
 /Peter
 On 6 Mar., 14:36, "Mr. Printer" <time4me2wr...@yahoo.com> wrote:
 > > Bankerne (ihvertfald i DK) er da tilsluttet en garanti-fond så du er
 > > sikret op til 300.000 kr per konto... Du kan oprette flere forskellige
 > > konto og så skal du ikke være nervøs for et bank-krak.
 >
 > Det skal blot være i forskellige banker. Der er kun 300.000 kr i
 > garanti pr kunde.
 >
 > Sikkerheden for statobligationer er een ting men kunne man forestille
 > sig staten ville annullere obligationerne når der ikke længere er brug
 > for lånte penge???? Blot en tanke jeg fik eftersom statsgælden mere
 > eller mindre er eller bliver afviklet.
            
             |  |  | 
  Peter [5260] (06-03-2007) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter [5260]
 | 
 Dato :  06-03-07 17:35
 | 
 |  | 300k er korrekt - min fejl
 (de 250k er i Sverige - og i svenske kroner).
 /Peter
 
 On 6 Mar., 15:59, h...@hotmail.com (Axel Hammerschmidt) wrote:
 > Peter [5260] <aktieanalyti...@gmail.com> wrote:
 > > Et bankkrak vil ikke betyde noget, dertil har vi indskydergarantifonden i
 > > Danmark, der dækker kontant indestående op til 250.000,- pr. konto (eller
 > > er det pr. CPR-nr?).
 >
 > Jeg mener osse det er 250 KKr og ikke 300, som jeg har læst flere steder
 > her i nyhedsgruppen.
 >
 > Kan vi få en afklaring på det?
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |