Ben skrev:
> Hej i gruppen.
>
> For nogen tid siden forespurgte jeg om noget jeg var i tvivl om og fik en
> masse gode svar.
>
> Nu er der dukket noget nyt op hvor jeg har brug for rådgivning.
>
> Det er følgende:
>
> Jeg har en hunkat cirka 2 år gammel, det er en huskat og en hvad der
> betegnes som indekat, den er neutraliseret, har det godt, trives og vi har
> et godt liv sammen.
>
> Det eneste problem jeg mener der er ar at den keder sig og at jeg ikke kan
> aktivere hende nok.
>
> Som følge deraf finder på at gøre en del forskellige ting, kradser i tapet,
> tømmer et skab for indhold, mjaver somme tider lidt om natten når jeg er
> gået til ro.
>
> For at afhjælpe at hun keder sig har jeg besluttet mig til at få fat på en
> kat mere, så hun har en at hygge sig/lege mv. med.
>
> Trillo som katten hedder kommer fra kattens værn, hvor der er 14 dages
> returret, når man overtager en kat derfra, hvis den af en eller anden årsag
> ikke passer sammen med det nye hjem.
>
> Der tænkte jeg på at tage hen og se om de har en kat der søger et nyt hjem
> at tilbyde som der formodes passer godt sammen med Trillo.
>
> Jeg så et opslag på Internettet siden
www.vildkat.dk og fik interesse for en
> kat der.
>
> Det er en hankat, der er kastreret, er cirka 1½ år gammel, har en blid
> adfærd og alt i alt mener jeg og de nuværende ”ejere” at der er en chance
> for at de to kan trives sammen.
>
> Årsagen til at der søges et nyt hjem til katten der hedder Magnus er den at
> der er et barn i familien hvor den bor der er blevet allergisk overfor
> katte.
>
> Og nu til sagens kerne.
>
> Magnus er vant til at kan ud, gennem en kattelem, han går ikke meget ude og
> løber ikke langt omkring, men har muligheden for det.
>
> Lige nu har han været inde i cirka et døgn, hos familien hvor han stadig bor
> og ikke haft mulighed for at komme ud i den tid.
>
> Det er for at se hvordan han reagerer på at være inde hele tiden.
>
> Jeg er blevet oplyst at han mjaver, kradser på døren og viser tegn på at vil
> ud.
>
> ”Vi” den nuværende familie og jeg er blevet enige om at spørge om der er
> nogle i gruppen der har en formodning om hvordan Magnus vil reagere hvis han
> flytter herhen og ikke har muligheden for at komme ud mere.
>
> Reglerne er sådan her i boligselskabet at man må holde husdyr, men hunde og
> katte skal være i snor når de er udenfor.
>
> Derfor er der kun det enkle spørgsmål, der har stor betydning om der er
> nogen der har erfaring eller
>
> Ved om hvordan det vil påvirke Magnus ikke at være udekat mere?
>
> Naturligvis kan der findes ud af det ved at Magnus flytter herhen og vi ser
> hvordan han vil reagere, men hvis det på forhånd vides at det ikke er nogen
> god ting at gør, så er der ingen fornuftig grund til at forsøge, det er jo
> hårdt nok i forvejen at skal skille sig af med sin elskede kat.
>
Det er fuldstændigt umuligt at sige noget med sikkerhed, så enten må du
gøre et forsøg eller lade være.
Katte er mindst lige så forskellige af sind som mennesker og nogle katte
vil helt sikkert klare det fint med at vænne sig til at være inde, mens
andre måske ikke vil.
Vi har haft flere udekatte, som på grund af dræberbilerne blev vænnet
til at være indekatte, og i starten stod de selvfølgelig tit og kradsede
på dørkarmen for at sige, at de ville ud og lege.
Jeg ved ikke, om 14 dage er nok til at vænne katten til at være inde,
men det må være nok til at se, om der sker fremskridt.
vh
Bjarne