/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hvad der bør gøres med skatten i Danmark
Fra : Peter B. P.


Dato : 18-02-07 21:56

Skatter og afgifter i Danmark bør sænkes, forenkles og strømlines omfattende.

Hvorfor?

Fordi:

1) Af konsekventialistiske årsager: Skatter på arbejde (som oftest er
dette ensbetydende med skatter på indkomst) udraderer incitamentet til
at arbejde. Når du producerer, og ser at broderparten af dit
arbejdsudbytte fratages dig, og administreres af korrupte,
nepotistiske, og inkompetente politikere, vil et fornuftigt menneske
selvsagt sige stop, og enten arbejde "sort" (frit!), eller helt ophøre
med at arbejde. Selvsagt gør dette samfundet fattigere, da al værdi i
samfundet skabes ved mennesklig aktivitet - menneskeligt arbejde.

2) Af praktiske årsager: Mange, komplicerede skatter forvirrer
skatteyderne, og skjuler den fulde skattebyrde for samfundets borgere.
Det er kort sagt politikernes møde at skjule deres røveri af samfundet
- for samfundet selv. Ved at forenkle skatterne kan vi give borgerne et
ere korrekt billede af, hvor meget de egentlig bliver frataget.

2b) Et komplekst skattesystem er svært og dyrt at administrere, og
giver muligheder for mange huller i lovgivningen, hvor folk med gode
revisorer kan finde hullerne og slippe for skatten, mens folk uden ikke
kan. Borgerne bør være lige for loven.

3) Af moralske årsager: Et menneskeligt individ ejer det, som det
skaber med sine evner og sin tid. Uden mennesket til at udføre
arbejdet, ville arbejdet - det specifikke arbejde, som individet
udfører - aldrig blive udført. Holdt alle i verden op med at arbejde
ville værditilvæksen selvsagt stoppe. Derfor følger det, at et
menneskeligt individ fuldstændigt ejer udbyttet af sit arbejde. At
benægte dette er at opfordre til eller bilfalde tyvagtighed.

*****

Sådan gør vi det:

1. trin:

a) Afskaffelse af Bruttoskatten/AMBI som p.t. er på 8%. Årsag:
Bruttoskatten udhuler bundfradraget, til skade for lavindkomster, og et
iøvrigt et undøvendigt skattetrin - afskaffes for at forenkle
skatteberegningen.
b) Hævelse af Bundskatten fra 5,5% til 15%. Årsag: For at kompensere
for provenutabet fra afskaffelsen af Bruttoskatten, se trin 1.
c) Hævelse af bundfradraget til 70.000 kr/år, og fortsat korrigering
efter løntallet, og ikke inflationen. Årsag: For at give lavindkomster
større økonomisk råderum og sikre en sund social profil i
skattelettelserne.
d) Hævelse af jobfradraget til 10% (fra i dag: 2,5%), indtil
topskattegrænsen. Årsag: For at tilskynde til at tage et arbejde,
fremfor at være på passiv forsørgelse.
e) Afskaffelse af mellemskatten på 6%. Årsag: For at forenkle systemet.
f) Hævelse af topskattegrænsen til 500.000 kr, fra i dag 327.000 kr.
(Topskattesatsen på 15% bevares). Topskattegrænsen skal reguleres efter
løntallet, og ikke inflationen. Årsag: For at bidrage til at fjerne
incitamentet til at arbejde sort blandt håndværkere. For at styrke
opsparingen (=> investeringen) blandt højindkomster generelt.
Topskattesatsen sænkes IKKE i denne omgang, for at modvirke
provenutabet fra afskaffelsen af mellemskatten.

g) Evt. kortsigtede provenutab ved disse skattelettelser finansieres
ved at staten påbegynder opkrævning af grundskyld direkte fra
kommunerne, beregnet udfra jordværdien i de enkelte kommuner.
Procentsatsen der opkræves bestemmes efter nødvendigheden for at
balancere budgettet. Kommunerne skal fortsat stå for at opkræve
grundskylden.

g2) Kommunerne påbydes at sænke skatterne på indkomst til MAX 20%, og
dække det manglende provenu ved at hæve grundskylden.

2. trin:

a) Topskattegrænsen hæves til 1.000.000 kr/år, og fortsat justeres
grænsen udfra løntallet. Årsag: For at styrke opsparingen blandt
højtlønnede.
b) Regionerne afskaffes, og Sundheds"bidraget" lægges under den
statslige Bundskat, som således hæves til 20%. Årsag: For at forenkle
skatteopkrævningen og den offentlige administration.
c) Aktieindkomstskat gøres flad (kun en sats) og sænkes til 20% (fra i
dag 28% og 43%). Årsag: For at styrke investering i danske
virksomheder, fra både hjemlige og udenlandske investorer. Dette vil
øge væksten, lønniveauet og antallet af arbejdspladser.
d) Selskabsskat sænkes til 20%, virksomhedsskatten afskaffes. Årsag:
For at forbedre konkurrenceevnen for selskaber og virksomheder i
Danmark; for at forbedre lønmulighederne for folk ansatte i danske
virksomheder; for at styrke modstandsdygtigheden imod afskedigelser
under lavkonjunkturer; for at forbedre virksomhedernes
investeringsuligheder og kapitalakkumulering.
e) Madvarer fritages for moms. Årsag: For at sænke
husholdningsudgifterne for alle borgere; specielt til gavn for
lavindkomsterne.
f) Bilafgifterne sænkes til en sats på 100% (mod i dag 105-180%).
Særligt miljøvenlige/energiøkonomiske biler fratages for denne afgift
(disse betales der kun moms af).
g) Der pålægges grundskyldsrelaterede afgifter på alle naturskabte
ressourcer, fx. nordsøkulbrinterne og kommercielt fiskeri.


3. trin:

a) Der tilstræbes i dette trin at *ingen* borger betaler mere end 50%
af sin indkomst i indkomstskat og moms. Med en foreløbing Bundskat på
25%, en Kommunalskat på 20% (max) og en Topskat på 15%, er den direkte
marginalskat således 60%. Da momsen fortsat er på 25% (og således udgør
20% af beløbet af indkbet af en given vare), kommer vi op på en
marginalskat for indkomstskat + moms på:

0,60 + (1-0,60)*0,20 = 68%.

Følgeligt bør enten momsen eller indkomstskatten sænkes, således at
maginalen højst er 50%. Det foreslås at momsen fastholdes, og
indkomstnarginalskatten sænkes til 37,5%, for at nå dette mål. Årsag:
For at forbedre incitamentet til at arbejde for danske borgere, samt
for at forbedre grænsehandelen i dansk farvør.

Målet foreslås nået ved at sænke Bundskatten til 10% (jobfradraget
forsvider for at forenkle administrationen og skatteberegningen), sænke
Topskatten til 10%, og påbyde kommunerne at sænke deres
udskrivningsprocent til MAX 17,5%.

b) Energiafgifter, elafgifter og vandafgifter sænkes moderat.

c) Provenutab finansieres ved en hævning af Grundskylden i kommunerne.

4. trin:

a) Her bør der indføres en begrænset brugerbetaling på alle
sundhedsservicer (dette omfatter et fast indskrivningsbeløb for fx. at
besøge læge eller skadestue, eller opkald til lægevagt). Lavindkomster
kan evt. være fritaget fra disse typer brugerbetaling. Årsag:
sundhedsvæsenet er i dag bebyrdet med alt for mange trivielle sager,
når tiden burde bruges på at behandle dem der reelt har brug for
behandling.

b) Private sygeforsikringer gøres afdragsberrettigede på indkomstskatten.

c) Servicemomsen afskaffes. Årsag: For at komme sort arbejde til livs.

5. trin:

a) Der bør her sættes gang i en omfattende overgang fra
indkomstbeskatning (som er dræbende for produktiviteten, og giver et
kraftigt incitament til at arbejde "sort") til Grundskyld (som
tilskynder til optimering af jordens anvendelse, og dermed øger
produktiviteten i samfundet, og dermed sænker arbejdsløsheden og øger
den generelle velstand);

b) Bundskatten foreslås sænket til 5%.

c) Topskatten foreslås sænket til 5%, med en topskattegrænse på
2.000.000 kroner/år.

Marginalskatten på indkomst (ex moms) er således sænket til MAX 27,5%.

d) Selskabsskat sænkes til 10%.

e) Statens opkrævning af grundskyld fra kommunerne øges efter behov.

6. trin:

a) Bundskat, Topskat, og skat af kapitalindkomst afskaffes.

b) Kommunerne pålægges at sænke deres udskrivningsprocent til MAX 15%.

c) Selskabsskat afskaffes.

d) Momsen sænkes til 10%.

e) Aktieavancebesatning afskaffes.

f) Provenutab finansieres via en hævning af grundskylden (som dog under
ingen omstændigheder må overstige 100%).

7. trin:

a) Alle indkomstskatter afskaffes.

b) Grundskylden hæves i alle kommuner til 100%.


***


Ved siden af disse trin skal der dog foretages en del justeringer,
bl.a. fastfrysning af overførselsindkomster i antal kroner, en
udfasning af efterlønnen, hævning af folkepensionsalderen i takt med at
levealderen stiger, samt at der indføres en fast kvartalsudbetalt
borgerdividende.

Der skal også foretages en kraftig rationalisering og effektivisering i
det offentlige system for at nedbrinde omkostningerne i driften af det
offentlige.

Folkepensionen og arbejdsløshedsunderstøttelsen privatiseres (dette er
ladsiggøreligt pga. borgerdividendens indførelse). SU afskaffes.

--
"The fact that a believer is happier than a skeptic is no more to the
point than the fact that a drunken man is happier than a sober one. The
happiness of credulity is a cheap and dangerous quality." -George
Bernard Shaw
http://titancity.com/blog/


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408908
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste