---

Snart (så snart vi er færdig med at teste systemet) starter vi en P2P-
lånetjeneste i Danmark. P2P lån vil gøre det muligt for private at
springe bankerne over, og låne direkte til og af hinanden. Konceptet
har været i brug i 1.5 år i England (zopa.com) og 1 år i USA
(Prosper.com).

Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån, og om det kan ses som
en alternativ til eksisterende investeringsformer.

De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende. I lidt over
12 måneder er der gennem Prosper.com lånt for over 210 milioner kr
(http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx) med et
gennemsnitlig lån på 40.000 kr (http://www.savagenumber.com/summary/
stats)

Når man ser på det forventede ROI (http://www.ericscc.com/index.php?
page=lenders_by_roi) for over 10000 Prospers långivere, som har givet
minimum 3 lån, kun 17 personer (0,16%) ikke har tjent på deres
investeringer, og 7790 långivere vil tjene min 10%.

Der er klart forskel på Danmark og USA, dog synes jeg at disse tal
viser potentielle i P2P lånemarkedet.

Jeg ser frem til at høre Jeres meninger,
Robert/FairRates.dk

---

Den 19-02-07 12.42 skrev rb@fairrates.dk følgende:
> Snart (så snart vi er færdig med at teste systemet) starter vi en P2P-
> lånetjeneste i Danmark.

Hvad siger Finanstilsynet til den slags? I skal vel registreres som bank
eller noget i den stil?

> Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån, og om det kan ses som
> en alternativ til eksisterende investeringsformer.

Jeg ville ikke turde låne ud på den måde. Man har ingen garanti for at
få sine penge igen, og den risiko kan slet ikke retfærdiggøres med de
renter, vi her taler om. Og hvis det foregår som med Prosper, er det
egentligt lidt pjat at sige, man sparer et led. Bankerne er bare blevet
udskiftet med Prosper. Den største forskel er nok nærmere at
mellemmanden (Prosper) har overladt risikoen til udlåner i stedet for
selv at sidde med risikoen.

Hertil kommer risikoen for om firmaet er reelt. Prospers bagmand virker
reel nok (og så har han et dansk efternavn!), men hvis en ukendt person
står bag sådan et projekt, ville jeg nok frygte, at det hele kunne være
fup og svindel. Jeg kender ikke din baggrund, og det er begrænset, hvad
en søgning på "Robert" bringer for dagen, men hvis du ikke har en
velanskreven baggrund i finansverdenen, så vil det nok være en god ide
at finde nogle med sådan en at få med i projektet.

> De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende.

Jeg er ikke så imponeret over forrentningen - firmaet er så nyt, at de
dårlige betalere nok ikke har nået at dukke op i nævneværdig grad. Og
dog: Så vidt jeg kan se, så er over ti procent af lånesummen forfalden,
men ikke betalt. Det kan da ikke være særlig godt!

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Hjælp til begyndere og uøvede computer- og internetbrugere.
http://kimludvigsen.dk

---

<rb@fairrates.dk> skrev


>Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån,

P2P lån er en mulighed, når långiver og låntager kender, men her er et
mellemled som skal skumme fløden uden nogen risiko.

>Jeg ser frem til at høre Jeres meninger,

Sandsynligvis bare endnu et plattenslagerfirma.

mvh
Alex Christensen

---

<rb@fairrates.dk> wrote in message
news:1171885378.292794.232770@t69g2000cwt.googlegroups.com...
Snart (så snart vi er færdig med at teste systemet) starter vi en P2P-
lånetjeneste i Danmark. P2P lån vil gøre det muligt for private at
springe bankerne over, og låne direkte til og af hinanden. Konceptet
har været i brug i 1.5 år i England (zopa.com) og 1 år i USA
(Prosper.com).

Jeg vil gerne diskutere hvad I synes om P2P lån, og om det kan ses som
en alternativ til eksisterende investeringsformer.

De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende. I lidt over
12 måneder er der gennem Prosper.com lånt for over 210 milioner kr
(http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx) med et
gennemsnitlig lån på 40.000 kr (http://www.savagenumber.com/summary/
stats)

Når man ser på det forventede ROI (http://www.ericscc.com/index.php?
page=lenders_by_roi) for over 10000 Prospers långivere, som har givet
minimum 3 lån, kun 17 personer (0,16%) ikke har tjent på deres
investeringer, og 7790 långivere vil tjene min 10%.

Der er klart forskel på Danmark og USA, dog synes jeg at disse tal
viser potentielle i P2P lånemarkedet.

Jeg ser frem til at høre Jeres meninger,
Robert/FairRates.dk

Tåbeligt - ingen der er ved deres fulde fem vil da låne ud til vildt
fremmede uden nogen form for sikkerhed. Denne "tjeneste" vil til gengæld
blive tiltrukket af folk, som har fået afslag på lån alle andre steder, dvs.
man kan godt regne med aldrig at se sine penge igen.

Vanvittigt koncept...

---

Hej Kim,
Tak for din kommentar, og undskyld det sene svar, jeg er lige vendt
hjem fra FOWA konferencen i London.

> Hvad siger Finanstilsynet til den slags? I skal vel registreres som bank
> eller noget i den stil?
Nej, vi er en formidler og derfor er vi ikke under Finanstilsynets
tilsyn. Faktisk har vi fået et lignede spørgsmål/kommentar på vores
blog, hvor vores advokat udtaler sig:
http://nyheder.fairrates.dk/2007/02/13/tutorialer-introduktion-til-fairratesdk-tjenesten

> Hertil kommer risikoen for om firmaet er reelt. Prospers bagmand virker
> reel nok (og så har han et dansk efternavn!), men hvis en ukendt person
> står bag sådan et projekt, ville jeg nok frygte, at det hele kunne være
> fup og svindel.

Jeg hedder Robert Pawel Bialek, har kandidat og PhD grad i datalogi
fra Københavns Universitet, samt HD i Informatik og Økonomistyring fra
Handelshøjskolen i København.
Du kan finde flere oplysninger i min LinkedIn profil:
http://www.linkedin.com/pub/0/3a0/a0b,
eller på min hjemmeside på Universitetet: http://www.diku.dk/~bialek.

> Jeg kender ikke din baggrund, og det er begrænset, hvad
> en søgning på "Robert" bringer for dagen, men hvis du ikke har en
> velanskreven baggrund i finansverdenen, så vil det nok være en god ide
> at finde nogle med sådan en at få med i projektet.

Jeg har ikke brug for noget "velskreven baggrund i finansverden", da
det ikke er mig men brugerne, som tager de finansielle beslutninger.
Jeg sørger for at levere en platform, som er sikker, pålidelig og nem
at bruge.
Der er ikke nogen tvivl om at der er en risiko for at FairRates.dk vil
blive forsøgt brugt af låntagere, som ikke kan få lån andre steder.
Det er imidlertid den enkelte långivere der skal give lånene. Det er
ikke FairRates.dk der låner penge ud. Hvis långiverne ikke synes der
er oplysninger nok, så siger de jo nej til at låne pengene ud eller
beder om flere oplysninger. Vi er helt opmærksom på problemstillingen
og mener også at vi har gjort meget ud af at gøre dette klart for
långiverne.

>
> > De hidtidige erfaringer og tal fra Prosper er imponerende.
>
> Jeg er ikke så imponeret over forrentningen - firmaet er så nyt, at de
> dårlige betalere nok ikke har nået at dukke op i nævneværdig grad.. Og
> dog: Så vidt jeg kan se, så er over ti procent af lånesummen forfalden,
> men ikke betalt. Det kan da ikke være særlig godt!

De nævnte Prosper data bygger på historiske lånedata opsamlet af
Experian, som ikke skildrer mellem gode og dårlige betalere. Det er
sandt nok at Prosper kun er ca 1 år gammel, men Experian har data om
mange slags lån, som strækker flere år tilbage.

Endnu en gang tak for dit indlæg, og jeg håber at mine svar har gjort
det klarere hvad FairRates.dk er og hvem der står bagved.

Jeg ser frem til flere kommentarer og spørgsmål fra dig.

Mange hilsner,
Robert/FairRates.dk

---

Den 23-02-07 16.28 skrev rb@fairrates.dk følgende:

>> Hvad siger Finanstilsynet til den slags? I skal vel registreres som bank
>> eller noget i den stil?
> Nej, vi er en formidler og derfor er vi ikke under Finanstilsynets
> tilsyn.

Ok, så kører I det ikke helt som Prosper. Der er det Prosper, der låner
pengene ud, hvorefter lån sælges i pakker til udlånere. I hvert fald
sådan som jeg har forstået det.

> Jeg sørger for at levere en platform, som er sikker, pålidelig og nem
> at bruge.

Kreditvurdering er vel en del af platformen? Uden kreditvurdering kan
långiver jo lige så godt sætte en annonce i Den Blå Avis.

> Der er ikke nogen tvivl om at der er en risiko for at FairRates.dk vil
> blive forsøgt brugt af låntagere, som ikke kan få lån andre steder.

Jeg vil ikke engang sige, der er en risiko. Det er vist temmelig
sikkert, at sådan en tjeneste vil være populær i visse kredse.

> Det er imidlertid den enkelte långivere der skal give lånene. Det er
> ikke FairRates.dk der låner penge ud.

Hvordan opdeler I så risikoen, så flere långivere udlåner til flere
låntagere? Og nej, jeg vil ikke melde mig til for at teste systemet.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Økonom Steffen Møller giver et bud på, hvordan internettet vil påvirke
forbrugernes valgmuligheder.
http://kimludvigsen.dk

---

Kære Alexbo

Undskyld det sene svar, skyldes en udlandsrejse.

> Sandsynligvis bare endnu et plattenslagerfirma.
Jeg har allerede givet nogle kommentar på Kims indlæg.

Jeg kan kun tilføje at vi gør alt for at være så gennemsigtige og
åbne, som muligt:
Vores firma hedder FairRates K/S, beliggende på Rådhuspladsen 16, 1550
Kbh V
Du kan slå os op under vores CVR: 29696748

Derudover, vil jeg gerne invitere dig til at testkøre tjenesten, for
at høre dine meninger omkring hvordan vi kan gøre www.FairRates.dk
bedre. Du kan også sende dine spørgsmål og kommentarer til
KontaktOs@FairRates.dk

Mange hilsner,
Robert/FairRates.dk

---

On 23 Feb 2007 07:40:26 -0800, rb@fairrates.dk wrote:

>Vores firma hedder FairRates K/S, beliggende på Rådhuspladsen 16, 1550
>Kbh V

Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?

--
Jens G
Jeg har IP telefoni hos http://www.everlove.dk
Besøg http://voip-user.dk for debat om ip-telefoni og udstyr

---

"Jens G" skrev

> Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?

Det er et kontorhotel, for et par tusind om mdr. får man en stol, et bord og
en adresse på Rådhuspladsen.

Når man har opnået hvad man ville siger man bare op og går.
Ingen spørger om noget og ingen ved noget.

mvh
Alex Christensen

---

On Fri, 23 Feb 2007 18:37:35 +0100, "alexbo" <alexbo@email.dk> wrote:

>
>"Jens G" skrev
>
>> Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
>
>Det er et kontorhotel, for et par tusind om mdr. får man en stol, et bord og
>en adresse på Rådhuspladsen.
>
>Når man har opnået hvad man ville siger man bare op og går.
>Ingen spørger om noget og ingen ved noget.
>
Man behøver ikke engang have stol og bord på Rådhuspladsen 16.

På http://www.youroffice.dk/index.html kan man læse om Virtuelt Kontor
med representativ adresse.

--
Jens G
Jeg har IP telefoni hos http://www.everlove.dk
Besøg http://voip-user.dk for debat om ip-telefoni og udstyr

---

<rb@fairrates.dk> skrev


>Jeg kan kun tilføje at vi gør alt for at være så gennemsigtige og
>åbne, som muligt:

Nåh, men hvorfor står der så intet om jeres honorar og øvrige omkostninger
på hjemmesiden.
Der står jo sådan set ingenting, kun en sludder for sladder.

Hvis der virkelig skulle være en seriøs hensigt, er det helt utroligt naivt
at forestille sig at private skulle låne til andre private, de kun har mødt
på en hjemmeside.

mvh
Alex Christensen

---

Hej Michael,

> Tåbeligt - ingen der er ved deres fulde fem vil da låne ud til vildt
> fremmede uden nogen form for sikkerhed. Denne "tjeneste" vil til gengæld
> blive tiltrukket af folk, som har fået afslag på lån alle andre steder, dvs.
> man kan godt regne med aldrig at se sine penge igen.
>
> Vanvittigt koncept...

Vi er klare over at vores koncept kan virke useriøst og mærkeligt, når
man først ser på det.
Vi har dog reflekteret meget over det, og har andre meninger.
Dette debat blev netop startet for at diskutere konceptet, og jeg kan
kun sige at vi ser at P2P lån kan gavne långivere,såvel som låntagere.

Jeg håber at du vil tjekke vores tjeneste ud, og måske teste den
grundigt selv. Derefter bliver det nemmere at diskutere detaljerne, og
afklare evt. spørgsmål.
Jeg glæder mig til at læse dine meninger.

Mange hilsner,
Robert/FairRates.dk

---

<rb@fairrates.dk> wrote in message
news:1172245818.962125.170330@s48g2000cws.googlegroups.com...
Hej Michael,

> Tåbeligt - ingen der er ved deres fulde fem vil da låne ud til vildt
> fremmede uden nogen form for sikkerhed. Denne "tjeneste" vil til gengæld
> blive tiltrukket af folk, som har fået afslag på lån alle andre steder,
> dvs.
> man kan godt regne med aldrig at se sine penge igen.
>
> Vanvittigt koncept...

Vi er klare over at vores koncept kan virke useriøst og mærkeligt, når
man først ser på det.
Vi har dog reflekteret meget over det, og har andre meninger.
Dette debat blev netop startet for at diskutere konceptet, og jeg kan
kun sige at vi ser at P2P lån kan gavne långivere,såvel som låntagere.

Jeg håber at du vil tjekke vores tjeneste ud, og måske teste den
grundigt selv. Derefter bliver det nemmere at diskutere detaljerne, og
afklare evt. spørgsmål.
Jeg glæder mig til at læse dine meninger.

Mange hilsner,
Robert/FairRates.dk

Jeg har allerede givet min mening til kende. Denne tjeneste vil uden tvivl
blive tiltrukket af folk, som har en meget dårlig historik hvad angår
tilbagebetaling af lån. Hvorfor i alverden skulle jeg løbe en kæmpe risiko
for et par procent mere i renter? Det hænger overhovedet ikke sammen. Så
længe der ikke er statsgaranti for min investering, som f.eks. garantifonden
der dækker bankindskud, vil dette koncept ingen chance have hos mig
overhovedet.

---

> Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
Det er et rigtigt kontor
Mvh
Robert/FairRates.dk

---

Den 24-02-07 10.40 skrev rb@fairrates.dk følgende:
>> Er det så et rigtigt kontor eller et virtuelt?
> Det er et rigtigt kontor

Jeg må så sige, at jeg er overbevist om, at I mener det alvorligt. Det
borger for en vis seriøsitet, at I lejer et dyrt kontor i mange måneder
[1], inden I går i luften med projektet. Det tyder på, at I laver et
grundigt forarbejde. Svindelere eller mindre seriøse havde sørget for at
tage mod kunder så hurtigt som muligt.

Men seriøsitet fra jeres side er ikke ensbetydende med, at jeg tror på
projektet. Fra jeres side er ideen fin nok, for det er ikke jer, der
sidder med risikoen på de dårlige lån. Men det er i mine øjne alt for
farligt for udlånerne.

[1] Jeg kender en, der har kontor derinde, han siger, I har været der i
et halvt års tid.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Slå tjenesten Messenger fra, så den ikke kan misbruges til spam.
http://kimludvigsen.dk

---

Hej Kim,

Tak for dine kommentarer.

> Ok, så kører I det ikke helt som Prosper. Der er det Prosper, der låner
> pengene ud, hvorefter lån sælges i pakker til udlånere. I hvert fald
> sådan som jeg har forstået det.

Prosper også er en formidler af lån (Prosper har nu 180.000 medlemmer
og har formidlet lån for 36 milioner $)
Det er op til den enkelte långiver at vælge hvem de vil låne deres
penge ud til. Dette gør de ved at lægge bud på låntagernes
forespørgsler.
Du kan læse mere her: http://prosper.com/public/help/topics/start-faq.aspx

'> Kreditvurdering er vel en del af platformen? Uden kreditvurdering
kan
> långiver jo lige så godt sætte en annonce i Den Blå Avis.

Vi gør det faktisk muligt for låntagere at lægge deres forespørgsler
(aka. annoncer i Den Blå Avis) men vi sørger for at den administrative
og juridiske del er på plads. Derudover tillader vi både långivere og
låntagere at lægge deres udlåns- og lånetilbud på siden.

I Danmark er persondatabeskyttelsesregler meget skarpere end i USA.
Vores understøttelse for kreditvurdering, er derfor forskellig fra
Prospers:
vi tillader låntagere at opbygge deres profiler, hvor de kan opgive
forskellige oplysninger om deres økonomiske forhold.
For eksempel, kan Hans indtaste at han tjener 50.000kr/md, bor i et
hus, og har 2 biler.
Disse data bliver vidst til långivere (Det er Hans' data og er ikke
verificeret af os)
Hans kan vælge at tilsende yderligere dokumentation for disse data:
f.eks. kopier af sine lønsedler. Når vi modtager dokumentationen,
sætter vi "bekræftet flag" ved siden af oplysningen at han tjener
50.000kr/md.

> Jeg vil ikke engang sige, der er en risiko. Det er vist temmelig
> sikkert, at sådan en tjeneste vil være populær i visse kredse.

Hvis visse kredse er dem der ikke vil betale tilbage, så kan jeg sige
at det kan allehøjst ske een gang, da vi løbende holder øje med
tilbagebetalingerne og informerer långiverne om evt. forsinkelser. Når
en låntager ikke betaler til tiden, vil det blive markeret på
vedkommendes profil, kan føre til at vedkommende bliver registreret
hos Ribers, og forhindre i at få flere lån gennem FairRates.dk

> Hvordan opdeler I så risikoen, så flere långivere udlåner til flere
> låntagere?

Vi gør det muligt at lave udlånstilbud, hvor der er grænse på hvor
meget en enkel låntager må låne. F.eks. kan man tilbyde at udlåne
200.000 kr, men hvor en enkel låntager højst må låne 2.000 kr. På
denne måde kan man fordele sin risiko over 100 låntagere. Som
låntager, kan man også lægge mange små bud på låntagernes
forespørgsler.


> Og nej, jeg vil ikke melde mig til for at teste systemet.

Det er jeg ked af, da det kun kræver at indtaste en e-mail adresse
(som kræves for at undgår at spamere ødelægger brugeroplevelsen under
test). Man behøver ikke at opgive andre personlige oplysninger, for at
se hvordan systemet fungerer.


Mange hilsner,
Robert/FairRates.dk

---

Den 24-02-07 11.33 skrev rb@fairrates.dk følgende:

>> Ok, så kører I det ikke helt som Prosper. Der er det Prosper, der låner
>> pengene ud, hvorefter lån sælges i pakker til udlånere. I hvert fald
>> sådan som jeg har forstået det.
>
> Prosper også er en formidler af lån (Prosper har nu 180.000 medlemmer
> og har formidlet lån for 36 milioner $)

Måske vi forstår dette forskelligt:
"Although we refer to you and other individuals as "lenders", the loans
are being made by Prosper and then sold to you, making you a loan
purchaser. The term "lender" is used through the site for the sake of
simplicity".
http://prosper.com/public/lend/about_lending.aspx

>> Og nej, jeg vil ikke melde mig til for at teste systemet.
>
> Det er jeg ked af, da det kun kræver at indtaste en e-mail adresse

Der har været annonceret så mange projekter i denne og andre grupper,
hvor man bare lige skal indtaste en adresse. Ikke for at sætte jer i bås
med den slags, men jeg har gjort det til en vane aldrig at oplyse min
adresse på diverse projekthjemmesider.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Slå tjenesten Messenger fra, så den ikke kan misbruges til spam.
http://kimludvigsen.dk

---

> Det er et kontorhotel, for et par tusind om mdr. får man en stol, et bord og
> en adresse på Rådhuspladsen.
>
> Når man har opnået hvad man ville siger man bare op og går.
> Ingen spørger om noget og ingen ved noget.

Det er et kontorhotel eget af Youroffice.dk. Hotellet anvendes bl.a.
af Northern Rock, Standard & Poors, Thai Airways og Epson.

Hotellet tilbyder fuld service (internet, kantine, sekretærer,
mødelokaler mm) og gør det også muligt at udvide kontorene, hvis man
har behov for det.

Mvh
Robert/FairRates.dk

---

<rb@fairrates.dk> skrev

>Det er et kontorhotel eget af Youroffice.dk. Hotellet anvendes bl.a.
>af Northern Rock, Standard & Poors, Thai Airways og Epson.

Hmm, det er et af de ældste tricks i bogen at nævne gode solide firmaer i
samme sætning som ens eget,
hvis I så også står i samme telefonbog som Danske Bank og Mærsk, så kan det
næsten ikke blive bedre.

Hvordan sikrer en långiver sig at låntager ikke er en stråmand for
Fairrates?
Og hele formålet er at optage så mange lån som muligt, for derefter desværre
at måtte erkende at konceptet ikke duede, og lukke butikken.
Långiverne har ikke noget krav på Fairrates, de har et krav på låntagerne,
der dels er svære at finde, dels ikke er til at få penge ud af.

Jeg kan med sikkerhed sige at jeg ikke ville være långiver på de
betingelser.

Hvis ikke en sikker højrentekonto på 4,5 % eller obligationer på 5-6 % er
nok, vil jeg hellere forsøge mig i aktiemarkedet.

mvh
Alex Christensen

---

Hej Alex Christensen

Tak for kommenteren.

> Nåh, men hvorfor står der så intet om jeres honorar og øvrige omkostninger
> på hjemmesiden.
> Der står jo sådan set ingenting, kun en sludder for sladder.

Du finder vores prisliste på http://www.fairrates.dk/priser, men under
teskørslen kræves der en e-mail adresse for at få adgang til siden.

Mvh
Robert/FairRates.dk

---

Hej Kim

> Jeg må så sige, at jeg er overbevist om, at I mener det alvorligt. Det
> borger for en vis seriøsitet, at I lejer et dyrt kontor i mange måneder
> [1], inden I går i luften med projektet. Det tyder på, at I laver et
> grundigt forarbejde. Svindelere eller mindre seriøse havde sørget for at
> tage mod kunder så hurtigt som muligt.

Det er vi glade for at høre. Vi har et mindre kontor, dvs lavere
omkostninger, og disse fører til lavere priser (http://
www.fairrates.dk/priser).

> Men seriøsitet fra jeres side er ikke ensbetydende med, at jeg tror på
> projektet. Fra jeres side er ideen fin nok, for det er ikke jer, der
> sidder med risikoen på de dårlige lån. Men det er i mine øjne alt for
> farligt for udlånerne.

Derfor vil vi gerne diskutere ideen her. Mine spørgsmål er følgende:

1. Hvad skulle der til, før I fik tillid til et firma/koncept som
vores?

2. Givet at I stoler på firmaet/konceptet, vil jeg høre jeres meninger
om Prospers data.

- Hvad mener i om resultaterne?
- Kan samme resultater opnås i Danmark?
- Er indtjeningen høj nok i forhold til risikoen?
- Hvilke andre data skulle I bruge for at overveje at investere i P2P
lån?

Jeg ser frem til Jeres kommentarer

Mange hilsner
Robert/FairRates.dk

---

Den 24-02-07 12.10 skrev rb@fairrates.dk følgende:

> Derfor vil vi gerne diskutere ideen her. Mine spørgsmål er følgende:
>
> 1. Hvad skulle der til, før I fik tillid til et firma/koncept som
> vores?

Garantifonden. Men jeg hører også til den meget forsigtige type. Jeg
kunne fx ikke finde på at sætte mere end 300.000 kroner ind i en enkelt
bank.

> 2. Givet at I stoler på firmaet/konceptet, vil jeg høre jeres meninger
> om Prospers data.
>
> - Hvad mener i om resultaterne?

Som sagt tidligere, ser det voldsomt ud med over ti procent forfaldne
lån. Og det endda efter kun ét år på markedet.

> - Kan samme resultater opnås i Danmark?

Sikkert.

> - Er indtjeningen høj nok i forhold til risikoen?

Absolut ikke. Vi snakker om nogle få procent mere, end hvad man kan få
på helt sikre lån. Det kan slet ikke opveje den risiko, der er. Du kan
jo se på det på den måde, at hvis det var en god ide, så var det ikke
almindelige udlånere, der ville bruge systemet, så ville professionelle
udlånere stå i kø for at bruge det.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Sådan skræddersyr du startmenuen.
http://kimludvigsen.dk

---

> Måske vi forstår dette forskelligt:
> "Although we refer to you and other individuals as "lenders", the loans
> are being made by Prosper and then sold to you, making you a loan
> purchaser. The term "lender" is used through the site for the sake of
> simplicity".http://prosper.com/public/lend/about_lending.aspx

Som jeg forstår det, indgår Prosper kontrakter med både långivere og
låntagere, og derfor skriver de at de selv udlåner penge. Samtidigt
skriver de:
"On Prosper, a borrower creates a listing when he or she wants a loan,
and lenders use a borrower's listing to decide whether or not they
want to lend money to the borrower. "
( http://prosper.com/public/help/topics/lender-listing_basics.aspx )
samt at de ikke giver garantier på lån:"No one guarantees the loans at
Prosper."
( http://prosper.com/public/help/topics/lender-become_lender.aspx )

I praksis betyder det at man låner direkte, som de rent faktisk selv
skriver:
"On Prosper, a borrower creates a listing when he or she wants a loan,
and lenders use a borrower's listing to decide whether or not they
want to lend money to the borrower. "
( http://prosper.com/public/help/topics/lender-listing_basics.aspx )

Forskellen er derfor kun i kontraktformen(som er skreddersyet til de
lokale regler), men ikke i hvad det i praksis betyder for både
långivere og låntagere.
Vores kontrakter er udformet direkte mellem långivere og låntagere, da
de juridiske krav til formidlere i Danmark er, at man ikke kan blive
involveret i selve aftalen. Derfor er FairRates.dk en tjeneste, hvor
låntagere og långivere kan mødes og udveksle de nødvendige oplysninger
med hinanden, og forhåbentligt blive enige om lån. Vi kan ikke have
indflydelse på hvilke vilkår långiverne og låntagerne bliver enige om,
eller om de betaler deres lån tilbage. Vores opgave er at stille de
rigtige værktøjer til rådighed, og sørge for at de fungerer
ordentligt, ligeledes arbejder Prosper.

> Der har været annonceret så mange projekter i denne og andre grupper,
> hvor man bare lige skal indtaste en adresse. Ikke for at sætte jer i bås
> med den slags, men jeg har gjort det til en vane aldrig at oplyse min
> adresse på diverse projekthjemmesider.

Jeg forstår godt din forsigtighed. Vi ønsker selvfølgeligt ikke at
blive sat i samme bur med spamere, men vi kan ikke gøre for at andre
misbruger tilliddet. Jeg har dog et foslag, som jeg har set blandt
nogle af FairRates.dk testere og som måske kan afhjælpe problemet:
hver gang inden man opgiver sin e-mail, opretter man en projekt
specifik adresse, som FairRates-Kim@mail.dk (Dette kan nemt gøres hvis
du eger et domæne). Derefter er det meget nemt at finde ud af hvem det
er der spamer dig, og hvem du kan stole på.

Mvh
Robert/FairRates.dk
PS. Faktisk, er jeg lige kommet hjem fra Future of Web Apps
konferencen i London, og privacy og spam, blev diskuteret meget. En
spændende løsning ang. sikkerhed er en ny standard: OpenID, som er
implementeret/undestøttet af bl.a. Microsoft og AOL. Men, dette er et
helt andet emne at diskutere

---

Hej Kim,

Tak for rigtige gode kommentarer!

> Garantifonden. Men jeg hører også til den meget forsigtige type. Jeg
> kunne fx ikke finde på at sætte mere end 300.000 kroner ind i en enkelt
> bank.

Det er godt at være forsigtig når det gælder pengene :)

I vores tilfælde er garantifonden indirekte i aftalen, da pengene
deponeres på en såkaldt brugerkonto, hvor alle midler er tilknyttet en
enkel FairRates.dk bruger. Vi kan kun overføre pengene fra kontoen når
vi f.eks. får en underskrevet lånekontrakt. ( Detaljer findes i vores
hjælpcenter: http://www.fairrates.dk/hjaelp/sikre_penge )

Mht. at ikke sætte mere end 300.000 kroner i en enkel bank, så er jeg
helt enig. Vores plan er at vi på længere sigt vil fordele brugerkonti
over flere banker. Nu bruger vi JyskeBank og håber at den ikke går
fallit.

> Som sagt tidligere, ser det voldsomt ud med over ti procent forfaldne
> lån. Og det endda efter kun ét år på markedet.

Hmm, jeg kan ikke finde samme tal. Lad os være sikre om vi taler om
det samme:
Linket: http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx
De forfaldne lån hedder Defaults, og udgør $183,555 eller 0.47%
For låntagere med HR (høj risiko) og NC (no credit history) er de på
henholdsvis 1.88% og 2.52%

Mvh
Robert/FairRates.dk

---

Den 24-02-07 14.59 skrev rb@fairrates.dk følgende:

>> Som sagt tidligere, ser det voldsomt ud med over ti procent forfaldne
>> lån. Og det endda efter kun ét år på markedet.
>
> Hmm, jeg kan ikke finde samme tal. Lad os være sikre om vi taler om
> det samme:
> Linket: http://www.prosper.com/public/lend/performance.aspx
> De forfaldne lån hedder Defaults, og udgør $183,555 eller 0.47%
> For låntagere med HR (høj risiko) og NC (no credit history) er de på
> henholdsvis 1.88% og 2.52%

Jeg skal ikke kunne afvise, at jeg har kigget et forkert sted. Men lad
os tage dine tal først. "Active, billed, 1+ months late" er vel også
forfaldne ydelser?

Men jeg havde kigget nedenunder i Delinquency Activity, og jeg kan se,
jeg havde fået regnet lidt for mange rækker med (eller også har jeg
kigget i en af kolonnerne med de mindre gode betalere), 16-30 dage og +1
måned giver 7,63 procent for alle.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Lav flotte fotoalbum til hjemmesiden med JAlbum.
http://kimludvigsen.dk

---

Hej Alex,

Tak for mange gode spørgsmål!

> Hvordan sikrer en långiver sig at låntager ikke er en stråmand for Fairrates?

- Vi har investeret store financielle og personlige midler i
opbygningen af FairRates.dk, med henblik på længere arbejde. Det vil
være useriøst at sætte vores investeringer, arbejde og troværdighed på
spil, hvis vi ikke havde en fornuftig og lovlig forretningsmodel i
baggrund. Vi kan dog ikke argumentere imod konspirationsteorier at
alle FairRates.dk låntagere er fiktive, ud over det at enhver kan
melde sig ind, som både långiver og låntager, se hvordan systemet
virker, og stille spørgmål hvis der er noget uklart.

Vores forretningsgrundlag er at brugerne findes, og det verificerer vi
i registreringprocessen, som alle kan prøve. Tilliddet kan nok først
opnås ved at prøve systemet af. Hvis man ikke ståler på FairRates.dk
bør man ikke investere milioner i det, men måske kan man opbygge
tilliddet ved at udlåne 1000 kr og se hvordan det går.

- Vi er et dansk firma, som er underrettet dansk lovgivning.
- En statsautoriseret revisor holder øje med vores regnskaber.

> Og hele formålet er at optage så mange lån som muligt, for derefter desværre
> at måtte erkende at konceptet ikke duede, og lukke butikken.

Her er et uddrag fra vores hjælpecenter:
"FairRates.dk konkurs påvirker ikke låntagers forpligtelse til at
betale lånet til långiver(e).
Hvis FairRates.dk går konkurs, overtager långiver selv administration
af lånet. Penge der står på brugerkontoen tilhører ikke FairRates.dk
og er ikke omfattet af konkursen."


> Långiverne har ikke noget krav på Fairrates, de har et krav på låntagerne,
> der dels er svære at finde, dels ikke er til at få penge ud af.

Jeg gentager at FairRates.dk kun er en formidler af lån og sørger for
at administrere afbetalingerne på lån foretaget vha. vores platform.
Vi har alle oplysningerne om låntagerne, nødvendige for at inddrive
lånet. Vores koncept løser derfor problemet med låntagere, der er
svære at finde. I dag er det svært at finde kreditværdige låntagere,
og vores platform er har netop for at tilbyde et mødested for både dem
der har penge og dem som skal bruge dem. Vi har udviklet værktøjer,
til at sprede risikoen og udviklet arbejdgangene, som kan klare mange
låntagere og mange långivere der kan låne til og af hinanden.
Sikkerheden af brugernes penge er derfor vores prioritet, og vi vil
løbende udvikle værktøjer som vil gøre det nemmere for långivere at
vurdere deres risici.

Vi vil være meget glæde for at høre om I har nogle forslag i denne
forbindelse.

> Jeg kan med sikkerhed sige at jeg ikke ville være långiver på de betingelser.
> Hvis ikke en sikker højrentekonto på 4,5 % eller obligationer på 5-6 % er
> nok, vil jeg hellere forsøge mig i aktiemarkedet.

Vi kender ikke renten på lån som bliver formidlet via FairRates.dk, da
aftalen indgås mellem brugerne.

Det vi ved er at forskellen mellem % på en højrentekonto og % som man
betaler på hurtige lån, kreditlån, lån ved køb af TV eller computer er
stor nok, for at FairRates.dk løsningen bliver til gavn for både
långivere og låntagere.

Når det gælder aktier, så tror vi nok at de kan give større afkast.
Tilgengæld kræver de mere indsigt i hvordan aktiemarkedet fungerer.
Med FairRates.dk er modellen meget simpel, og kræver meget lidt tid at
holde styr på sine investeringer.


Jeg håber at jeg har besvaret dine spørgsmål.
Mange hilsner,
Robert/FairRates.dk

---

Hej Michael,

> Jeg har allerede givet min mening til kende. Denne tjeneste vil uden tvivl
> blive tiltrukket af folk, som har en meget dårlig historik hvad angår
> tilbagebetaling af lån. Hvorfor i alverden skulle jeg løbe en kæmpe risiko
> for et par procent mere i renter? Det hænger overhovedet ikke sammen. Så
> længe der ikke er statsgaranti for min investering, som f.eks. garantifonden
> der dækker bankindskud, vil dette koncept ingen chance have hos mig
> overhovedet.

Vi er klare over at der vil komme personer, som vil forsøge på at
misbruge systemet. Vores mål er at opbygge et system, som er så
gennemsigtigt at det vil begrænse alle forsøg på at misbruge systemet
på nogen måder. Vi har udviklet mange funktioner, for at gøre det nemt
for långivere at vælge hvem de vil udlåne penge til, hvor meget, hvor
længere, osv., og disse funktioner begrænser risikoen til minimum.

Jeg gentager her lidt fra mit svar til Alex, men sikkerhed af vores
brugers penge er vores prioritet, som er nødvendig for vores
overlevelse. Dine (og andres) kommentarer er meget værdifulde for os,
da vi kan forbedre vores system, så det bliver endnu mere sikkert og
venligt for långivere.

Mvh
Robert/FairRates.dk

---

<rb@fairrates.dk> wrote in message
news:1172331165.127535.140020@m58g2000cwm.googlegroups.com...
Hej Michael,

> Jeg har allerede givet min mening til kende. Denne tjeneste vil uden tvivl
> blive tiltrukket af folk, som har en meget dårlig historik hvad angår
> tilbagebetaling af lån. Hvorfor i alverden skulle jeg løbe en kæmpe risiko
> for et par procent mere i renter? Det hænger overhovedet ikke sammen. Så
> længe der ikke er statsgaranti for min investering, som f.eks.
> garantifonden
> der dækker bankindskud, vil dette koncept ingen chance have hos mig
> overhovedet.

Vi er klare over at der vil komme personer, som vil forsøge på at
misbruge systemet. Vores mål er at opbygge et system, som er så
gennemsigtigt at det vil begrænse alle forsøg på at misbruge systemet
på nogen måder. Vi har udviklet mange funktioner, for at gøre det nemt
for långivere at vælge hvem de vil udlåne penge til, hvor meget, hvor
længere, osv., og disse funktioner begrænser risikoen til minimum.

Jeg gentager her lidt fra mit svar til Alex, men sikkerhed af vores
brugers penge er vores prioritet, som er nødvendig for vores
overlevelse. Dine (og andres) kommentarer er meget værdifulde for os,
da vi kan forbedre vores system, så det bliver endnu mere sikkert og
venligt for långivere.

Mvh
Robert/FairRates.dk

Sålænge I ikke kan garantere for vores indskud som f.eks. Garantifonden kan,
ja sålænge har I ikke en levende chance på det danske marked. Jeg vil da til
enhver tid helt klart hellere sætte mine penge i aktier, som giver et bedre
afkast med en lavere risiko.

Eller sagt på en anden måde: Er der størst sandsynlighed for at Hr. Møllers
koncern går konkurs eller at arbejdsløse Arne-Bjarne ikke tilbagebetaler mig
mine penge? Svaret giver vist sig selv...

Luk hellere biksen - det kommer alligevel aldrig til at gå

---

Hej Kim,

> Men jeg havde kigget nedenunder i Delinquency Activity, og jeg kan se,
> jeg havde fået regnet lidt for mange rækker med (eller også har jeg
> kigget i en af kolonnerne med de mindre gode betalere), 16-30 dage og +1
> måned giver 7,63 procent for alle.

Jeg havde kigget lidt nærmere på Prospers data (Perioden frem til
31.1.2007).
Det ser ud som at den største del af 1+ forsinkede ydelser stammer fra
HR (14,55%) og NC(18,54%) af i alt 355 ud af 6691 lån.
Derudover er andelen af lån som ikke betales over 3+ måneder 3.23%. I
værste tilfælde er det derfor højst 5% af lånene, der ikke bliver
betalt tilbage, og hvis man holder sig fra lån med høj risiko kan det
være endnu lavere.

Jeg har lavet et lille regnestykke på et lån på 40.000kr til 10% givet
i 12 mdr til 20 personer, når vi antager at 5% ikke betales tilbage.
Det vi så få tilbage er 95% af 40000 + renteindtægter = 38000 + 3800 =
41800, som giver lidt over 4.5% i indtjeningen.

På http://www.amino.dk/idealbb/view.asp?topicID=11920 skriver Oliver
Andersen (fra http://www.laanelisten.dk) at de opererer med renter på
omkr 35-40% AOP for høj risiko lån.

Lad os prøve at regne på sådan et lån. Nu antager vi at der er 15% som
ikke betaler tilbage, mens renten er på 35%, løbetid igen er 12mdr.

85% af 40000 = 34000 , renter = 35% af 34000 = 11900. 3400 + 11900 =
45900, dvs indtjeningen er på 14,75%.

I vores prisliste http://www.fairrates.dk/priser kan man se at hele
indtjeningen går til långiveren, da det ikke koster långiveren noget
at udlåne gennem FairRates.dk.

Mvh
Robert/FairRates.dk

---

Den 26-02-07 11.55 skrev rbialek@gmail.com følgende:

> Jeg havde kigget lidt nærmere på Prospers data (Perioden frem til
> 31.1.2007).

Fint, jeg må indrømme, at jeg ikke har villet bruge tiden på det.

> Jeg har lavet et lille regnestykke på et lån på 40.000kr til 10% givet
> i 12 mdr til 20 personer, når vi antager at 5% ikke betales tilbage.
> Det vi så få tilbage er 95% af 40000 + renteindtægter = 38000 + 3800 =
> 41800, som giver lidt over 4.5% i indtjeningen.

Altså cirka det samme som en udlåner kan opnå fuldstændig risikofrit via
en bankkonto eller via obligationer.

Så hvis man vil udlåne gennem FairRates.dk, så må man overveje, om man
vil løbe risikoen på de højtforrentede lån til de dårlige betalere,
eller om man hellere vil prøve lykken med andre risikofyldte investeringer.

Begge dele forudsat, man kan overføre de amerikanske forhold til danske
forhold.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Instant Converter lader dig omregne forskellige måleenheder, for
eksempel miles og kilometre, ounce og gram samt fahrenheit og celcius.
http://kimludvigsen.dk

---

Hej Michael,

> Eller sagt på en anden måde: Er der størst sandsynlighed for at Hr. Møllers
> koncern går konkurs eller at arbejdsløse Arne-Bjarne ikke tilbagebetaler mig
> mine penge? Svaret giver vist sig selv...

Det er rigtigt at risikoen at Hr. Møllers koncern går konkurs er
lavere end at Arne-Bjarne ikke betaler tilbage.

Tingene forholder sig dog anderledes når man begynder at sprede sin
risiko. I mit svar til Kim har jeg lavet simple beregninger af
fortjenesten, når vi antager at der er samme risiko ved lån i Danmark,
som vi har set i data fra Prosper. Den sammenligning er måske endda
alt for pessimistisk, da antallet af dårlige betaler i Danmark falder:
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2006/11/12/224758.htm

Mine beregninger viser at der er potentiale for en god indtjening,
også når man indkalkulerer risikoen for at lån ikke betales tilbage.

> Luk hellere biksen - det kommer alligevel aldrig til at gå

Vi mener at aktier er en god måde at investere på for nogen, men ikke
for alle. Vi håber at FairRates.dk vil være et attraktivt alternativ
for dem der ikke vil sætte sig i detaljerne af aktiemarkedet, men som
gerne vil have en højere afkast af deres penge end bankerne giver dem.

Vi kan kun tillade os at være lidt mere optimistiske og afprøve om
vores løsning holder vand, ved at se hvordan det går :)

Mange hilsner
Robert/FairRates.dk

---

Hej Kim

> Altså cirka det samme som en udlåner kan opnå fuldstændig risikofrit via
> en bankkonto eller via obligationer.

Ja, det ser ud som at FairRates.dk ikke er en investeringsmirakel. Ved
at spille sikkert kan man vidst ikke opnå meget mere end hvad bankerne
giver :)
Dog er der også mulighed for at investere i mere risikofulde lån, hvor
der er potentialet for større gevinster. I følge artiklen i Urban fra
1.Marts med titlen "Amatører risikerer store aktietab", er aktier
muligvis ikke den "sikre" måde for risikofulde investeringer(jeg ved
godt at sikre risikofulde investeringer lyder forkert). Jeg har
skrevet et lille blog-indlæg om Urban artiklen på http://blog.fairrates..dk,
og jeg vil gerne invitere dig til at kommentere på det.

Mange hilsner,
Robert/FairRates.dk
PS.Vi har også lavet en introduktion til FairRates.dk (http://
www.p2plaan.dk/tutorialer/FairRatesdk_introduktion.htm), som kan ses
uden at angive ens e-mail.
http://www.FairRates.dk
http://blog.FairRates.dk
http://debat.FairRates.dk