Politikerne tror, de har begået en kæmpe fejl ved at sælge
Ungdomshuset. De tror, de har ødelagt en vigtig modkultur på højde med
Che Guevara. Og ja, det er meget unikt at holde koncerter og sælge
fadøl, men så uvurderligt er det heller ikke. Og nej, det er ikke en
formildende faktor, at de går i sort tøj og er beskidte, tværtimod.
Hvad er det nu dem fra Ungdomshuset foragter? Er det ikke alle vi
andres småborgerlige liv, hvor det kun handler om at få det seje
køkken og det lækre rækkehus?
Og hvordan skiller dem fra Ungdomshuset sig så ud? Ved at købe det
helt rigtige sorte tøj og drømme om et ganske bestemt hus på Jagtvej.
Ligesom Kevin Spacey har Ungdomshusets brugere forvandlet sig fra
almindelige forbrugere til superforbrugere i deres jagt på at være
individuelle.
Alt det Ungdomshusets brugere protesterer imod, er alt det de selv
står for. Kritik af systemet er selve kernen i systemet. Kære
Ungdomshus, selv bingoklubberne ser sig selv som noget, der står i
opposition til systemet!
Advokat Foldschack fortæller om fonden, der vil købe Jagtvej 69. Han
er usædvanlig veltalende. Det er Erik fra blokken over for Stevnsgade
Skole også. Han vil til gengæld hellere have et medborgerhus.
Og det er måske ikke nogen dum idé, for helt ærligt, hvor usædvanligt
uvurderligt er det lige, at det ungdomshus er?
Er der ikke snarere tale om en modekultur frem for en modkultur?
Sandheden er at VU'erne er præcis lige så meget i opposition til
systemet. De holder sammen, de drikker, fester, demonstrerer, og deres
arvede tøj er kun noget, de har på for at undgå at fryse.
Hvis dem fra Ungdomshuset virkelig var i opposition, skulle de tage at
flytte på landet.
http://ekstrabladet.dk/flash/jeppesen/article268874.ece
Venlig hilsen Bruun