Den berømte Himmler-tale,
hvor han roser SS-personales hårdførhed mht at håndtere stabler af lig
(efter lejr-epidemierne) er ikke tegn på at aflivning har været
planlagt eller ønsket nogensinde.
Men i nederlagets stund måtte selv små indenlandske triumfer gøres til
sejre, for at holde modet oppe. Peptalk is the name of the game.
Når vi idag hører den makabre tale som underlægning til at
Theresienstadt-oldinge går ind i togvogn, så appeleres demagogisk til
følelser. Men disse oldinge døde altid i den tjekkiske luksusgetto og
naturligt - kun vedr visse unge mænd brugtes gettoen som transit til
de ret dødelige arbejdslejre. Udryddelseslejre har aldrig eksisteret.
Og ligesom Shakespeares
*ønsketænkende, håbefulde yngling VIL TRO*
på sin kærestes løgne, så er vi idag så meget i bekneb for
fjendebilleder, at vi VIL TRO på, at tyskerne var monstre.
"When my love swears, that she is made of truth, I do believe her,
though I know she lies".William Shakespeare
|