Empati bør underordnes et helhedssyn
Helhedssynet "størst mulig lykke for flest" udspringer af korpsånd dvs
fællesskabsfølelse
Det forvrænges af perfide socialister til at det indebærer at et
mindretal ofres for helheden, men det er urimeligt.
Snarere er utilitarister hooked på ikke at forkæle, hvor dette gør
skade, og at se på, hvor skattepengene gør mest gavn, og ikke stirre
sig blind på sentimentalitet og offer-hysteri og tillært
hjælpeløshed.Selvhjulpenhed mindskes ofte af teoretisk medlidenhed, og
mange altruister falder for fristelsen til at sætte i
taknemlighedsgæld og søge at eje den hjulpnes loyalitet. "Noget for
noget" - men ikke pr handel, hvor der spilles med åbne kort.
Bedre end ynk er køb og salg på det fri marked, -
- så får den der skal hjælpes, det han betaler for dvs det han vælger
og ønsker og har brug for.
Alt for ofte har godgørende mennesker ønske om formynderi, som gør
skade -
- eller ikke gør nok gavn i forhold til udgiften
Dette gælder både statslig velfærd og parforholdets bagateller, hvorom
gælder, at "mange bække små, gør en stor å"
Folk køber delikatesser af godhed og giver overraskelsesgaver, men
modtageren ville være lykkeligere ved selv at have haft
bestemmelsesret.
Folk opfører erotiske skuespil, der lever op til normerne, men måske
ingen er særlig vild med det lange rituelle forspil
Folk opdager på sølvbryllupsdagen, at de heller ville have haft noget
andet end det, de fik, og de selv burde have givet noget andet end de
gav. Markedets ærlighed er en forsømt guldgrube af trivsel
|