De unge føler sig marginaliserede, og mangler givet vis et sted
at opholde sig. Hvis man gav dem et værested, ville terroren nok
stoppe. Det er svært at integrere sig, når man konstant bliver
mødt med racisme og fremmedhad.
V.h. Thøger, Hellerup
Peter Bjørn Perlsø <peter@diespammerdie.dk>:
>
http://www.furesoeavis.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070109/FUSLOKALEN
>YHEDER/101090062/1003
>Beboere vil gribe til selvtægt
>Nu er grænsen overskredet for en række beboere i Farum Midtpunkt. En
>gruppe utilpassede unges hærgen og truende opførsel i specielt én
>boligblok fører ifølge lokalavisens oplysninger til, at en række beboere
>vil etablere et lokalt tæskehold - enkelte overvejer endda at anskaffe
>sig skydevåben
>Et kraftigt kanonslag smadrede i sidste uge et par store ruder i Farum
>Midtpunkts blok 12 og stumper af en jernlampe havnede nede i
>parkeringskælderen. Sprængningen var så voldsom, at var et barn
>tilfældigvis kommet forbi, kunne det have endt i en tragedie. Det er kun
>én af de seneste episoder, der nu får tre familier i den omtalte
>boligblok til at flytte, mens andre organiserer sig i tæskehold. Ifølge
>lokalavisens oplysninger er det første skydevåben anskaffet, mens andre
>har tænkt sig at følge trop. "Og jeg er parat til at tage konsekvenserne
>af det", som det lyder fra en beboer. Det er ifølge lokalavisens
>oplysninger ikke beboere fra blok 12, der ikke længere vil finde sig i
>de unges hærgen og derfor organiserer sig. Stemningen i de
>omkringliggende boligblokke er præget af utryghed og en
>"det-er-fandeme-for-dårligt-at-de-kan-få-lov-til-det"-holdning. Når
>hverken politi eller kommunen har kunnet dæmme op for urolighederne, så
>vil nogle nu åbenbart gribe til selvtægt.
>Tilbydes en ny lejlighed
>I blok 12 har en familiefar valgt at flytte børnene ud til noget
>familie, indtil de kan flytte ind i en anden lejlighed, mens konen hos
>en anden familie er flyttet ud til nogle venner. Hos de implicerede er
>nerverne så tyndslidte efter måneders chikaner og hærgen fra de unges
>side, at de ikke orker mere. Tre familier sagde før jul ja tak til et
>tilbud om en anden lejlighed i en anden boligblok. I sidste uge blev det
>så til realiteter. Udlejningschef Lone Kenø Skriver fra KAB oplyser til
>Farum Avis, at to af de tre familier torsdag blev tilbudt en ny
>lejlighed et andet sted i Farum Midtpunkt. De nye lejligheder er til
>indflytning henholdsvis den 15. februar og 1. marts, hvis familierne
>accepterer tilbuddet. Den tredje familie har endnu ikke boet i Farum
>Midtpunkt i de to år, som er det normale krav for at komme i betragtning
>for en ombytningslejlighed. Men i denne uge vil det på et
>organisationsbestyrelsesmøde blive taget op, om KAB kan give familien
>dispensation fra reglen. Sker det, vil familien også blive tilbudt en
>anden lejlighed.
>Vidner efterlyses
>Hos det lokale politi understreger man, at der er fokus på de mange
>sager fra Blok 12. I de fleste tilfælde er der tale om hærværkssager,
>hvor hærværksmændene hurtigt er forsvundet. Det gør det nærmest umuligt
>for politiet at finde frem til gerningsmændene. "Vores problem er mange
>gange, at vi mangler vidner. Men hver gang vi får en sag, så undersøger
>vi den. Men er der ikke nogen, som vi kan sigte, så bliver der ikke
>nogen sag. Så det er utroligt svært at arbejde med disse sager",
>forklarer Dorthe Holm fra Farum politi. Et vidne til én af
>hærværkssagerne var dog hos politiet i sidste uge for at identificere
>gerningsmændene - i hvert fald dem, som allerede er i politiets arkiver.
>Politiet betegner én af hærværkssagerne som af særlig karakter, idet der
>var fare for andres liv, da der med fyrværkeri blev sprængt hul i en
>hoveddør til en lejlighed. Heldigvis for beboerne var de ikke hjemme, da
>det skete.
>Et blødende sår
>Borgmester Jesper Bach (V) vil i denne uge tage kontakt til
>politidirektør Johan Reiman fra Nordsjælland Politi for at bede om
>yderligere hjælp til at stoppe urolighederne i Farum Midtpunkt. "Vi må
>anmode politiet om en forstærket indsats. Vi er nødsaget til at bede om
>hjælp, da vi ikke kan have beboerne i området til at gå rundt og lege
>politimænd", siger Furesø-borgmesteren. "Vi kan ikke være dette her
>bekendt overfor vores medborgere - vi må have styr på situationen. Men
>jeg må også indrømme, at jeg ikke på nuværende tidspunkt har den endelig
>løsning". "Jeg vil også bede SSP-medarbejdere følge sagen tæt. Det kan
>godt være, at vi skal have ansat yderligere personale til at hjælpe de
>nuværende", erkender Jesper Bach. Han har foreløbig bedt de nuværende
>SSP-medarbejdere udarbejde et notat, der skal beskrive, hvilke tiltag
>man i de sidste 5-10 år har gjort dels for at forhindre dannelsen af
>grupper med utilpassede unge, og dels hvad der er gjort for at stoppe
>ballade hos allerede dannede grupper af utilpassede unge. "Jeg har bedt
>om et snarligt møde med de implicerede parter, men jeg må medgive, at
>vores medarbejdere ligger vandret i luften med alle de opgaver, som vi i
>den nye kommune står med", erkender borgmester Jesper Bach. Desuden vil
>borgmesteren nu have nedsat en projektgruppe, der skal komme med
>initiativer, der dels løser de nuværende problemer, men som også skal
>hindre at lignende problemer med utilpassede unge opstår på et senere
>tidspunkt. "Det er en uholdbar situation, vi er i. Vi kan i første
>omgang kun prøve at stoppe et blødende sår, men vi skal sikre, at Farum
>Midtpunkt er et attraktivt boligområde for alle mennesker også i
>fremtiden, mener borgmesteren. Det har ikke været muligt at få en
>kommentar fra politidirektør Johan Reiman, der før jul i JyllandsPosten
>lovede, at Nordsjælland Politi vil kunne håndtere situationen i Farum
>Midtpunkt. Da han i sidste uge fik tildelt yderligere 50 betjente så har
>beboerne i Farum Midtpunkt måske en forhåbning om, at politidirektøren
>kan holde sit løfte.
>Publiceret: 09. Januar 2007 06:00